Atuagagdliutit - 24.08.1961, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamångorneK augustip 24-at 1961
Nr. 18
Nu indføres demokratiske
forhold i hele Grønland
De ikke-folkevalgte medlemmer af fangerrådet i Thule og di-
striktsrådene i Østgrønland vil efter grønlandsministerens tale
i landsrådet få besked om at udtræde af rådene
De nyvalgte medlemmer af Grøn-
lands landsråd, Hendrik Abeisen fra
Kungmiut og Peter Jensen fra Thule,
er særdeles aktive, og i landsrådet
har de nu begge krævet de sidste re-
miniscenser fra den danske kolonitid
i Grønland fjernet. De vil omgående
have indført kommunalbestyrelser,
politi og retsvæsen og ønsker ikke at
vente til næste landsrådsvalg i 1963
med nyordningens gennemførelse. I
længere taler i landsrådet gjorde de
rede for deres synspunkter, men, som
Hendrik Abeisen udtrykte det, kravet
om en nyordning må ikke ses som en
kritik af den bestående ordning. Ti-
den er imidlertid løbet fra den, og be-
folkningen, der har valgt mig, har på-
lagt mig at føre sagen frem i landsrå-
det.
Umiddelbart efter, at Hendrik Abei-
sen og Peter Jensen havde fremsat
deres udtalelser kom grønlandsmini-
ster Mikael Garn til stede i rådet, og
han medgav dem, at der er eet punkt,
som må ændres snarest muligt.
Fangerrådet i Thule og distrikts-
rådene i Scoresbysund og Ang-
magssalik er ikke, udtalte ministe-
ren, fuldt ud demokratisk sam-
mensatte forsamlinger, idet nogle
tjenestemænd er fødte medlemmer
af rådene, ligesom valgordningen
ikke er helt tilfredsstillende. Vi
har imidlertid i ministeriet over-
vejet, hvilke konsekvenser det vil
få uden videre at indføre det al-
mindelige vestgrønlandske kom-
munalsystem i dag, hvilket kan gø-
res ved at sætte hele landsrådslo-
ven i kraft, og vi er kommet til det
foreløbige resultat, at det er meget
betænkeligt uden videre at foreta-
ge et sådant skridt.
NYE VANSKELIGHEDER
„Grønlandsudvalget af 1960“ arbej-
der i øjeblikket med problemerne om-
kring den vestgrønlandske kommu-
nalordning, og hvis man indenfor en
nærmere fremtid indfører en kommu-
nalordning i Vestgrønland, som på af-
gørende punkter adskiller sig fra den
nuværende ordning, synes det uprak-
tisk at sætte den nuværende ordning
i kraft i Nord- og Østgrønland med
alle de administrative vanskeligheder,
der følger hermed, blot for i løbet af
nogle få år at lave det hele om.
Desuden: Hvis vi skal gennemføre
den nugældende vestgrønlandske
kommunalordning i Øst- og Nord-
grønland, skal vi oprette kommuner,
som geografisk bør afgrænses. Det har
ved de overvejelser, vi har gjort os
i ministeriet, vist sig at være meget
kompliceret således at drage kommu-
negrænser.
Dengang Grønlands nuværende
inddeling blev fastlagt (1950), var
der ingen, der drømte om, at der
ville blive oprettet store stations-
anlæg inde på indlandsisen og en
lang række vejrstationer, blymine,
flyvebaser o.s.v. i Grønland. Disse
anlæg og tilstedeværelsen af et
stort antal i Grønland fastboende.
danske giver en række problemer,
som ikke så let lader sig løse.
Ved anordningen af 5. maj i år om
udvidelsen af landsrådsloven, så den
ved valget gjaldt også for Thule, Sco-
resbysund og Angmagssalik, definere-
de man distrikterne ikke ved hjælp af
geografiske grænser, men som omfat-
tende de tre byer og de derunder lig-
gende udsteder og bopladser.
BØR IKKE VÆRE
MEDBESTEMMENDE
Årsagen til, at den omtalte frem-
gangsmåde blev valgt, er, at lovgiv-
ningen ellers ville have medført, at et
antal danske statsborgere, f. eks. på
Thule Air Base og ved Mesters Vig
ville have fået valgret til landsrådet
Det viser sig, at A/G ikke er ene
om sin kritik af de såkaldte børnesa-
natorier, der drives af Foreningen til
hjælp for grønlandske Børn. Også
landsrådets socialinspektør Kaj V.
Petersen, finder, at børnesanatorierne,
som man stædigt vedbliver at kalde
dem, ikke opfylder de krav, man kan
stille til moderne børnehjem.
