Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 27. MAJ 1999-11
Nunarput aningaasaqarnikkut
imikkut atugassaqartinneqaipoq
OECD-p nalunaarusiaa nunanik nalilersuineruvoq, Kalaallilli Nunaat aningaasaqarnermi
inuussutissarsiornermilu politikkimut atatillugu nunaanngilaq, Birger Poppel isumaqarpoq
(JB) - Kalaallit Nunaata ani-
ngaasaqarnikkut inuussutis-
sarsiornikkullu politikkiata
ineriartomera OECD-p nu-
nanik naliliinerinnaa tunnga-
vigalugu isummerfigissallu-
gu kukkunerussaaq (AG nr.
37-mi eqqartorneqartoq).
Taama isumaqarpoq naat-
sorsueqqissaartarfimmi pi-
sortaq Birger Poppel. Ani-
ngaasarsiornermut tunngasu-
nut ilinniarnikuuvoq, taa-
maanneralu peqqutigalugu
AG-p attaveqarfigaa. Taa-
matuttaaq atorfimmini ilua-
qutigalugu inuiqatigiit Nu-
natsinnilu kisitsisit ilisimasa-
qarfigilluarpai.
OECD-lli naliliinera nalu-
naarutinit allanit siunnersui-
nernillu allaanerungaanngi-
laq, niuerneq tunngavigalugu
aningaasarsiomeq tikkuame-
qartarluni, pituttorsimanngit-
sumk unammilleqatigiinner-
mik aqunneqartoq, nammi-
nersornerusut ingerlatseqati-
giiffii namminersortunit i-
ngerlanneqalemissaat, nuna-
nit allanit aningaasanik pis-
sarsiortorneq allarpassuillu.
Birger Poppel isumaqar-
poq nunanik naliliineq inas-
sutigisallu imaalitsiaannaq
Nunatsinni atorneqarsin-
naanngitsut.
Ono Fleischer
piukkunneruaa
- Assigiinnarpaa takomaris-
sanik angallassinermut aaq-
qissuussillaqqissoq qinnuigi-
gutsigu Knud Rasmussen-ip
illemi atuarlugit qimussimik
angalanissamut pilersaarusi-
oqqullugu. Ilumoorlunga o-
qartariaqarpunga taama a-
ngalaqataassaguma Ono
Fleischer pilersaarusiorsi-
mappat toqqissisimanerus-
saanga.
- Nunallu pillugit nalu-
naarusiaq taamatorluinnaq
ippoq. Qularutissaanngilaq
taassuminnga suliarinnissi-
masut inuusut pikkorissut.
Taamaattorli aningaasarsior-
nikkut ilisimasatik Kalaallit
Nunaanni pissutsinut tulluus-
sarsinnaanngilaat.
- Siunnersuinerit tunngavi-
illu nutaaliat najoqqutarine-
qartut inuiaqatigiinni arlalin-
ni misilittagaalluarput, pi-
ngaarutilinni pissutsit Ka-
laallit Nunaannit allaanerun-
gaartut. Annertussuseq kisi-
mi apeqqutaanngilaq. Ta-
manna Ruslandimi ineriar-
tomermi takuarput, kialuun-
niit tulluusimaarutigisin-
naanngisaa.
Kalaallit Nunaat
allaaneruvoq
- Tamatumunnga atatillugu
Kalaallit Nunaata allaanerus-
sutigineruaa inuttussuseq si-
ammarsimasumik najugaqar-
fiusoq. Kalaallit Nunaat su-
miiffeerakkaarpassuamut ag-
guluttorsimavoq, pituttorsi-
manngitsumik unammilleqa-
tigeeriaaseq angissutsiniin-
naq peqqutigalugu iluartu-
mik ingerlalersinnaanavian-
ngitsoq.
- Tamakku saniatigut nu-
nap sannamigut isorartoqi-
gami nunami immini pior-
saaneq akisoqalunilu ajoma-
kusooqimmat, Kalaallit Nu-
naat OECD-p naliliineratut
ittumik ataatsimut nalilissal-
lug ajomakusoorpoq.
- Allatut oqaatigalugu
OECD-p naliliinera nunanik
naliliineruvoq. Qanorluun-
niit kissaateqartigigaluarutta
Kalaallit Nunaat aningaasa-
qarnikkut maannakkut immi-
nut napatissinnaanngilaq,
immikkut aningaasaqarnani,
taamaattumillu nunani
OECD-p nalilersuilluni Ka-
laallit Nunaannut assersuut-
tagaannut »nunatut nalingin-
naasutut« innani.
