Atuagagdliutit - 24.08.1961, Qupperneq 3

Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo måna
inuit Kinigarissainik sivnissoKalerpoK
(Kup. 1-mit nangitaic).
matuma sut kingunerisagai, tamåna
nåmagsineKarsmaungmat landsråde
pivdlugo inatsisit tamaisa atortulersi-
kåine, imalo isumaKaratdlarpugut Ka-
noK iliuseKarane taimatut avdloriar-
nigssaK agsut nangånartoKartoK.
ajornartorsiutit nutåt
„1960-ime Grønlandsudvalge" må-
nåkut sulissutigingnigpoK ajornartor-
siutinik Kitåne kommunetigut åndg-
ssussinermut tungassunik, sujunigssa-
milo ungasingitsukut Kitåne kommu-
netigut årKigssussineK Kavsitigut pi-
ngårutiligtigut årKigssussinermit må-
na atortussumit avdlaunerussoK ator-
tulersineKåsagpat tugdluarsorinångi-
laK årKigssussineK måna atortussoK
Avangnånut Tunumutdlo atortulersi-
savdlugo ingerdlatsiniarnikut ajor-
nartorsiutit tamatuma nagsatagssai
tamaisa iléngutdlugit ukiut ikigtu-
nguit Kångiugpata tamåt avdlångor-
titerKitagsséngordlugo.
åma: kommunetigut årKigssussineK
Kitåne måna atortussoK Tunume A-
vangnånilo atulersisaguvtigo kommu-
neliortariaKåsaugut kigdlilersortaria-
Kartunik. ministerierne isumaliuti-
gingningnivtine påsinarsisimavOK tai-
matut kommunenik kigdliliniarnig-
ssaK ajornakusortorujugssussoK. tai-
mane Kalåtdlit-nunåta månåkutut
ingmikortitigaunera aulajangerneKar-
mat (1950) kialunit singnagtorisima-
ngilå sermerssuarme angisorssuarnik
sanaortugaKarumårtoK åmalo silasior-
figpagssuit, aKerdlorsiorfik, tingmi-
ssartunut mitarfit il. il. Kalåtdlit-nu-
nåne sanaortugkat tåuko danskitdlo
Kalåtdlit-nunåne aulajangersimassu-
mik najugaligpagssuit ajornartorsiu-
teKartitsilersitsiput imåinaK Kångi-
gagssåungitsunik. majip 5-iåne ukioK
måna perKussume landsrådip inatsi-
saisa agdlisineKarnerånik, tåssa Ki-
nersinerme Thule, Scoresbysund åma
Angmagssalik ilautitdlugit, erKåmio-
Karfit kigdlilersordlugit pineKarsimå-
ngitdlat, tåssauginarputdle igdloKar-
fit pingasut asimioKarfit niuvertoru-
seKarfitdlo tåukununga atassut ilå-
ngutdlugit.
periauseK taimåitoK OKautigineKar-
toK KinerneKarsimangmat pissutau-
vok taimåingigpat inatsisiliornerup
nagsatarissugssaugaluarmago. danskit
inugtaussut amerdlasut, sordlo Thu-
leme mitarfingme aKerdlorsiorfingmi-
lo landsrådimut Kinersisinautitaulisa-
galuarmata imaKalo Kinersinerit tåu-
ko inernerinut aulajangissumik su-
niuteKésagaluardlutik. nalunångilaK
danskit inugtaussut tåuko aulajanger-
simassumik kalåtdlinut inuiaKatiging-
nut atåssuteKångingmata, taimaing-
matdlo aulaj angéKataussugssautitari-
aKångitdlat sunutdlunit kalåtdlit nu-
naKarfikutårtumik Kinigaisa isumagi-
ssagssåinut.
