Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 6

GFI på vej til overskud
GODTHÅB FISKEINDUSTRI VENTER FINT RESULTAT I ÅR. — STORE
UDVIDELSER SNART I GANG
Godthåb Fiskeindustri er ved at komme i gang for alvor. Sidste års regn-
skabsmæssige fremgang på 900.000 kr. — et underskud på knap 300.000 kr. var
slutresultatet — vil efter de hidtidige resultater blive betydeligt overgået i
indeværende år. I 1965 solgte fabrikken fiskeprodukter for ca. 8,5 miil. kr., og
i år regner man med at komme op på 10—12 mili. kr. — 1 midten af juni havde
man allerede solgt for 5,5 miil. kr. mere end i hele 1964.
„Vi er kommet godt i gang“, erklæ-
rer driftsleder Martin Nedergaard.
„Der har været fine resultater lige
siden nytår. Særligt januar og februar
opviste overraskende gode resultater.
Grunden er bl. a. det fine vintervejr
og KGH’s nye forsøgsfartøjer, der
ikke blot selv har fisket betydelige
mængder, men også har overbevist
de lokale fiskere om, at det kan lade
sig gøre at fiske om vinteren, også
Frokost i GFI's kantine. Fuld forplej-
ning koster 14 kr. om dagen, de til-
rejsende sæsonarbejdere — en
enkelt kommer helt fra Thule — kan
i en overgangsperiode nøjes med at
betale 5 kr.
efter torsk. Dertil kommer, at adskil-
lige nye både nu fisker for GFI, både
fast og sæsonvis.
Hvor fint det hidtidige resultat er,
ser man af en sammenligning med
sidste år. Pr. 14. juni 1965 var der
indhandlet 929 tons råvarer — både
torsk, hellefisk, rejer, havkat o. s. v.
X år var der på samme tidspunkt ind-
handlet 2457 tons råvarer — mere end
2V2 gange så meget. Fiskerne har i
GFI-ip kantineane nerissut. uvdloK ta-
måkerdlugo nerissat 14 kruninik ake-
Karput — nunaKarfingnit avdlanit su-
liartorsimassut — afausex agdlåt
Thulemit — sulinialerKålernermingne
5 krumnarmik akilisinåuput.
samme tidsrum fået en afregning på
i alt ca. 2 mili. kr. mod ca. 1,2 mili kr.
i 1965.“
BUNDGARNSTORSK BLIVER
FISKEMEL
„Hvor mange fisker på bonuskon-
trakt?
„Foreløbig er der kun tegnet ni
kontrakter for i år. Det skyldes mulig-
vis, at betingelserne er ændrede. Tid-
ligere betalte vi bonus efter de første
50 tons indhandlede råfisk, men for
at få de mindre både med, har vi nu
sat grænsen ved 20 tons. Den højeste
bonus er 7 øre pr. kg, således at
fiskerne i sommersæsonen kan opnå
en pris på 66 øre pr. kg torsk. Pr. 1.
september bliver priserne 73 øre pr.
kg incl. den højeste bonus."
„Skelner De mellem bundgarns- og
linefanget torsk?"
„Ja, for bundgarnstorsk betaler vi
højest 55 øre pr. kg. Det skyldes, at
der er betydeligt større mængder af-
fald ved bundgarnstorsk. Sidste år
medførte bundgarnsfangsten ret store
kassationer til fiskemelsforarbejdning,
og i år har vi måttet lade op til 50
pct. af råfisken fra bundgarn gå til
fiskemelsfabrikken", oplyser drifts-
leder Nedergaard.
Direktør Axel Malmquist forklarer
årsagen hertil:
„Når torsken står ind i fjordene, er
det for at æde angmagsætter, der i
store stimer svømmer på lavt vand.
Fanges torskene med angmagsætter i
maven, skal de renses omgående. El-
lers sætter der meget hurtigt en
gæringsproces ind, som betyder, at
torsken ikke kan bruges til andet end
fiskemel. Men dels er der ikke altid
tid og mandskab nok, dels har mange
fiskere åbenbart stadig ikke forstået,
hvor vigtig en hurtig og forsvarlig
rensning og isning af torsken er. Men
det eneste, vi kan sætte ind på i den
grønlandske fiskeproduktion, er kvali-
teten — og den afgøres i de første
timer efter fangsten. Senere er der
ikke noget at stille op."
NORDAFAR LEVERER TORSK
Det er forresten ikke helt korrekt,
at færinger ikke vil indhandle til
grønlandske fabrikker. Der er flere
færøske både, der fisker til GFI, og
i år har man indledt et samarbejde
med Nordafar om leverancer.
„Det skete på den måde", fortæller
direktør Malmquist, „at da KGH for-
lod TovKUSsax, fik jeg en aftale i
stand med Handelen om overtagelse
af bygningerne på øen. Færingerne
CHRYSLER
V Outboard
BÅDMOTORER
fra 8^ HK til t65 HK
AM« mod robust konstruktion, moden)«
formgivning, lydsvag gang. Spadalaorvico
og original« reservedel« overalt Chrysler
• det STORE mørke I outboard btdmo-
torer. Chrysler • den største i986*eyfced.
a Ars oarakti
angafdlaflf motoré 3,5 HK-mil
105 HK-nuf
tamarmik Kajangnaitsumik su-
liait, moderneussumik ilusigdlit,
nipikitsumik ingerdlassut. pisia-
rineKarsinaussut kingorårtigssa-
vé åma sumilunit. Chrysler —
outboard motorine ilisarnauti-
vigssuaK. Chrysler — 1966-ime
nutårsiagssat angnerssåt.
ukiune mardlungne Kularnavér-
Kusigax
Generalrepræsentant:
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
Østerbrogade 126 - Kbh. 0
Driffsleder Martin Nedergaard ved
sit skrivebord — på en knage bag
ham den hvide kittel, klar til brug
ved en hurtig inspektionstur i fabrik-
ken.
har ret til at fiske fra TovKussax med
15 bådelag, og den ret ville Nordafar
benytte igen. Derfor var man natur-
ligvis meget interesseret i at overtage
KGH’s efterladte anlæg, men det
havde GFI jo fået. Og disse bygninger
var et så godt argument, at vi nu har
fået en aftale med Nordafar om, at
de må benytte bygningerne mod at
levere en tredjedel af fangsten fra
TovKussax til GFI."
