Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1978, Page 223
ÞORLÁKS SAGA B
335
Der felger i l. 14ff en jcertegnshistorie orn en syg mand (l. 20). Den slutter
maaske allerede i l. 24, hvor der kan have staaet at helbredelsen fandt sted
innan fa[ra nátta], men det er ogsaa muligt at l. 1-15 paa versosiden horte
til samme jœrtegn. Helgenen nœvnes (paakaldes?) allerede il.11: sælanÞ[orlák].
11. 21-22 kunde man, hvis ti er rigtigt lœst, udfylde [hei]ti er br[ugðit], hvilket
kunde sigte til et tidligere lofte som den syge havde glemt eller forsemt at op-
fylde, men dette er meget usikkert.
Overskriften micra[ulum] i 1.16 paa versosiden viser at et nyt jœrtegn begyndte
her. Der er tale om et skib som vistnok er i drift mellem to flodbredder; i l. 21
har der vel staaet [at oð]ru landi.
Efter bl. 46 er vistnok et blad helt tabt.
Bl. 47r Bl. 47v
l. 8 a l. 8 rodt tegn
« 9 du « 9 ga
«10 vard [þ] «10 [i]ge
«11 { «11 rodt tegn
«12 A «12 a. þ. b.
«13 ii «13 [u]ndi
«14 ong[u] «14 gull
«15 án m «15 [o]rði
«16 ha[í] « 16 kt gran
«17 nock « 17 [r]d
«18 lifna[d] «18 rodt tegn
«19 tu f[l] « 19 hann hei
«20 ecki «20 off. ok
«21 þor[l] «21 dag
«22 monnum «22 [v]ak
«23 it -x- «23 iar
« 24 brio «24 fik
47r-v. A f de 7 everste linjer
er inlet bevaret.
47r. 11-13 Red initial af
samme form som A paa bl.
35r. 22 monnum, skr.
mm.
47v. 18 Det rade iegn er
stærkt afbleget. 21 Umid-
delbart foran d en rest af
et bogstav, som kan være u.
Bl. 47r, l. 10 slutter et jœrtegn, hvis forste del vistnok har staaet paa detfore-
gaaende tabte blads versoside. Et nyt jœrtegn begynder 47r, l. 11, og synes at
have sluttet 47v, l. 1; det kan, til trods for et karakteristisk tal i l. 23: it ,x.,
ikke identificeres.
Bl. 41 v er der et rodt skilletegn baade i l. 8 og l. 11; der synes altsaa her at
have vœret et afsnit som kun bestod af et par linjer. Da der lige efter folger
10 jœrtegn som i Cl genfindes samlede og i samme rœkkefolge, vilde man vœre
tilbojelig til, i de to linjer at soge et sidestykke til overgangsbemœrkningen
Þessar jardteikner hafa ordid j (}dru byskups rijke a Islande (C* kap. 149),
men ordlyden liar da vœret en anden.