Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1978, Qupperneq 285

JARTEGNABÓK QNNUR
397
heilsu af gude þier til handa, og nytur þu þess mest ad, er þu
9 dugder barne þijnu, er ellegar munde fyrer hade verda, nu launar
gud þad tuofalldliga, tök barnid til syn, enn gaf þier heilsu, lijt þu
á lijf þitt, og hirt hage þyna, lát af kyrkiu mælge, og kenn þad
12 ódrum, þuiat öfallid er ad auka þar afgerder er auduelldast er ad
mykia, verda skalltu fyrer freistne, og mun þier allt leidriettast,
seigdu Þorsteine þad er fyrer þig ber Sijdan för hann lnpndum vm
i5 hana og giprde kross jfer henni og m(ællte) | nu munntu heil verda, og 144
taka eige slijka sott sijdan, epter þad vaknade hun, og gieck allt
epter hanz fyrer s^gn, og sagde hun sydan Þorsteine frænda sijnum,
i8 hun var þá heil sottar enn östyrck j huganum, Thorlakur byskup
syndist henne j annad sinn med jlm myklum, og styrckte byskup
hana þá med óllu, og er hun vaknade þá var hun heil, og þá gieck
21 ad henni kona ein og mællte, Sæl ertu syster, Eg kenda alldrei
shjkan jlm sem af þier er.
C4 kap. 160.
A bæ þeim er Vprum heiter för bonde ad aka heye paska dag
epter náttverd, enn sueinn hanz vngur sat á gardinnum og hafde
3 knijf j hende og skarpann fisk, þá steiptist sueinninn af gardinum og
fiell á knyfinn, og voru þegar vte ydurinn, var hann sijdan heim
færdur og j dvk lagdur, og vafdur, fader hanz og mode(r) hietu á
6 hinn sæla Thorlak byskup, enn á einne nöttu grere so sárid, ad
órid var sem billdz spor være.
C4 kap. 161. Rester afen paralleltelcst vistnok i B, bl. 48v, se s. 336,
337.
Ein kona hafde keypt mórk vax viij alnum, kerti ad gipra hinum
sæla Thorlake byskupe, hun var fátæk ad fie, enn er vefur hennar
3 fiell þá var vadmálid iiij alnum leingra enn hun atte von á, og
vissu þad skilrijker menn.
159. 15 mællte, herefter som (fejlagtig) kustode: hun muni.
160. 1 Vcjrum, foran navnet maa der mangle en præposilion, sandsynligvis j. En gaard
Varir eller i Vgrum (»jord er heiter j Vdruim Dipl. Isl. III s. 257) findes i Rosm-
hvalaness hreppur (Gullbringu sijsla). Naar stedet bestemmes Bps I 367 som tliklega
Varastaðir eða Varir við Mývatnn, synes dette kun at bygge paa navnet Varastaðir
paa en edegaard (?) syd for Ljálsstaðir i Laxárdal vest for Mývaln (nævnt i Jarðabók
Árna Magnússonar og Páls Vídalins XI, 1943, s. 206, og derfra optaget i J. Johnsen,
Jarðatal á íslandi, 1847, s. 325), medens Varir ikke forekommer som gaardnavn i
denne egn.