Tusatsiakkat
- Nalilersuinermissaaq tusat-
siakkat arlallit tunngavigine-
qarput, Biger Poppel isuma-
qarpoq. - Ataaseq tassaavoq
suliffeqarfiit pisortanit pigi-
neqartut suugarluartulluun-
niit ajorluinnartut, taamaattu-
millu ingerlatseqatigiiffiit
namminersomerullutik oqar-
tussanit pigineqartut nammi-
nersortunit ingerlanneqarta-
riaqalerlutik...
- Soorli taamaassava? KNI
takusinnaavarput ukiuni arla-
linni amigartooruteqarluni,
taarsigassaqarluni landskar-
simillu ikiorserneqartarluni
ingerlasoq, amiilaamartumik
taarsigassarpassuaqalersoq
landskarsimut akisoqisumik.
Taamaattumik oqartoqarpoq
namminersornerusut inuus-
sutissarsiutitigut suliffinnik
pigisaqartariaqanngitsut.
- Maannali qanoq ingerla-
soqarpa? Pissutsit mumipput.
KNI suliffeqarfiuvoq ullu-
mikkut neriunaatilerujussu-
aq, allaat ilinnartitsinermik
pilersaarutinillu soqutiginar-
tunik ingerlatsinermigut ma-
ligasiuisoq, suliffeqarfik pi-
siniarfiillu sumiiffikkaani a-
kulerulluni, sukareerluni a-
kornutaaginnartutut ilioqina-
ni. Pisisartunik suleqateqar-
neq peqateqarnerlu KNI-p
suliaminik iluarsiiniariaatsi-
minut iluaqutigeqisaa, pit-
saasunillu angusaqafioreer-
poq.
- KNI-li suli namminerso-
ernerusunit pigineqarpoq!
Namminersornerusulli sulif-
feqarfiutaat taama pitsaatigi-
sumik ingerlasoq suna ajoqu-
tigissammagu?
Nunaqarfimmiut
- Siumut isummiuttariikkat
ilagaat nunaqarfinnit illoqar-
finnut nussorneqarpoq. llu-
muunngilarli, Birger Poppel
oqarpoq:
- Ukiuni kingullemi 20-ni
ingerlaaseq qimerlooraanni,
nunaqarfinni inuttussutsit
agguaqatigiinneranni allan-
ngungajassimanngilaq. Ku-
jataani Tunumilu nunaqar-
finnit nuuttoqannginneru-
voq, paarlattuanik avannaani
nunaqarfiit inuttusiartuinnar-
lutik.
- Tamanna ima paasisaria-
qarpoq, nunaqarfimmiut -
maannakkuugallartoq - nu-
naqarfinni najugaqaannaru-
suttut, pituttorsimanngitsu-
milli unammilleqatigiinneq
akinillu aalajangiinerit allaq-
quttussaangitsumik illoqar-
finni ineriartorfiusuni inuit
katersuutissapput, nunaqarfi-
illu ilaatigut inuerukkiartua-
artillugit.
KNI - maligassaq
- Aningaasarsioriaaseq-una
qanoq ittoq takorloorit?
- Siumut ilisimasariaqar-
parput qanoq najugaqarusun-
nerluta qanorlu inoorusun-
nerluta, assersuutigalugulu
siammasissumik najugaqar-
nissaq kissaatigigipput - ul-
lumikkullu taamaaginnamis-
saa ilimanarpoq - akeqartus-
saanera sillimaffigissavar-
put, tamannalu aallaavigalu-
gu atugarissaamerput appar-
tittariaqarlutigu.
- Andelsforeningitut inger-
latseqatigiiffiit qanga atorsi-
masagut pitsaasut imaassin-
naavoq uterfigerusukkigut,
naammassinnissinnaassutsi-
millu kaammattuiniarluta
sulisut nunaqqatigiilluunniit
piginneqataatillugit. Ima-
luunniit suleriaatsit KNl-p
iluatsilluagai issuarlugit aall-
alrtissinnaavagut. Qanorpiaq
iliussanersugut qulaatsumik
oqaatigisinnaanngilara.
