Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 4
Kritikken af forholdene under det grønlandske samfunds udvikling kommer i regien fra øst — fra Danmark og det øvrige Europa. Denne gang bedømmes Grønland set fra vest — af en canadisk professor i sociologisk antropologi med eskimoiske småsamfund som speciale, og af hans udtalelser fremgår, af Grønland er langt foran Canada Professor C. S. Brant fra det vestcanadiske University of Alberta i Edmonton berejste i juni måned forskellige byer og udsteder i Nordgrønland med det for- mål at undersøge forskellige sider af det grønlandske skolevæsen. Professor Brants fag er sociologisk antropologi, og sammen med en kollega fra det samme universitet har han gennem et par år bl. a. interesseret sig særligt for de eskimoiske småsamfund i arktisk Canada. Vi traf professor Brant på gæste- hjemmet i Egedesminde, hvor han efter et vel gennemført program ven- tede på flyforbindelse til Sdr. Strøm- fjord. Professor Brant, hvordan gik det til, at De begyndte at interessere Dem ganske særligt for skolerne her på Grønland? For nogle år siden begyndte min kollega, professor Charles Hobart, fra University of Alberta og jeg at under- søge forskellige eskimoiske småsam- fund i Canada, og vi kom til Grøn- land sidste år, fordi vi gerne ville have et sammenligningsgrundlag at arbejde med. I hvilke dele af arktisk Canada ar- bejdede De? Tilsammen tilbragte vi ca. et halvt år i de arktiske områder, fra Aklavik og Inuvik ved McKenzieflodens ud- munding i Ishavet til forskellige små udsteder i Hudson Bugt-området, men mest i de vestlige områder. Foto -4- 10°/o = omsfri til Grønland og Færøerne. Farve, sorthvid, film, kamera, lyd- bånd, kikkerter. (Katalog sendes). Fofohuset, Box 210, Esbjerg. Kunne De fortælle os lidt om arten af Deres arbejde? Vi koncentrerede vort arbejde om kostskolerne, hvor vi talte med elever- ne og lærerstaben — vi tog også ud til nogle udsteder og talte med for- ældrene til skolebørnene — og under- søgte i bred almindelighed hvorledes de canadiske skoler forbereder bør- nene til den fremtid, der venter dem. VOKSENDE KLØFT MELLEM GENERATIONERNE Hvad er Deres indtryk af det, der forsøges udrettet i så henseende — og hvordan er forholdet mellem målsæt- ningen og det, der faktisk udrettes? Jeg tror, man kan sige, at i Canada er målsætningen rent teoretisk denne, at de unge ved en teknisk dygtiggørel- se skal forberedes til den moderne livsform, der forventes skabt under de forandrede økonomiske vilkår, som man regner med fremover. Men rent faktisk har de økonomiske vilkår ikke forandret sig i samme grad, som man havde håbet og for- ventet, således at de unge mennesker i disse arktiske områder meget ofte er ude af stand til at finde nogen form for beskæftigelse og som følge deraf flyder rundt i samfundet uden mål og med. Mange af eleverne — måske over halvdelen — taber gå-på-modet og forlader skolen omkring 6. klasse, og FERM vaskemaskine De er sikker på Deres vaske- tøj, når De har en Ferm type E i huset. Den nemme, fikse vaskemaskine arbejder med usvigelig sikkerhed, år ud og år ind — og tøj som er vasket 1 type E er så rent, som det kan blive, og så skånsomt behandlet, som var det vasket af Deres egne hænder. Ferm type E fås i mange udførelser (med eller uden varme og automatik, el- eller håndvridemaskine og til flaskegas) så De altid kan finde en, som passer til Deres forhold. Eksempelvis koster type E uden opvarmning og med håndvridemaskine vejl. pris kr. 1.020,- FERM errorsissut type E FERM type E lgdlume plgigugko errortagssatit isumangnarungnåisåput. errorsissut tåuna ajoraaltsoK iluaidssordlo isumangnaitdluinartumik suli- ssarpok, ukiorpagssuame — errortatdlo type E-me errorneKarsimassut evKerneKarsinaunertlk tamåkerdlugo evsertarput, assagtflneKarsimangåra- migdlo agssangnlt errugkatut itarput. FERM type E pineicarsInauvOK åssi- gingitsdtitdlugo (QnaineK ajortOK lmaldnlt OnaissartoK Smålo isumaminik ingerdlassoK, elektricitetimik imalQnit agssangmik ingerdlatitagkamik siv- gQtillk Sma flaskegasitortOK) talmåltumik ilingnut nalerKutoic navssåri- nlåinåsavat. — åssersOtigalugo type E flnaissartungitsOK agssangmigdlo ingerdlatitdlugo sivgdtilik akexarpoK kr. 1.020,-. h » Centr i-Ferm« type D tørrecentrifuge Hvis De vælger en Ferm vaskemaski- ne uden