Atuagagdliutit - 24.08.1961, Qupperneq 8

Greenlandiafish. arbejder med et
millionprojekt i Munkebugten
Del første rent grønlandske aktieselskab vover det helt store spring og
vil bygge fiskefabrik til 10 miil. kr. ved Julianehåb. Går alt som planlagt
kan arbejdet påbegyndes fil næste år.
Man kan godt kalde det en flyvende
start, Grønlands første aktieselskab,
Greenlandiafish, har fået. Ideen blev
undfanget efteråret 1960, den 21. fe-
bruar blev aktieselskabet stiftet, i maj
sejlede selskabets egen trawler — eller
rettere lineskib — på fiskeri og nu:
Et millionforetagende i Munkebugten
ved Julianehåb.
Det er at tage munden fuld, men
det er initiativrige og foretagsomme
mænd, der står bag projektet — den
første betingelse for at arbejdet skal
lykkes. Det har ikke manglet på skep-
tiske og advarende røster, men det går
bestyrelsens øren forbi. Den kører lige
på og hårdt.
Forhåndsinteresse
— Det vi vil, erklærer selskabets
grønlandske direktør, Kirkeby Han-
sen, Julianehåb, er ganske simpelt at
bygge „et nyt Nordafar" ved Juliane-
håb, og ikke nok med det, det skulle
gerne være en helårsvirksomhed, der
ikke ligger stille i vintermånederne.
Mens ideen endnu kun ulmede, for-
hørte vi os ombord på norske og fæ-
røske trawlere, hvordan man ville se
på et sådant projekt, og man var po-
sitivt indstillet, fordi mange af fiske-
pladserne ikke ligger ret langt fra Ju-
lianehåb.
Naturlig havn
Vi har valgt at anlægge fabrikken i
Munkebugten, der kun er få kilometer
fra Julianehåb, af flere grunde. For
det første fordi der er en naturlig
havn. Over en lang strækning går
fjeldkanten lodret ned i vandet så
dybt, at selv de store skibe, der kom-
mer til Julianehåb, kan lægge til der.
Kun et enkelt sted er der en klippe i
vejen, men alene det, at vi slipper for
at foretage dyre sprængninger ved
anlægning af kajen er en stor ting.
For det andet er der på et møde
med bebyggelsesudvalget blevet op-
lyst, at Julianehåb er udbygget, når
den har 4000 indbyggere. I Munkebug-
ten er der god plads, både til even-
tuelle udvidelser af fabrikken og pri-
vatbebyggelse. Skønsmæssigt regner
vi med, at der kan bo 3000 mennesker
ved Munkebugten, hvortil så kommer
pladsen langs den kommende vej.
Ikke ligge stille om vinteren
Det er planen, at den kommende
fabrik skal kunne indhandle alle ar-
ter fisk og havdyr, der skal bygges en
saltsilo, tankanlæg, maskinværksted,
ligesom skibene skal kunne få vand,
agn og hvad de nu ellers har brug for.
Af hensyn til de kvindelige arbej-
dere på den kommende fabrik har vi
tænkt os at oprette en børnehave i
tilknytning til fabrikken, ligesom der
skal være en kantine, så arbejdere
fra Julianehåb ikke behøver at blive
transporteret hjem i middagsstunden.
Også et mindre hotel ved fabrikken
er med i planerne.
— Hvordan vil man klare en hel-
årsproduktion, når storisen i flere må-
neder lukker Julianehåb-fjorden?
— Vi har planer om at indrette
fabrikken således, at maskineriet
ved fryserne i vintermånederne kan
omstilles til at blæse varm luft, og
vi vil så benytte dem ved stokfisk-
produktion.
I gang til næste år
— Det var planerne; hvordan så med
realiteterne bag planerne?
— Vi er i gang med projekteringen
og kortlægningen af bugten. Desuden
foretages for tiden en undersøgelse af
dybden i hele fjorden, og så vidt er vi
nået, ser det ud til, at der er gode til-
sejlingsforhold. Vi regner med at ha-
ve loddet dybden i hele bugten inden
årets udgang, og om alt går vel, håber
vi at kunne begynde til næste år.
