Lögmannablaðið - 01.06.2003, Blaðsíða 16

Lögmannablaðið - 01.06.2003, Blaðsíða 16
Advokathonorarer Det er min erfaring og opfattelse, at islandske advokater er mindst lige så godt uddannet som danske advokater, og mange islændinge bliver ovenikøbet optaget på nogle af de bedste og fineste universiteter i Nord-Amerika og Europa. Endvidere er det min opfattelse, at kvaliteten af det arbejde, som den islandske advokat udfører er på samme niveau som i Danmark. Den største og mest iøjenfaldende forskel mellem advokathvervet i Danmark og Island er helt klart størrelsen af advokatens honorar. En partner på et større Københavns advokatkontor kræver typisk et honorar på ca. 30.000 til 35.000 ISK i timen. Hertil skal lægges den nedenfor nævnte forskel i fastsættelsen af honoraret. Der er utvivlsomt visse konkurrence- og prisforhold på det islandske og danske marked, som kan forklare en del af forskellen. Endvidere har den danske advokat højst sandsynlig større udgifter til sekretærer på grund af den større brug af sekretærbistand i det daglige arbejde. Men, forskellene i pris, marked og udgifter kan dog efter min opfattelse ikke fuldt ud begrunde, hvorfor den islandske partner kun modtager et honorar på cirka en tredjedel i forhold til deres danske kollegaer. Islandske advokater er derfor efter min opfattelse alt for billige i forhold til kvaliteten af den serviceydelse, som de islandske klienter modtager! En i mine øjne meget uheldig konsekvens af det lave niveau for advokathonorarer i Island har ført til den „uofficielle diskrimination“ af udenlandske klienter, som oftest bliver afregnet med et væsentlig større honorar. En af hovedgrundene til de lave islandske advokathonorarer er måske, at islandske advokater alene afregner per medgået tid. Efter min opfattelse er dette „revisor-princip“ en stor ulempe for den islandske advokat, fordi det i forhandlinger med klienten om fastsættelse af honoraret, kun kan føre til rabatter for klienten. Det er noget naturstridigt i at spørge klienten, om det er muligt at sætte ekstra timer på sagen på grund af ansvar, opgavens art og kvaliteten af det udførte arbejde! En løsning på problemet kunne være, at der indførtes en regel for islandske advokaters honorarafregning på linje med de danske regler, som foreskriver, at advokaten ved afregning af sagen skal tage følgende parametre ind i sin overvejelse: det med sagen forbundne ansvar samt generelle parametre omkring ansvar, sagens værdi og betydning for klienten og resultatet af den ydede juridiske bistand og endelig en rimelig vurdering af det tidsforbrug, der var nødvendigt til sagens løsning. 16 2 / 2 0 0 3

x

Lögmannablaðið

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Lögmannablaðið
https://timarit.is/publication/1132

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.