Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 4

Kritikken af forholdene under det grønlandske samfunds udvikling kommer i regien fra øst — fra Danmark og det
øvrige Europa. Denne gang bedømmes Grønland set fra vest — af en canadisk professor i sociologisk antropologi
med eskimoiske småsamfund som speciale, og af hans udtalelser fremgår, af
Grønland er langt foran Canada
Professor C. S. Brant fra det vestcanadiske University of Alberta i Edmonton
berejste i juni måned forskellige byer og udsteder i Nordgrønland med det for-
mål at undersøge forskellige sider af det grønlandske skolevæsen. Professor
Brants fag er sociologisk antropologi, og sammen med en kollega fra det samme
universitet har han gennem et par år bl. a. interesseret sig særligt for de
eskimoiske småsamfund i arktisk Canada.
Vi traf professor Brant på gæste-
hjemmet i Egedesminde, hvor han
efter et vel gennemført program ven-
tede på flyforbindelse til Sdr. Strøm-
fjord.
Professor Brant, hvordan gik det
til, at De begyndte at interessere Dem
ganske særligt for skolerne her på
Grønland?
For nogle år siden begyndte min
kollega, professor Charles Hobart, fra
University of Alberta og jeg at under-
søge forskellige eskimoiske småsam-
fund i Canada, og vi kom til Grøn-
land sidste år, fordi vi gerne ville have
et sammenligningsgrundlag at arbejde
med.
I hvilke dele af arktisk Canada ar-
bejdede De?
Tilsammen tilbragte vi ca. et halvt
år i de arktiske områder, fra Aklavik
og Inuvik ved McKenzieflodens ud-
munding i Ishavet til forskellige små
udsteder i Hudson Bugt-området, men
mest i de vestlige områder.
Foto -4- 10°/o =
omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve, sorthvid, film, kamera, lyd-
bånd, kikkerter. (Katalog sendes).
Fofohuset, Box 210, Esbjerg.
Kunne De fortælle os lidt om arten
af Deres arbejde?
Vi koncentrerede vort arbejde om
kostskolerne, hvor vi talte med elever-
ne og lærerstaben — vi tog også ud
til nogle udsteder og talte med for-
ældrene til skolebørnene — og under-
søgte i bred almindelighed hvorledes
de canadiske skoler forbereder bør-
nene til den fremtid, der venter dem.
VOKSENDE KLØFT MELLEM
GENERATIONERNE
Hvad er Deres indtryk af det, der
forsøges udrettet i så henseende — og
hvordan er forholdet mellem målsæt-
ningen og det, der faktisk udrettes?
Jeg tror, man kan sige, at i Canada
er målsætningen rent teoretisk denne,
at de unge ved en teknisk dygtiggørel-
se skal forberedes til den moderne
livsform, der forventes skabt under de
forandrede økonomiske vilkår, som
man regner med fremover.
Men rent faktisk har de økonomiske
vilkår ikke forandret sig i samme
grad, som man havde håbet og for-
ventet, således at de unge mennesker
i disse arktiske områder meget ofte
er ude af stand til at finde nogen
form for beskæftigelse og som følge
deraf flyder rundt i samfundet uden
mål og med.
Mange af eleverne — måske over
halvdelen — taber gå-på-modet og
forlader skolen omkring 6. klasse, og
FERM vaskemaskine
De er sikker på Deres vaske-
tøj, når De har en Ferm type
E i huset. Den nemme, fikse
vaskemaskine arbejder med
usvigelig sikkerhed, år ud og
år ind — og tøj som er
vasket 1 type E er så rent,
som det kan blive, og så
skånsomt behandlet, som var
det vasket af Deres egne
hænder. Ferm type E fås i
mange udførelser (med eller
uden varme og automatik,
el- eller håndvridemaskine
og til flaskegas) så De altid
kan finde en, som passer til
Deres forhold.
Eksempelvis koster type E
uden opvarmning og med
håndvridemaskine vejl. pris
kr. 1.020,-
FERM errorsissut type E
FERM type E lgdlume plgigugko errortagssatit isumangnarungnåisåput.
errorsissut tåuna ajoraaltsoK iluaidssordlo isumangnaitdluinartumik suli-
ssarpok, ukiorpagssuame — errortatdlo type E-me errorneKarsimassut
evKerneKarsinaunertlk tamåkerdlugo evsertarput, assagtflneKarsimangåra-
migdlo agssangnlt errugkatut itarput. FERM type E pineicarsInauvOK åssi-
gingitsdtitdlugo (QnaineK ajortOK lmaldnlt OnaissartoK Smålo isumaminik
ingerdlassoK, elektricitetimik imalQnit agssangmik ingerdlatitagkamik siv-
gQtillk Sma flaskegasitortOK) talmåltumik ilingnut nalerKutoic navssåri-
nlåinåsavat. — åssersOtigalugo type E flnaissartungitsOK agssangmigdlo
ingerdlatitdlugo sivgdtilik akexarpoK kr. 1.020,-.
h

» Centr i-Ferm«
type D
tørrecentrifuge
Hvis De vælger en Ferm vaskemaski-
ne uden vridemaskine, må De have
en Ferm tørrecentrifuge. På ingen
tid nedsætter den vandindholdet i
tøjet med 70 pct. og gør det næsten
strygetørt. Kurven er uden huller,
så De kan centrifugere alt Deres tøj
— også det helt sarte — uden risiko
for, at det beskadiges.