Væk fra barnepigesysfemet
— Og den økonomiske side af sa-
gen.
— Projektet er efter de foreløbige
udregninger, vi har gjort i år, på ca.
10 miil. kr. Dertil kommer yderligere
et par millioner til anlægningen af
vejen fra Julianehåb til Munkebug-
ten. Der bliver et enkelt sted tale om
store sprængninger. Da det indtil nu
kun er os, der er interesseret i vejen,
må vi anlægge den, men når arealet
i Munkebugten senere bliver udbygget
med private huse, regner vi med, at
staten vil overtage vejen.
Flere finansmænd har vist interesse
for projektet, og der er især en af
dem, vi gerne vil samarbejde med, så
også den side af sagen skulle være i
orden.
Vi ønsker ikke offentlige lån. Vi må
gennem det private initiativ se at
komme ud over barnepigestadiet. Der
trænges til et nyt pust i erhvervslivet
i Grønland.
Startvanskeligheder
— Mens disse store planer står for
døren, hvordan ser det så ud med det,
der allerede er i gang — skibet „K’a-
KortoK“?
— Ja, det var jo den oprindelige
tanke, at der skulle dannes et aktie-
selskab, som skulle købe et skib, men
der var den startvanskelighed, at så
lang tid, der ikke var noget skib, var
det svært at skabe interessen for
ideen, og uden at der var skabt inter-
esse, kunne det jo ikke lade sig gøre
at købe skibet.
Da vi, der straks fra begyndelsen
havde været opsat på ideen, fik brev
fra pastor Erling Høegh om, at der
var et godt skib på hånden, fik vi
gjort en ekstra indsats, og som det jo
er kendt, lykkedes det os at få fore-
tagendet i gang.
Nerver på ved skibskøbef
Det var ellers en hektisk tid, da
selve købet fandt sted i Aalesund. Er-
ling Høegh og selskabets danske di-
rektør, Jørgen Jørgensen, var rejst
derop, og der var af sagkyndige sagt
god for skibet. Den norske ejer pres-
sede på, for fiskesæsonen var for-
længst i gang, og skibet lå uproduk-
tivt hen, mens forhandlingerne trak
ud. Til sidst manglede man blot at få
tilsagn om et erhvervsstøttelån, men
samtidig mistede ejeren tålmodighe-
den, så Erling Høegh og Jørgen Jør-
gensen købte faktisk skibet, inden
man havde fået tilsagn om lånet. Der
var mange, der åndede lettet op, da
landshøvdingen umiddelbart efter
kunne meddele, at pengene var bevil-
get.
Skibet kom straks på fiskeri, men
det var 2 måneder for sent på sæso-
nen, så vi kan ikke rigtigt bedømme
denne sæson. Vi regner ikke med, at
skibet kommer til at give overskud i
år, ligesom vi med hensyn til Munke-
bugt-projektet må forudse, at det er
en virksomhed, som skal oparbejdes
og som ikke straks kan kaste store
penge af sig.
Samarbejde
Ombord på „K’aKortoK“ er der en
besætning på 23 mand, overvejende
færinger. Skipperen er således fæ-
ring, mens vi har beholdt den „gamle"
norske maskinmester. Der er fem
grønlændere ombord plus en grøn-
landsk messedreng, og vi har haft den
Den nye landslæge Viggo Bech og
den konstituerede landslæge Ejgild
Nielsen har til landsrådet udarbejdet
en beretning, hvoraf det fremgår, at
antallet af gonorrhoe-tilfælde satte
rekord i 1960 med det hidtil største
antal anmeldte tilfælde, 2.976. Faldet
i 1959 blev som forudset afløst af en
betydelig stigning, skønsmæssigt på
ca. 20 procent. Omkring 1. november
1960 indledte dr. Ejgild Nielsen ar-
bejdet i det nyindrettede gonorrhoe-
laboratorium på Godthåb sygehus. —
Resultaterne har været tilfredsstil-
lende, og man kan nu med større sik-
kerhed stille diagnosen og iværksætte
en passende behandling.
