Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 3

Fhv. landsdommer C. F. Simony (med
vandspand fra Øsfgrønland) var sam-
men med Jens Kreufzmann primus
motor i museumsarbejdet.
landsdommeriusimassoK C. F. Simony,
fauna Jens Kreutzmannilo kaferssu-
gausivigssap pilersiniarneKarnerane
norKaissutigingnigtunit sagdlersausi-
maput.
5 3-årigt ønske . . .
(Fortsat fra forsiden).
til landsdelsmuseer. Maksimalbevillin-
gen forudsætter, at landsrådet selv
bevilger 50.000 kr. årligt.
I 1963 vedtog landsrådet at stifte
Grønlands Landsmuseum som en selv-
ejende institution med driften betalt
af landsrådet. Der blev i samarbejde
med Nationalmuseet og med sekretær
i Statens Lokalmuseumstilsyn, magi-
ster Chr. Halkjær, som rådgiver, ud-
arbejdet vedtægter for museet. Der-
efter udøves den umiddelbare forvalt-
ning af museet af en bestyrelse be-
stående af 7—9 medlemmer, hvoraf 3
udpeges af landsrådet, 1 af kommu-
nalbestyrelsen i Godthåb, 1 af lands-
høvdingen og 2, der efter indstilling af
Fagskolelærer Jens Kreufzmann, p. f.
museumsleder.
fagskolime ilfniarfitsissoK måna kafer-
ssugausivingme sujulerssorfaugafdlar-
toK Jens Kreufzmann.
rigsantikvaren vælges blandt perso-
ner, som skønnes at være i besiddelse
af særlig sagkundskab, har vist sam-
lingen særlig interesse og er villig til
at overtage hvervet.
Jens Kreutzmann fungerer som
museets daglige leder, indtil der er
fundet en museumsuddannet leder,
som Natioanlmuseet kan godkende.
Den kommende leder skal også have
kendskab til Grønland, og blandt em-
nerne nævnes den tidligere lærer
Robert Petersen fra Sukkertoppen, der
nu er tilknyttet Nationalmuseet og
for tiden foretager undersøgelser i
Upernavik distrikt, og kunstneren
Jens Rosing.
AMAUT'EN SNART EN MODESAG!
Jens Kreutzmann fortæller om ud-
stillingen, som han selv har arrange-
ret med assistance fra seminarie-
adjunkt Toubro og ingeniør Thygesen:
„Når man går ind ad hovedindgan-
gen, kan man i entreen se en lille ud-
stilling af gamle fotografier fra byer
og bopladser, som de så ud for 50 eller
75 år siden. Derfra går man ind i en
hvalfangerstue, hvor vi udstiller hval-
fangstredskaber, harpunkanoner, har-
puner, bøsser og fedtstensforme til
kuglestøbning. Under loftet hænger et
sjældent narhvalkranium med to tæn-
der. — Ved siden af er der et ganske
lille rum med minder fra KGH’s tid-
ligere virksomhed heroppe, bl. a. en
enorm skålvægt, gamle stempler og
brændejern.
I en husgerådsafdeling er der op-
stillet en briks med alt tilbehør, spæk-
lamper, vegtsenskar, tørrestativ og sy-
redskaber. På briksen sidder en
syende kvinde, og under briksen står
kar til urin og spæk. Omkring briks-
arrangementet har vi udstillet forskel-
Indlandsisen gennemboret
Det er nu lykkedes for amerikanerne at bore sig ned til grundfjeldet
under indlandsisen.
For første gang er det nu lykkedes
at gennembore Grønlands indlandsis
og nå ned til grundfjeldet. Det er
amerikanerne på basen i Thule, der
har udført denne bedrift. I en dybde
af 1400 meter har man stødt på grund-
fjeldet. Så vidt man har kunnet kon-
statere, er grundfjeldet fastfrosset til
undergrunden.
