Læknablaðið - 01.05.1928, Page 10

72
LÆKNABLAÐIÐ
helbredet. Men det maa ikke glemmes, at for at konstatere tilstædeværel-
sen af en tumor i den region, der i öjeblik'ket beskæftiger os, en region,
som det er umuligt at overse, kræves en digital exploration af
alle de hjærnepartier, der konstituerer den cerebello-pontine vinkel. Og
selv denne forholdsregel er ikke altid tilstrækkelig, hvad jeg om et öje-
blik skal nævne Dem et exempel paa.
Det bör ik'ke forvirre Dem, at der efter udtömmelsen af den seröse me-
ningitis nu og da indtræder en tilsyneladende helbredelse. Symptomerne
paa et forhöjet hjæmetryk svinder ofte efter udtömmelsen og efter den
l)ioccipitale dekompressive trepanation. Og selv de fokale symptomer paa-
virkes ikke altfor sjældent i gunstig retning efter de to nævnte indgreb.
I min bog om hjærnesvulster og andre steder har jeg sarnlet en hel ræk-
ke tilfælde, der til evidens godtgör, hvor vanskelig diagnosen af en tumor
i den bageste hjærnegrube kan forme sig, hvis man i'kke er fortrolig med
disse fundannentale kendsgærninger. Jeg skal indskrænke mig til at nævne
et enkelt særlig illustrerende exempel.
En ung mand fremstillede sig med de klassiske symptomer paa en tu-
mor i den cerebello-pontine vinkel. Jeg tilraadede operation, og under den-
ne udtömtes en stor, spændt serös meningitis. Den digitale exploration af
regionen gav et fuldstændig negativt resultat. Patienten döde nogle dage
efter operationen. Ved sektionen konstateredes en stor gliomatös tumor i
den ene cerebellarhemisfære. Denne tumor havde ikke givet anledning til
nogen forstörrelse eller konsistensforandring i lillehjærnen og de cere-
bellare symptomer havde ikke været mere fremtrædende, end man saa
ofte ser det ved svulster i den cerebello-pontine vinkel. Hvis autopsien i
dette tilfælde ikke var blevet foretagen, vilde patienten utvivlsomt og til-
syneladende med rette være l)levet indregistreret lílandt de typiske tilfælde
af primær, idiopatisk meningitis serosa. Og dog var den seröse meningi-
tis i virkeligheden kun et sekundært fænomen opstaaet som fölge af en
svulst i lillehjærnen.
Det vil imidlertid være en misforstaaelse at mene, at den seröse menin-
gitis alene forekommer som et symptom paa en tumor i den bageste
hjærnegrube. Tværtimod. Jeg har set flere tilfælde, hvor den var et symp-
tom paa en tumor lokaliseret til andre egne indenfor kraniets hulhed, f. ex.
paa tumores der laa gemt dypt inde i en af hjærnens sulci. Hvis vore er-
faringer ikke havde belært os om, at en idiopatisk serös meningitis hörer
til de store sjældenheder, vilde vi sikkert have slaaet os til ro med at ud-
tömme den seröse væske, og vi vilde have overset den tumor, som vi om-
hyggeligt maatte opsöge, for at finde den.
Inden jeg gaar over til omtalen af tumorerne i chiasmaregionen, hvis
klinik i de senere aar i særlig grad har fanget min interesse, vil jeg gærne
omtale et fænomen, der ikke sjældent giver anledning til alvorlige dia-
gnostiske vanskeligheder.
Jeg har for over tyve aar* siden gjort opmærksom paa, at de Jackson-
epileptiske anfald, der opstaar som fölge af, at en tumor, der irriterer
*) Kliniske forelæsninger over nervesygdomme, Kbhavn 1906.