Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 16

Det går tilbage med torsken
Den grønlandske fiskersammenslutnings formand Niels Heilmann, Suk-
kertoppen, om tilbagegangen i torskeforekomsterne, andre muligheder
for fiskerne, linebåde, private fabrikker og den ustabile arbejdskraft.
Tilbagegangen i torskebestanden ved Grønlands kyster bar været meget
mærkbar i de senere år. Bundgarnsæsonen startede meget sent i dette forår på
grund af kulden. I år fangedes mange småfisk i bundgarn. Omkring halvdelen
af den fisk, der blev fanget med bundgarn, var af en sådan størrelse, at den
ikke egnede sig til filetfabrikation, men måtte gå til fremstilling af fiskerne^,
udtaler formanden for fiskersammenslutningen i Grønland, Niels Heilmann,
Sukkertoppen.
— Når man som aktiv fisker har
fulgt udviklingen heroppe gennem de
sidste 25 år, kan man ikke undgå at
lægge mærke til tilbagegangen i tor-
skebestanden, især i fjordene, fortsæt-
ter Niels Heilmann. Hvis dette fort-
sætter, er der grund til at frygte, at
indenskærsfiskeriet kan blive truet.
Vi fiskere er opmærksomme på denne
udvikling. Derfor mener vi, at man
fra nu af må prøve på at finde andre
fiskearter, som kan udnyttes, hvis
torsken skulle svigte.
ANGMAGSSÆTTER OG SKÆLLAKS
— Er der andre fiskearter, som man
i givet fald kan udnytte på linje med
torsken?
— Når man ser bort fra skællaksen,
er der kun én fiskeart, som kan kom-
me på tale. Det er angmagssætten. I
forårsmånederne, men sikkert også i
vinterperioden, kan man fiske ang-
magssætter i store mængder med
flydetrawl.
— Har man ikke tænkt på at ud-
nytte angmagssætten til sildefabri-
kation?
— Så vidt jeg ved, har man ikke
hidtil tænkt på denne mulighed, men
angmagssætten egner sig glimrende
til fremstilling af konserves. Det er
en nærende fisk, og forekomsterne i
Diskobugten vil være særlig gode til
dette formål. Men den største fremtid
i angmagssætfiskeriet ligger i fiske-
melproduktionen. Det vil lønne sig
bedst både for fiskeren og fabrikker-
ne, hvis den kan produceres i så store
mængder som muligt.
— De nævnte skællaksen som en
mulighed, men der har været stor
tilbagegang i skællaksfiskeriet i 1965
i forhold til året forud.
— Man siger, at tilbagegangen skyl-
des rovdrift fra de grønlandske fiske-
res side, men vi fiskere i Grønland
mener, at det ikke er tilfældet. Skæl-
laksfiskeriet i større stil begyndte for
seks år siden. I løbet af disse år har
forekomsterne været svingende, som
det også er tilfældet med torsken. Der
har været år, hvor skællaksen viste
sig i store mængder, og der har været
år, hvor forekomtserne ikke var så
store. Jeg tror, at skællaksen lige som
andre fiskearter er underkastet for-
skellige havbiologiske forhold, som
bevirker, at forekomsterne svinger fra
år til år. Derfor mener jeg, at tilbage-
gangen i 1965 ikke skyldes overfisk-
ning.
Men der er også et andet forhold,
som gør sig gældende. Prisen på skæl-
laks faldt betydeligt sidste år, men
samtidig forhøjedes indhandlingspri-
sen på torsk. Dette bevirkede, at
fiskerne koncentrerede sig mere om
torskefangsten. Det var en af årsager-
ne til, at der i 1965 ikke blev opnået
så gode resultater i skællaksfiskeriet
som året forud.
HØJERE TILSKUD ØNSKES
— Man har i de seneste år talt om
nødvendigheden af at anskaffe sig
større fiskefartøjer med henblik på
fiskeri på de store fiskebanker.