- Isumaqanngilangali ani-
ngaasaqarnikkut inuussutis-
sarsiornikkullu suleriaatsit
malaatiinnarlugu eqquttaria-
qarigut, Kalaallit Nunaannik
ingerlanerliortitsiinnartus-
saasut.
Assigiimmik
akeqartitsineq
- Kikkut tamarmik isumaqa-
taaffigigunarpaat inuussutis-
sarsiomeq namminersortunit
ingerlanneqartoq pitsaa-
suusoq, sapinngisamillu su-
liffeqarfiit suliffissallu amer-
lasuut atorfissaqartikkigut.
Assigiimmik akeqartitsine-
rup ineriartorfiusuni atorun-
naarsinneqamissaa akomu-
tissaqarpa, nunap sinnerani
akit aningaasartuutillu qaf-
fannginnissaat qulakkeerne-
qarpat?
- Naagga, taamaattariaqan-
ngilaq. Assigiimmik akeqar-
titsineq inuit atugaat eqqar-
saatigalugit nakkutigisaasu-
mik atorunnaarsinneqarpat
inuussutissarsiortunut nam-
minersortunut piumassuse-
qarnerulernermik sunniute-
qassagaluarpoq, taamatullu
sunniuteqarneq soorunami
soqutigisariaqarparput. Pi-
ngaaruteqarporli ingasatta-
jaannginnissarput, piumasa-
qaateqannginnissarput, pis-
saanerillu pituttorsimanngit-
sut nunami inukitsumi siam-
masissumillu najugaqarfigi-
neqartumi aqutsisinnginnis-
saat pingaaruteqarpoq. Taa-
maattoqassagaluarpat tamat-
ta kissaatiginngisatsinnik al-
laqquttussaanngitsumik ki-
nguneqassaaq.
Grønland er ikke noget helt almindeligt land
Og det bør man forholde sig til i sine analyser og fremtidsvisioner, mener Birger Poppel
(JB) - Det ville være forkert
at basere den økonomiske og
erhvervspolitiske udvikling i
Grønland på OECD’s lande-
analyse alene (omtalt i AG
nr. 37). Det mener statistik-
chef Birger Poppel, Grøn-
lands Statistik. Han er
uddannet økonom, og det er
som sådan, AG har kontaktet
ham. Desuden har han via sit
arbejde et grundigt kendskab
til det grønlandske samfund
og Grønlands tal.
Men budskabet i OECD-
nalysen adskiller sig ikke så
meget fra, hvad andre rap-
porter og anden rådgivning
peger på: markedsøkonomi,
styret af fri konkurrence på
alle aktivitetsområder, priva-
tisering af de hjemmestyree-
jede aktieselskaber, uden-
landsk kapitaltilførsel og
meget, meget andet.
Birger Poppel mener ikke,
at landeanalysen og dens
anbefalinger uden kan videre
bruges i Grønland.
Foretrækker Ono Flei-
scher
- Det vil svare til, at vi beder
en dygtig europæisk tour-
arrangør om at tilrettelægge
en slæderejse i Knud Ras-
mussens slædespor. Jeg vil
være helt ærlig og sige, at
hvis jeg skal med på sådan en
tur, ville jeg være mere tryg,
hvis det var Ono Fleischer,
der havde stået for tilrette-
læggelsen.
- På samme måde er det
med landerapporten. Der er
ingen tvivl om, at det er dyg-
tige folk, der har haft med
den at gøre. Men de har ikke
været i stand til at proportio-
nere deres økonomiske lære
ned eller »op« til grønland-
ske forhold.
- Rådgivningen og de libe-
rale grundprincipper, den
bygger på, er velprøvet i en
række samfund, hvor forhol-
dene på væsentlige områder
er helt anderledes end i
Grønland. Og det er ikke
bare størrelsen, det handler
om. Det ser man på udviklin-
gen i Rusland, som næppe
nogen finder anledning til at
være stolt over.
Grønland anderledes
- Først og fremmest er det
befolkningens størrelse og
den spredte bosætning, der
gør Grønland anderledes i
denne forbindelse. Grønland
er opsplittet i et stort antal
småsamfund, hvor en fri-
konkurrence-mekanik alene
på grund af størrelsen aldrig
vil kunne fungere.
- Når dertil kommer, at
landets geografiske ud-
strækning gør infrastrukturen
kostbar og vanskellig, er det
svært at se Grønland under ét
på den måde, OECD-analy-
sen gør.
