Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 27

nunat sulivfigssuaKarfiussut
nunatdlo sujuarsagagssat
Øget afstand mellem
industri- og u-lande
Levnedsmiddelproduktionen pr. indbygger er ikke steget siden 1958.
Den økonomiske aktivitet nåede et nyt højdepunkt i 1964, viser De forenede
Nationers årbog, der nylig er blevet udsendt. Sammenlignet med 1958 havde
verden i 1964 11 pct. flere indbyggere, 13 pct. større landbrugsproduktion, 23
pct. større bruttonationalprodukt, pr. indbygger, 33 pct. større kraftproduktion,
58 pct. større eksport og 51 pct. flere personbiler.
inukutårtumik inussutigssanik niorKutigssiorneK 1958-ip
ngornagut KagfariarsimångitsoK
ki-
Nålagauvfit Penatigit kisitsisingordlugit nautsorssuissarfiata nanigtukut pisi-
massunik nalunaerssuivfiata sarKumerudmersup takutipå aningaussarsiornikut
Uungersuanen 1964-ime nutåmik angnerpauvfenarsimassoK. 1958-imut sanig-
dliutdlugo 1964-ime silarssuau 11 procentinik amerdlanerussunik inonarpoK,
nunalerinikut niorKutigssiat 13 procentimik angneruvdlutik, inukutårtumik nå-
lagauvfit niorKUtigssiait 23 procentimik angneruvdlutik, nukigssanik niorKutig-
ssiat 33 procentimik angneruvdlutik, nunanut avdlanut nioricutigineKartut 58
procentimik angneruvdlutik, bilitdlo usissautåungitsut 51 procentimik amer-
dlaneruvdlutik.
inussutigssanik niorKutigssiorneK
tamarmiuvdlune 1964-ime 2 procenti-
mik angneruvoK ukiumit sujuliani-
ngarnit. taimåitordle inukutårtumik
niorKutigssiorneK 1 procentimik ming-
neruvoK 1958-imisutdlo angnertussu-
senardlune.
1964-ip Kentane silarssup inue 3.220
millioninut nautsorssuneicarput, 1960-
ime 3.003 millioniusimavdlutik 1958-
imilo 2.903 millioniusimavdlutik. si-
larssup avgornerinit Europap inue su-
le eKimanerssaujuarput kvadratkilo-
rneterime atautsime 89-iuvdlutik, tug-
dleralugo Asien 65-inik.
ukiune 1960-imit 1964-imut ukiu-
mut inuit avguaKatigigsitdlugit 1,8
Procentimik amerdleriartarput. Latin-
amerikame ukiumut 2,8 procentimik
amerdleriartarput, Afrikame 2,4 pro-
centimik, Asiap kujasigsuane Asiami-
lo 2,2 procentimik, Nordamerikame
1,6 procentimik, Sovjetunionime 1,5
Procentimik, Europamilo 0,9 procen-
timik ukiumut.
iluarsartussivdluarneK
agdlisimassoK
aningaussarsiornikut tuniniaissar-
fingne nålagauvfit niornutigssait ta-
marmiussut ukiune 1950-imit 1953-
imut 70 procentimik Kagfariarsimåput.
nunat sujuarsimassut 69 procentimik
kagfariauteKarput, nunatdlo ineriar-
tortitagssat 77 procentimik. sulivfig-
ssuaKarneK avdlanit tamanit sukane-
russumik atorneKaleriartuinarpoK, pi-
ngårtumik nunane sujuarsagagssane,
128 procentimik Kagfariarsimagame,
igdluliortiternerup Kagfariarnera sa-
nigdliutdlugo 110-uvdlune nunaleri-
neruvdlo 46. nålagauvfingne sulivfig-
ssuaKarfiussune kisitsisit tåukununga
tungassut tåssåuput 82, 66 åma 32
Procent.
