Læknaneminn


Læknaneminn - 01.11.1974, Qupperneq 49

Læknaneminn - 01.11.1974, Qupperneq 49
Landlæknir hefur sýnilega ekki haft trú á að unnt væri að hefta útbreiðslu sóttarinnar úr því sem kom- ið var, og reynst sannspár um að hún myndi breiða sig út, því í heilbrigðisskýrslum segir svo um far- aldurinn : „Paa Island herskede Meslingerne fra April, over- förte ved Skibe fra Danmark, og udbredte i kort Tid overalt ved Fisketöjernes Landsættelse af Folk paa forskjellige Steder og ved Fiskernes Hjemdrag- else. Alt i Juni vare de fra Havnefjord udbredte over det Meste af Spnder-Amtet, og, da de ei havde været i Landet idetminste i 100 Aar, vare alle Unge og Gamle modtagelige for dem og fik dem; da des- uden mange Angrebne vare npdte til at fortsætte deres Dont, forplantedes Sygdommen end mere der- ved. Thorstensen selv fik den. Sidst i Juli vare de forsvundne i de nærmeste Sogne af Reikjavig. De vare i det Hele ikke ondartede; Bprn havde dem især lette. - I Rejkavig-Sogn var Mortaliteten af en Folke- mængde paa 1500 kun 37 ialt, hvoraf de fleste vare aldrende og gamle Folk og nogle Drankere, men i Garde- og Bessastads Sogne, hvori Havnefjord ligger, var Dpdeligheden 70 af 1250 Mennesker.“ (3, 1847, 7-8). Við manntalið 2. nóv. 1845 voru í Reykjavík og Reykj avíkursókn 1363 menn svo 37 dánir svarar til að 2,7% íbúanna hafi látist úr mislingum. í Garða- og Bessastaðasóknum voru 1314 íbúar 1845 svo þar hafa 5,3% þeirra látist. I Vestmannaeyjum létust 36 af 394 mislingasjúklingum (3, 1847, 47) eða 9,1% þeirra. Árið 1845 voru íbúar Vestmannaeyja 396 svo láta mun nærri að hver eyjarskeggi hafi tekið veikina. Ársritið Gestur Vestfirðingur segir svo frá gangi mislingasóttarinnar: „Á Vestfirði kom hún með skólapiltum í júní- mán., og var svo skæð, að hún hlífði eingum manni, lagðist fólk svo gjörsamlega, að margir voru þeir bæir, þar er hvorki varð gegnt heyvinnu né öðrum atvinnuvegum í tvær eða þrjár vikur, og sumstaðar kvað svo mikið að sóttveiki manna, að um tíma varð hvorki búsmali hirtur né sjúkum aðhjúkrað. Mann- dauði varð misjafn í sveitum, dóu 5 eða 6 af 100 í sumum þeirra, en mjög fáir í nokkrum. Sýki þessi hafði í för með sér margháttaðar meinsemdir, augn- veiki, svo margir urðu þvínær blindir um tíma, hlustarverk, hálsbólgu, ógurlegan höfuðverk, brjóst- þyngsli, blinda, gyllinæð, o. s. frv. Ofan á allt þetta bættist síðan óviðráðanleg niðurgangssótt, með uppþembingi, höfuðverkjum og uppsölu, hefur hún orðið lángtum fleirum að bana en Dílasóttin sjálf; gamalmenni, en þó einkum úngbörn, hafa hrunið niður.“ (I. b., hls. 7.) Schleisner hefur meðal annars þetta að segja um gang veikinnar: „Til Nordlandet kom Epidemien först i Juni og vedblev at udbrede sig der ind i December. Til Vest- erlandet kom den först i Juli. Det synes forresten, som om Epidemien var bleven tilfört Landet paa 2 Puncter, nemlig foruden til Havnefjord, ligeledes til Skagestrand sidst i Mai i det samme Aar. Som oven- for bemærkt blev næsten hele Befolkningen angre- ben.“ (16, 51.). Síðan gerir Schleisner samanburð á fjölda dáinna 1846 við þau ár sem engar teljandi farsóttir gengu, og reiknar út hve margir fleiri dóu mislingaárið. Hann fann að mest varð aukningin á dánartölunni 1846 í aldursflokkunum 0-3 ára og eldri en fimm- tugir (16, 52) en alls varð aukningin 2026 menn (16, 75) sem svarar til 3,5% af íbúatölunni. Hvort þetta sé talið manntjónið úr mislingum eins og Schleisner gerir og síðan Guðmundur Hannesson (3, 1911-1920, XXVI) eða ekki fer eftir því hvernig litið er á niðurgangssóttina, en um það atriði segir hann: „Mange bleve forresten bortrykkede af mesling- ernes Fölgesygdom, en haardnakket Diarrh0e, der ogsaa her ligesom paa Færöerne var meget hyppig. De islandske Læger vare noget uenige om denne Diarr'noes Oprindelse, idet En af dem bestemt paa- staaer, at ikkun de, som havde overstaaet Mesling- erne, bleve angrebne af den, hvorimod et par andre Læger ville have bemærket, at den lige saa vel angreb de Danske, som ikke havde havt Meslingerne, samt at den hos Nogle först viste sig en heel Maaned efter at Meslingerna vare forsvundne. Det er forresten rimeligt, efter Analogien med den færöiske Epidemie at dömme, at denne Diarrh(íe virkelig har været en Fölgesygdom efter Meslingerne, fremkaldt ved For- kölelse og den totale Mangel paa alt Regimen under Afskallingsstadiet.“ (16, 52-53). Það er enginn vafi á því að bæði á íslandi og í Færeyjum gekk niðurgangssóttin sem sjálfstæður LÆKNANEMINN 37
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72

x

Læknaneminn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknaneminn
https://timarit.is/publication/1885

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.