Atuagagdliutit - 17.02.1959, Page 4

Til ubodelig skade for samfundet
»Kalåtdlit«s formand Carl Broberg om A/Gs arbejde i Grønland
------------------------------------ -------------------------------------—--------------------1
Man må som grønlænder i Dan-
mark være meget forsigtig, når man
udtaler sig kritisk om forholdet mel-
lem Danmark og Grønland, fordi vi
grønlændere i Danmark nyder den
største venlighed og hjælpsomhed fra
danske her i landet; hermed være ik-
ke sagt, at vi må affinde os med et
eventuelt skævt forhold mellem de to
landsdele. Vi underkender på ingen
måde det store arbejde, der gøres fra
dansk side, men det må være vor
pligt overfor den brede grønlandske
befolkning at orientere den danske
offentlighed om de problemer, der
kan forekomme, også til gavn for det
fremtidige forhold mellem Danmark
og Grønland.
Ved et grønlandsk ungdomsmøde
mellem jul og nytår talte forfatteren
Hans Lynge på opfordring fra ung-
dommen selv. Hans Lynge rettede her
en kritik mod det danske styre og
nævnede blandt andet:
1. Lønforskellen mellem danske og
grønlændere.
2. Der er i Grønland stadig danske,
som mener, at grønlænderne er rin-
gere mennesker.
3. Udsendte danskes misbrug af
grønlandske kvinder.
4. Af de penge, der bevilges af fol-
ketinget, havner de fleste i danskernes
lommer.
5. Danmark fører en politik, som
tvinger dygtige grønlændere til at bli-
ve i Danmark.
— Dette, som Hans Lynge oplæste i
digtform ved omtalte møde, er pro-
blemer, som er kendte og meget dis-
kuterede i Grønland og blandt grøn-
lændere her i landet.
Igennem den danske presse erfarer
jeg følgende reaktion fra „Grønlands-
posten":
„Der er ikke brug for folk, der be-
vidst eller ubevidst sår splid, og som
nærmer sig aktuelle spørgsmål med
negativ indstilling og skyklapper på.
Det er på tide at anmode grønlandske
og danske „små profeter" om at stikke
piben ind for ikke at vanskeliggøre ar-
bejdet for dem, der hellere vil bestille
noget end råbe op".
Det er ikke første gang, „Grønlands-
posten" reagerer på denne måde ved
kritik af det grønlandske samfund, og
det kan heller ikke forbavse, når man
ved at:
1. Bladet er et statsorgan.
2. I den ansvarshavende redaktion
findes kun danske og ingen med in-
timt kendskab til de problemer, som
den almindelige grønlænder fornem-
mer dem.
3. Det er det eneste blad, som for-
deles langs hele kysten.
— Bladets udtalelse er skrevet i en
meget skrap tone, og i ånd med sit
eget bladmonopol frabeder det sig nu
enhver form for kritik af det grøland-
ske samfund.
I den rigsdanske del af riget er det
kotume at kritisere og diskutere, når
noget er galt, for herved at rette uhel-
dige tilstande, inden det er for sent.
Dette kan gøres, da alle større sam-
fundsinteresser er repræsenteret i den
danske presse. — Nogle danske anser
denne ventil som en betingelse for det,
man kalder demokrati.
„Grønlandsposten" magter selvfølge-
lig ikke denne opgave, men man kunne
vente, at bladet i hvert fald prøvede
på det ved en mere udadvendt, alsidig
holdning. Det gør man imidlertid ikke,
og det ansvar, bladet herved påtager
sig, kan blive til ubodelig skade for
samfundet.
I dette tilfælde afviser man vitale
grønlandske samfundsproblemer og
siger samtidig, at man hellere skulle
tage at bestille noget. Man er altså
ikke fra bladets side interesseret i en
åben diskussion af de problemer, som
man — selv i artiklen — indrømmer
er aktuelle.
Ved økonomisk afhængighed og re-
daktionel opbygning kan ethvert
blads politiske linie karakteriseres. —
For „Grønlandsposten“s vedkommende
er sagen klar.
Grønland gennemgår for øjeblikket
en vældig udvikling, og millioner af
kroner investeres deroppe. Under alt
dette fungerer staten på een gang som
administrator og som kritiker.
Danske sktteydere er hermed ude-
lukket fra en neutral kontrol af mil-
lionernes distribuering og udnyttelse.
