Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 1

GRØN LAN DS POSTEN
ukiut 106-iat
sisamångornex 21. juli 1966
Nr. 15
Foreningen „Grønlandsk Folkekunst
°g Landsmuseets Venner" har i til-
slutning til museet etableret en bod
med et udstillingslokale til nutidig
grønlandsk tolkekunst. Her ses tre at
bestyrelsesmedlemmerne Jens Kreufz-
mann, Maria Meyer og tormanden, fru
Birte Christensen. Fru Christensen og
bendes mand, landshøvding N. O.
Christensen omfatter museumssagen
med den største interesse.
Tanken om oprettelse af et lands-
museum i Grønland har med mellem-
rum været fremført gennem mere end
et halvt århundrede. Allerede i 1913
blev oprettelsen af et særligt grøn-
landsk museum foreslået i Sydgrøn-
lands Landsråd. Bestræbelserne fik i
de kommende år det positive resultat,
at adskillige værdifulde samlinger fra
Øst- og Vestgrønland forblev i Grøn-
land med henblik på senere udstilling.
Nationalmuseet har siden 1921 støt-
tet bestræbelserne ved gennem regel-
mæssige undersøgelser at søge Grøn-
lands tidligere historie klarlagt, sikre
minder og ruiner gennem fredninger
°g indsamle og arkivere grønlænderes
oplysninger om livet i gamle dage.
Også Dansk Folkemindesamling har
gennem indsamling på bånd af sange
fra Thule og Østgrønland været med
til at bevare de kulturelle værdier, og
de nulevendes interesse herfor er ble-
vet vækket gennem udsendelse af
Plader med disse sange.
GRØNLANDSKE skikke udryddet
„Trommesang har været meget
brugt i Østgrønland som adspredelse
mdtil for få år siden", fortæller Jens
Kreutzmann, der selv har betrukket
museets tromme med strubeskind fra
en hvidfisk. „Nu bruges den kun som
turistattraktion. Det er en af de ting,
jeg gerne ville have genoplivet. Mis-
sionærerne udryddede jo de gamle
grønlandske skikke, da de kom med
kristendommen, men i dag kan disse
skikke da i hvert fald ikke længere
true kirken. Jeg ville også ønske, man
kunne genindføre den gamle eskimoi-
ske festform, som den kom til udtryk
f- eks. i handelsfesterne, der blev af-
holdt, når kystboer og indlandsboer
mødtes for at bytte varer. Disse fester
havde til formål at gøre folk bedre
ved at gøre dem glade."
museet i gedestalden
Landsrådet har ydet økonomisk
støtte til oprettelse af et museum
peKafigigfik „Kalåfdlif Kussanartuliait
åma katerssugausiviup tapersersui-
ssue" tuniniaivfiliorsimåput katerssu-
gausivingmut atatifdlugo sarxumersif-
sivilerdlugutaox sanålugkanut mer-
ssugkanutdlo nalivfinérsunuf. féssa
besfyrelsimuf ilaussorfat ilaif, Jens
Kreufzmann, Maria Meyer åma suju-
ligtaissoK fru Birfe Christensen, fru
Christensen uvialo landshøvding N.
O. Christensen katerssugausivingmik
soxufigingnexaut.
siden 1955, da der blev ydet et tilskud
på 10.000 kr. til indretning af et ud-
stillingslokale i Nyherrnhut-husets
gedestald. Her arrangerede landsdom-
mer C. F. Simony og Jens Kreutz-
mann en udstilling, der trods den
trange plads blev meget besøgt. Disse
to mænd var de bærende kræfter i
det af landsrådet i 1955 nedsatte og
1963 opløste museumsudvalg. De ind-
samlede så betydelige mængder
museumsgenstande, at halvdelen af
museets nuværende samling er et re-
sultat af deres indsats. „Men folk har
også været meget flinke til at forære
os gamle ting, når de hørte, at vi sam-
lede ind til museet", fortæller Jens
Kreutzmann.
Gedestalden kunne imidlertid i
længden ikke være nogen betryggende
ramme for de til dels uerstattelige
samlinger. I sommeren 1964 udtalte
konserveringsspecialisten, magister
Thorvildsen, Nationalmuseet, at sam-
lingen var udsat for hurtig ødelæg-
gelse, og at næsten enhver anden an-
bringelsesmåde ville være en forbed-
ring. Som sagkyndig tilsluttede han
sig landsrådets tanke om et foreløbigt
museum i Nyherrnhut-huset, der ville
kunne etableres for forholdsvis be-
skedne midler.
