Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1997, Blaðsíða 90

88
Sten Vikner
For sprog som islandsk og jiddisch er rækkefplgen mindre kontek-
stafhængig, her er adverbial fpr verbum nemlig udelukket báde i
bridge verb kontekster, (6c,d), og i andre kontekster, (ld,e).
Forskellen mellem verbum-adverbial og adverbial-verbum (i til-
fælde hvor V2 ikke er mulig) er ofte blevet diskuteret, fprst og
fremmest hos Emonds (1978) og Pollock (1989), men ogsá hos mange
andre, f.eks. Flolmberg & Platzack (1988, 1990), Platzack & Holmberg
(1989), Chomsky (1991), Roberts (1993), Rohrbacher (1994), Vikner
(1995a) og forskellige artikler i Homstein & Lightfoot (1994). I
samtlige ovennævnte analyser, der alle fprst og fremmest beskæftiger
sig med de germanske og de romanske sprog, bliver denne forskel
anset for at hænge sammen med om det finitte verbum er flyttet ud af
VP eller ej.6 I (1) forekommer det finitte verbum i sin basisposition,
dvs. umiddelbart fpr et objekt eller et infinit verbum, hvorimod det
finitte verbum i (2) har undergáet en sákaldt V°-til-I° flytning, dvs. en
flytning fra verbets basisposition til den position som antages at være
basispositionen for de fleksionelle endelser. Denne flytning er illustr-
eret i (7) hvor det mediale adverbial antages at være adjungeret til VP.
I denne artikel vil jeg ikke forspge at karakterisere den position
som verbet flytter til (og jeg vil heller ikke diskutere nærmere om 1°
bpr deles op i to forskellige elementer, Agr° og Tns°, jf. f.eks. Pollock
1989:383; Belletti 1990:27 eller Chomsky 1991:433). I stedet vil jeg
fokusere pá hvad der udlpser denne flytning af det finitte verbum. Jeg
vil fplge et forslag f0rst fremsat af Roberts (1985:46) og Kosmeijer
(1986) som gár ud pá at forekomsten af V°-til-I° flytning i et sprog
hænger sammen med om det fínitte verbums kongruensfleksion er
stærk eller ej,7 men jeg vil foreslá (i modsætning til de fleste andre
6 Schaufele (1995) argumenterer imod en sádan analyse idet han antager at der
findes modeksempler fra italiensk, serbokroatisk og vedisk sanskrit. Imidlertid er der
adskillige problemer med de altemative analyser af de tre sprog som Schaufele
(1995:11-13) selv bemærker.
7 Der findes ogsá andre forskelle med hensyn til verbalflytninger i forskellige ger-
manske og romanske sprog som ikke ser ud til at have noget at g0re med kongm-
ensfleksionens styrke: F.eks. participiets position i de forskellige romanske sprog (jf.
f. eks. Belletti 1990, Cinque 1997:kap. 1-2 og litteraturhenvisningeme deri) eller