Kinigåungitsut pérniardlit
tåuko avdlatdlo pissutigalugit —
ministere nangigpoK — pitsaunerpåu-
saoK erKåmioKarfingne tåukunane pi-
ngasune ajornartorsiutit tamarmik
ersserKigsinigssånut åncigssussinerme
mana atortussume ikigtuinarnik av-
dlånguteKaratdlarpat. taimåitordle
påsineK ajornångilaK ilaussortat Kini-
gausimångitsut piårnerpåmik pértari-
aKartut ilaussortat Kinigausimassut
taorsiutisangmata tåukulo nangming-
neK sujuligtaissugssartik tikuarumår-
måssuk, taimaisivdlunilo erKåmioKar-
fingne tåukunane pingasune rådine
ilaussortat Kinersinikut piviussukut,
issertortukut ilerKussordlo maligdlugo
pissukut KinerneKartåsangmata, ku-
larnångilardle pitsaussusassoK måna
iluarsåussinertut ingerdlaneKåinarat-
dlåsagpat.
erKartussinermut tungassutigut
atausioKatigingneK
nålagkersuissut påsingningnerat nå-
pertordlugo avdlatigut åma piårner-
påmik avdlånguteKartitsissariaKar-
poK. tåssalo erKartussissoKarnermut
tungassutigut. uvdlumikut erKartussi-
ssugssautitauneK nålagkisinautitau-
nerdlo Tunume Avangnånilo ingmi-
kortineKarsimångitdlat.
Kavdlunåt kalåtdlitdlo nunaKarfe-
Karfingne tåukunane nangmingneK i-
natsisimingnut atajuarput, tamånalo
åma ingerdlåinartisinåungilarput. ta-
matumane åma ajornartorsiutit Kav-
sit aporfigineKartarput tåssa KanoK i-
livdlune erKartussissoKarnikut pi-
ssutsit Kitånut nalerKutitdlugit ator-
tineKarsinaunersut, tamatumungalo
pissutåuput pissutsit ingmikut itut
sanaortorfiussut taineKarérsut enréi-
ne, sordlo aKerdlorsiorfingme Thule-
milo tingmissartut mitarfiéne, ajor-
nartorsiutitdle KångerneKarsinåusa-
gunarput.
imana silarssuarme nalitsumik
ministerip OKalungnermine inatsisit
Kavsit taigorpai kungip perKussutåti-
gut atortulersineKarsinaussut. tåssåu-
put pinerdlugtuliortarnermik inatsisit,
åiparingneK pivdlugo inatsisit, OKar-
tugssåussuseKarneK pivdlugo inatsisit,
kingornussissarneK pivdlugo inatsisit
inatsisitdlo avdlat Kavsigsunguit, ki-
siåne imaerlngilaK maligtarissagssat
tamarmik Kitåne atorneKartut, åma
iluaKutauvdlutik Tunume Avangnå-
nilo atortineKarsinauvdlutik.
åmale avdlångutigssat angnertu-
ngåtsiaKaut Tunume Avangnånilo i-
nuiaKatigingne pisimassut pissugssat-
dlo ima angnertutigissumik imalo su-
katigissumik Kularnångitsumik silar-
ssuarme inuiait ikigtuinait taimågdlåt
taimatut pineKarsimavdlutik.
erngerdlune avdlångut
Kalåtdlit-nunånut ministerip Mi-
kael Gamip landsrådime OKalungnera
tåssauvoK Kalåtdlit-nunåne Kavdlu-
nåt nunasiaKarnerata amiåkuinut er-
Kartussut, uvdlut taimåitugssausima-
ssut, kisiåne inuiaKatigit demokratiu-
ssut nutaussut piorsarneKarnigssånut
nalerKutingitsut. ministerip oKauseri-
ssai tungavigalugit Nungme nålagker-
suinikut pissortaKarfingme Thuleme
fangerrådip Tunumilo distriktsrådit
avdlångutigssait suliarineKalerérput.
ilaussortat inungnit Kinigausimångit-
sut, palase nakorsaK, nalunaerasuar-
tauserivingme pissortaK inspektørilo
nunaKarfingne tåukunane pingasune
nalunaerfigineKarumårput rådinit tu-
nuåsassut råditdle ingerdlåinaratdlå-
savdlutik ikilissanik ilaussortaKardlu-
tik KinersineKarnigssap tungånut. tai-
måitoK inspektørit KinuvigineKaru-
mårput rådinut agdlagtorKUvdlugit
Kitåne kommunalbestyrelsene kæm-
nerit pissarnerat nåpertordlugo. tåssa
måna inugtut nålagkersuinermut tu-
ngassutigut pisinautitaunerit ångusi-
måput Thulemut. Scoresbysundimut
Angmagssalingmutdlo.