pisimassunik nalunaerssugkat er-
ssersipåt, sulissartukutårtumik nior-
KutigssiorsinauneK pivdlugo nikingå-
ssuseK nunat sulivfigssuaKarfiussut
nunatdlo sujuarsagagssat akornåne
agdliartortoK. nunane sulivfigssua-
Karfiussune niorKutigssiornerup 73
procentimik Kagfariautå pissuteKar-
poK sulissartukutårdlune niorKutig-
ssiornerup angnerulerneranik. nunat
sujuarsagagssat taimatut iliornerat 39
procentinauvoK.
silarssuarme nukigssaliarineKartut
44 procentiat nagguveKarpoK auma-
rutigssanit 37 procentilo petroleumit
1964-ime. Nordamerikame gas isuma-
minik pingortoK atorneKartoK 37 pro-
centiuvoK, petroleo 33 procent auma-
rutigssatdlo 27 procent, nunane ani-
ngaussarsiornerat eKiterusimatiniar-
dlugo pilerssårusiugaussune pissutsit
tamatuma akerdlerai, tåssa niorKutig-
ssiat angnerssait — 68 procent — tu-
ngaveKartineKardlutik ■ aumarutigssa-
nik, 21 petroleumik 11 procentilo gas-
imik isumaminik pingorsimassumik.
saviminigssanik silarssuarme nior-
KutigssiorneK 1963—66-ime 12 procen-
tinik KagfariarsimavoK (Kina Nord-
korealo taimåitoK ilånguneKarsimå-
ngitdlat). KagfariarfiunerpauvoK Sov-
jetunionen, 30 procentimik, Sverige
nr. 5-iuvoK. sisangnik niorKutigssior-
nerpauvoK USA. inukutårtumik Sve-
rige sisangmik atuinerssauvoK, tåssa
623 kilo, tugdleralugo USA 615 kilo-
nik.
1964-ime silarssuarme tuniniaissar-
fingne niorKutigssat nunanut avdla-
nut tunissarineKartut 8 procentimik
Kagfariarsimåput. nunat sulivfigssu-
agdlit nunanut avdlanut nioncutigi-
ssartagaisa nalingat 9,4 procentimik
KagfagsimavoK, nunat sujuarsagagssat
5,2-mik 1964—65-ime. Europap kitåta
nunanut avdlanut tunissai 11 procen-
timik Kagfagsimåput, Fællesmarkedip
13-imik, Tuluit-nunåta 7-imik, Japa-
nip 23-nik USA-vdlo 3 procentimik.
Europap kangiane nunat nunanut
avdlanut niorKutigissartagaisa nali-
ngat — tåssa åma ilauvdlutik — Sov-
jetunionen, Kina, Nordkorea, Nord-
vietnam åma Mongoliet — nunanut
sujuarsagagssanut 1950-imit 1963-
imut 360 miil. dollarsinit 2.450 millio-
ner dollarsinut KagfariarsimavoK. nu-
nat taineKartut nunanit sujuarsagag-
ssanit pisiait ukiune tåukunane ang-
nertungitsumik amerdleriarsimåput,
570 millioner dollarsinit 1.660 millio-
ner dollarsinut.
SOS
SE HER!
Personbiler.
Varebiler, kassevogne og pick-upper.
Taxaer med/uden faxamefer.
Lastvogne og tankvogne.
Motorcykler og knallerter.
DEN BILLIGE FERIEVOGN PÅ GRÆNSEPLADER
Entreprenørmateriel I Traktorer, læsse- og gravemaskiner.
Reservedele, komplette motorer, nyt og brugt.
Kort sagt alt inden for det mekaniske sælges,
nyt og brugt til billigste dagspris.
bilit, usissaufit, kassevognif åma pick-upit.
taxat, akianuf nautsorssufitagdlit-Kångitsufdlo.
lastvognit fankvognitdlo.
motorcyklit knallertitdlo.
bilil fériautigssaf akikiisut.
entreprenørit afortugssaitl fraktorit usilersutit agssautitdlo.
kingorårtigssat, motorif famarmiussut, nutåt atorsimassutdlo.
tåssa sul tamarmik mekanikimut tungassut nionuillglneKarpuf,
nutfit atorsimassutdlo akikinerpamik.