— Det er rigtigt. Fiskeriet på ban-
kerne er fremtiden, men de mindre
fartøjer op til 20 tons har også deres
berettigelse. Hvis man har forskellige
redskaber, kan man året rundt drive
et lønnende fiskeri med de mindre
fartøjer. Men nu har vi erfaret, at
man kan gøre store fangster med line-
både. Forsøget med de fire nye line-
både har allerede vist, at vejen til
øgede fangster ligger i bankefiskeriet.
I år har linebådene hidtil landet en
tredjedel af samtlige torskefangster
i selve Grønland.
— Linebådene er dyre både i an-
skaffelse og drift. Tror De, at det kan
betale sig at drive torskefiskeri med
disse bådtyper?
— Vi fiskere, som kunne tænke os
at anskaffe linebåde, er meget in-
teresserede i dette spørgsmål. Der er
endnu ikke gået et år, siden man tog
linebådene i brug. Derfor tror jeg, at
det er for tidligt at sige noget om,
hvorvidt de kan svare sig. Men for-
søget med linebåde har som sagt vist,
at disse både med grønlandsk mand-
Giffe kvinder udgør den mest stabile
arbejdskraft på fabrikker, men de
unge mennesker forstår ikke fuldtud
betydningen at stadigheden i arbej-
det.
skab kan opnå tilfredsstillende resul-
tater. Derfor skulle der ikke være
noget i vejen for, at linebådene kunne
blive rentable ved energisk og an-
svarsbevidst indsats fra grønlandsk
side.
— Fiskerne lægger uden tvivl vægt
på, at man fra myndighedernes side
letter adgangen til disse fartøjer så
vidt muligt?
— Fra KNAPP’s side er vi in-
teresseret i, at statstilskuddene for-
højes, når det gælder anskaffelse
af større fartøjer. Nyskabelser i det
grønlandske fiskeri er altid for-
bundet med en vis risiko. Vi er
ikke bange for at møde vanskelig-
heder, men vi ønsker, at overgan-
gen til større både sker på en be-
tryggende måde for den grønland-
ske fisker. Derfor vil vi fra fisker-
nes side forlange, at statstilskud-
det, der er på 30 pct. for de store
fartøjers vedkommende, forhøjes
til 50 pct.
FABRIKKERNES DRIFT
— Så godt som alle private fabrikker
i Grønland er i dag på danske hænder.
Hvad siger den grønlandske fisker til
den udvikling?
— Vi grønlandske fiskere nærer til-
tro til de private fabrikker, som eta-
bleres på dansk initiativ og for dansk
kapital, men det er beklageligt, at vi
grønlændere er for tilbageholdne, når
det gælder deltagelse i disse bestræ-
belser. Vi kan jo risikere at sakke
agterud. Det kommer sikkert af, at
den grønlandske fisker har fået en
for ringe uddannelse, så han har
svært ved at se mulighederne. Et for-
hold, som også spiller en væsentlig
rolle, er, at vi ikke får samme løn i
Grønland. I den retning er danskerne
meget mere gunstigt stillet. Desuden
forstår danskerne at administrere
pengene bedre end grønlænderne.
— Ville KNAPP hellere se, at de
private fabrikker etableres af grøn-
lændere?
— Tanken kan være fristende, men
jeg tror, at det i øjeblikket er bedre,
at fiskerne bruger deres penge til an-
skaffelse af mere tidssvarende fartøjer
og mere effektive redskaber. At de
grønlandske fiskere er tilbageholden-
de, når det gælder overtagelse af eksi-
sterende fabrikker eller etablering af
nye virksomheder, hænger også sam-
men med, at KGH’s anlæg giver un-
derskud år efter år. Sidste år steg
indhandlingen til fabrikken i Sukker-
iNordisk Bro wn Boveri
Vester Farimagsga.de 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
arnaf utorxassåf fabrikine sulissunit
tutsuviginarnerssåuput, inusugtufdle
påserpiarsimangilåt suliap aulåikaussu-
mik ukånigssåfa pingåruteKarnera.
toppen betydeligt. Alligevel gav virk-
somheden driftsunderskud. Den eneste
fabrik i Grønland, som gav overskud
i 1965, var rejefabrikken i Christians-
håb.