„Centri-Ferm“ vejl. pris kr. 540,-
3
»Cenfri-Ferm" type D panerslssuf kåvigfoK
Ferm errorsissut slvgfltltaKångitsOK Kinisagugko Ferm panerslssut kå-
vigtOK pigissarriaKarpat. tåssflguinånguaK imek errortanltOK 70 ‘/o-imik
migdlisitarpå panertitdlulnangajagtardlugitdlo. igssoraivia putulersugåungi-
laK, taimåitumik kåvitlsinauvatit atissatlt tamaisa — ama Kajangnartoru-
Jugssuit — ajoKusemeKamigssåt årdleriglnago.
„Centri-Ferm" akexarpoK kr. 540,-
RM
Vask hvad De vil
FERM skal dertil
sQgaluartunigdlunft errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM ’. ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure uden forbindende,
pislnlångfkaluardlutit atuagaussanik nalunaerssGtinik piniarnlarit.
af dem, der går videre og fuldfører
skolegangen, kan ikke alle regne med
at få fast arbejde. Størstedelen af
eleverne har ikke lært meget, når de
forlader skolen, og en af årsagerne
hertil er utvivlsomt, at de første to
skoleår bruges til indlæring af engelsk
og praktisk talt intet andet.
Har eleverne ingen skoletimer på
deres eget sprog?
Nej, overhovedet ikke. For år til-
bage benyttede missionsskolerne det
eskimoiske sprog og brugte tillige et
skriftsprog, der i øvrigt er højst util-
strækkeligt, men dette stadium er nu
helt overstået i regeringens offentlige
skoler.
Hvordan bedømmer De som antro-
polog dette tilfælde af, hvad man
kunne kalde „mangel på intellektuel
respekt“ for en hel befolkningsgruppe
og dens sprog?
Dette er et spørgsmål, som kan be-
svares på mange måder — der er fak-
tisk en række forhold, som man må
betragte som følger heraf.
For det første skaber de en stadigt
voksende kløft mellem de to genera-
tioner — dermed mener jeg ikke, at
børnene glemmer at tale eskimoisk,
men deres indstilling over for deres
modersmål forandres, de kommer til
at foragte deres eget sprog — de får
den fornemmelse, at det kun er den
engelsktalende verdens kultur, der er
noget værd, og at deres egen kultur
er uden værdi.
For det andet følger det jo, at der
ikke findes nogen eskimoisk litteratur,
det være sig romaner, digtning eller
blot almindelig journalistik.
For det tredje resulterer det i, at
den yngre generation af eskimoer
mister deres selvrespekt.
Disse alvorlige følger af regeringens
sprogpolitik ville jo nok miste noget
af deres uhygge, hvis man var sikker
på, at børnene lærte ordentligt
engelsk. Men det er aldeles ikke sik-
kert. Dels kan lærerne ikke ét ord
eskimoisk, og de har overhovedet
ingen interesse i at lære det. Dertil
kommer, at skolebøgerne ikke er til-
passet de særlige forhold, der gør sig
gældende i de eskimoiske småsam-
fund. De omhandler ukendte størrel-
ser som mælkeflasker og jernbanetog
— ting, som børnene intet kender til
— og er slet ikke lagt an på det liv,
børnene rent faktisk kender til. Først
for ganske nylig er man så småt be-
gyndt at tilrettelægge et lidt mere
passende undervisningsmateriale. Re-
sultatet er, at de unge mennesker
bliver kastet ud i et tomrum mellem
to verdener og bliver uegnet til begge.
Løsningen på det såkaldte „eski-
moiske problem“ — jeg for mit ved-
kommende ville snarere kalde det et
canadisk problem, for at kalde det et
„eskimoisk problem“ antyder jo, at
eskimoerne er skyld i det — den løs-
ning, som til tider antydes af visse
regeringsembedsmænd, nemlig at flyt-
te eskimoerne sydpå og lære dem
landbrug, så de kan udnytte de store
uopdyrkede prærieområder i det syd-
lige Canada — rent bortset fra de
vanskeligheder der jo uvægerligt vil
melde sig ved den bratte overgang fra
en fanger- til en bondekultur, så vil
denne „løsning“ uden al tvivl skabe
alvorlige raceproblemer — svarende
Professor Charles S. Brant.
til de problemer, som i det sidste tiår
er blevet skabt ved indianernes til-
flytning til byerne.
RACEPROBLEMER
De nævnte raceproblemet — hertil-
lands og i Europa hører man ofte om
diskrimination af negre i USA; er der
lignende vanskeligheder for eskimoer-
ne i deres eget territorium i det nord-
lige Canada?