De amerikanske undersøgelser af
indlandsisen har stået på i en år-
række. Por ti år siden lykkedes det
at komme 305 meter ned, og året efter
nåede man 411 meter ned. Sidstnævnte
dybde svarer til, at man har boret i
hen sne, der faldt på Erik den Rødes
tid.
Men først nu lykkedes det at nå ned
til grundfjeldet. Hidtil har man kun
kunnet gætte sig om de tilstande, der
hersker under indlandsisen. Hvad
grunden består af, har man aldrig før
haft en chance for at finde ud af.
Der bliver nu herefter mulighed for
at få prøver op af grundfjeldet, og
dette imødeses af videnskabsmænd
med den største interesse. På nuvæ-
rende tidspunkt ved man intet om,
hvor gamle de nederste islag er. Efter
amerikanernes bedrift bliver der må-
ske en chance for at aldersbestemme
de nederste lag og danne sig et klart
indtryk af temperaturforholdene un-
der isen.
lig skindbeklædning, som man har
brugt den i mange hundrede år her-
oppe. F. eks. har vi nogle meget fine
kamikker fra Øsfgrønland og en smuk
sælskindsanorak med amaut, som
unge piger engang imellem kommer
for at tage mål efter. De er ved at
opdage, hvor klædelig den er.
Blandt husflidsarbejderne ses skind-
broderier, der er finere, end hvad der
laves i dag, og der er også nogle
„perlekæder" af angmagssatryghvirv-
ler.
ADOLF JENSENS FISKEGREJ
I kajakstuen har vi et stort udvalg
af fiskeredskaber. Vi kan prale med,
at vi har alle de redskaber, der hører
til kajakken og kajakfangsten. Og den
store samling af fiskegrej skylder vi
afdøde professor Adolf Jensen megen
tak for. Han indsamlede dem på sine
ekspeditioner, og vi arvede dem efter
hans død.
Der er også en lille udstilling fra
ældre tid, stenredskaber fra SarKaK-
kulturen og fra Dorset-kulturen og
lidt fra nordbotiden, deriblandt en
1000 år gammel tøj stump og et stykke
bronze fra en kirkeklokke, som eski-
moerne har knust for at hindre klok-
kens ånder i at hævne sig for kirkens
ødelæggelse. — I samme stue er der
en række montrer med legetøj, hånd-
skårne dukker og lignende. I en af
montrerne er der en samling træsnit
efter Aron fra KangeKS tegninger til
H. J. Rinks udgave af grønlandske
sagn. Det vides dog ikke med sikker-
hed, om Aron selv har skåret dem.
JØRGEN BRØNLUNDS REJSEPELS
Museet råder også over en rejsepels,
som hævdes at have tilhørt Jørgen
Brønlund. Den havde ligget på kirke-
loftet i lang tid, da museet fik den.
Pelsen er syet på Thule-manér, og
Jørgen Brønlund havde jo været i
Thule, så det er meget sandsynligt, at
pelsen virkeligt har tilhørt ham,“ me-
ner Jens Kreutzmann. — En anden
kuriositet er flagstangen fra Gustav
Holms konebådsekspedition til Øst-
grønland i 1884. Jens Kreutzmann
fandt flagstangen i Sydprøven hos
efterkommere af kateketen Johannes
Hansen, kaldet HanseraK, der fulgte
ekspeditionen som tolk.
I en af husets hjørnestuer er der en
lille Samuel Kleinschmidt-udstilling
med hans skrivebord og hans hånd-
bibliotek, som er udlånt fra lands-
biblioteket. Det er tanken at anvende
denne stue til skiftende udstillinger,
Vælg det driftssikre,
moderne køleskab
ATLAS CRYSTAL KING
Atlas garanterer kvaliteten, og
det betyder: brugsrigtig indret-
ning, driftssikker teknik, elegant
design. Crystal King rummer 170
liter og måler: højde 117 cm,
bredde 55 cm, dybde 54 cm.
