Læknablaðið - 01.12.1973, Qupperneq 63

LÆKNABLAÐIÐ
261
tidig 0nsker flertallet of de ældre at for-
blive i egne hjem længst mugligt.
Problemerne omkring de ældres pleje
hænger i allerhdjeste grad sammen med
samfundets hele udvikling, herunder spiller
ting som boligpolitik, uddannelsestid, pen-
sionsalder, skattepolitik, teknisk udvikling
og meget andet med ind i billedet.
Lægens forpligtelse-r má i denne sammen-
hæng være ikke alene at behandle patient-
erne, men ogsá at optræde som informator
overfor administrationen, befolkning og
kolleger om problemer, hvis omfang og
dybde kun de færreste har gjort sig mere
vidtrækkende tanker. Det har i de forSkel-
lige lande været tradition, at initiativer
især er taget fra lægelig side, mens poli-
tikere og embedsmænd kun langsomt har
fulgt lægernes formaninger op — nogle
steder slet ikke. — En indsats i dette ar-
bejde má i starten udfpres af enkeltperson-
er. Nár man har skabt sig en interesset
W. Ferguson Anderson, prófessor
Diagnosis in the ageing
Diagnosis in elderly people who are ill
is the fundamental principle of geriatric
medicine. It is difficult yet rewarding and
interesting because of age-related changes.
The altered physiology of old people is
only detected when stress is placed on an
individual organ and then diminished re-
serve of function becomes apparent. The
symptomatology of disease in older people
is thus changed. Illnes comes on insidiously
with less clamant symptoms than in the
young and in an individual who may well
already have many minor ailments.
Medical students listen to the favourite
sayings of their seniors, perhaps today in
a less believing way, and rightly in a more
critieal manner than heretofore. In dealing
with the aged such long-held views and re-
flections by medical teachers are usually
erroneous and worth careful re-examina-
tion.
,,menighed“, kan man danne en organis-
ation, som givetvis vil have st0rre slagkraft.
En sádan organisation behpver ingenlunde
at være betinget af en mere officiel aner-
kendelse af specialet. I Danmark har vi haft
stor glæde af en sádan fremgangsmáde.
I Danmark findes i djeblikkét f01gende
selskaber: Dansk gerontologisk selskab, der
varetager de brede interesser og som med-
lemmer har ikke alene læger, men ogsá
socilalmedarbejdere, forskere og andre
interesserede. Desuden Dansk selskab for
langtidsmedicin, der foruden det viden-
skabelige arbejde varetager specialets
interesser og rádgiver Sundhedsstyrelsen.
Endelig findes Danske langtidsmedicineres
organisation, der er en ren fagforening.
Den, der vover sig ind i geriatrien, má
g0re sig klart, at hans arbejde vil komme
til at omfatte særdeles mange aspekter —
men det er jo ikke mindst det, der g0r
arbejdet levende og spændende.
HISTORY-TAKING
In medical school it is taught that the
patient is the only person who knows what
is wrong with him and if you allow him
he will tell you. This presents certain diffi-
culties in elderly people where history-tak-
ing becomes an art requiring the ability to
separate wheat from chaff in a whirlwind
manner. The information is there, the pro-
blem is how to obtain it. The previous
history of illnesses or operations is vital
and consultation with relatives, or in their
absence with a friend or neighbour, is often
essential. A warning note must be struck;
the triangular conversation should be
avoided at all costs, that is, a three-part
play where doctor, elderly person and rela-
tive are present together, and where reality
tends to fly out of the window and a fas-
cinating interplay of personalities occurs.
While much intriguing family history may