Atuagagdliutit - 24.08.1961, Qupperneq 11

savårKat neicait nerissagssatsialait
tamåko igdlingnartorpagssuarnik nerissagssiarineKarsinåuput,
ajungineruvordlo niuvertarfikut agdlagtitsivdlune
ukiugssamut savårKat neKåinik pi-
niarnigssat erKaimaviuk?
uvdlune måkunane Narssame fabri-
kimit savårKat neKåinik agdlagtitsi-
vigssat sineriak tamåkerdlugo niuver-
tarfingne sarKumitineKarput. kaju-
migsårniarpagit agdlagtitsivigssat
tåuko atorKUvdlugit savårKat neKait
sorpagssuarnut atorneKarsinaungma-
ta. nerissagssiornermut najoncutagssat
ilait navssårisimavavut neriugdluta
nuånårutigssarsivfigisinaugitit, neri-
ssagssiornermut najoi-Kutagssat ta-
marmik inungnut 6-inut nautsorssu-
ssåuput.
értat sungårtut tarajulågkamik
savårnap nenitagdlit
KanoK igaiuk sordlo sungårtunik
értaliusaguvit tarajulågkamik savår-
Kap neKitalerdlugit.
kalåtdllsut nerissaKarit;
tamatumunga neKe 1 kg nautsor-
ssuneKåsaoK, piukunarneruvoK savår-
Kap sujornatungå, tåssa talia imalunit
sakiai. neKe uningatineKåsaoK uvdlut
pingasut imerme tarajulingme kalag-
simassume nigdlertume 1 literitut
angitigissume, 200 gram taratsut, 25
gram sukut salpeterilo alugssautéraK
atauseK. (salpeterip neKip Kalipautå
augpalugtoK katagtinavérsårtarpå, ki-
siåne angissusererKussaK kisiat atu-
savat salpetere anginåråine neKe må-
ngertitarmat). taratsumitinerane neKe
nigdlatårtume matusimavdlune uni-
ngatineKåsaoK.
åmåtaoK atorneKåsåput értat su-
ngårtut Va kg uvdloK utsivigssaK uv-
dlormik atautsimik sujorKutdlugo
imermut Kalagsimassumut nigdlertu-
mut Vs literimut aKilitserneKartugssat.
nautsiat Kalipaiagkat Vs kg. uvanitsoK
atauseK mardlugdlunit. åmalo akuliu-
neKarsinauvdlutik gulerodit mardluk
pingasutdlunit imalunit gulerodit ki-
parigsuarångordlugit avgugkat Kiv-
dlertussaK mikissoK.
neKe tarajulingme kinisimavfianit
KaKineKåsaoK uneKåsavdlunilo imer-
mut nutåmut 1 liter migssiliordlugo
angissusilingmut aKilinigsså tikitdlu-
go, akunerup åipå Kenca migssilior-
dlugo.
értat igame ivssusumik natilingme
imeK aKilitsiviat atordlugo uneKaliså-
put. såkukitsumik kissarnilerdlugit
matuvdlugitdlo uniåkit iligtunginiå-
sangmata. értat akunerit mardluk
migssåne uneKåsåput seKumisilårdlu-
git. aKiligpata aulaterdluarneKåsåput
nåkalagterutikutdlunit tagiartordlugit
nåkalagterneKarsinauvdlutik manigsi-
sitdlugit. tauvalo értat savårKap ne-
Kåta Kajuanik akuneicåsåput; uvanit-
sut såtunik avgugkat, nautsiat gule-
roditdlo akuliuneKåsåput aKilitserdlu-
gitdlo uneKåsavdlutik minutit 15-it
migssåne. gulerodit Kivdlertussarmiut
atusagugkit niussinigssaK sujorKuti-
lårdlugo aitsåt akuliuneKåsåput. pi-
ssariaKarpat értat taratsilårneKarsi-
nåuput; savårKap neKå kissartoK kili-
taussångordlugo kiterneKåsaoK érta-
nutdlo ilagititdlugo savssåuneKåsav-
dlune igfiamik sennepimigdlo ilavdlu-
go. inuit ilaisa értat sérnartulilårdlu-
git mamarinerussarpait, taiméitumik
sujunersutigårput nerrivingme sér-
nartoKartitsilårnigssaK. taimaisivdlu-
tit mamartumik nerissagssarsisautit
8,00 kr. migssåne akilingmik inung-
nut arfinilingnut. nerineK ipilimik
kingulerKiuseråine pitsaunerussumik
kigsautigissagssaKångilaK.
savårKap neKanik suppeliaK
åma nerissagssiarineKarsinauvoK sa-
vårKap neKå Kajulik taimåtaoK tama-
tumunga savårKap sujornatungå, ta-
lia sakiailunit atorneKartugssåuput.
