Fróðskaparrit - 01.01.2008, Síða 63

CHRISTEN DJURHUUS'S FAROESE SERIES PASTORUM (1759)
61
han drager flittig om i vesen stil.
31. O giv os Gud herefter Hyrder gode
som sine Faar for godt exempel gaar
at Gierrigheds Ulven dem ei faar af Fode
ei hisset Leiiesvenne kaldes maa.
Af Daniel Matras.
3. Senere præsteviser
Der findes yngre præsteviser, der øjensynlig
ogsá er digtet efter ChrDs præstetal med
ændringer og ajourføringer. De skal her kun
omtales ganske kort.
En række pá 7 præsteviser, en om hvert
præstegæld, alle pá dansk, kendes i (mindst)
to hándskrifter. Det ene er Johannes Kle-
mentsens visehándskrift, der tilhører den
Arnamagnæanske Samling, Københavns
Universitet; de págældende sider har Hanna
Absalonsen, Føroya Fróðskaparsetur, gjort
mig opmærksom pá og sendt mig kopi af;
Jonna Louis-Jensen har søgt efter hándskrif-
tet i den Arnamagnæanske Samling, men de-
sværre forgæves. Skriveren, der ogsá kaldes
Jóhannes í Króki, 1794-1869, bosat heima á
Sandi, er mere kendt for sit hándskrift med
færøske viser, Sandoyarbók. Det andet hánd-
skrift er pá Føroya Landsskjalasavn; det har
Eyðun Andreassen, Føroya Fróðskaparsetur,
gjort mig opmærksom pá, og Sunnrið Olsen
sendt mig kopi af; heri mangler visen om
Østerøs præster. Hándskriftets første stykke,
''En kort Beskrivelse Om Pilati Fødsel [...]", er
en afskrift fra 1853, og de andre afskrifter,
herunder præsteviserne, er formentlig ikke
meget yngre.
Disse viser har en fælles epilog, der i
begge hándskrifterne fremstár som de syv
sidste strofer af visen om Sydstrømøs præ-
ster, skønt det kun er i sidstnævnte hánd-
skrift at denne vise er den sidste i rækken. De
er formentlig digtet nogenlunde samtidig; at
dømme efter de sidste præster der nævnes,
er det sket tidligst i 1850 og sikkert ikke
længe efter. De har alle samme versemál. Me-
lodien angives at være Kongeviisen, jf. ne-
denfor. - I øvrigt overlader jeg en under-
søgelse af disse viser til andre.
En yderligere præstevise handler om
præsterne i Nordstrømø præstegæld fra
1538 til 1894. Den har samme versemál som
de lige omtalte og er digtet til samme me-
lodi, der her kaldes Kongaríman. Modsat de
tidligere er den digtet pá færøsk. Digteren er
J. P. Gregoriussen, alias Jóan Petur uppi í Trøð
(Kvívík). Den blev trykt i Føringatíðindi, 5. ár,
nr. 10, 17. mai 1894. Det udkomne af dette
blad er optrykt fotografisk i et bind, Tórshavn
1969. Visen er genudgivet af M. A. Jacobsen
i J. P. Gregoriussen, Yrkingar, Tórshavn 1928
(optrykt fotografisk Tórshavn 1984), s. 9-12
med noter s. 73-74. Iflg. Eyðun Andreassen
findes der, bl.a. pá Føroya Fróðskaparsetur,
en bándoptagelse af nogle strofer af denne
vise, indsunget af Grækaris Madsen i Kvívík.
Præsteviserne fra 1850’erne og præste-
visen fra 1894 har sáledes samme melodi,
nemlig den der hørte til Kongeviisen eller
Kongaríman. Denne tekst er antagelig nr. 1 i
første part af Anders Sørensen Vedels Hund-
redvisebog (1591, genudgivet 1926-27 og
1993); dens titel er: "Danske Kongers Naffn
og Tal", og dens førstelinje: "Alting aff Gud/ i
Himmel oc Jord", den kan findes pá
internettet. Iflg. venlig meddelelse fra Mari-
anne Clausen kendes der ingen optegnelse
eller optagelse af en melodi til den tekst.
Samme versemál har visen "Kong Edward af