I de måneder, laboratoriet har
været i funktion, er antallet af go-
norrhoe-tilfælde faldet med 34 pct.
sammenlignet med tilsvarende pe-
riode året før. Funktionstiden har
dog været for kort til, at man kan
drage sikre slutninger om laborato-
riets betydning. Det er planen, at
laboratoriet skal modtage prøver fra
nabodistrikter i den del af året,
hvor der er regelmæssig kystflyv-
ning.
Fra beretningen kan det i øvrigt
konstateres, at den hyppigste dødsår-
sag stadigvæk er ulykkestilfælde. I
1959 omkom således i alt 99 menne-
sker ved ulykker, og heri er ikke
medregnet de 95, der omkom ved
„Hans Hedtoft“s forlis.
glæde, at skipperen har udtrykt sin
absolutte tilfredshed med den grøn-
landske arbejdskraft.
Og det er også et af de mål, vi
har sat os i forbindelse med den
kommende fiskefabrik, et privat
initiativ med et virkeligt samar-
bejde mellem grønlændere og dan-
ske.
Der er et forhold, jeg gerne vil
pointere, idet man nogle steder langs
kysten har fået den opfattelse, at
Greenlandiafish er et lokalpatriotisk
foretagende. Det er ikke tilfældet.
Alle grønlændere har lige fra begyn-
delsen været velkomne til at tegne
aktier i foretagendet.
— Der har lydt og lyder stadig man-
ge advarende røster. —
— Det har der, men dertil kan jeg
kun gentage, som jeg har sagt hver
gang, vi stod over for et problem; Et
flag er smukkest i modvind —!
—ma,
Det oplyses nu, at englandsdanske-
ren, direktør Svend Aage Dohm, har
været i Julianehåb for at bese forhol-
dene med henblik på finansiering af
projektet, og det forlyder i Godthåb,
at han går ind for planerne. Svend
Aage Dohm forhandler for øjeblikket
med Grønlandsministeriet, men øn-
sker ikke på nuværende tidspunkt at
udtale sig.
I efteråret 1960 fik Christianshåb
en læge, skønt man ikke har noget
sygehus, men kun en sygeplejestation.
Lægen har heller ikke nogen rejse-
båd. Trods disse mangler, som først
kan afhjælpes i løbet af nogle år, ei
det indtrykket, at befolkningen er
meget glad for at have fået læge. Så
vidt muligt skal lægen i Christians-
håb også dække udstederne Claus-
havn og Akugdlit. Indlæggelse af pa-
tienter fra Christianshåb lægedistrikt
må dog indtil videre finde sted på
Jakobshavn sygehus.
MEDICINSK OVERLÆGE
Sundhedsvæsenet har længe ønsket
at få ansat en medicinsk specialist
som overlæge på en medicinsk afde-
ling på Dronning Ingrids Hospital, og
finansudvalget har nu tiltrådt, at en
honorarlønnet overlæge ansættes. Den
nye afdeling på hospitalet skal, på
linje med den kirurgiske, modtage
vanskelige tilfælde fra hele Grøn-
land, og overlægen skal fungere som
konsulent for distriktssygehusene.
MANGE SOMMERLÆGER
Sidste år var Grønland velforsynet
med speciallæger på sommerrejse. —
Man havde besøg af 3 øjenlæger, 2
øre-, næse- og halslæger, 2 ortopæ-
der, 1 psykiater, 1 børnelæge og 1 nar-
koselæge, men i år har det været van-
skeligt at skaffe øjenlæger. Man har
sikret sig besøg af 2 øre-, næse- og
halslæger, 1 psykiater, 1 hudlæge og
chefen for Seruminstituttets gonokok-
afdeling. Endvidere har der været ud-
sendt en apoteksprovisor, der har gen-
nemgået ikke alene sygehusenes me-
dicinbeholdninger, men også mange
af jordemødrenes på de små steder.
