Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 27. MAJ 1999 • 13
Børn er altid blevet misbrugt
63-årige Augustinus Rosing synes det er godt, der kommer mere og mere
fokus på misbrug af børn. - Det er nemlig ikke noget nyt, siger han
NUUK(LRH) - Da jeg var
barn i 40-erne, var det ikke
spor ualmindeligt, at kateke-
ten, altså vores lærer, tog
pigerne i skridtet eller sørge-
de for, at de var alene med
dem efter skole. Det var sjæl-
dent drenge, der blev bedt
om at blive efter skoledagen.
Vi ved godt nok ikke, hvad
der foregik, for dengang sla-
drede man ikke, men vi kan
da gætte os til det, fortæller
63-årige Augustinus Rosing.
Augustinus Rosing er glad
for, at der kommer mere og
mere fokus på børns vilkår.
- Det er nødvendigt, at der
hele tiden er fokus på de for-
hold børn lever under. Ikke
blot på seksuelt misbrug af
børn, men generel fokus på
omsorgssvigt af børn, siger
Augustinus Rosing, som
samtidig understreger, at
man kan overleve de mén,
man har fået i barndommen
uden at hævne sig på dem,
der har forårsaget de smerte-
fulde oplevelser.
- Det har jeg gjort, siger
Augustinus Rosing.
Banket og sultet
- Da jeg var barn sladrede
man ikke. Gjorde man det,
fik man så hatten passede,
fortæller Augustinus Rosing,
der selv oplevede at blive
banket sønder og sammen og
ikke mindst sultet af sin ple-
jefamilie.
- I det hele taget var vold
dengang meget almindeligt.
Ikke bare vold fra forældre,
men også fra kateketen. Og
specielt vi, der ikke voksede
op hos vores forældre, blev
ofre for volden. Og det nytte-
de ikke at gå hjem til sine
forældre, eller i mit tilfælde til
mine plejeforældre for at sla-
dre, for så fik man en endnu
større omgang næste gang. Så
holdt man hellere mund.
- Jeg selv kunne slet ikke
gå til min plejeforældre, for-
di de selv var hårde ved mig,
fortæller Augustinus, som
voksede op hos noget fami-
lie, fordi hans mor døde,
mens han endnu var lille og
hans far skulle tage sig af
hans andre fire søskende.
- Vi boede i Qu li issat og
skulle flytte til Nuuk, da mor
døde. På vej til Nuuk kom vi
forbi Sisimiut, hvor jeg blev
efterladt hos noget familie.
Der stod jeg med gråden i
halsen, da min familie tog
mod Nuuk. Jeg havde ikke
alene mistet min mor, men
nu også min far og brødre.
- Af en eller anden grund
kom jeg i pleje hos noget
familie, som slet ikke brød
sig om mig. Jeg blev slået
meget og fik kun en halv ski-
ve rugbrød at spise om dagen.
Det var selvfølgelig også
dengang efter krigen, hvor
mange ting var rationerede.
Men jeg var konstant sulten.
- Når min plejefar havde
givet mig en omgang tæsk,
så truede han mig med, at jeg
ville få endnu flere, hvis jeg
fortalte det til nogen. Så det
gjorde jeg naturligvis ikke.
- Jeg forstår godt, at fami-
lien elskede deres egne børn
mest, men det var svært at
acceptere, at jeg skulle have
det så ondt, fordi jeg ikke var
deres eget barn.
Det »stille« socialvæsen
- Dengang havde vi ikke
noget socialvæsen, som tog
sig af forhold for børn. Men
heldigvis var der privatper-
soner, som var opmærksom-
me og som tog sager i egne
hænder, når det blev for
meget. Det »stille« social-
væsen, kalder jeg det. Folk,
der handlede i det skjulte.
- Min skytsengel var over-
sygeplejersken på sygehuset.
Hun blev min redningsmand.
- Engang faldt jeg og slog
min hånd. Den var slemt for-
slået, men min plejefamilie
nægtede at lade mig komme
til læge med den. Men efter
et stykke tid med megen
betændelse i hånden, tog
kateketen fat i mig og trak
mig til læge. Her viste det
sig, at jeg havde fået blodfor-
giftning, så jeg måtte ind-
lægges på sygehuset.
- Da oversygeplejersken
hørte, at jeg var blevet ind-
lagt, tog hun sagen i egen
hånd. Jeg var indlagt på
sygehuset i et år. Og det viste
sig, at oversygeplejersken
havde brugt tiden på at finde
en anden familie til mig. Hun
var klar over, at jeg var dren-
gen, som altid fik tæsk, når
det passede min plejefar. For
selvom vi børn aldrig sladre-
de, så vidste folk jo godt, når
noget var galt.