ROGNSÆSONEN OVER
FORVENTNING
„De har haft en meget fin sten-
biderrogn-sæson? “
„Den var over al forventning. Den
samlede produktion nåede op på 160
tons, hvilket er en firedobling i for-
hold til sidste år. Det vil sige, at vi
har leveret 40 pct. af Limfjordskom-
pagniets årsforbrug. Kompagniet
sendte en ekspert op, bådfører Emil
Nielsen, der lærte os en ny behand-
lingsmetode, så vi kunne færdig-
behandle rognen på én dag mod tid-
ligere fire dage. Det giver en bedre
kvalitet, og Limfjordskompagniet har
da også udtrykt tilfredshed med leve-
rancerne. Selskabets direktør, Tage
Pries, erklærede, at man gerne ville
samarbejde med os om rognleverancer
i de kommende år."
„Fiskerne fik i år 2 kr. pr. kg rogn
mod tidligere 1 kr. Hvad var Deres
leveringspris?"
„Vi fik ca. 8 kr pr. kg for rensede
og saltede rogn. Det vil sige, at vi har
leveret rogn for i alt IV4 mili. kr. i
løbet af sæsonen, der strækker sig fra
december til marts, men i år faktisk
kun varede en måned og 10 dage sam-
menlagt."
FÆRDIGVAREPRODUKTION I
ALDRIG!
„De færdigbehandlede og farvede
rogn koster som „dansk kaviar" mel-
lem 4,50 og 5 kr. pr. 100 gram. Var det
ikke noget for GFI at gå over til at
producere færdigvarer?"
„Det vil vi overhovedet ikke ind-
lade os på“, erklærer direktør Axel
fabrikip sujulerssuissua Martin Neder-
gaard agdlagfingmine — nåtivfingme
funuanliume såliaxut KaxortoK nivi-
ngavoK fabrikime misigssuipatdlang-
nigssamut aforiåinauvdlune.
Malmquist kategorisk. „Det er meget
farligt at skifte fra halvfabrikata til
færdigvarer. Islændingene har prøvet
det med det resultat, at de fik van-
skeligheder med deres hidtidige af-
tagere af halvfabrikata. Man skal
vogte sig for at bryde ind på sine
kunders område.
Desuden kan vi ikke hamle op med
Limfjordskompagniets vidtforgrenede
salgsorganisation. Kompagniet sælger
kaviar til 115 lande og stater og pro-
ducerer kun efter ordre, d v. s. at den
saltede rogn ligger på lager, indtil der
indløber en ordre på et vist parti
kaviar, hvorefter varen færdig-
behandles. — Nej, vi er godt tilfredse
med at levere råvaren.
Det samme gælder filetproduktio-
nen. Vi fryser dem ned i blokke og
leverer blokkene til fabrikker i USA
— vor hovedaftager er O’Donnel-Usen
Fisheries i Boston med fabrik i
Gloucester — og dér bliver blokkene
skåret i små firkanter, der fritteres
og lynfryses på ny, hvorefter de kom-
mer i handelen som fish-steaks eller
som bestanddele af lynfrosne færdig-
retter. Hele produktionsgangen er
fuldautomatisk, og konkurrencen er
knivskarp. Vi ville have meget svært
ved at komme ind på et sådant mar-
ked.
KONKURRENCE FRA SYDATLANTEN
Men der begynder at dukke afsæt-
ningsproblemer op. Torskeprisen på
verdensmarkedet er faldet 20—25 øre
pr. kg siden sidste år, og det kan
naturligvis mærkes. Det skyldes bl. a.,
at man i det sydlige Atlanterhav har
fundet en torskelignende fisk, der
forekommer i store mængder, og som
fiskes af Sydafrika og sydamerikan-
ske lande. Frosne fileter af denne fisk
leveres til USA til ca. det halve af,
hvad torskefileter koster og indgår i
fødevareproduktionen på linje med
torsk. Og den amerikanske husmor,
der vil købe en lynfrossen fiskeret i
supermarkedet, kan ikke se nogen
»M. <*,
Kernesundt dansk smør og ost
Friluftsliv giver ekstra appetit. Derfor spiser alle
mand både smør og ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
silåinarigsume inuvdlune nerissagssat piuminarne-
russutut ilissarput. taimåitumik angutit tamarmik
uvdlåt tamaisa punersordlutigdlo imugssuartortar-
put!
URMÆRKET
M O F1
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
Hvid?
KaKortOK
Tag en Estimulante fra den hvide pakning ■ Tænd den •
Nyd den ■ Og læg mærke til den hvide aske - kende-
tegnet på en god cerut •
Estimulante puanit xaxortumit tiguk. ikiguk. iluarusufigiuk.
arssailo xaxortut maluglkit — cerutip pitsaussup ilisarnautai.
6