Jeg vil derfor foreslå, at man fra
dansk journalistforbund eller anden
Redaktionen har fra København te-
legrafisk modtaget følgende:
I „Kalåtdlit" har der været diskus-
sion om forskellige forhold i Grønland.
Diskussionen indledtes af landsråds-
medlem Peter Nielsen. Fra flere sider
rettedes kraftig kritik af forholdene
navnlig med hensyn til lønpolitikken,
landsrådsformandsvalget og Grøn-
landspostens danske redaktør, som
man krævede erstattet af en grønlæn-
der.
I diskussioenn om Grønlandsposten
deltog Hans Lynge, der fandt det uri-
meligt, at den danske redaktør ikke
forstod grønlandsk. Hans indstilling
og manglende forståelse var stærkest
kommet til udtryk ved, at han hver
gang et pinligt grønlandsk emne disku-
teredes i København, skældte ud. —
Grønlandsposten må redigeres af en
grønlænder, sagde Hans Lynge.
Knud Hertling, Grønlandsministe-
riet, foreslog, at landsrådet selv over-
tog Grønlandsposten, i stedet for at
ministeriet bestemte, hvem der skulle
Endnu en gang har foreningen „Ka-
låtdlit" haft grønlandske problemer
under debat. Denne gang med lands-
rådsmedlem Peter Nielsen som ind-
leder. Lønningsproblemer — en valgt
formand for landsrådet, samt udskift-
ning af „Grønlandsposten“s redaktør
med en grønlænder har været diskus-
sionens højdepunkter.
Jeg synes, det er „velgørende" at
høre om en hjemstavnsforening, som
tager så stærk del i deres landsdels
udvikling, at den med så stor vægt
som tilfældet er kan være talerør for
det grønlandske samfund om store
problemer i Grønland i dag.
At der er mange medlemmer i „Ka-
låtdlit" vil jeg ikke bestride, men de
fleste af dem er vel unge grønlændere
hjemme på uddannelse. Unge menne-
sker som endnu ikke er så modne, at
de med vægt kan udtale sig som så
store og alvorlige problemer.
En anden stor part er grønlændere,
som efterhånden i så mange år har op-
holdt sig i Danmark, at de har mistet
den føling med et hurtigt udviklende
land, som Grønland er, at de også
med ringe vægt kan tale om grøn-
landske problemer, så deres stilling-
tagen til tingene af danske aviser kan
presseorganisation om sommeren sen-
der repræsentanter til Grønland. Den
danske offentlighed må have krav på
en uvildig redegørelse af forholdene
deroppe.
Carl Broberg
Redaktionen takker Carl Broberg for
indlægget, som vi gerne optager, uag-
tet at dets hovedindhold fremkom i
radioavisen i Grønlands radio umid-
delbart efter at Carl Broberg vistnok
havde offentligjort det i „Ekstrabla-
det". red.
være redaktør. Peter Nielsen sagde, at
landsrådet under de nuværende for-
hold ikke ville være i stand til at gribe
ind, da det ikke havde kompetence til
at foreslå emner til statsstillinger. —
Hvis landsrådet selv havde ejet bladet,
kunne man have ansat en grønlænder
som redaktør, hvilket ville være det
naturligste.
Det var ikke mærkeligt, at den grøn-
landske befolkning, som det er nu, fø-
ler sig brøstholden.
Ovenstående har i fuld udstrækning
været citeret i radioavisen, hvor det
dog fremkom med en ringe forsinkelse,
idet redaktionen af hensyn til fornem-
melsen af det passende på fremkomst-
tidspunktet — dagene hvor man ven-
tede nyt om de omkomne fra „Hans
Hedtoft" — kun optog meddelelser om
eftersøgningen og tilkendegivelser af
sorg over de grønlandske og danske
tab af menneskeliv.
godtages som den gængse indstilling
i Grønland af grønlændere.
Til den første kategori af medlem-
mer vil jeg sige, at jeg i og for sig
godt forstår dem, hvis de går ind for
den indstilling, som „Kalåtdlit“s le-
delse og ældre medlemmer har. De
har nemlig ikke kendt til flammende
taler og diskussioner om sprængstof-
fyldte emner fra det samfund, hvor de
kommer fra. Det må være dejligt at
komme Grønland på afstand og høre
folk tale om den nedværdigende og
uretfærdige behandling, man gennem
århundreder har været til genstand
for, med en frejdighed, som om de,
der talte, havde udført store ofre og
kampe for at gøre folket fri af åget.
