Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 18

18 • TORSDAG 27. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Mens vi råber ad hinanden
bliver problemerne større
Et indlæg i debatten om AG og politikerne, om danskere
og grønlændere
Hans S. Nielsen
Box 63
3962 Upernavik
Nu skriver aviserne for nega-
tivt, og det er noget de har
lært i Danmark. Og det er
ikke godt at være negativ og
slet ikke på en dansk. Hvis
bare ikke journalisterne hav-
de fået deres uddannelse
eller påvirkning fra Dan-
mark, så havde vi haft en dej-
lig avis, der kunne fortælle
små solstrålehistorier fra det
virkelige liv og berette om et
samfund, hvor det går frem-
ad, og hvor der er glæde og
harmoni ude i den lykkelige
befolkning. Vi kunne alle gå
til vor dont med energi og
lyst, og de småproblemer,
der måtte være, kunne løses
med en lille hyggesnak på
ægte grønlandsk maner.
Man skal sandelig høre
meget osv. Tror de virkelig
selv på det ævl? Hvis det
danske er så skidt, så må det
da være en trøst, at der i al
fald er en ting, der er blevet
gjort på grønlandsk, nemlig
måden, hvorpå debatten er
drejet væk fra enhver ubeha-
gelighed og gjort personlig i
stedet. Jeg har oplevet det
utallige gange, både i mit
arbejde og i den offentlige
debat. Kan man ikke lide,
hvad der bliver sagt, så er
han, der siger det, nok for-
drukken eller har haft en
slem barndom. Spørgsmålet
er ikke sagen, lige meget om
den er ubehagelig eller ej.
Det handler om for enhver
pris at undgå konflikter. Lige
meget hvad sagen drejer sig
om, så lader det til at kon-
fliktløshed til enhver tid er at
foretrække.
Hvad handlede det om
Er der nogen, der kan huske,
hvad det hele drejede sig om
fra starten? Det var vist noget
med nogle politikere der snød
og ikke rigtigt kunne finde ud
af at opføre sig ordentligt. At
politikerne i Nuuk skal begyn-
de at snakke om, hvad der er
ægte grønlandsk, og hvad der
er dansk, er en parodi. Jeg har
aldrig set en grønlandsk politi-
ker prøve at være mere dansk,
end når han verdensmands-
agtigt skrider gennem an-
komsthallen i lufthavnen i
Nuuk med sin mappe og nye
mobiltelefon. Hvis det ikkei
virkeligheden er så trist, så er
det ganske morsomt.
Dansk udvikling
Det triste ligger i, at man
snakker om grønlandske rød-
der og grønlandsk egenart og
ingen tager det alvorligt.
Udviklingen i Grønland er
gået i selvsving, og ingen har
mere tid til at stoppe op og
tage nogle beslutninger. Der
er slet ikke blevet truffet
nogle egentlige valg i Grøn-
land. Udviklingen går bare i
retning af at gøre Grønland
så dansk som muligt så hur-
tigt som muligt. Beslutnings-
tagerne i Grønland kører helt
fantasiløst efter en lidt gam-
meldags vækst/lykke-filosofi
og når engang Grønland en-
delig bliver som Danmark, så
skal det nok vise sig, at Dan-
mark har udviklet sig et helt
andet sted hen. Det er et
udsigtsløst projekt. Det ville
være virkelig progressivt,
hvis man i Grønland turde
stoppe op, finde ud af, hvad
de der rødder egentlig er for
noget, og så langsomt begyn-
de at bygge et ærligt grøn-
landsk samfund op. Det er
altså for sølle, hvis det hele
skal ende i en plastickopi af
et vesterlandsk forbrugssam-
fund.
Grønland kan vælge
Det triste ligger også i, at
Grønland i dag har valgmu-
ligheder, men de udnyttes
bare ikke. Grønland er ikke
bundet på hænder og fødder,
der er masser af frihed til at
foretage sig noget andet.
Grønland er et af verdens
rigeste lande og lige meget
om indtægterne hedder blok-
tilskud eller torsk, så dispone-
rer man selv over pengene her
i landet. Man kan gøre hvad
man vil, det er netop pointen.
Det man så har gjort er at tra-
ske i halen på en lidt gammel-
dags socialdemokratisk pla-
nøkonomi, og nu står man så
med et samfund i stor dishar-
moni og med alverdens socia-
le problemer og tragedier til
følge. Jo, der er dårligdomme
nok at skrive om, og politi-
kerne har selv skabt dem.
