Fróðskaparrit - 01.01.1961, Blaðsíða 71

Um herðingarveiku sjálvljóðini i og u
í føroyskum máli nú á døgum.
Eftir Bjórn Hagstrøm.
Inngangur.
í Færøsk Anthologi I, bls. LV, hevur Hammershaimb
greitt frá, hvussu tað bar til, at hann valdi »etymoIogi*
serende skrivemáde« fyri tað, ið hann skrivaði niður á før«
oyskum. »Da jeg sá for henved 50 ár siden blev opfordret
til at meddele kvæder, sagn m. m. i Oldskriftselskabets
skrifter og at forfatte en færøsk sproglære, følte jeg mig
i den største forlegenhed, eftersom ingen af de brugte dia*
lekter forekom mig at kunne benyttes som fælles skriftsprog
og meddelelsesmiddel for alle øerne. Jeg indsá, at valgte
man en enkelt dialekts lydbetegnelse, vilde det være en
uret mod de andre dialekters máske ligeberettigede krav
for deres ejendommelige lydforhold,.................
Jeg valgte den etymologiserende skrivemáde, da den fore*
kom mig at frembyde de største fordele for sproget, der*
som det skulde have nogen fremtid for sig: ikke blot at
meddelelser pá færøsk herved blev lettere at læse for frem*
mede og tækkeligere af udseende, men ogsá at Færingerne
herved kom nærmere til de nærbeslægtede sprog: islandsk
og dansk, fik lettere ved at tilegne sig det fælles i disse ..
Háttalagið hjá Hammershaimb kann fáast at hóska í flestu
ríkismálum. Málformur, sum skal vera gerandisamboð og
listaligt frágreiðingarmál fyri heila tjóð, má standa oman