vridemaskine, må De have en Ferm tørrecentrifuge. På ingen tid nedsætter den vandindholdet i tøjet med 70 pct. og gør det næsten strygetørt. Kurven er uden huller, så De kan centrifugere alt Deres tøj — også det helt sarte — uden risiko for, at det beskadiges. „Centri-Ferm“ vejl. pris kr. 540,- 3 »Cenfri-Ferm" type D panerslssuf kåvigfoK Ferm errorsissut slvgfltltaKångitsOK Kinisagugko Ferm panerslssut kå- vigtOK pigissarriaKarpat. tåssflguinånguaK imek errortanltOK 70 ‘/o-imik migdlisitarpå panertitdlulnangajagtardlugitdlo. igssoraivia putulersugåungi- laK, taimåitumik kåvitlsinauvatit atissatlt tamaisa — ama Kajangnartoru- Jugssuit — ajoKusemeKamigssåt årdleriglnago. „Centri-Ferm" akexarpoK kr. 540,- RM Vask hvad De vil FERM skal dertil sQgaluartunigdlunft errorsissarumaguvit Ferm pigisavat. AKTIESELSKABET FERM ’. ULSTRUP Telegramadresse: FERMULSTRUP Forlang venligst brochure uden forbindende, pislnlångfkaluardlutit atuagaussanik nalunaerssGtinik piniarnlarit. af dem, der går videre og fuldfører skolegangen, kan ikke alle regne med at få fast arbejde. Størstedelen af eleverne har ikke lært meget, når de forlader skolen, og en af årsagerne hertil er utvivlsomt, at de første to skoleår bruges til indlæring af engelsk og praktisk talt intet andet. Har eleverne ingen skoletimer på deres eget sprog? Nej, overhovedet ikke. For år til- bage benyttede missionsskolerne det eskimoiske sprog og brugte tillige et skriftsprog, der i øvrigt er højst util- strækkeligt, men dette stadium er nu helt overstået i regeringens offentlige skoler. Hvordan bedømmer De som antro- polog dette tilfælde af, hvad man kunne kalde „mangel på intellektuel respekt“ for en hel befolkningsgruppe og dens sprog? Dette er et spørgsmål, som kan be- svares på mange måder — der er fak- tisk en række forhold, som man må betragte som følger heraf. For det første skaber de en stadigt voksende kløft mellem de to genera- tioner — dermed mener jeg ikke, at børnene glemmer at tale eskimoisk, men deres indstilling over for deres modersmål forandres, de kommer til at foragte deres eget sprog — de får den fornemmelse, at det kun er den engelsktalende verdens kultur, der er noget værd, og at deres egen kultur er uden værdi. For det andet følger det jo, at der ikke findes nogen eskimoisk litteratur, det være sig romaner, digtning eller blot almindelig journalistik. For det tredje resulterer det i, at den yngre generation af eskimoer mister deres selvrespekt. Disse alvorlige følger af regeringens sprogpolitik ville jo nok miste noget af deres uhygge, hvis man var sikker på, at børnene lærte ordentligt engelsk. Men det er aldeles ikke sik- kert. Dels kan lærerne ikke ét ord eskimoisk, og de har overhovedet ingen interesse i at lære det. Dertil kommer, at skolebøgerne ikke er til- passet de særlige forhold, der gør sig gældende i de eskimoiske småsam- fund. De omhandler ukendte størrel- ser som mælkeflasker og jernbanetog — ting, som børnene intet kender til — og er slet ikke lagt an på det liv, børnene rent faktisk kender til. Først for ganske nylig er man så småt be- gyndt at tilrettelægge et lidt mere passende undervisningsmateriale. Re- sultatet er, at de unge mennesker bliver kastet ud i et tomrum mellem to verdener og bliver uegnet til begge. Løsningen på det såkaldte „eski- moiske problem“ — jeg for mit ved- kommende ville snarere kalde det et canadisk problem, for at kalde det et „eskimoisk problem“ antyder jo, at eskimoerne er skyld i det — den løs- ning, som til tider antydes af visse regeringsembedsmænd, nemlig at flyt- te eskimoerne sydpå og lære dem landbrug, så de kan udnytte de store uopdyrkede prærieområder i det syd- lige Canada — rent bortset fra de vanskeligheder der jo uvægerligt vil melde sig ved den bratte overgang fra en fanger- til en bondekultur, så vil denne „løsning“ uden al tvivl skabe alvorlige raceproblemer — svarende Professor Charles S. Brant. til de problemer, som i det sidste tiår er blevet skabt ved indianernes til- flytning til byerne. RACEPROBLEMER De nævnte raceproblemet — hertil- lands og i Europa hører man ofte om diskrimination af negre i USA; er der lignende vanskeligheder for eskimoer- ne i deres eget territorium i det nord- lige Canada? For bedre at kunne besvare dette spørgsmål, vil jeg gerne først foretage en