Jeg synes, det er „beundringsvær-
digt", at folk, som i mange år har op-
holdt sig i Danmark, kan få sig selv til
at opløfte deres røst om en valgt for-
mand for landsrådet, når selve rådet
har afslået det og er sluttet op bag
sin formand.
Hvem ville man sætte på formands-
posten?
Har man en mand, som vil tage det
ansvar og udføre hvervet med den
dygtighed som landshøvdingen og de
afløsere, han har haft, har gjort det?
Landsrådet har ikke villet tage det
skridt, som „Kalåtdlit" så stærkt går
ind for, så nu må det være på tide, at
man nævner navnet på den grønlæn-
der, „Kalåtdlit" finder egnet.
Hvad lønningsproblemerne angår,
kan jeg kun tale om arbejdernes. Og
her er vi i vor hovedbestyrelse enige
om den lønpolitik, vi vil føre og lader
os ikke anfægte af „Kalåtdlit“s fana-
tiske kravpolitik.
Vedr. diskussionen om en grøn-
landsk redaktør i stedet for den dan-
ske redaktør Felbo kan man ikke lade
være med at sige andet end „skudt
forbi". Blad „Grønlandsposten" tilbage
og bedøm, hvilken redaktør, der har
bragt flest grønlandske problemer un-
der debat. Svaret vil give sig selv. Har
nogen af jer, som kritiserer, hørt Ak-
tuelt Kvarter og presse i Grønland til-
rettelagt af Felbo? Det fås ikke bedre
andre steder.
Igen vil jeg spørge: hvilken grøn-
lænder finder man egnet, og hvilken
grønlænder har den dygtighed, energi,
anciennitet og den upartiskhed og
evne til at sige sin mening uden skelen
til anseelse? „Kalåtdlit" må have em-
ner nok, når de til stadighed vil have
besat nævnte poster med grønlændere.
At een af diskussionsdeltagerne —
endda en grønlænder udgået fra en
højere læreanstalt — kan foreslå, at
landsrådet skulle overtage bladet for
at besætte redaktørposten med en
grønlænder, finder jeg uigennemtænkt
og direkte tåbeligt.
Når man kritiserer red. Felbo, for
at han ikke forstår grønlændere og
deres mentalitet må vi, der har hørt
ham under de tragiske dage, da hele
landet var i sorg, sige ham tak for
den forståelse og takt han udviste.
Lad mig sluttelig sige, at når „Ek-
strabladet" den 16. januar 1959 skriver
om A/G: „Afskaf censur. I kraft af sit
monopol kvæler bladet enhver kritik
af grønlandske forhold og statens dis-
positioner", vil jeg sige, at dette er
usandhed i så grov en grad, så man
kun kan smile af det og sige: Billig
journalistik.
Lars Svendsen.
Melder sig ud
af »Kalåtdlit«
I anledning af den sidste tids uro
omkring grønlænderforeningen og
dens kritik af dansk styre og af
„Grønlandsposten" bedes følgende op-
taget:
Godt samarbejde og mere forståelse
mellem danske og grønlændere er nu
en kendsgerning og må fortsætte. Vi,
som er vokset op i ly af dansk kultur
og påvirkning er glade og taknemlige
for den heldige udvikling af den gensi-
dige forståelse. Alle må forstå, at grøn-
lænderne altid vil beholde deres sær-
præg baseret på århundredgamle tra-
ditioner, på sproget og kulturen, og det
vil vi værne om. Vi forstår fuldt ud
og er taknemlige for tilhørsforholdet
til Danmark og dansk indsats heroppe
og værdsætter det endnu mere her i
brydningstiden, hvor vi har betrådt
vejen til ligestilling med andre civili-
serede nationer. Dansk grønlandspoli-
tik og dansk ledelse gennem 200 år
har været uselvisk til gavn for Grøn-
lands indfødte befolkning. — Vi har
endnu i tiden fremover hårdt brug for
gode danske mænds og kvinders ledel-
se. Grønlænderforeningens altid kriti-
ske indstilling er ikke sympatisk,
hvorfor min hustru og jeg nu træder
ud som medlemmer af foreningen.
Otto Rosing, Egedesminde
Landsrådsmedlem Peter ISUelsen:
Den grønlandske befolkning
føler sig brøstholden
Kritik i „Kalåtdlit" af indstillingen, den manglende forståelse og de mang-
lende sprogkundskaber hos A/Gs redaktør
red.
Censur på Grønland?
Lars Svendsen om „Kaiåfdlit"s udtalelser
4