Det fremgår af en foreløbig rap-
port, socialinspektøren har afleveret
til landsrådet om en undersøgelse af
administrationen af de grønlandske
forsorgsvedtægter. Socialinspektøren
har ikke besøgt børne„sanatoriet“ i
Jakobshavn, men den tilsvarende in-
stitution i Julianehåb. Det synes dog
at være lige meget, hvilket af dem,
man tager som eksempel. De er lige
sanatorieprægede, skønt de fungerer
som børnehjem. Herom skriver social-
inspektøren, idet han i rapporten
sammenligner børnesanatoriet i Julia-
nehåb med samme bys velindrettede
Røde Kors Børnehjem:
„Det er vanskeligt at se nogen
og eventuelt kunne have fået en af-
gørende indflydelse på dette valgs ud-
fald. Det er klart, at disse grupper af
danske statsborgere ikke har nogen
fast tilknytning til det grønlandske
samfund, og de bør ikke have nogen
adkomst til at være medbestemmende
på de områder, som varetages af de
lokale grønlandske folkevalgte for-
samlinger.
UD MED IKKE-VALGTE
Af disse og andre grunde, fortsatte
ministeren, vil det være bedst, at der
foreløbig sker så få ændringer som
muligt i den gældende ordning i de 3
områder, indtil alle problemer er
fuldstændig afklaret.
Det er dog klart, at de ikke-
valgte medlemmer snarest bør ud-
gå til fordel for valgte medlem-
mer, som selv udpeger deres for-
mand, og således at medlemmerne
i alle tre distrikters råd vælges ved
direkte, almindelige og hemmelige
valg, men det vil formentlig være
praktisk, om man kan indskrænke
sig til en sådan reform nu.
RETSENHED
På et andet område bør der også
efter regeringens opfattelse snarest
(Fortsættes side 3).
driftsmæssig forskel på de to, Rø-
de Kors’ børnehjem og børnesana-
toriet, da praktisk talt alle børn på
sanatoriet er indlagt af sociale
grunde — således at det helbreds-
mæssige grundlag er afledet af det
sociale. Børnene forbliver også på
sanatoriet i samme udstrækning
som på børnehjemmene, for nogles
vedkommende altså til konfirma-
tionsalderen. Man kunne derfor fra
Foreningen til hjælp for grønland-
ske Børn’s side med god grund
gøre skridtet helt ud og drive
hjemmet som et børnehjem med
den dertil nødvendige pædagogisk
skolede arbejdskraft . . .“.
Forholdet er det, at børne„sanato-
rierne“, skønt de altså er børnehjem,
drives af sygeplejersker, som ikke vil
kunne opnå godkendelse fra Direkto-
ratet for børne- og ungdomsforsorgen
som ledere af et børnehjem i det øv-
rige Danmark — uanset de menne-
skelige kvalifikationer, de utvivlsomt
er i besiddelse af.
Børnesanatorier af navn
men børnehjem af gavn
Også socialinspektøren kritiserer de såkaldte børnesanatorier i Grønland
der nu fungerer som børnehjem, men med ukvalificerede ledere
Kalåtdlit-nunåt tamakerdlugo måna
inuit Kinigarissainik sivnissoKalerpoK
Thuleme fangerrådimut ilaussortat Tunumilo distriktsrådimut
ilaussortat inungnit Kinigåungitsut, Kalåtdlit-nunane ministe-
rip landsrådime OKalungnerata kingorna nalunaerfigineKartug-
ssångorput rådinit tåukunånga tunuarnigssamik
Kalåtdlit-nunåta landsrådianut i-
laussortångordlåt Hendrik Abeisen
Kungmiunit Peter Jensenilo Thulemit
sulivdluarniartorujugssuput, lands-
rådimilo mana mardluvdlutik Kavdlu-
nåt Kalåtdlit-nunån^ nunasiaKarne-
rånit amiåkussut kingugdlit pérne-
KarKUvdlugit piumassarait. erninaK
atulersineKarKuvait kommunalbesty-
relset, politit encartussissoKarnerdlo
kigsautiginagulo nutarterinerup atu-
lersineKarnigssåta 1963-ime landsråd-
imut Kinersinigssamut tugdlermut u-
tarKisineKarnigsså. landsrådime sivi-
sujåmik oicalungnermingne isumatik
nalunaerssorpait, kisiåne — sordlo
Hendrik Abeisen oKartoK — nutarte-
rinigssamik piumassarissaK iluarsar-
tussinermut måna atortussumut issor-
nartorsiuinertut påsineicartariaKångi-
laK. tamånale uvdluvtinut nalerKu-
kungnaersimavoK, inuitdlo uvavnik
Kinersisimassut suliagssaic landsrådi-
me sarKumiuterKusimavåt.
