Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 27. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Siunnersuisoqatigeeqalemissamik
aalajangemissaq kinguartikkaat
Meeqqanut siunnersuisoqatigeeqalernissaq pisariaqartoq inatsisartut isumaqatigiipput,
aningaasalerneqarnissaali isumaqatigiinngissutigaat. Taamaattumik aalajangemissaq
ukiamut kinguartinneqarpoq
NUUK (LRH) - Meeqqanut
siunnersuisoqatigiinnik pi-
lersitsinissaq pillugu inatsi-
sartut oqallinneranni erseq-
qissumik paasinarsivoq inat-
sisartunut ilaasortat isuma-
qatigimmassuk siunnersuiso-
qatigiinnik pilersitsisoqassa-
soq meeqqat soqutigisaannik
pisinnaatitaaffiinillu isuma-
ginnittussamik. Siunnersui-
soqatigiilli qanoq ingerlan-
neqarnissaat pillugu isuma-
qatigiinnginneq aamma taa-
ma erseqqitsigaaq.
Atassutip isumaa erseqqin-
nersaavoq Anders Nilsson
ima oqarmat:
- Meeqqanut siunnersuiso-
qatigiit ingerlannissaannut
ukiumut 3,6 millioner koruu-
nit atugassanngortinneqartut
atorlugit kommuneni tamani
sulisunik 20-nik atorfinitsit-
sisinnaavugut.
- Meeqqanut siunnersuiso-
qatigiit misiligutaasumik
ukiuni sisamani ingerlanne-
qarnissaat akuerisinnaavar-
put, siunnersuisoqatigiilli
akueriumasatta tunngavigis-
savaat angalanermi aningaa-
sarsiat, ataatsimiinnersiutit
aammalu sulinngitsoomermi
annaasanut taartisiat. Allatto-
qarfittut atorsinnaavoq Paari-
sa, Atassut isumaqarpoq.
- Naatsorsuutigisat aki-
morlugit taamatut siunner-
suuteqarnermi inimi maani
amerlanerussuteqartoqassap-
pat - aningaasameernerup
nalaani - Atassummiit siun-
nersuutigissavarput oqaluu-
serisap ukiamut ataatsimiin-
nissamut kinguartinneqarnis-
saa, taamaalilluni aningaa-
sartuutissat tullianik ani-
ngaasanut inatsisissamut
ilanngunneqarsinnaaqqullu-
git, Anders Nilsson oqarpoq.
Oqallinneq amigaataavoq
Isumaginninnermut politike-
qarnermi IA-mit oqaaseqar-
tartup Asii Chemnitz Narup-
ip nuannaarutigaa naalakker-
suisut inatsisissamik saq-
qummiussisimammata, ta-
matumani anguniarneqarluni
meeqqat pisinnaatitaaffiisa,
pisariaqartitaasa soqutigisaa-
salu illersorneqarnissaat.
- Inatsisartut ukiakkut 1998-
imi ataatsimiinnerat ammalugu
oqalugiamermini naalakker-
suisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt oqarpoq, naalakker-
suisut anguniaraat Meeqqanut
Siunnersuisoqatigiit Meeqqa-
nullu ombudsmand-eqalemis-
saq pillugit oqallittoqamissaa.
Tamannalu maannakkut pi-
voq. Amigaatigaarpulli taman-
na sioqqullugu meeqqat pisin-
naatitaaffiisa, atugarisaasa i-
nuiaqatigiinnilu inissisimaneri-
sa oqallisigineqamerat, aam-
malu amigaatigalugu tamakku
pillugit inuiaqatigiinni pisaria-
qartinneqartumillu attuumas-
suteqartuni annertuumik nali-
nginnaasumik oqallinneq,
meeqqanut tunngassuteqartu-
ni, Asii Chemnitz Narup oqar-
poq.
- Tunngaviusumik oqallit-
toqartinnagu inatsisissatut
siuinnersuutip saqqummiun-
neqarnerata assigaa illu sana-
neqalersoq toqqavissaa sana-
neqalersinnagu pujoorfissaa
aallarniutigalugu, taama
oqarpoq.