Familie med kærlighed
- Oversygeplejersken sørgede
for, at jeg kom ind i en anden
familie. Og heldigvis havde
min daværende plejefamilie
ikke fået min far til at under-
skrive papirer på, at jeg skulle
være deres plejebarn - ellers
kunne jeg ikke være blevet
flyttet til noget andet familie,
som tog sig kærligt af mig,
siger Augustinus Rosing.
- For selvom min l. pleje-
familie ikke holdt af mig,
forsøgte de senere at få mig
tilbage igen. Jeg er så glad
for, at der ikke blev under-
skrevet papirer i forbindelse
med min anbringelse hos den
første familie. Jeg fik det hel-
digvis godt i min nye familie.
- Når folk senere har
spurgt, om ikke jeg har haft
lyst til at hævne mig på min
tidligere plejefamilie, siger
jeg nej. Jeg er kommet over
de mén, jeg har fået, og det
har ikke været nødvendigt at
bruge hævn for at komme ud
af de problemer, der er ops-
tået i forbindelse med de for-
hold jeg måtte finde mig i
hos min første plejeforældre,
siger Augustinus Rosing.
- Jeg er nok klar over, at
forholdene dengang var meget
anderledes, end de er i dag.
Dengang var der kun forældre
og nogle få engagerede, der
tog vare om børnenes tarv.
Alligevel synes jeg, det er
godt, at der bliver mere og
mere fokus på de forhold børn
ind imellem må leve under i
dag, siger Augustinus Rosing.
Augustus Rosing meeraagallarami angajoqqaarsiaminit
kaatsinneqarlunilu unatagaasarsimaqaaq. Ullumikkut
nuannaarutigaa meeqqat atugaat
aallunneqaleraluUuinnarmata.
Augustinus Rosing blev sultet og fik mange bank af sin
plejefamilie, da han var barn. I dag er han glad for, at der
bliver mere og mere opmærksomhed omkring børns forhold.
Meeqqat atomerlunneqartuarsimapput
Meeqqat atornerlunneqartarnerisa sammineqarnerulernerat 63-inik ukiullip Augustinut Rosing-ip iluaraa.
- Nutaajunngilarmi, oqarpoq
NUUK(LRH) - 40-kkunni
meeraanerma nalaanni nali-
nginnaanngilluinnarpoq ajo-
qip niviarsiaqqanik qeerle-
raasamerat, atuareemermilu
kisimeeqatiginiartarlugit.
Qaqutigoorpoq nukappiaqqat
atuareemerup kingoma unin-
ngaqquneqartarnerat. Susoq-
artarnera nalugaluarparput,
taamanimi oqaatiginnittoqar-
neq ajorpoq, eqqoriaaginnar-
sinnaavugummi, 63-inik uki-
ulik Augustinus Rosing oqa-
luttuarpoq.
Meeqat atugarisaat sammi-
neqaleraluttuinnarnerat Au-
gustinus Rosingip nuannaa-
rutigaa.
- Meeqqat inuunerminni a-
tugarisaasa sammineqartuar-
nissaat pisariaqarpoq. Meeq-
qat kinguaassiutimikkut ator-
nerlunneqartut kisiisa pinna-
git, meeqqalli paaqqutarine-
qamerluttut ataatsimut isiga-
lugit, Augustinus Rosing o-
qarpoq, erseqqissarpaalu
meeraanermi misigisapiluit
qaangerneqarsinnaasut, a-
kornusemeqarluni misigisit-
sisut akinianngikkaluarlugit.
- Uanga qaangiivunga, Au-
gustinus Rosing oqarpoq.
Unatagaallunilu
kaatsinneqarpoq
- Meeraagallarama oqaati-
ginnittoqarneq ajorpoq. O-
qaatiginnittoq naveemeqaru-
jussuartarpoq, Augustinus
Rosing oqaluttuarpoq, anga-
joqqaarsiaminit unatarteru-
jussuartarsimasoq, minne-
runngitsumillu kaatsinneqa-
rujussuartarluni.
- Unataasarneq taamani
nalinginnaaqaaq. Angajoq-
qaaniinnaanngitsoq, aamma-
li ajoqimit. Pingaartumik
uagut angajoqqaatsinni alli-
artortuunngitsugut unatarne-
qartarpugut. Angajoqqaanut,
uanga eqqarsaatigalunga a-
ngajoqqaarsianut, oqaatigin-
nikkiartorneq iluaqutaann-
gilaq, taamaaliortoqarpat tul-
liani suli ajomerusumik pi-
neqartussaagami. Taamaat-
tumik oqanngiinnartarpugut.
- Pingaartumik uanga a-
ngajoqqaarsiannut oqaatigin-
nissinnaanngilanga peqqar-
niiffigisorujussuummannga,
Augustinus oqaluttuarpoq,
suli mikisuulluni anaanaa-
rukkami ilaquttamini alliar-
tortoq, angutaata qatanngutai
sisamat isumaginiarmagit.