- Sagt på en anden måde,
så er OECD-analysen en
såkaldt landeanalyse. Men
Grønland er, hvor gerne vi
end vil det, ikke i øjeblikket
et selvbærende økonomisk
system med egen valuta og
derfor heller ikke et »almin-
deligt land« som de OECD-
lande, Grønland bliver sam-
menlignet med.
Myter om Grønland
- Analysen bygger desuden
på nogle myter, mener Birger
Poppel. - En af dem går på, at
enhver form for offentligt
ejet virksomhed er noget
skidt, og derfor skal som
nævnt de hjemmestyreejede
aktieselskaber privatiseres...
- Men hvorfor egentlig
det? Vi har set et KNI, der i
nogle år arbejdede med
underskud, gæld og træk på
landskassen, byggede en
katastrofal gæld, som tappe-
de landskassen for store
summer. Derfor sagde man,
at hjemmestyret ikke bør eje
erhvervsvirksomheder.
- Men hvad så nu? Situati-
onen er vendt helt på hove-
det. 1 dag er KNI en meget
lovende virksomhed, som
oven i købet går foran med et
spændende uddannelses- og
udviklingsprojekt, der place-
rer virksomheden og butik-
kerne som en del af lokal-
samfundet i stedet for at
komme brasende som en
hund i et spil kegler. Samar-
bejde og fællesskab med
kunderne er blevet afgørende
for KNI’s måde at løse sin
opgave på, og det har allere-
de givet pæne resultater.
- Men KNI er stadig hjem-
mestyreejet! Så hvad er der
galt med en hjemmestyreejet
virksomhed, når den funge-
rer så godt?
Bygdebefolkningen
- En anden fordom går ud på,
at der er flytning fra land til
by. Men det er ikke rigtigt,
siger Birger Poppel:
- Ser vi på udviklingen i de
sidste 20 år, så er det gen-
nemsnitlige befolkningstal i
bygderne stort set uændret.
Vi har en mindre fraflytning
fra bygderne i Syd- og Østg-
rønland, men til gengæld en
stigning i befolkningsantallet
i de nordgrønlandske bygder.
- Det vil sige, at der blandt
bygdebefolkningen - i alt
fald i øjeblikket - er et ønske
om at bo i bygderne, mens en
helt fri konkurrence og pris-
dannelse uundgåeligt vil
koncentrere befolkningen i
vækstområderne og i vidt
omfang affolke bygderne.
KNI - et forbillede
- Hvad er det så for et øko-
nomisk system, du forstiller
dig?
- Vi skal på forhånd vide,
hvordan vi ønsker at bo og
leve, og hvis vi for eksempel
ønsker den spredte bosæt-
ning - og det ser det ud til i
dag - så må vi være indstillet
på, at det koster nogle penge,
og at vor levestandard må
sættes derefter.
- Vi kunne måske genopta-
ge de gode ting fra andelsfor-
eningerne og gøre enten
medarbejdere eller befolk-
ningen i det omgivende sam-
fund til medejere for at ani-
mere til effektivitet. Eller vi
kan indføre de principper,
der har haft så stor succes i
KNI. Jeg kan ikke give noget
endeligt bud på, hvad vi skal.
- Jeg tror bare ikke, vi skal
kaste os ud i en kritikløs
import af økonomiske og
erhvervsmæssige principper,
som i sidste ende vil have
vanskeligt ved at fungere i
Grønland.
Kontrolleret ophævelse
af ens priser
- Alle er vel enige om, at pri-
vat erhvervsliv er et gode, og
at vi har brug for så mange
virksomheder og arbejds-
pladser som muligt. Er der
noget galt i at ophæve ens-
prissystemet i de mulige
vækstområder mod at sikre,
at pris- og omkostningsni-
veauet ikke stiger i den øvri-
ge del af landet?
- Nej, ikke nødvendigvis.
En kontrolleret socialt kom-
penseret ophævelse af ens-
prissystemet kan komme til
at virke befordrende for det
private erhvervsliv, og den
effekt bør vi selvfølgelig
være interesseret i. Det er
bare vigtigt, at vi ikke giver
los, betingelsesløst, og lader
de frie kræfter føre an i vores
lille og spredt befolkede
land. Det vil uundgåeligt
give følger, som vi alle fin-
der uønskede.