— Men de private fabrikker giver
overskud?
— Det er meget muligt, men herom
kan jeg ikke udtale mig med sikker-
hed, da KNAPP aldrig får lejlighed
til at se de private virksomheders
regnskaber. Underskud på KGH’s
fabrikker skyldes sikkert først og
fremmest, at man anvender udsendt
arbejdskraft i udstrakt grad. Vi har
fra KNAPP’s side gjort opmærksom
på dette forhold. Vi er ikke uvidende
om, at det er nødvendigt med udsendt
arbejdskraft, fordi det kniber med at
klare sig med den lokale arbejdskraft
alene, men vi mener, at den dyre ud-
sendte arbejdskraft er medvirkende
til underskuddet på fabrikkernes drift.
DEN LOKALE ARBEJDSKRAFT
— Man taler meget om den mang-
lende arbejdskraft. Er det rigtigt, at
det anses som statussymbol, når ens
kone eller voksne datter ikke arbejder
på fabrikken?
— Dette er i hvert fald ikke rigtigt
for Sukkertoppens vedkommende.
Gifte kvinder udgør den mest stabile
arbejdskraft på fabrikken her, men
jeg ved, at mange unge mennesker
ikke fuldtud forstår betydningen af
stadigheden i fabriksarbejdet. Man
må også huske på, at der som følge
af udviklingen er oprettet forskellige
institutioner som skoler, sygehuse og
GTO-kantiner, som også har behov
for arbejdskraft. Det må man ikke
glemme, når man taler om manglende
arbejdskraft på fabrikker. Man kan
jo ikke tvinge folk til at søge arbejde
på et bestemt sted.
— Vil det sige, at der ikke er lokal
arbejdskraft nok?
— Det er måske for meget sagt. Der
findes også folk, som ikke har fast
arbejde. Vanskeligheden ligger i den
ustabilitet, som de unge mennesker
lægger for dagen. De har svært ved at
blive på samme arbejdssted ret længe
ad gangen men skifter arbejdssted
ustandseligt. Det er hovedårsagen til,
at vi har måttet rekvirere færøsk ar-
bejdskraft, selv om dette er fordy-
rende for fabrikkens drift. Jeg kan
sige, at vore færinger passer deres ar-
bejde upåklageligt. De er ikke over-
vældende hurtige til arbejdet, men de
er meget stabile, og på den måde viser
de et godt eksempel over for de grøn-
landske arbejdere.
— Hvad er årsagen til, at de unge
grønlændere så ofte skifter arbejds-
sted?
— Der er mange forhold, som spil-
ler ind, men jeg kan sige, at de mange
sæsonhåndværkere virker dragende
på de unge piger. Spiritussen har også
en hel del at sige. Desuden er der tale
om overbeskæftigelse i hvert fald i
sommermånederne. De unge menne-
sker tager det ikke så højtideligt, hvis
de bliver afskediget fra et arbejdssted.
De ved, at de omgående kan få ar-
bejde et andet sted.
Brødrene Heilmann fra Sukkertop-
pen om bord i deres kuffer. Num-
mer to fra venstre er KNAPP-for-
manden Niels Heilmann.
Katångutigit Heilmannikut manit-
sormiut. såmerdliup fugdlia tassa
KNAPP-ip sujuligtaissua Niels Heil-
mann.

FÆR IN GEHAVN
aulisarfut umiarssualiviaf 1/5-imit 1/10-mut angmassarpox perxumautigssatdlo
aulisarnarmufdlo atortugssat tamaisa niorxufigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo nexitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarne-
xarsfnéuput. fmap Iflssuslanut ugtortautit radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristafionen er åben 1. maj fil 1. oktober og leverer alf i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
16