- Qullissani najugaqarluta
anaanaarserama Nuummut
nuuttussanngorpugut. Nuuli-
artilluta Sisimiunut aqqusaa-
ratta ilaquttatsinnut qiman-
neqarpunga. Ilakka Nuum-
mut aallarmata qiassamik tu-
peqqaqaanga. Anaanaarsiin-
nanngilanga, ataatagali qa-
tanngutikkalu aamma annaa-
vakka.
- Suna peqqutiginerlugu
ilaquttannut uannik iluarin-
ninngitsunut ernersianngor-
punga. Unatartittaqaanga,
ullormullu iffiaq kilitap af-
faannaanik nerisassinneqa-
tarpunga. Taamani sorsun-
nersuaq qaangiutitsiartoq
sorpassuit soorunami killiler-
sugaapput. Kaattuarpungali.
- Angutisiama unataree-
raangaminga sioorasaartar-
paanga oqaatiginnikkuma
tulliani sakkortunermik una-
tassamaarlunga. Soorunami
oqaatiginnittanngilanga.
- Paasilluarsinnaavara ila-
quttama nammineq qitoma-
tik asammatigit, akueriumi-
naatsipparali uanga meeravi-
ginnginnaminnga sooq taa-
marsuaq atugarliortimmann-
ga-
Isumaginninneq
- Taamani inunnik isumagin-
niffeqanngilaq meeqqat atu-
gaannik isumaginnittunik.
Qujanartumilli inuinnaqar-
poq eqqumaariffiginnittunik
ingasappallaaleraangat nam-
minneerlutik isumaginnittu-
nik. Taasarpakka isumagin-
nittut »nipaatsut«. Inuit iser-
tuussillutik iliuuseqartut.
- Semissortigaara nappar-
simmavimmi peqqissaasut
ningiuat. Taassuma annaap-
paanga.
- Ataasiarlunga orlullunga
assakkut annerpunga. Ajo-
quseqaara, angajoqqaarsia-
mali nakorsamut misissortik-
kusunngilaat. Sivisungaatsi-
artumik assannik aseruut-
tooqqasunga ajoqip nakorsi-
aappaanga. Sunaaffa maju-
artoorsimasunga, napparsim-
mavimmut unittariaqarlunga.
- Niviarsiap unissimasu-
nga paasigamiuk nammi-
neerluni iliuuseqarpoq. Uki-
oq ataaseq napparsimmavim-
mi uninngavunga. Sunaaffa
allanik angajoqqaarsiartaar-
tinniarlunga niviarsiap piffis-
saq atorsimagaa. Ilisimavaa
uanga tassaasoq nukappiaraq
angutisiama iluarisaminik u-
natartagaa. Oqaatiginnittann-
gikkaluarluta arlaannik ajor-
toqaraangat inuit paasisin-
naasarpaat.
Ilaqutariit asannittut
- Niviarsiap isumagaa allanik
angajoqqaarsiartaarnissara.
Qujanartumik taamani anga-
joqqaarsiama ataataga atsior-
tissimanngilaat ernersiarini-
arlunga uppernarsaammik -
taamaattoqarsimanngikkalu-
arpat ilaqutariinnut allanut
asannittumik isumaginnittu-
nut nuussimanavianngikka-
luarpunga, Augustus Rosing
oqarpoq.
- Angajoqqaarsiaqqaarisama
asanngikkaluarlunga kingu-
sinnerusukkut utertinniarsari-
galuarpaannga. Nuannaaruti-
geqaara ilaquttannut nuukkama
atsiortoqarsimanngimmat. Qu-
janartumik ilaqutarilikkanni
atugarissaarpunga.
- Kingusinnerusukkut ape-
rineqaraangama angajoq-
qaarsiarisimasannut akiniaa-
rusunnginnersunga naag-
gaartarpunga. Ajoquserne-
qarsimanikka qaangereer-
pakka, angajoqqaarsiareq-
qaakkanniinninnilu ajornar-
torsiutit atugarisariaqarsima-
sakka pillugit akiniaanissara
pisariaqartinngilara, Augus-
tinus Rosing.
- Nalunngikkaluarpara taa-
mani pissutsit ullumikkomit
allaaneroqisut. Taamani taa-
maallaat angajoqqaat eqqu-
maffiginnittullu ikittunnguit
meeqqat atugaannik aallussi-
sarput. Taamaakkaluartoq i-
sumaqarpunga ajunngeqisoq
pissutsit meeqqat atugarisaat
aallunneqarneruleriartorma-
ta, Augustus Rosing oqar-
poq.
Taxa til salg
Mercedes 200 D. årgang 1985. Pris: 40.000 kr.
Mercedes Benz 200 D. årgang 1989. Pris: 85.000 kr.
Tlf.: 89 19 74, henviser til nærmeste forhandler.
Fax: 89 19 74.