MERE TIL SKOLER
END TIL SYGEHUSE
Om anlægssituationen skriver de to
læger, at man kan acceptere, at der
i de kommende år lægges stærk vægt
på en udbygning af skolevæsenet,
hvilket bl. a. vil medføre, at antallet
af og omfanget af nye anlæg til sund-
hedsvæsenet ikke bliver så stort som
ønsket. I år påbegyndes dog opførel-
sen af en ny behandlingsafdeling på
Dronning Ingrids Hospital og funk-
tionærbygning til sygehuset i Jakobs-
havn. I 1962 håber man som led i
rækkehusbyggeri at få påbegyndt op-
førelsen af en sygeplejestation i Ka-
ngåmiut, og inden udgangen af 1965
kan følgende anlæg af større omfang
ventes iværksat: Sygehus med funk-
tionærbygning i NarssaK og Chri-
stianshåb, funktionærbygning til sy-
gehuset i Sukkertoppen og tandklinik
i Umanak. Et nyt sygehus med funk-
tionærbygning i Godhavn og funktio-
nærbygning til sygehuset i Frederiks-
håb er iklce slettet af sundhedsvæse-
nets ønskeseddel, men det er ikke
sandsynligt, at der vil være mulighed
for opførelsen før 1965.
aitsåtdliasit sanavdluagaK
(nalunaexutåraK ingnagtautdlo atautsimortut)
lngnagtaut nalunaexutartallk ........,..... kr. 42,50
extra-extra ................................. » 47,50
angutinut nalunaexutåraK 17 sten uvdlorsiu-
tltalik, ImagtQsångitsox ..................... „ 55,00
extra ........................................ » 65,00
extra-extra .................................. „ 70,00
amavdlo nalunaexutårå pltsavlvlk ............. „ 42,50
nalunaexutårax 30 st. lngminérdlune amårtar-
tox, talmågdlåt akexartoK .................... .. 87,50
arnanut angutlnutdlo nalunaexutårax pltsak „ 85,00
nukagplarxanut kr. 18,00 — nlviarslarx...... „ 20,00
kussanarsardluglt sanåt kr. 35,00 åina ....... „ 40,00
plnlagkat x-llerdlugo nalunaexutseruk. agdlagtlglguv-
tigut aklsa agdlagartalt éssillartagdllt nagsiutlsavavut.
KularnavéTKuslgKat, iluarinøikdine utertinexarsinaussut
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
Også i Godthåb
Bevar og forskøn!
SOLIGNUM
SOLIGNUM TRÆ-
KONSERVERING
fås i livlige og klare
farver og beskytter
alt træværk mod
råd og svamp.
Kissungnut auna-
vérsaut SOLIGNUM
tamalånik Kalipau-
tigigsårtoK pineicar-
sinauvoK. Kissuit
sutdlunit aunavér-
sartarpai.

@fp>
Mørkhøj Bygade 30—32
København, Søborg
®gS&RADIO - et kvalitets-
BÅNDOPTAGERE produkt
Transistor-bordapparat „AMABILE"
Den moderne hjemmemodfager, der er uafhængig af lysnetfef og meget
billig i daglig drift.
De vil blive forbavset over dens fine gengivelse.
fransisfor-radioarax nerrivingmiox
„AMABILE"
nålaoruf nutåliax orssertariaK, uvdluf
tamaisa atugarigaluardlugo atornera
akikitsuararssuax.
nipigfssusia fupåfdlautigmgifsornaviå-
ngilat.
Generalrepræsentant og en gros: Ewald Steensen, Hjørring, Parallelvej 41
Tlgr.adr.: Waldsten, København N, Nørrebrogade G6—68
Områder: LB — MB — FM
Kabinet: Kirsebærtræ
Mål: 190X312X102 mm
Batterier: 6 stk. Hellesen VII — 35
Pris: Kr. 545,—
Gonorrhoe-rekord men en
stor nedgang i Godthåb
Efter gonorrhoe-laboratoriets oprettelse faldt
antallet af tilfælde med 34 procent
8