Grønland er et stort og
smukt land, og det bebos af
venlige og omgængelige men-
nesker. Nogle gange virker
det, som om man i politiker-
kredse nede i Nuuk helt har
glemt, hvad man sidder med i
hænderne. Der er faktisk man-
ge mennesker i dette land der
prøver at få en grønlandsk til-
værelse til at hænge sammen,
og vi er endda nogle tilkaldte,
der også mener det godt. Pro-
blemet ligger ikke i forskellen
mellem dansk og grønlandsk.
Jeg ved det er behageligt at få
ansvaret flyttet uden for lan-
dets grænser, men det er snyd.
Vi skal turde være dem,
vi er
Ansvaret for udviklingen i
TITARTAASARFIK, HKT, NUUK
Teknisk
assistent
IÆ i
Suliassaqarfiit
Nukissiorfiit Nuummi qitiusumik
allaffeqarfianni titartaasarfik illoqar-
finni nukissiorfeqarfinut kiffartuussi-
vittut atorpoq, teknikkikkullu atortut
nalunaarsornissaannut pisarialinnut
qulakkeerinneqataalluni. Titartaa-
sarfiup nalunaarsuinermi suliassa-
nut taamatullu atugassaannut taa-
mallu maleruagassaannut aalaja-
ngersaasarpoq kiisalu titartaanernut
atatillugu suliassanut ikiuuttarpoq
siunnersuisarlunilu. Titartaasarfik
teknisk assistentinik marlunnik pi-
sortamillu ataatsimik sulisoqartus-
saavoq.
Nukissiorfiit innaallagissamik, imer-
mik kiassarnermillu pilersuinerani
ingerlatsinermut atatillugu atugas-
sanik titartakkanik nalunaarsuiner-
nik sulinerni, nutarterinerni nalu-
naarsuinernilu teknisk assistent
suleqataasassaaq. Tupinnanngitsu-
mik suliassat allanngorartuupput,
nukissiorfinnilu nalunaarsuinissanut
annertunerusunut atatillugu angala-
sarnissat naatsorsuutigineqartari-
aqarput.
Piginnaasaqarfiit
Piumasarineqarpoq qinnuteqartoq
teknisk assistentitut assigisaanil-
luunniit ilinniarsimasuunissaa. Auto-
Cad atuleqqammeratsigu suleriaat-
simik taassuminnga ilisimasaqarlu-
arnissaq pingaaruteqarpoq. Taa-
matuttaaq iluaqutaassaqaaq marlu-
innik oqaaseqartuuguit (kalaalli-
sut/qallunaatut).
Atorfinitsitaanermut
atugassarititaasut
Atugassarititaasut aalajangersarne-
qassapput Kalaallit Nunaanni Naa-
lakkersuisut aamma Kalaallit Nu-
naanni teknikerit pillugit Teknisk
Landsforbund-ip akornanni isuma-
qatigiissutit naapertorlugit.
Ineqarneq
Inoqutigiit amerlassusaat eqqar-
saatigalugu innersuunneqassaaq;
ineqarnermut akiliut siumullu qular-
naveeqqusiineq malittarisassat ma-
lillugit sulisumit akilerneqassapput.
Nuummi inissaqarniarneq ullumik-
kut ilungersunartuuvoq, sivisuumillu
utaqqinermik nassataqarsinnaalluni
(sivikinnerpaamik qaammatit talli-
mat) utaqqiisaagallartumik tulluuttu-
mik pequsersoriikkamillu inissaqar-
titsisoqarnermik.
Nuunneq
Atorfinikkiartornermi soraarnermilu
angalaneq pequttalllu nuunneri isu-
maqatigiissutit naapertorlugit akiler-
neqartussaapput.
Paasissutissat
erseqqinnerusut
Pisortaq Rie F. Christensen sianerfi-
gineqarsinnaavoq imaluunniit im-
mikkoortortami pisortaq Lise Egede,
tamarmik oqarasuaat 32 88 00,
atorfiup imarisai atorfininnermilu
atugassarititaasut erseqqinnerusu-
mik paasisaqarfiginiaraanni.
Qinnuteqaat
llisarnaaserneqassaaq »Teknisk
assistent« sulisoqarnermullu immik-
koortortap tigoreersimassallugu
kingusinnerpaamik tallimanngor-
neq ulloq 10. juni 1999. Sapinngi-
samik piaartumik atorfininnissaq
kissaatigineqarpoq. Fax 32 77 90
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq
NUKISSIORFIIT suliffeqarfiuvoq Namminersomeiullutik Oqartussanit pigineqartoq imminut
aquttoq, Kalaallit Nunaanni (illoqarfiit 17-it nunaqarfiillu 57-it) innaallagissamik, imermik kiassarner-
millu tunisassiornissat pilersuinissallu akisussaaffigalugit. 1997-imi kaaviiaartitat 550 mio. kr.
missaanniipput. Suliaqarfiit katillugit 525-nik sulisoqartut tamarmik Kalaallit Nunaanniipput,
Nuummi qullersaqarfeqarluni illoqarfinnilu tamani nukissioriinnik kiffartuussiveqarluni.