Meerarpassuit inuusuttuararpassuillu annertuumik
narrunarsarneqartarput, inuunerminnilu atugarliortarlutik,
Siumut isumaqarpoq. Taamaattumik Meeqqanut
Siunnersuisoqatigiit pilersinneqartariaqarput.
Mange børn og unge bliver groft krænket og lever under
kummerlige forhold, mener Siumut. Derfor bør vi have et
Børneråd i landet.
IA-p ilaatigut akineqaq-
quaa siunnersuut malillugu
sooq naalakkersuisunut siu-
littaasoq siunnersiuisoqati-
giinni siulittaasussamik toq-
qaassanersoq, naalakkersui-
sut pinnatik, aammalu sooq
naliliiniarnermut ataatsimii-
titami Island aamma Dan-
mark sinniisoqassanersut.
Pisariaqartinneqartoq
- Nalunngilarput meeqqat
ataqqinassusiat annertuumik
nammarsameqartartoq, aam-
ma nalunngilarput najukkani
arlalinni meeqqat pisinnaati-
taaffii soqutigineqameq ajor-
tut. Taamaattumik Siumumi
isumaqarpugut Meeqqanut
Siunnersuisoqatigiinnik piler-
sitsinissaq pingaaruteqarluin-
nartoq pisariaqarluinnartorlu,
Ruth Heilmann oqarpoq.
- Inunnit meeqqanik sullis-
sisunit taakkulu nalunaaru-
siarisartagaannit nalunngilar-
put meeqqat amerlasoorpas-
suit inuunerminni atugaqar-
tut akuersaarneqarsinnaan-
ngitsunik.
- Taamaattumik siunner-
suut taama isikkoqartillugu
Siumumit tapersersorluin-
narparput, Ruth Heilmann
erseqqissaavoq.
Siunnersuutip qanoq isu-
maqarfigineqarnerata tusar-
niarneqarneranut piffissari-
titaasoq sivikippallaarmat
Siumup aamma akuersaarpaa
siunnersuutip aappassaaneer-
lugu pingajussaaneerlugulu
oqallisigineqarnissaa ukiaru
pissasoq.
Kinguartuunngilaq
Asii Chemnitz Narup, isuma-
ginninnermut ataatsimntita-
mi aamma siulittaasuusoq er-
seqqissaavoq, Meeqqanut
Siunnersuisoqatigiit pilersin-
neqarnissaata kinguartinne-
qarnera isumaqanngitsoq pif-
fissarititaasup kinguartinne-
qameranik.
- Siunnersuummi isumaa-
voq Meeqqanut Siunnersui-
soqatigiit pilersinneqassasut
1. januar 2000-imi. Tamatu-
munngalu suli periarfissaqar-
poq siunnersuut ataatsimiiti-
tani attuumassuteqartuni
oqallisigineqareerluni ukiak-
kut ataatsimiinnermi akuer-
sisutigineqarpat, Asii Chem-
nitz Narup oqarpoq.
- Isumaqarpunga pingaaru-
teqartoq siunnersuut kom-
muneni attuumassuteqartunit
annertuumik oqaaseqarfigi-
neqassasoq. Tamatumun-
ngami periarfissaqarsiman-
ngillat. Siunnersuutip qanoq
isumaqarfigineqarnerata pif-
fissalerneqarneranit inatsi-
sartuni oqallisigineqamissaa-
ta tungaanut piffissap sivi-
kippallaarsimammat, Asii
Chemnitz Narup oqarpoq.
- Tamatumunngali atatillu-
gu aamma isumaqarpunga
paasissallugu pingaaruteqar-
toq suna naaggaassaneripput,
Meeqqanut Siunnersuisoqa-
tigiit ukiumut 3,6 millioner
koruuninik aningaasartuutaa-
sussat akuerissagutsigit. Suut
ilanngutissanngilagut, Asii
Chemnitz Narup aperivoq.
Taamaattumik siunnersuut
ukiaru aappassaanik pinga-
jussaanillu oqallisigineqan-
nginnermini ataatsimiititani
oqallisigineqassaaq.