STATEN OVERTOG GAVE
TIL DET GRØNLANDSKE FOLK
Nationalmuseet havde udarbejdet
planer om oprettelse af et landsdels-
museum i dette hus og i en til for-
målet opført udstillingsbygning, men
dette ville tilsammen koste næsten
1 mili. kr. og give årlige driftsudgifter
på ca. 100.000 kr., hvorfor man fore-
trak den nu praktiserede løsning:
Istandsættelsen af Nyherrnhut-huset
for 50.000 kr. til oprettelse af et „fore-
løbigt" museum, der senere skal kunne
udvides, når pengene er der.
Nyherrnhut-huset er i lange
tider blevet betragtet og betragtes
stadig som statsejendom, og da
huset skulle indrettes til museum,
Bodil Kochs besøg - Bodil Kochip tikerårnera
I en månedstid har kirkeminister Bodil Koch besøgt Grønland, hvor hun
tik tid til at gå mere i dybden, end det var tilfældet med statsminister-
besøget. Som det fremgår af billedet havde ministeren — selv bedste-
mor til 8 — børnetække. Om kirkeminisferbesøgef se siderne 12 og 13.
Kåumat migssiliordlugo ilagingnut minisfere Bodil Koch nunavtine fike-
rårpoK, statsministerip fikerårneranmgarnif sukuminerussumik angalanig-
ssamut pivfigssaKarsimavdlune. sordlo åssiltssame takunexarsfnaussox
ministere — nangminex arfinex pingasunik erngutalik — mérxaf nuånare-
xåt. ministerip tikerårnera pivdlugo fakukit xup. 12 åma xup. 13.
krævede det statens tilladelse.
Huset havde da i adskillige år
været først anneks til seminariet
og siden tjenestebolig. Men da
herrnhut-missionærerne i august
1899 meddelte, at de ville trække
sig tilbage fra den grønlandske
missionsmark — deres menighed
talte da ca. 1600 medlemmer —
forærede de huset til det grøn-
landske folk. Gaven blev lige så
stille overtaget af staten.
ANERKENDELSE BETYDER
STATSTILSKUD
Loven af 7. januar 1958 om de kul-
turhistoriske lokalmuseer giver mulig-
hed for årlige statstilskud til lands-
delsmuseer. Udover muligheden for
at yde tilskud til 17 større landsdels-
museer — den 17. bevillingsplads hol-
des ledig til Grønlands Landsmuseum
— er der også mulighed for at yde til-
skud til mindre lokalmuseer. Stats-
tilskuddet er afhængigt af det sted-
lige tilskud, maksimalt 26.500 kr. til
lokalmuseer og maksimalt 42.500 kr.
(Fortsættes side 3).
ukiut 53—it kigsautaussoK
Grønlands Landsmuseum har åbnet sine døre for publikum. — Håb om
anerkendelse som Danmarks 17. landsdelsmuseum.
Det grønlandske Landsmuseums samlinger er nu tilgængelige for publikum
i Nyherrnhut-huset i Godthåb. I husets stueetage har museets daglige leder,
faglærer Jens Kreutzmann, arrangeret en række små udstillinger, der hver for
sig skildrer en side af tilværelsen i det gamle Grønland. — „Vi har forsøgt at
arrangere udstillingen, så publikum nogenlunde kan finde ud af, hvad tingene
har været brugt til", forklarer Jens Kreutzmann. „Vi har jo ikke noget katalog
endnu, men det kommer. Det nu udstillede er kun starten. Vi gør det så godt,
vi kan, så må Nationalmuseet afgøre, om vi kan anerkendes som landsdels-
vnuseum. Det vil i givet fald medføre statstilskud."
tauvalo nålagauvfiup katerssugausi-
vigssuata aulajangcrumårpå kater-
ssugausivik måna akuerineKarumår-
nersoK nunap ingmikortuane kater-
ssugausivigtut, taimåisagpåme nåla-
gauvfik tapissuteKartalisaoK.