Mekaniker A. SIMONSEN,
Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand.
Telegramadresse: KVIKMEKANIK.
nakorsaissarnermut tungassuti-
gut nikingåssuseK
1958—64-ime Europap kangiane
Sovjetunionimilo Kimugtuitsutigut a-
ngatdlåneK 43 procentimik Kagfari-
arsimavoK Asiamilo ukiune tåukuna-
ne mardloriåumik Kagfariarsimavdlu-
ne. Kimugtuitsut atordlugit inungnik
angatdlåssinerme Japan Kagfasing-
nerssauvoK Sovjetunionen tugdleralu-
go. silarssuarme bilit inuinait angat-
dlataisa 56 procenté angatdlatitdlo
motorigdlit avdlat tamarmik 44 pro-
centé 1964-ime USA-miput.
umiarssuit niuvfagiutit amerdlaner-
ssait USA-p Sovjetunionivdlo pigait
tamarmik 21,5 millioner BRT. tug-
dlerssortauvoK Liberia Norge tugdler-
ssortigalugo. 1965-ime silarssuarme
niuvfagiutit katitdlutik 5 procentimik
amerdlisimåput. umiarssuit orssugssa-
nik usissartut katitdlutik 9 procenti-
mik Kagfariarsimåput, 1958-imut sa-
nigdliutdlugit 64 procentimik.
1964-ime tingmissartutigut inung-
nik angatdlåssineK 11 procentimik ag-
dlisineKarsimavoK. tamatuma tungå-
tigut ineriartornerup sukåssusia er-
ssersineKarpoK Asiame tingmissartor-
tarneK 1958-ip kingorna pingasoriåu-
mik angnertusisimangmat. Europame,
Afrikame Osianiamilo mardloriåune
sivnerdlugo agdleriarsimavoK, Latin-
amerikamilo 150 procentimik Kagfag-
simavdlune.
nakorsaissarnermut tungassutigut
nunat sulivfigssuaKarfiussut nunatdlo
ineriartortitagssat nikingåssusiat pi-
ngårtumik erssermgpoK. 1962—63-ime
nunat sujuarsarsimassut amerdlaner-
ssait inungnut 700-ikutånut atautsi-
mik nakorsaKarput. nunane, sordlo
Ethiopien, Indonesien åma Rwanda,
inuit 40.000-init amerdlanerussut a-
tautsimik nakorsaKarput.
FN-ip pisimassunik nalunaerssutai-
nit ersserportaoK silarssup inuisa ilait
5-init 14-inut ukiugdlit uvdlumikut
atuariartortartut 52 procentiussut.
Den samlede levnedsmiddelproduk-
tion var 2 pct. højere i 1964 end i det
foregående år. Produktion pr. indbyg-
ger var dog 1 pct. MINDRE og stod
på samme niveau som i 1958.
I midten af 1964 ansloges verdens
befolkning til 3.220 millioner, sammen-
lignet med 3.003 millioner i 1960 og
2.903 millioner i 1958. Europa er stadig
den tættest befolkede verdensdel med
89 indbyggere pr. kvadratkilometer,
fulgt af Asien med 65.
Befolkningen forøgedes gennemsnit-
ligt med 1,8 pct. om året i tiden 1960
—64. I Latinamerika var tilvæksten
2,8 pct. om året, i Afrika 2,4 pct., i
Sydasien og Oceanien 2,2 pct., i Nord-
amerika 1,6 pct., i Sovjetunionen 1,5
pct. og i Europa 0,9 pct. om året.
ØGET RATIONALISERING
De samlede brutto nationalprodukter
på det økonomiske marked steg med
70 pct. i årene 1950—63. Gruppen af
udviklede lande havde 69 pct.s stig-
ning, udviklingslandene 77. Industrien
ekspanderede hurtigere end andre gre-
ne, specielt i u-landene, hvor den viste
en stigning på 128 pct., sammenlignet
med byggeriets 110 og landbrugets 46.