Beslutning om børneråd udskudt
Landstinget er enig om behovet for et børneråd men er uenig om økonomien.
Derfor uaskydes beslutningen til efterårssamlingen
salen, midt i disse økono-
NUUK(LRH) - Landstings-
debatten om nedsættelse af
Bømerådet gav et klart bille-
de af landstingsmedlemmer,
der går ind for et råd, der
varetager børns interesser og
rettigheder. Uenigheden om,
hvordan et sådant råd skal
fungere, var dog lige så klar.
Atassut var mest kontant
gennem Anders Nilsson, som
sagde:
- For de 3,6 millioner kro-
ner Bømerådet skal koste om
året, kunne vi ansætte 20
miljøarbejdere fordelt i samt-
lige landets kommuner.
- Vi vil gerne sige ja til et
børneråd i et fireårigt forsøg,
men det børneråd, vi siger ja
til, skal baseres på rejsegodt-
gørelse, mødediæter og godt-
gørelse for tabt arbejdsfortje-
neste. Sekretariatsbistanden
kan hentes i Paarisa, mener
altså Atassut.
- Skulle der, mod forvent-
ning, være flertal for dette
overdådige forslag her i
misk tængte tider, så vil vi
fra Atassut henstille, at punk-
tet udsættes til efterårssam-
lingen, så udgiften kan indgå
i den samlede prioritering til
næste finanslov, sagde
Anders Nilsson.
Debatten mangler
IAs socialpolitiske ordfører,
Asii Chemnitz Narup glæde-
de sig over, at landsstyret
kom med et lovinitiativ, som
har til hensigt at beskytte
børns rettigheder, behov og
interesser.
- Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt nævnte i sin
åbningstale til Landstingets
efteråssamling 1998, at
landsstyret havde til hensigt
at fremsætte oplæg til debat
om Børneråd og Bømeom-
budsmand. Det er så kommet
nu. Det vi savner er en forud-
gående debat af mere princi-
piel karakter om børns rettig-
heder, vilkår og placering i
det aktuelle grønlandske
samfund, ligesom vi savner
en bred debat om det samme
i samfundet generelt og i
relevante fora, som har med
børn at gøre, sagde Asii
Chemnitz Narup.
- At lovforslaget fremsæt-
tes uden forudgående princi-
piel debat er at sammenligne
med et hus, hvor byggeriet
starter oppefra med at bygge
skorstenen før fundamentet
er lagt, sagde hun.
Blandt andet ønskede IA
iøvrigt også at få svar på,
hvorfor det er landsstyrefor-
manden, der ifølge forslaget
skal udpege formanden for
rådet og ikke landsstyret, og
hvorfor Island og Danmark
skal have repræsentanter i
bedømmelsesudvalget.
Stort behov for børneråd
- Vi ved, at grov krænkelse
af børns værdighed finder
sted, ligesom vi ved, at der
flere steder bliver set stort på
børns rettigheder. Derfor
mener vi fra Siumut, at det er
meget vigtigt og nødvendigt
at stifte Bømerådet, sagde
Ruth Heilmann.
- Viden fra folk, som arbej-
der med børn og opgø-relser
fra dem, viser jo netop, at
mange bøm lever under for-
hold, der ikke kan accepteres.
- Derfor, understregede
Ruth Heilmann, går Siumut
fuldt og helt ind for forslaget,
som det ser ud.
Da høringsfristen til for-
slaget har været for kort,
accepterede dog også Siu-
mut, at forslaget bliver 2. og
3. behandlet til efteråret.
Ikke forsinket
Asii Narup Chemnitz, IA,
som også er formand for soci-
aludvalget, gør opmærksom
på, at beslutningen om at
udskyde indførelse af Bøme-
rådet ikke betyder forsinkelse
i forhold til forslagets tidsfrist.
- Der lægges i forslaget op
til, at Bømerådet starter 1.
januar 2000. Og det er der
fortsat mulighed for, hvis
forslaget efter at have været i
relevante udvalg, bliver ved-
taget på efterårssamlingen,
siger Asii Chemnitz Narup.
