Atuagagdliutit - 21.07.1966, Blaðsíða 7

forskel bortset fra prisen — og den
er til ugunst for torsken."
STORE UDVIDELSER
„De har planer om at udvide fabrik-
ken?"
„Ja, vi nærmer os grænsen for vor
nuværende kapacitet, og vi forudser
en væsentlig stigning i torskefiskeriet,
ikke mindst når landsrådets 500 tons
trawler kommer. Den vil ikke kunne
fiske til andre fabrikker end GFI. Nu
i sommer opfører vi et nyt skælis-
værk, der kan producere 25 tons is
i døgnet, d. v. s. at vor samlede kapa-
citet kommer op på 42 tons is i døg-
net. Isen koster 5—6 øre pr. kg, men
vi leverer den gratis til fiskerne, fordi
vi naturligvis er interesseret i, at
fangsten får den bedst mulige behand-
ling.
Til næste forår håber vi at kom-
me i gang med en større udvidelse
af fabrikken. Udvidelsen bliver på
700—800 kvadratmeter og omfatter
en udvidelse af frysehuset til lidt
mere end det dobbelte — frysehus-
kapaciteten øges fra 500 til 1100
tons — og nye forarbefdningshaller
for rejer og sekundære fiskearter
som laks, laksørred, hellefisk,
helleflynder og havkat. Derefter vil
hele det nuværende anlæg udeluk-
kende blive anvendt til torskepro-
duktionen.
Udvidelserne kommer til at koste
omkring 1 miil. kr., og vi overvejer
at overlade det til lokale entreprenø-
rer. Isværket skal også opføres af
lokale firmaer på nær selve montagen,
der foretages af fryseanlæggets leve-
randør, Sabroe i Århus.
INGEN ERHVERVSSTØTTELÅN
Vi beklager i øvrigt meget, at er-
hvervsstøtteudvalget har afslået at
give lån til opførelse af en mindre
filet- og rejefabrik med fryseri i
Fiskenæsset, som vi sidste år overtog
fra KGH i forpagtning. Men dermed
er planerne ikke opgivet. Vi arbejder
for tiden på at oprette en fryselager-
bygning til 200 tons og en tunnelfry-
ser.
Vi har også fået afslag på en an-
søgning om erhvervsstøttelån til op-
førelse af fire huse, hver på 85 kvad-
ratmeter, der med alle moderne be-
kvemmeligheder kun vil koste 90.000
kr. Husene er beregnet til fabrikkens
formænd, der nu bor i etagehuslejlig-
heder til 15.000 kr. om året. Vi har
ikke fået lånet, selv om både kommu-
nalbestyrelsen og erhvervsstøtteudval-
get har anbefalet, at minitseriet søger
særbevilling til lånene. Men husene
bygges alligevel", erklærer direktør
Malmquist. „Pengene må så tages fra
fabrikkens driftskapital, hvilket na-
turligvis er en belastning.
Af andre „udvidelsesplaner" kan
nævnes, at vi er ved at anskaffe et
transportfartøj på 160 tons til at hente
fangst i Fiskenæsset og K’ornut, som
vi overtog pr. 1. januar i år. Det bliver
en brugt båd til ca. 300.000 kr. Tid-
ligere har vi chartret en båd til for-
målet.
OVERVEJER PRIVAT ELVÆRK
Vi overvejer i øvrigt at etablere vort
eget elværk. Det kan vi blive nød-
saget til, efterhånden som fabrikken
bliver større og større. Vi betaler 40
øre pr. kilowatt, mens privatforbru-
gere kan „nøjes" med 30 øre. Det er
den omvendte verden. I Danmark er
der billigere takster for industrien end
for husholdningerne. Vi havde sidste
år en elregning på 319.000 kr. — og
det er en budgetbelastning, der føles
urimelig. I Danmark ville vi slippe
med en fjerdedel.
En anden alt for stor post på ud-
giftssiden er drikkevand. Det måtte
Privat ingeniørkontor
etableres i NarssaK
Ingeniør 1 Grønlands tekniske Organisation gennem 13 år, Bjørn Barfod,
begynder midt i august rådgivende ingeniørvirksomhed i NarssaK.