TITARTAASARFIK, HKT, NUUK
Grønland er der, hvor beslut-
ningerne tages - eller ikke
tages. Det løser heller ikke et
eneste af de store problemer,
der er i Grønland, at snakke
om ministerbiler eller om
denne eller hin politiker er
dum eller grim. For mig at
se, er det ikke forskellen på
det at være dansk og det at
være grønlandsk, der er pro-
blemet. Problemet er at turde
være det, man er - og stå ved
det. I Nuuk sidder der en lil-
le elite, der kører hele butik-
ken. De er kendetegnet ved
at have fået uddannelse,
sprog og alt muligt andet fra
Danmark. De er så danske, at
jeg føler mig helt grønlandsk
ved siden af. Problemet er
ikke mellem Danmark og
Grønland, men mellem grøn-
landske politikere og en
grønlandsk befolkning, som
er et helt andet sted.
Mens vi råber...
Så kan man råbe dum dan-
sker efter mig, og jeg kan
råbe dum grønlænder og
medens vi gør det, tager unge
mennesker deres eget liv,
børnene får færre og færre
lærere, og hjem opløses i
druk og vold. Er det prisen,
vi er villige til at betale for at
importere en udvikling fra
Danmark eller er der andre
muligheder? Jeg er faktisk så
naiv, at jeg virkelig tror, at de
der grønlandske rødder fin-
des. Det kræver fantasi og
nytænkning og det kræver, at
man ikke stirrer sig blind på
økonomisk vækst som svaret
på alle problemer. Så kan det
lade sig gøre at dreje en
udvikling i en retning, hvor
flere føler, at de forstår deres
tilværelse og flere føler sig
hjemme i de rammer der ska-
bes i det her samfund. Men
det skal ske på grønlandsk -
hvad ellers?
Ilulissat Kommuneat
Inuusuttut Sullivianut
Pisortamik
Ilulissat Kommune-ani Inuusuttut Sulliviat pisor-
tamikpissarsiorpoq, piaartumik imaluunniit isuma-
qatigiissuteqarnikkut sulilersussamik.
Inuusuttut Sulliviat inuusuttunut suliffissaqanngit-
sunut 15-niit 24-nik ukiulinnut, meeqqat atuarfianni
atuareernermi, suliffinni nalinginnaasuni sulilersin-
naanngitsunut, suliffissaqartitsiniutaavoq makku-
nannga piumasaqaatitalik:
■ Qutakkiissallugu inuusuttut ilinniagaqarnissamut sulif-
fissamullu piginnaasareriigaasa pigiinnarnissaat
■ Inuusuttut sulisinnaassutsimut piginnaasanik tu-
nissallugit, sulinermut suleqatigiissinnaanermut
akisussaassuseqarnermullu sungiusassallugit
■ Sulinermut ilinniagaqarnissamullu periarfissaat
naleqqussassallugit
Naatsorsuutigineqarpoq pisortassaq makku-
nannga piginnaaneqassasoq:
■ Assassornerup tungaatigut ilinniagaqarsimassasoq
■ Perorsaanerup tungaatigut piginnaasaqassasoq
■ Siulersuinermik piginnaasaqassasoq
■ Siunnersuisinnaanermik ilitsersuisinnaanermillu
piginnaasaqassasoq
■ Pilersaarusiorsinnaaneq
Atorfik tjenestemand-it atorfinitsitaasarnerannut
assingusumik atorfiuvoq, akissarsiat LR 23 skalatrin
29-mi inissisimavoq.
Atorfik pillugu annertunerusumik paasiniaasoqar-
sinnaavoq Suliffissarsiuussisarfimmut saaffiginnil-
luni imaluunniit tlf. 94 32 77 lok. 450 aamma lok. 459
paasiniaanikkut.
Qinnuteqaat siusinnerusukkut suliffeqarsimanermut
paasissutissanik, soraarummeersimanermut allagarta-
nik sulisitsisorisimasallu oqaaseqaataanik ilallugu,
uunga nassiunneqassaaq kingusinnerpaamik 14. juni
1999.
ILULISSAT KOMMUNIAT
Løn- og Personalekontoret
Box 520
3952 Ilulissat
Q - i AG er der også
RMAANNONCF«