- Jeg synes også det er vig-
tigt, at forslaget får så mange
bemærkninger som muligt
fra relevante instanser som
kommunerne. Og det har de
ikke haft mulighed for. Tids-
fristen fra de fik forslaget til
høring til det skulle behand-
les i Landstinget var ganske
enkelt for kort, siger Asii
Chemnitz Narup.
- Men jeg synes også det er
vigtigt i denne sammenhæng
at få at vide, hvad det er vi
siger nej til, hvis vi siger ja
til et børneråd til 3,6 millio-
ner kroner. Hvad er det vi
vælger fra, spørger Asii
Chemnitz Narup.
Derfor går forslaget i
udvalg, før Landstinget 2. og
3. behandler det til efteråret.
AUattoqarfik
siulittaasoqanngilaq
(LRH) - KANUKOKA-p
siulersuisuisa ukiumi ataa-
tsimi misiligutitut siulit-
taasoq Edvard Møller aku-
erisimavaat najukkaminut
Aasiannut nuussinnaasoq.
Taamaattumik Nuummi
allattoqarfik ulluinnarni a-
qunneqassaaq pisortamit
Jakob Janussen-imit.
- Imaanngilaq sunniu-
taarutissasunga. Kattuf-
fimmut siulittaasulluarsin-
naavunga Aasianni naju-
gaqaraluarlunga, Edvard
Møller oqarpoq.
- Ullumikkut qarasaasiat
nunatsinnut tamarmut atas-
suteqalersimapput. Taa-
maattumik Aasiannit atas-
suteqarsinnaavunga, tele-
fonimi aamma nassaarine-
qareersimavoq. Taamaat-
tumik apeqqutaanngilaq
Nuummiinnersunga Aasi-
anni in nersungalun-niit,
Edvard Møller oqarpoq.
- Nuummiinninni amer-
lanertigut iluamik sulia-
qarnanga issiaannartarpu-
nga. Aasianni suliassakka
ingerlalluarnerusinnaavak-
ka, Edvard Møller oqar-
poq.
Paamiunili kommunal-
bestyrelsi isumaqarpoq ta-
manna KANUKOKA-p
aallartitaasa ataatsimiinne-
ranni oqallisigineqartaria-
qartoq.
- Ukiumi ataatsimi mi-
siliinissamik siulersuisut
aalajangernerat ataqqillu-
gulu tusaatissatut tiguar-
put. Tamatuma kingorna
nalileeqataaffigissavarput
allattoqarfimmit allami
siulittaasoq najugaqassa-
nersoq, borgmester Lars
Sørensen oqarpoq.
Landssekretariat
uden formand
(LRH) -1 en forsøgsperio-
de på et år har KANUKO-
KAs bestyrelse givet for-
manden, Edvard Møller,
lov til at flytte til sin hjem-
by, Aasiaat. Dermed køres
den daglige drift af selve
sekretariatet i Nuuk reelt
af direktør Jakob Janussen.
- Det betyder ikke, at jeg
er helt uden for indflydel-
se. Jeg kan udmærket fun-
gere som formand for
landsforeningen fra Aasi-
at, siger Edvard Møller.
- I dag er al vores edb
integreret landet over.
Således er jeg også koblet
til i Aasiaat, og telefonen
er jo også opfundet. Derfor
er det ganske ligegyldigt
om jeg fysisk sidder i
Nuuk eller i Aasiaat, siger
Edvard Møller.
- Ofte sidder jeg blot og
triller tommelfinger, når
jeg er i Nuuk. Jeg får
meget mere fra hånden i
Aasiaat, siger Edvard Møl-
ler.
Paamiut Kommunalbe-
styrelse mener dog, at
sagen bør tages op på et
delegertmøde i KANU-
KOKA.
- Vi respekterer og tager
til efterretning, at bestyrel-
sen har truffet beslutning
om en et-årig forsøgsperi-
ode. Men herefter vil vi
være med til at vurdere,
hvorvidt formanden skal
sidde et andet sted end, der
hvor sekretaratet findes,
siger borgmester Lars
Sørensen.