Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1997, Blaðsíða 95

93
V°-til-I° flytning
denne kongruensfleksion ogsá skal være „stærk“. Med andre ord, den
afgdrende forskel er ikke om der er kongruensfleksion eller ej, men
om der er et rigt eller fattigt kongruensfleksionssystem. Dette er fore-
sláet i de f0rste artikler der postulerede en forbindelse mellem kon-
gruensfleksion og V°-til-I° flytning: for engelsk, Roberts (1985); for
skandinavisk, Kosmeijer (1986), Holmberg & Platzack (1988, 1990)
og Platzack (1988).
Det er ikke særligt interessant at foreslá at et „stærkt“ kongru-
ensfleksionssystem (dvs. tilstedeværelsen af et relativt h0jt antal af
distinktioner i det verbale bpj ningsparadigme hvad person og numerus
angár) er npdvendigt for at udplse V°-til-I0 flytning, hvis vi ikke ogsá
prpver pá at besvare spprgsmálet om npjagtigt hvor mange distink-
tioner der skal til for at udg0re „et relativt h0jt antal“. Problemet her
er at báde fransk og fær0sk har tre forskellige former i deres para-
digme, men de to sprog er forskellige hvad V°-til-I° flytning angár:
Fransk har V°-til-I° flytning, (modeme) færpsk (dagligsprog) har ikke
V°-til-I° flytning.10
2.3 V°-til-I° flytning hvis derfindes persondistinktioner
Platzack (1988:233), Platzack & Holmberg (1989:70) fremsætter et
altemativ til „et relativt h0jt antal distinktioner“ idet de foreslár at V°-
til-I° flytning bliver udlpst af eksistensen af persondistinktioner.
Denne idé er baseret pá forskellen mellem den svenske dialekt álv-
dalsmálet (fra Dalame i det vestlige Sverige) som har báde numerus-
og persondistinktioner, og den norske dialekt hallingmálet (fra det
sydlige Norge) som har numerusdistinktioner men ingen persondis-
tinktioner. De nedenstáende bpjningsparadigmer er baseret pá
Levander (1909:62-63, 80, 84-88) (alvdalsmálet) og pá Venás
(1977:156, 164, 167, 177, 188) (hallingmálet):
10 At fransk kun har tre forskellige former er kun rigtigt sá længe vi holder os til
fdrste konjugation. I anden og tredje konjugation er formen i 3. person flertal forskel-
lig fra formen i ental: ental finis/finit, 3. person flertal finissent ‘afslutter’; og ental
vends/vend, 3. person flertal vendent ‘sælger’. Disse bpjningsparadigmer har sáledes
fire forskellige former, en i ental og tre i flertal. Se endvidere fodnote 12.