tydelig skelnen mellem racediskri- mination på den ene side og racefor- domme på den anden side. Ved racediskrimination forstår jeg åbenlyse handlinger med det formål at skabe og opretholde mindreværdige livsbetingelser og begrænse mulig- hederne for at komme frem i sam- fundet for én ganske bestemt del af befolkningen. Ved fordomme forstår jeg et indre, subjektivt fænomen — følelser, for- nemmelser og tanker, som folk holder for sig selv, uden at det nødvendigvis giver sig udtryk i handling. Det er vigtigt at foretage denne skelnen, fordi man kan høre folk sige, at diskrimination ikke kan undgås, så længe man ikke kan forandre folks indre overbevisninger og følelser — og siden dette jo er umuligt, vil der altid være diskrimination. Dette er imidlertid en falsk følgeslutning. Diskriminationen kan forandres ad lovens vej — og ved at sørge for, at loven bliver respekteret — og dette ganske uafhængigt af folks fordomme. Fordomme vil muligvis blive ved at eksistere i folks tankeverden og følel- ser, men man kan forhindre dem i at give sig udslag i handling, man kan hindre mennesker med fordomme i at holde andre folk nede. For nu omsider at svare rent kon- kret på det spørgsmål, De stillede mig... i Canada er racefordomme yderst almindelige. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at kun et lille mindre- tal, det være sig i eller uden for Canadas arktiske områder, er for- domsfrit. Således hører man ofte ud- talelser som: „Eskimoer er ikke sær- lig begavede1-, eller „eskimoer er upålidelige", eller andet af samme skuffe — udtalelser, der udmærker sig ved, at de skærer alle over én kam i den pågældende befolkningsgruppe og i det hele taget er baseret på et meget ringe erfaringsgrundlag, om overhovedet noget. For nu at komme til diskriminatio- nen som sådant, så eksisterer den rent faktisk, om end der ikke er noget grundlag for den i loven, og med mindre forholdene har forandret sig det sidste halvandet års tid, siden jeg sidst var i Nordcanada, så er der sta- dig diskrimination både i boligpolitik- ken og hvad erhvervsmuligheder an- går. Derimod må det siges, for nu at dele sol og vind lige, at der ingen diskrimination gøres gældende i hotel- virksomheder og transportmidler og heller ikke i skolevæsenet. Hvordan forholder det sig med ægteskaber mellem eskimoer og hvide canadiere? Sådanne ægteskaber er ikke almin- deligt forekommende. I de få tilfælde, hvor de forekommer, er det altid en hvid mand, der gifter sig med en eskimoisk kvinde; det forekommer kun i de laveste sociale lag, og meget ofte er det et ægteskab, der er frem- tvunget af „omstændigheder". Jeg for mit vedkommende har aldrig hørt om en eskimoisk mand, der giftede sig med en hvid kvinde, og jeg vil tro, at hvis det overhovedet forekommer, vil alle sådanne tilfælde kunne tælles på én hånd. — Og hvad selskabslivet angår i Nordcanada, da er det delt i to skarpt adskilte kategorier, der næsten intet har med hinanden at gøre: Eskimoernes og de hvides. SKJULER DERES SORG Hvad har De og Deres kollega fore- taget Dem rent konkret for at under- søge kostskolerne i Nordcanada? Min kollega, professor Hobart, havde lejlighed til at tilbringe to uger i drengenes sovesal på kostskolen i Inuvik. Dette er en stor skole, hvor børnene anbringes fra 1. til 12. klasse, d. v. s. fra 6 års alderen og opefter. På denne skole lykkedes det ham at få indblik i børnenes forhold i alle mulige situationer og ved hver en tid på selv idag kan De få en god cerut f Så lidt koster P. W. cerutten, den lette og dog fyldige cerutfraP. Wulff. Prøv en P. W. cerut - størrelsen er den helt rigtige - og der er tobak for alle pengene. Kort sagt: Økono- misk rygning. P. W. cerutten fås i 10 stk. æsker samt i 50 stk. kasser. P. W. cerutten fremstilles udeluk- kende af de bedste Sumatra-, Java- og Brasiltobakker. ... uvdlumikutaoK cerulisisinauvufit 35 orTnalingmik sikåvaraK P. W. imaKardluartordle dlugo akikilsoK. P. W. pårfat Kulinik P. Wulffip sikåliorfianingånérsoK tai- imagdlit karsilo 50-inik imalik pine- ma akikitsigaox P. W. cerul misileria- Karsinåuput. P. W. ceruf suliauvoK ruk, angfssusia nåmagfuvoic luparlai- fupanif pifsaunerpånit Sumaframif, lo pifsagssuvdiutik, fåssa pujortar- Javamif Brasiliamildlo pissunit. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.