Hendrik Abeisen Peter Jensenilo o-
Kauserissamingnik sarKumiussisimat-
siåinartut grønlandsministere Mikael
Garn rådimut tékupoK, ilisimatipailo
atautsip tungåtigut piårnerpåmik av-
dlångortitsineKartariaKartOK. Thule-
me fangerråde åmalo Scoresbysundi-
me Angmagssalingmilo distriktsrådiu-
ssut ilaussortaKartitéuput inuit nålag-
kersuinermut tungassutigut aulaja-
ngisinåussuseKarnerånut nalerKutdlu-
inartungitsunik, taima ministere o-
KarpoK, tåssa tjenestemandit ilait pi-
ngitsoratik rådimut ilaussortaussug-
ssautitaungmata Kinersinerdlo piv-
dlugo årKigssussineK åma nåmaginar-
dluinarane. uvagutdle ministerierne
isumaliutigisimavarput Kitåne kom-
munalbestyrelseKarnermik årKigssu-
ssineK uvdlumikut atortussoK avdlé-
nguteKartinago atortulersisagéine ta-
(Kup. 3-me nangisaoK).
Den østtyske regerings beslutning om at
lukke sektorgrænsen rAellem Øst- og Vest-
berlin har atter placeret Berlin som det
internationale brændpunkt. Vestberilns o-
verborgmester, Willy Brandt, er her foto-
graferet ved Brandenburger Tor, hvor han
beser de østtyske pigtraadsspærringer i
forbindelse med den delvise lukning af
sektorgrænsen. Kun vestberlinere får lov
til at passere den østtyske grænsekontrol.
tyskit kangigdlit Berlinip kitdliup kangig-
dliuvdlo akornåne kigdletcarfiup matune-
narnigssånik aulajanginerata kinguneranik
Berlin kingumut nålagauvfit akornåne pi-
ssutsinik pisang anar tor siortitsilerpoK. Ber-
linip kitdliup overborgmestehia, Willy
Brandt, måne takuneuarsinaussutut Bran-
denburg Tor-ime dssilinetcarsimavoK kig-
dleKarfiup måna matunenangajagdlune ka-
pinartulingnik ung er utigssiar taler sorne-
Karsimassup misigssuatårnerane. tyskit ka-
ngigdlit kigdleuarfingme pårssissutitaisa
taimågdlåt Berlinime kitdlermiut kigdie-
Karfingmik kångisitarpait.
børnesanatorianik taiguteicarput
børnehjemitutdle ingerdlatat
socialinspektørivtaoK issornartorsiorpai Kalåtdlit-nunane mér-
nanut sanatoriat månåkut børnehjemitut atorneKartut, naler-
Kutingitsunigdle sujulerssuissoKardlutik
påsinarsivoK A/G kisime issornar-
torsiuingitsOK mérKanut sanatorianik,
kalåtdlit mérartåinik ikiuiniaKatigit
ingerdlatåinik. ikiuteKarnermut tu-
ngassutigut landsrådip misigssuisitåta
socialinspektør Kaj V. Petersenip åma
OKautigå mérKanut sanatoriat tamåko
børnehjemitut ingerdlåniarneKaralu-
artut taimatut OKautigisavdlugit nå-
pertutingitsut.
socialinspektøre taima OKarsimavoK
Kalåtdlit-nunane ikiutisiaKarnermut
ilerKorerKUSsat ingerdlåneKarnerånik
misigssuinermine nalunaerutimine
landsrådimut tuniuneKartume. tåu-
ssume Ilulissane mérKanut sanatoria
pulårsimångilå, K’aKortumile mérKa-
nut sanatoria takuniarsimavdlugo. å-
mame åssiginarpå ardlåt åssersutigi-
sagåine børnehjemitut ingerdléneKa-
raluardlutik. sanatoriarpalåKingmata.
K’aKortume mérKanut sanatoria ig-
dlOKarfingme tåssane Røde Korsip
børnehjemiutånut ånrigssutdluagka-
mut nalenriutdlugo Kaj V. Petersen
agdlagpoK:
„Røde Korsip børnehjemiutaisa
mardluk mérKanutdlo sanatoriap i-
ngerdlåneKarnerisa åssigingissutåt ta-
kusavdlugo ajornakusorpoK, tåssa
mérKat sanatoriamitut tamardluina-
ngajangmik ikiortariaKarnertik piv-
dlugo tåssaningmata pentlnertik pi-
ssutigingikaluardlugo ikiorneKångi-
kunigdle perKitdlissugssaungmata. sa-
natoriame mérKat ilait børnehjemimi-
tututdle aperssortinigssartik tikitdlu-
go tåssanltarput. taimaingmat kalåt-
dlit mérartåinik ikiuiniaKatigit tungå-
nit sanatoriat tåuko børnehjemitut i-
ngerdlåneKartariaKalersimagaluarput
mérKat perorsarneKarnigssåinik påsi-
simangnigtunik sulissulerdlugit.. “
imåiporme mérKanut sanatoriat
tåuko børnehjemiugaluardlutik nå-
parsimassunik pårssissunik sujuler-
ssorneKardlutik, téukulo Kanordlunit
inutsialautigigaluarunik Danmarkip
ilaine avdlane børnehjeminik inger-
dlatsinigssamut, mérKanik isumaging-
ningniarfiup KutdlersaKarfianit, akue-
rineKarsinéungitdlat.