Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 16

16 • TORSDAG 27. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Usædvanlig trafik midt
oppe på indlandsisen
Tre store, farvestålende biler midt i alt det hvide
Af Lis Brandt
- Jeg vil bede dig om at gå
over til vægten derovre for at
blive vejet, sagde manden,
der var medarrangør af vores
tur, venligt til mig. Jeg kunne
ikke lade være med at more
mig, da jeg aldrig er blevet
vejet før en rejse. Når vi skal
rejse er det altid vores baga-
ge, der bliver vejet, og ikke
andet. Da jeg kom op på
vægten, var jeg nysgerrig
efter at vide, hvor meget jeg
vejede.
- Du kan godt gå ned nu,
sagde damen ved check-in
skranken, idet hun skrev min
vægt ned. Alle cirka 20 pas-
sagerer blev vejet.
- I kan godt gå ombord,
sagde vores styrmand. Da jeg
ville have en vinduesplads
med god udsigt, skyndte jeg
mig at være en af de første,
og heldet var med mig.
- Vi byder alle passagererne
velkommen ombord i dette
fly, hvor vi regner med at skul-
le flyve til en position på ind-
landsisen på 40 minutter, hørte
jeg en damestemme sige i høj-
taleren. De næste 40 minutter
var der ikke mange, der sagde
noget, da de fleste passagerer
så hinanden for første gang og
havde svært ved at finde
emner at snakke om.
Som ved efterårstid
Det meste af turen så vi mest
fjelde og snedækket land-
skab. Det, der slog mig var,
at der så langt ind i maj
måned stadig var så meget
sne og kuld. Foråret virker så
anderledes i år. Vi blev bedt
om at beholde sikkerheds-
bælterne på under hele flyve-
turen, og jeg holdt kun øje
med styrbords side. Efter et
godt stykke tid opdagede jeg
et særsyn på indlandsisen, og
det var bilspor! Sporene fra
de store biler, som vi var på
vej ind til, var meget tydeli-
ge. Jeg holdt udkig efter
dem, og klargjorde mit
kamera, men tænkte, at de
måske ville være tydeligere
på tilbageturen, og kom
kameraet i dets etui igen.
Ved iskappen
Det var en fantastisk oplevel-
se, da vi landede på sandet
ved iskappen. I nærheden
kunne vi se tre store biler,
hvor de to af dem holdt læn-
gere inde, mens den trejde
var i nærheden. De fyldte
godt op i landskabet, da vi
kom nærmere. De havde
utroligt store hjul. Da vi kom
fra borde kunne vi se, at eks-
peditionsdeltagerne var gla-
de for at se andre mennesker.
Måske ikke så mærkeligt,
eftersom de kun har haft hin-
anden med selskab i tre dage.
De er islændinge og danske-
re, og den eneste deltager fra
Grønland er Henning Mad-
sen. Selv om han har boet i
Grønland i 29 år, kunne man
ud fra samtalen med ham
høre, at han har fået mulig-
hed for en uforglemmelig
oplevelse ved at deltage. Han
var meget glad for at deltage,
og han er ikke enig med den
sidste tids kritikere af turen
over indlandsisen.
- Det ville være en god ide
at arrangere sådanne ture for
turisterne i fremtiden, siger
Henning Madsen, der er
autoforhandler i Nuuk.
- Hidtil er vores tur gene-
relt gået meget godt, og når I
er fløjet igen, skal vi op på
selve indlandsisen, og så får
vi en dejlig tur, da der for det
meste er fladt landskab.
Luften er meget kold ved
iskappen, og når man ikke
har tøj til det, kommer man
nemt til at fryse, og mens jeg
var ved at finde ly ved nogle
sandbanker, var der én, der
var kommet op på bilen og
begyndte at råbe.
- Interesserede kan tage
med på en prøvetur i bilerne,
og de der vil fotografere fra
luften kan bare gå ombord.
Jeg tænkte ved mig selv, at
det nok var bedre, hvis jeg
kom ombord på flyet, så jeg
får taget flere billeder. Jeg
skal her indrømme, at jeg
altid har lidt lidt af flyskræk.
Men da vi var igang med
at fotografere bilerne fra luf-
ten, mens vi fløj zig-zag, skal
jeg indrømme, at jeg i det
hele taget nød flyveturen,
uden at jeg ikke én eneste
gang følte angst.
Da vi havde fotograferet
bilerne, der i fuld fart kørte
over isen, var det tid til at
vende hjemad. På hjemturen
bemærkede jeg, at vi snakke
mere sammen, for nu havde
vi sammen oplevet noget
spændende og fantastisk,
som vi kunne bruge som
emne til at snakke sammen!
Ullut
arfinilissaannit
ullorsiutit
KNI-p nalliuttorsiornera-
nut tunngatillugu sermer-
suakkut biilinik itivittut
ullut tamarluinnaasa ullor-
siortinut allattarput. Anga-
laqatigiit ullut arfinilis-
saanni radareqarfikumut
DYE 3-mut tikissimapput.
Internet-imit tigulaarilluta
siuttuata Lasse Rungholm-
ip allassimasai issuaavi-
gaavut:
- Ullumikkut sila nille-
qaaq, ilami nillernerpaaf-
fissaminiikkunarpoq. Ra-
dareqarfikumut iserluni
illorsuaq nutaanngeqaaq,
soorluluunniimmi aliortu-
aqarfissuaq. Tamassa ra-
dioqarfiusimasoq, maski-
naqarfiusimasoq kiisalu
igaffik allarpassuillumi.
Maannakkut omitatta af-
faanut killissimalereerpu-
gut, ajunngilagullu.
Sermersuakkut itivilluni
biilerneq ullunut 14-inut
naatsorsuunneqartoq, ul-
laakkut arfineq-marlup
missaanit aallartikkuni
unnukkut aqqarnup tu-
ngaanut ingerlanneqartar-
poq. Taamaallaat neriffiup
nalaani unikaallattoqartar-,
luni.
Dagbog fra den
6. dag
Ekspeditionsdeltagerne
over indlandsisen i forbin-
delse med KNI’s jubilæum
laver dagbog hver eneste
dag. På turens 6. dag er
ekspeditionen nået frem til
den gamle radarstation
DYE 3. Vi citerer fra lede-
ren Lasse Rungholm’s
brev på internettet:
- I dag er vejret meget
koldt, og jeg tror ikke, det
kan blive koldere. Den
gamle radarstation er
meget gammel, ligner
mere et spøgelseshus. Der
er radiorummet, maskin-
rummet, køkkenet og
meget mere. Vi er nået
halvvejs frem, og vi har
det godt alle sammen.
Ekspeditionen skal vare
i 14 dage. Turen starter
klokken 7 om morgenen,
og slutter klokken 11 om
aftenen. Der holdes pause,
når der skal spises.
ASSV FOTO: LIS BRANDT ASS./ FOTO: LIS BRANDT ASS./ FOTO: LIS BRANDT