Den 15. august åbnes et privat råd-
givende ingeniørkontor i NarssaK. Det
er ingeniør Bjørn Barfod, der realise-
rer en plan, han længe har arbejdet
med, og medens der i Godthåb findes
fo rådgivende firmaer, udsendt fra
store københavnske foretagender, så
bliver ingeniørkontoret i NarssaK et
rent grønlandsk firma med eneste
adresse og virke i Grønland.
Ingeniør Bjørn Barfod, som indtil
oprejsen til NarssaK er at træffe i
Grønlands tekniske Organisation, for-
tæller gerne om sit nye og spændende
forehavende.
— Jeg rejser op alene, men når jeg
har fået bygget mit hus, kommer min
kone også op. Min søn skal på styr-
rnandsskole, og min datter skal ud-
danne sig til teknisk assistent for
senere at komme op og hjælpe mig.
ingen lån
— Har De kunnet opnå bolig- og
erhvervslån?
— Det har jeg slet ikke undersøgt,
f°r jeg mener det rigtigst at starte
helt for mig selv og for egen regning
uden at begynde med at gøre gæld
til offentlige myndigheder.
— Hvilke områder skal Deres virk-
somhed give råd for?
•— Fortrinsvis tekniske installatio-
ner som centralvarme, afløb og vand-
installationer. Det er mit ønske på
disse felter at være med til at gøre
den grønlandske bolig tidsvarende og
god.
— Har GTO ikke bistået folk i disse
anliggender?
— Jo rigtig nok, men byggeledere
°g deres assistenter er så voldsomt
hængt op i disse år, at der utvivlsomt
vil blive nok at tage fat på inden for
de distrikter, hvor jeg regner med at
få min virksomhed, NarssaK, Frede-
rikshåb, Julianehåb og Nanortalik.
— De har naturligvis været i Grøn-
land før?
— Første gang var i 1948. Da jeg så
NarssaK dengang, svor jeg på, at her
ville jeg ende mine dage. Senere har
ieg været i Grønland som GTO’s
mand og desuden privat. Sagen er jo,
at min kone er grønlænderinde, hun
hed som ung Asiarpa Lund, og er
datter af digterpræsten Henrik Lund.
— Tror De, man kan vænne sig til
at benytte og betale et privat firma?
— Mon ikke, men det er klart, at
ieg til at begynde med nok bliver
nødsaget til at udføre en del arbejde
for GTO, i hvis tjeneste jeg har været
1 13 år. Jeg vil gerne i denne forbin-
delse sige, at jeg rejser op med det
indtryk, at man fra GTO’s side er
meget interesseret i mit forehavende.
Mit store ønske som privatmand i
Grønland er at få et godt samarbejde
med de private mestre, det vil være
Bjørn Barfod
til gavn for alle parter, ikke mindst
for kunderne.
— Men eget værksted skal De vel
ikke have?
— Nej, jeg skal have tegnestue og
kun være til bistand for mestrene i
teknisk henseende. Jeg ved, at der
findes mange mestre i Grønland, som
kan deres arbejde, og jeg har absolut
ikke tænkt mig at konkurrere med
dem, kun samarbejde.
LÆRESTED FOR UNGE
— Tror De, at der bliver nok at be-
stille for Dem?
— Det er jeg overbevist om, jeg er
snarere bange for at få for meget om
ørerne, men jeg håber at kunne få
fat på unge grønlændere, som er in-
teresseret i at få den tekniske ud-
dannelse, jeg kan give dem, for der-
efter at gå videre. Det rummer ganske
givet en fremtid for dem, der har an-
læg i teknisk henseende, og det er der
mange, der har. Tænk blot på det be-
mærkelsesværdige, at de gamle huse,
som grønlænderne selv har bygget,
før nytiden satte ind, de bliver stående
som de solide bygninger, de er, medens
man kan opleve, at nyere huse blæ-
ser om. Grønlænderne vidste hvor og
hvordan de skulle bygge, men de
kunne naturligvis ikke vide, hvad den
nye tid ville bringe med hensyn til
moderne installationer, som er i stand
til at gøre livet lettere og behage-
ligere.
