Læknablaðið - 01.05.1928, Qupperneq 7

LÆKNABLAÐIÐ
69
De har ingen mistanke om, at de g'aar omkring med en anæstesi af deres
cornea eller en ensidig parese af deres masseter. De er endnu mindre vi-
dende om, at deres kaloriske, vestibulære reaktion mangler. Betydningen
af en hyperalbuminose i spinalvæsken, et fænomen, hvis store diagnos-
tiske værdi jeg har giort opmærksom paa i 1914*, er selvfölgelig en fuld-
stændig hemmelighed for patienten. Og dog er det netop disse fire symp-
tomer, der saa godt som altid konstituerer begyndelsesstadiet ved den ce-
rebello-pontine vinkeltumor. Men som regel overses de. Det er först, naar
der kommer enten generelle hjærnesymptomer eller cerebellare asyner-
gier, eller vestibulære anfald, eller senere endnu en perifer facialisparese,
at patienten söger læge. Men paa det tidspunkt er stasepapillen saa godt
som altid udtalt tilstede.
I de senere aar, efterhaanden som uholdbarheden og faren ved uden
en nöjagtig neurologisk og ofthalmologisk undersögelse at stille diagno-
sen paa en simpel neuritis i nervus acusticus er blevet mere anerkendt, er
de tilfælde ogsaa blevet hyppigere, hvor det er lykkedes at stille diagno-
sen paa en cerebello-pontin vinkeltumor f ö r e n d stasepapillen har
vist sig.
Jeg* har allerede for tnange aar siden gjort opmærksom paa, hvor sjæl-
dent man i begyndelsesstadiet af den cerebello-pontine vinkeltumor kan
konstatere neuralgier i nervus trigeminus’ innervationsomraade.
Selv i de tilfælde, hvor man objektivt kan paavise tydelige anæstesier og
analgesier i ansigtet eller maaske endnu hyppigere, hvor der findes en
parese af tyggenmsklerne, som udtryk for en medliden af trigeminus’ mo-
toriske rod, hörer det til sjældenhederne at patienterne klager over an-
sigtssmærter. Maaske er S i c a r d s** forklaring paa dette ejendomme-
lige kliniske fænomen rigtig. Han antager nemlig, at de manglende neu-
ralgier skyldes den omstændighed, at det er de postganglionære rödder
— de rödder der forlöber miellem ganglion Gasseri og pons — der er li-
dende, og en irritation af disse rödder ikke giver anledning til smærter.
Hvis en tumor derimod er lokaliseret til g a n g 1 i o n G a s s e r i el-
ler irriterer de præganglionære trigeminustraade, vil de voldsomste trige-
minusneuralgier være et af de förste symptomer, der optræder. Derfor
vil patienten tidligt i sygdomsforlöbet söge læge, og derfor vil som regel
stasepapillen mangle ved vor förste undersögelse af patienten.
Jeg vil endnu nævne to regioner, der ligger ganske nær ved hinanden,
men hvor stasepapillens forekomst, hvis der foreligger en tumor, for-
holder sig paa höjst forskellig maade. Jeg tænker paa de i n t r a- o g
extrapontine tumores. Hvis tilstedeværelsen af en hydrocefa-
1 u s i n t e r n u s var en af hovedbetingelserne for stasepapillens opstaaen,
saa maatte man være berettiget til at antage at en i n t r a pontin tumor
meget tidlig i sit forlöb maatte give anledning til, at dette symptom viste
sig. Kompressionen af aquaeductus Sylvii vil nemlig let give anledning til
opstaaelsen af en hydrocefalus. I virkeligheden er stasepapillen et sjæl-
* Hospitalstidende 1914.
* Hospitalstidende 1914. Hjærnesvulster, Kbhavn 1917.
** Revue Neurologique 1919.