For bedre at kunne besvare dette
spørgsmål, vil jeg gerne først foretage
en tydelig skelnen mellem racediskri-
mination på den ene side og racefor-
domme på den anden side.
Ved racediskrimination forstår jeg
åbenlyse handlinger med det formål
at skabe og opretholde mindreværdige
livsbetingelser og begrænse mulig-
hederne for at komme frem i sam-
fundet for én ganske bestemt del af
befolkningen.
Ved fordomme forstår jeg et indre,
subjektivt fænomen — følelser, for-
nemmelser og tanker, som folk holder
for sig selv, uden at det nødvendigvis
giver sig udtryk i handling. Det er
vigtigt at foretage denne skelnen,
fordi man kan høre folk sige, at
diskrimination ikke kan undgås, så
længe man ikke kan forandre folks
indre overbevisninger og følelser —
og siden dette jo er umuligt, vil der
altid være diskrimination. Dette er
imidlertid en falsk følgeslutning.
Diskriminationen kan forandres ad
lovens vej — og ved at sørge for, at
loven bliver respekteret — og dette
ganske uafhængigt af folks fordomme.
Fordomme vil muligvis blive ved at
eksistere i folks tankeverden og følel-
ser, men man kan forhindre dem i at
give sig udslag i handling, man kan
hindre mennesker med fordomme i at
holde andre folk nede.
For nu omsider at svare rent kon-
kret på det spørgsmål, De stillede
mig... i Canada er racefordomme
yderst almindelige. Jeg vil gå så vidt
som til at sige, at kun et lille mindre-
tal, det være sig i eller uden for
Canadas arktiske områder, er for-
domsfrit. Således hører man ofte ud-
talelser som: „Eskimoer er ikke sær-
lig begavede1-, eller „eskimoer er
upålidelige", eller andet af samme
skuffe — udtalelser, der udmærker sig
ved, at de skærer alle over én kam
i den pågældende befolkningsgruppe
og i det hele taget er baseret på et
meget ringe erfaringsgrundlag, om
overhovedet noget.
For nu at komme til diskriminatio-
nen som sådant, så eksisterer den rent
faktisk, om end der ikke er noget
grundlag for den i loven, og med
mindre forholdene har forandret sig
det sidste halvandet års tid, siden jeg
sidst var i Nordcanada, så er der sta-
dig diskrimination både i boligpolitik-
ken og hvad erhvervsmuligheder an-
går. Derimod må det siges, for nu at
dele sol og vind lige, at der ingen
diskrimination gøres gældende i hotel-
virksomheder og transportmidler og
heller ikke i skolevæsenet.
Hvordan forholder det sig med
ægteskaber mellem eskimoer og hvide
canadiere?
Sådanne ægteskaber er ikke almin-
deligt forekommende. I de få tilfælde,
hvor de forekommer, er det altid en
hvid mand, der gifter sig med en
eskimoisk kvinde; det forekommer
kun i de laveste sociale lag, og meget
ofte er det et ægteskab, der er frem-
tvunget af „omstændigheder". Jeg for
mit vedkommende har aldrig hørt om
en eskimoisk mand, der giftede sig
med en hvid kvinde, og jeg vil tro,
at hvis det overhovedet forekommer,
vil alle sådanne tilfælde kunne tælles
på én hånd. — Og hvad selskabslivet
angår i Nordcanada, da er det delt i
to skarpt adskilte kategorier, der
næsten intet har med hinanden at
gøre: Eskimoernes og de hvides.
SKJULER DERES SORG
Hvad har De og Deres kollega fore-
taget Dem rent konkret for at under-
søge kostskolerne i Nordcanada?
Min kollega, professor Hobart,
havde lejlighed til at tilbringe to uger
i drengenes sovesal på kostskolen i
Inuvik. Dette er en stor skole, hvor
børnene anbringes fra 1. til 12. klasse,
d. v. s. fra 6 års alderen og opefter.
På denne skole lykkedes det ham at
få indblik i børnenes forhold i alle
mulige situationer og ved hver en tid på
selv idag kan De få en god cerut f
Så lidt koster P. W. cerutten, den
lette og dog fyldige cerutfraP. Wulff.
Prøv en P. W. cerut - størrelsen er
den helt rigtige - og der er tobak
for alle pengene. Kort sagt: Økono-
misk rygning. P. W. cerutten fås i
10 stk. æsker samt i 50 stk. kasser.
P. W. cerutten fremstilles udeluk-
kende af de bedste Sumatra-, Java-
og Brasiltobakker.
... uvdlumikutaoK cerulisisinauvufit 35 orTnalingmik
sikåvaraK P. W. imaKardluartordle dlugo akikilsoK. P. W. pårfat Kulinik
P. Wulffip sikåliorfianingånérsoK tai- imagdlit karsilo 50-inik imalik pine-
ma akikitsigaox P. W. cerul misileria- Karsinåuput. P. W. ceruf suliauvoK
ruk, angfssusia nåmagfuvoic luparlai- fupanif pifsaunerpånit Sumaframif,
lo pifsagssuvdiutik, fåssa pujortar- Javamif Brasiliamildlo pissunit.
4