Grønlandske børn til
adoptanter i Danmark
Bemærkelsesværdig! forslag sendt til landsrådet
i rapport fra socialinspektøren
Medens man i Danmark i næsten
bogstavelig forstand må stå i kø i
årevis hos Mødrehjælpen for at opnå
plejetilladelse med henblik på adop-
tion af et barn, kan man i Grønland
få et plejebarn næsten fra den ene
dag til den anden. Forholdet er det, at
udbudet af børn i Danmark er langt
mindre end efterspørgslen, medens
det omvendte er tilfældet i Grønland.
I den forbindelse har Grønlands
landsråds socialinspektør, Kaj V. Pe-
tersen, i en rapport til landsrådet
fremsat et interessant forslag: Nogle
af de mange børn, som børneforsorgs-
udvalgene i Grønland må tage sig af,
kunne anbringes hos ægtepar i Dan-
mark f. eks. gennem Mødrehjælpen
med henblik på adoption.
I sin rapport oplyser socialinspek-
tøren, at han har udkastet tanken på
møder med de forsorgsudvalg, han
har besøgt, og samtlige medlemmer
syntes, at den var værd at overveje.
Socialinspektøren har besøgt kom-
munerne Nanortalik, Julianehåb og
NarssaK og foruden byerne adskillige
udsteder og bopladser, hvor han har
ført samtaler med kæmnere, forsorgs-
udvalgsmedlemmer, læger, lærere,
Velafbalanceret
Mod*n Virginia
fuH flavourod -
man alligevel
mild. Mand og
mand imellem
nydelsofts
højdepunkt
Nu indføres demokratiske
forhold i hele Grønland
(Fortsat fra forsiden).
ske ændringer. Det er med hensyn til
retsplejeordningen. I dag er den
dømmende og den udøvende magt
ikke adskilt i Øst- og Vestgrønland.
Danske og grønlændere i disse om-
råder står stadig under hver sin lov-
givning, og heller ikke dette kan vi
blive ved med at have. Også her stø-
der man på en række problemer,
hvordan man kan gennemføre en rets-
enhed med Vestgrønland, og det skyl-
des de særlige forhold omkring de før
nævnte anlæg, bl. a. Mesters Vig og
Thule Air Base, men problemerne
kan vel løses.
MÅSKE ENESTÅENDE
I VERDEN
Videre i sin tale nævnte ministeren
en række love, som kan sættes i kraft
ved en kongelig anordning. Det gæl-
der kriminalloven, ægteskabsloven,
myndighedsloven, arveloven og et par
andre love, men det er ikke på for-
hånd givet, at alle de regler, som gæl-
der i Vestgrønland, også med fordel
kan indføres i Øst- og Nordgrønland.
I øvrigt er de dybtgående ændrin-
ger i det øst- og nordgrønlandske
samfund, som dels har fundet sted,
dels vil finde sted, af en så gennem-
gribende karakter og er foregået så
hurtigt, at kun få befolkningsgrupper
i verden formodentlig har været ud-
sat for noget lignende.
OMGÅENDE ÆNDRING
Grønlandsminister Mikael Garns ta-
le i landsrådet var en dom over de
sidste rester af den danske kolonitid
i Grønland, en tid som har haft sin
berettigelse, men som ikke mere er
forenelig med et moderne demokra-
tisk samfunds opbygning. I konse-
kvens af ministerens udtalelser er
man på administrationen i Godthåb
omgående gået i gang med en æn-
dring af fangerrådet i Thule og di-
striktsrådene i Østgrønland. De ikke-
folkevalgte medlemmer, præsten, læ-
gen, telebestyreren og inspektøren vil
de tre steder få besked om, at de skal
udtræde af rådene, som så skal fun-
gere videre med reduceret medlems-
tal, indtil valg kan afholdes. Dog vil
man anmode inspektøren om at bistå
rådene som sekretær i lighed med,
hvad kæmnerne gør i de vestgrøn-
landske kommunalbestyrelser. Demo-
kratiet kommer altså til Thule, Sco-
resbysund og Angmagssalik nu.