Det hele er en drøm, jeg har gået
med længe, den har fået næring ved,
at jeg her i GTO ofte har kunnet se,
hvor tungt det nu og da kan gå der-
oppe på grund af afstanden mellem
Grønland og København. Derfor reali-
serer jeg nu min drøm.
sic.
Travlhed i fabrikshallen. fabrikip inifarssuane ulåpufuf.
vi betale 124.000 kr. for sidste år. Men
på det område er vi jo helt afskåret
fra at blive selvforsynende."
SMÅBØRNSSTUE TIL GFI, MEN ...
Til de velfærdsfaciliteter, GFI til-
byder sine ansatte, hører en moderne
kantine, hvor fuld kost — tre mål-
tider om dagen — koster 14 kr. Til-
rejsende arbejdere fra hele Vestkysten
får i en overgangsperiode et tilskud
på 9 kr., så de kun betaler 5 kr. for
fuld kost. Kantinen stilles også til rå-
dighed for fabriksklubbens arrange-
menter.
Det mest brændende problem for de
ansatte kvinder, nemlig et daghjem
for småbørn, kan fabrikken imidler-
tid ikke løse. „Men vi støtter tanken
om en lokal børnehave — også øko-
nomisk", erklærer direktør Malmquist.
Driftsleder Martin Nedergaard ud-
taler, at børnepasning i grunden ikke
skulle være et så stort problem. Red
Barnets småbørnsstue „Mågehuset",
der blev oprettet for to år siden i
umiddelbar nærhed af fabrikken,
skulle nemlig netop have taget sig af
de børn, hvis mødre er ansat på GFI.
„Men de mødre, der får deres børn
passet i „Mågehuset", arbejder alle
mulige andre steder end på GFI", er-
klærer driftsleder Nedergaard. „For
nylig kom der en ung kvinde, som
gerne ville arbejde hos os, blot hun
kunne få sit lille barn passet om
dagen. Vi henviste hende til „Måge-
huset", hvor hun fik at vide, at der
var en lang venteliste og flere måne-
ders ventetid. Så opgav hun at søge
ansættelse hos os."
DER KOM JO INGEN ...
„Det er rigtigt, at „Mågehuset" først
og fremmest skulle tage sig af GFI-
ansattes børn", bekræfter forstander-
inde Astrid Larsen. „Men det viste sig
umuligt at få småbørnsstuens kapaci-
tet udnyttet på den måde, og derfor
måtte den første forstanderinde, fru
Mazanti Christensen, henvende sig til
kæmnerkontoret for at få anvist andre
børn.
„Mågehuset" var oprindeligt bereg-
net til 15 børn, men vi har faktisk 16
pladser, og de er optaget allesammen.
Ved nye tilmeldinger må man regne
med en ventetid på 4—5 måneder, og
mange opgiver derfor på forhånd.
I øjeblikket har vi kun ét barn, hvis
mor er ansat på GFI, og i løbet af
måneden får vi et til. Det drejer sig
om et barn af danske forældre. Vi har
nemlig lov til at have fire børn af
udsendte forældre, men der er kun
to for tiden.
Vi ville kun være glade, hvis vi
kunne få en aftale i stand med GFI,
så „Mågehuset" kan opfylde sit op-
rindelige formål. Men vi kan ikke
uden videre sige nej til alle de andre,
så vi må gennem ventelisten først, og
vi må også drøfte sagen med Red
Barnet i Danmark. — Vi har undret
os over, at man ikke har gjort noget
fra fabriksledelsens side, men nu kan
vi måske få et møde i stand med
fabrikslederen", slutter Astrid Lar-
sen.
ir På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentra-
ler står bogstaverne B & W som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
★ Kalåtdllt-nunåne Ingnåtdlaglsslorfingne lngerdlatau-
ssut llisarnautltut nalunaekutakarput B 4 W, tåunalo
Kularnavérutauvok Burmeister & Waln’ip silarssuarme
tamarme misillgtagarislmassaisa tamåko isumangnalt-
sunigssait akikitshnlgssaitdlo KUlarlssarlaerutltlslmagal.
LAAAAA,,
rTTTTT
DIESEL MOTORE
BURMEISTER &WAIN
København Danmark
7