måna ukiut 50 sivnerdlugit Kångiu-
simåput nunavtine tamåkissumik ka-
terssugausiveKalernigssaK OKatdlisigi-
neKartalermat. 1913-imile Kujatåne
landsrådip sujunersutigisimavå ingmi-
kut måne katerssugausiveicalernig-
ssax. taimanernit norKainiarnerit ki-
ngunenardluarsimåput, katerssugau-
titdlo pingåruteKartut Kitånit Tunu-
mitdlo pissut nunavtinit autdlarune-
Karsimångitdlat kingorna sarKumersi-
neKarnigssåt isumagalugo.
katerssugausivigssamik norKainiar-
nerit 1921-mit nålagauvfiup katerssu-
gausivigssuanit tapersersorneKarsi-
måput nunavta OKalugtuagssartånik
påsiniainikut, igdlukunik atortorisi-
massanigdlo avdlångutsailiuinikut å-
male nunavtine itsaunerussoK pissut-
sinut tungassunik påsissutigssanik ka-
terssuinikut. åmåtaordle Danmarkime
itsarnitsanik erxaimassanik katerssui-
niaKatigit ikiusimåput Thulemit Tu-
numitdlo tivfatinik båndimut imiussi-
nikut kulturimutdlo pingåruteKartu-
nik tåmatsailiuiniarnikut, tamåkunu-
ngalo soKutigingningnex eKérsarne-
KarsimavoK imiussat oKalugtartup nu-
tingordlugit sarKumersineKarsimang-
mata.
ilerxutorxat nungutifaussut
— tivanex ukiut Kavsikåtånguit ma-
tuma sujornagumut agdlåt allkusersu-
titut atorneKartarsimavoK, Jens
Kreutzmann oxalugpalårpoK. månale
takornarianut taimågdlåt takutitsi-
ssutigineKartardlune. tivaneic umarsa-
gagssatut emarsautigissartagkama i-
lagåt. kalåtdlinuko ilerxutOKait ajo-
Kersuiartortitat nungutisimagait, ka-
låtdlinik kristumiungortitsinialeramik,
månale tamåko ugperissamut ajoKU-
tausinaussutut issiginéruput. kigsauti-
ginåsagaluarpoK kalåtdlit itsaic nag-
dliutorsiortarnerata umarsagaunigsså,
sordlume pissoxartartoK avånga Ka-
vångalo umiarpagssuit nåperatdlarå-
ngata nuånårsautigalugo soxulassar-
torssuvdlutik niorKutigssautimingnig-
dlo taortigigkumavdlutik.
savaussausivingmlkaluarpul
katerssugausivigtårnigssamut lands-
råde 1955-imitdle tapersersuisimavoK,
taimane tapIssuteKarsimavdlune 10.000
kr-nik Nordlit savaussausivitoKåta
sarKumersitsivigtut åncigssuneKarnig-
ssånut atugagssanik. tåssane lands-
dommer C. F. Simony Jens Kreutz-
(Kilp. 10-me nangisaoK)
piviussungortOK
nunavtinik tamåkissumik sarKumersitsivik måna atulerpoK, ilimanarpor-
dlo akuerinexarsinåusassox nålagauvfingmif tapivfiginexartartugssatut
nunavtine katerssugausivik mana
angmarneKarpoK Nordlit igdlorssua-
toKåne Nungme. init atdlit sarKumer-
sitsivigtut iluarsartuneKarsimåput sar-
Kumersitsiviup sujulerssortånit Jens
Kreutzmannimit, tåssane takunenarsi-
nauvdlutik nunavta ingerdlausiane u-
kiunut åssiglngitsunut tungåssuteKar-
tut. — sarKumersitat ima iluarsartu-
niarsimavavut sumut atorsimanerat
takuniaissunit ajornångitsumik påsi-
neKarsinaussungortiniardlugit, Jens
Kreutzmann navsuiaivoK, sulime ka-
talogeKångilagut taimåituliortoKar-
tugssauvordle. pisinaussarput nåper-
tordlugo årKigssussiniarsimavugut,
Museets kajakudstilling omfatter bl. a.
en kajak fra Østgrønland (forrest),
hvor dette fartøj blev udviklet til sin
eleganteste og mest fuldendte form
— og en vesfgrønlandsk kajak. Til
venstre en kajakmand i helpels.
xåinanik katerssugautit ilagåt Tunu-
mfngånérsox (sårdlex) iluserigdluinar-
tox, xainat avdlat kifåmiut pigait. så-
merdliuvox tuvilik kinaussartaligax.
53-årigt ønske om
museum opfyldt