VIRGINIA
ROSE
aitsåt tåssa
pujortagagssaK
Virginia-tobak ineritdluarsimassoK
taiméitordle oricamut Kasilissor-
néngitsoK
En moden Virginia-tobak
men alligevel mild.
EN HERLIG SHAGTOBAK
overbetjente og kredsdommere om de
sociale forhold og besøgt de sociale in-
stitutioner, ligesom han har deltaget i
forsorgsudvalgsmøder i de 3 byer.
HVOR BLIVER BØRNENE AF!
I rapporten skriver socialinspektø-
ren bl. a.: Med hensyn til udstedelse
af plejetilladelse er jeg i en enkelt
kommune stødt på den opfattelse, at
en plejetilladelse ikke er nødvendig,
når det er moderen selv, der anbrin-
ger sit barn i et plejehjem. Og når
udvalget anbringer et barn i pleje i et
privat hjem, ligger det i sagens natur,
at man ikke anbringer det i et hjem,
som man ikke kan godkende som
plejehjem, hvorfor spørgsmålet om
plejetilladelse bortfalder eller er af-
gjort ved, at udvalget rent faktisk har
givet det pågældende hjem et barn i
pleje. Skriftlige plejetilladelser er
ikke almindelige. I den ovenfor om-
talte kommune havde man kun ud-
stedt en sådan i et par tilfælde, hvor
et dansk ægtepar ved hjemrejse ville
have et plejebarn med og derfor ville
have en skriftlig plejetilladelse for
ikke at få vrøvl med myndighederne
derhjemme. I øvrigt gør man gælden-
de — i byerne — at det ikke er til at
holde styr på, hvor folk anbringer de-
res børn. Den kommende indførelse af
folkeregister skulle kunne afhjælpe
disse vanskeligheder.
LEMFÆLDIG ADMINISTRATION
På baggrund af den omhu og alvor,
hvormed man i et dansk børneværns-
udvalg behandler andragender om
plejetilladelser med indhentning af
lægeattest, straffeattest og omhygge-
lige undersøgelser af andragendes
personlige forhold, f. eks. ægteskabets
stabilitet samt overholder lovens be-
stemmelser om andragendes alder,
ikke mere end to plejebørn i hvert
hjem m. v., hvilken omhu er forårsa-
get af, at de fleste plejetilladelser sø-
ges med adoption for øje, kan den
grønlandske administration af dette
vigtige område nok forekomme noget
lemfældig, men det må hertil bemær-
kes, at det i Grønland drejer sig om
et relativt langt større antal børn, der
skal skaffes plejehjem til, fordi der
fødes så mange børn uden for ægte-
skab, og fordi udbudet (det forhån-
denværende antal) af egnede pleje-
hjem er relativt langt mindre. Når
man tænker på, at der i Danmark står
en lang kø f. eks. hos Mødrehjælpen
af egnede ægtepar, der har opnået
plejetilladelse hos børneværnet med
henblik på at adoptere et barn, men
som intet adoptivbarn kan få, idet ud-
budet af børn er langt mindre end
efterspørgslen, er det nærliggende at
tænke på, om man skulle søge nogle
af de mange børn, som børneforsorgs-
udvalgene i Grønland må tage sig af,
anbragt hos ægtepar i Danmark
f. eks. gennem Mødrehjælpen, kon-
kluderer socialinspektøren.
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdldussusercångivigpoic
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautiglsaKåt ImiaK taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineicarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt
BUUe&M
FAXE BRYGGERI

til herrer og damer — elegant
og slidstærkt — skoen De straks
er dus med.
angutinut arnanutdlo — iluserig-
sut Kajangnaitsutdlo — kamigpait
iluarilfngitsorsmåungisatit.
Knagende stærk med god plads til
tæerne — den helt rigtige børnesko.
Kajangnaitsorujugssuit inussanut inig-
ssaKardluarfut — aitsåt tåssa mérKanut
kamigpait.
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PA ANVENDELSE PA STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES.
AKTIESELSKABET
DAN ISC O
8. KRISTIAN I AGADE, KØBENHAVN
TIIi BAGNING
3