De tilsvarende tal for industri-natio-
ner var 82, 66 og 32 pct.
Af årbogen fremgår det, at kløften
med hensyn til produktivitet pr. arbej-
der udvides mellem industri- og u-
lande. 73 pct. af stigningen i de først-
nævntes industriproduktion skyldes
større produktivitet pr. arbejder. For
u-låndenes vedkommende er denne
andel kun 39 pct.
44 pct. af verdens kraftproduktion
stammede fra kul og 37 pct. fra pe-
troleum i 1964. I Nordamerika brug-
tes 37 pct. naturgas, 33 pct. petroleum
og 27 pct. kul. I lande med centralt
planlagt økonomi var forholdet om-
vendt, d.v.s. at størstedelen af produk-
tionen — 68 pct. — var baseret på kul,
21 på petroleum og 11 pct. på natur-
gas.
Verdensproduktionen af jernmalm
steg med 12 pct. i 1963—64 (Kina og
Nordkorea er dog ikke medregnet).
Sovjetunionen tegnede sig for største-
delen, 30 pct. Sverige indtog femte-
pladsen. Den største stålproducent var
USA. Sverige forbrugte mest stål pr.
indbygger, nemlig 623 kilo, fulgt af
USA med 615 kilo.
Den samlede eksport steg med 8
pct. på verdensmarkedet i 1964. Vær-
dien af industrilandenes eksport steg
med 9,4 pct., u-landenes med 5,2 i
1964—65. Vesteuropas eksport steg
med 11 pct., Fællesmarkedets med 13,
Storbritanniens med 7, Japans med
23 og USAs med 3 pct.
Værdien af eksporten fra de øst-
europæiske lande, Sovjetunionen, Ki-
na, Nordkorea, Nordvietnam og Mon-
goliet til u-landene steg i 1950—63
fra 360 til 2.450 milioner dollars. De
nævnte landes import fra u-landene
viste en mindre stigning i samme pe-
riode, fra 570 til 1.660 millioner dol-
lars.
MEDICINSK KLØFT
Jernbanetrafikken steg med 43 pct.
i Østeuropa og Sovjetunionen 1958—64
og fordobledes i Asien i samme tids-
rum. Japan havde den største person-
befordring med tog, Sovjetunionen
kom på andenpladsen. 56 pct. af ver-
dens personbiler og 44 pct. af alle an-
dre motorkøretøjer fandtes i 1964 i
USA.
De største handelsflåder havde USA
og Sovjetunionen med 21, 5 milioner
BRT. hver. På andenpladsen kom Li-
beria fulgt af Norge. Ialt steg verdens
handelsflåde med 5 pct. i 1965. Den
samlede tankskibskapacitet steg med
9 pct., i sammenligning med 1958 med
64 pct.
Den civile luftfart blev i 1964 for-
øget med 11 pct. Den hurtige udvik-
ling på dette område fremgår af, at
Asiens lufttrafik er tredoblet siden
1958. I Europa, Afrika og Oceanien
er den mere end fordoblet og i Latin-
amerika er den steget med 150 pct.
På det medicinske område er kløf-
ten mellem industri- og u-lande sær-
lig tydelig. 1962—63 havde de fleste
mere udviklede lande én læge pr.
700 indbyggere. I lande som Ethiopien,
Indonesien og Rwanda var der flere
end 40.000 indbyggere pr. læge.
Af FN-årbogen fremgår endvidere,
at ca. 52 pct. af verdensbefolkningen
i alderen 5—14 år går i skole i dag.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som
2, 3 eller 4- cylinder motorer.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikftauteKarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput.
tuniiincKarsinauvoK molorltut 80-nik, 120-nik, 140-nlk,
210-nlk 280-nlgdlo hk-xartitdlugo, 2-nik, 3-nlk ImalQnft
4-nik cylinderiligtut.
Vælg DAN-NORMO til den nye båd.
xineruk DAN NORMO pujortulérKamut nutåmut.
L/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
27