Kineruk isumangnaifsoK
nigdlatårtitsivik moderneussoK
ATLAS CRYSTAL KING
Atlas pitsauvdluinarssutsimut
KularnavérKutauvoK, imåipor-
dlo: iluarsartunera atorneicar-
nigssånut ericortoK, ingerdlanera
isumangnaitsoK, kussanartumik
ilusilik. Crystal King 170 literi-
nik imartussuseKarpoK ukulo
ugtutigalugit: portussusia 117
cm, silissusia 55 cm, itissusia 54
cm.
SE FORSKELLEN.
ATLAS
ER BEDRE!
LEVERANDØR Tit DET KEL. DANSKE HOF
der kan illustrere kolonitiden eller
den senere tid, som har haft stor be-
tydning for nutidens Grønland.
REPRÆSENTATIV SAMLING
„Museet råder over en god, repræ-
sentativ samling af minder fra det
gamle Grønland", erklærer Jens
Kreutzmann. „Vi mangler blot en
springpels — og dansemasker. Spring-
pelsen bliver det nok vanskeligt at
få. Den eneste eksisterende, man har
kendskab til, findes på National-
museet. Derimod er jeg sikker på, at
samlingerne engang har omfattet
dansemasker. Men da arkivet i sin tid
måtte fjernes fra stenhuset, der skulle
rives ned for at give plads til den
nuværende isenkrambutik, blev sam-
lingerne flyttet forskellige steder hen
— og derved gik en del tabt, bl. a.
sandsynligvis dansemaskerne.
Nationalmuseet har forresten lovet
os nogle dubletter fra sin eskimolo-
giske samling, der er verdens største".
STORE OTTOS KONEBÅD
Siden 1958 har landsrådet hvert år
stillet 5000 kr. til rådighed til indkøb
af museumsgenstande. Den næste
Benyt Cheerl-O til læskedrikke og cocktails
Cheerl-O lmerusuersautlnut lmlgagssanut-
dlo akGgkanut atortaruk
store udgift på dette budget bliver en
motorbåd, som Store Otto fra Kangåt-
siaK kommune ønsker i bytte for sin
konebåd, der formentlig er den sidste
i brug i Grønland. Konebåden ventes
overtaget af museet til sommer. I for-
vejen råder museet over et konebåds-
skelet, der er udsat for vind og vejr
på et stativ uden for museet. Denne
konebåd tilhørte i sin tid storfangeren
Julius Heinrich og var den sidste
konebåd i Godthåb distrikt. Det er
hensigten at indrette et konebådshus
i den tidligere gedestald.
Så snart der er penge til det, vil
museet også brede sig udendørs. Der
findes en del ruiner af jordhytter om-
kring Nyherrnhut-huset, og i hvert
fald en del af dem skal restaureres.
Foi kvalitetens skyld
C-vitaminrige ærter
— KivdlertOssat tamarmik
årtanlk C-vltamlneKardluar-
tunik nuniangniutå aicer-
dlortigaussunik imaicarput
Hus i Ribe til leje
fra 1. september 1966 til 1. september 1967. 87 kvadratmeter, oliefyr, el-
komfur, vaskemaskine. Beliggende i roligt villakvarter med dejlig have.
Lejes ud for 600 kr. pr. md. Henvendelse:
H. TIETZE,
Jac. A. Riisvej 3, Ribe.
Kontorpersonale søges
Til kæmnerkontoret i Godthåb søges 2 eller 3 assistenter eller kontor-
medhjælpere med forudgående kendskab til almindeligt kontorarbejde.
Tiltrædelse kan ske snarest eller efter aftale. Aflønning sker i henhold til
GAS-overenskomsten.
Kæmnerkontoret vil være behjælpelig med fremskaffelse af bolig.
Godthåb Kæmnerkontor, den 21. juli 1966.
y. ^ Den gyldne, ^
/ smidige OMA margarine \
er lige velegnoi til bordbrug
og madlavning I — Sig navnet: OM A margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermufdlo
åssigingmik piukunarpoxl oxautigiuk atex:
O M A margarine!
3