neKe 1 kg KalatineKalisaoK imermut
1V2 literimut alugssautérKat mardluk
taratserdlugo uvanitsulerdlugulo a-
tautsimik. suppe såkukitsumik kissar-
nilerdlugo uneKåsaoK matusimavdlu-
nilo akunerit 2 migss. sivisussusiling-
mik uneKåsavdlune neKe aKilitserdlu-
go. minutine 15-ine kingugdlerne
nautsiat Kalipaiagkat ivssusungordlu-
git avgugkat uneKaKatåusåput. (naut-
sianut taorsiutdlugit KaKorterKassut
3U dl suppemut akuliuneKarsinåuput
akuneK ilivitsoK KalateKataussugssat).
neKe aKiligpat KaKineKåsaoK kilitau-
ssångordlugulo avgoriardlugo suppe-
mut akuliutdlugo savssåuneKåsavdlu-
ne. suppe mamaKUserneKarsinauvoK
taratsilårdlugo Kasilitsulilårdlugulo
åmalo értanik Korsungnik Kivdlertu-
ssaK mikissoK kussanarsauserneKarsi-
nauvdlune. persillenik nautitsissaruvit
persillet aserortersimassut nerissag-
ssanut akuliutdlugit nåkalagterdlugit
kussanaKutauvdluinartarput. uvdlup
Kericasiutit tåuko 7,00 kr. migss. ake-
Karput, sulilo mamarnerussarput ig-
fiaK-KaKortunik kilitanik rundstykke-
nigdlunit mikissunik nangmineK ig-
fiugkangnik igdlulerugkit.
savårKap neKå sujataK
ingerdlarKigtinata savårKap neKå-
nut sujatamut najoricutagssiaK pigat-
dlartigo. savårKap kingornatungå Ki-
merdlualunit sujatagssiagssanringne-
ruvoK, atorneKåsaordlo neKe IV2 kg
imalunit 2 kg. inugpagssuit uvanitsut
ilåt (hvidløg) mamarissarmåssuk su-
jataK hvidløgimik tanitdlugo misilig-
tariaKarpat. sujataK ikineKalersinago
taratsunik Kasilitsuminernigdlo tani-
neKåsaoK, kissarssutip sujatsivigtånut
ikineKåsaoK, pitsauneruvoK ristimut
ikigåine orssoKarnersså Kagdlingor-
dlugo. kissarssut åssigingmik kisså-
ssuseKåsaoK 180 grader migssåine
(sandkagemik kågiliornertut kiagtigi-
titdlugo). sujatsivik (bradepanden) ki-
ssarssume atdlingordlugo ikineKåsaoK
imerpalassortalerdlugulo lh literip
migssåne sujatamut — sordlo suppe-
mik. sujataK nangmineK sujåsaoK aKi-
litserdlune akunerit mardluk pinga-
sutdlunit, soruname ivssussusia aper-
Kutåusavdlune. — amerdlanerit ilua-
rinerussarpåt sujataK sikagtumik Kå-
Kartitdlugo, taimåitumik neKip ivse-
rata kivnera sujatap inernigsså aku-
nerup agfåta migssånik sujorKutdlugo
pértariaKarpoK 225 gradinigdlo kiå-
ssusilerdlugo, kissarssutdlo angmati-
neKalåratdlarsinauvOK ailaK aniatser-
dlugo. taimaisivdlune neKe ivseKarne-
rulersarpoK.
savårKap neKå sujataK savssåune-
KåsaoK neKip ivserata kivneranik sa-
nåmik miseralerdlugo, ilångutdlugit
értat Korsuit, nautsiat, imaKalo solbæ-
Iiar De husket at bestille lamme-
kød for vinteren?
1 denne tid er bestillingslisterne for
lammekød fra fabrikken i Narssan
fremlagt i butikkerne langs kysten.
Det må anbefales Dem at gøre brug
af dette tilbud, for der er mange an-
vendelsesmuligheder for lammekød.
Vi har fundet frem til nogle opskrif-
ter, som vi håber, De kan have glæde
af, og alle opskrifterne er beregnet til
6 personer.
GULE ÆRTER PÅ SPRÆNGT
LAM
Hvad mener De f. eks. om gule ær-
ter på sprængt lam?
Hertil beregnes 1 kg kød, bedst eg-
net er forkødet, d.v.s. bov eller bryst-
kød. Kødet lægges tre dage i en kogt
kold saltlage af 1 liter vand, 200 gram
salt, 25 gram sukker og 1 teske salpe-
ter. (Salpeter bevarer kødets røde far-
ve, men brug kun den angivne mæng-
de, for meget salpeter bevirker, at
kødet bliver hårdt). Under saltningen
må kødet stå tildækket på et køligt
sted.
Desuden skal der bruges V2 kg gule
ærter, som sættes i blød dagen før i
IV2 liter kogt koldt vand. V2 kg skræl-
lede kartofler. 1—2 løg. Og gerne 2—3
gulerødder eller V2 dåse gulerodster-
ninger.
Kødet tages op af saltlagen og ko-
ges i ca. 1 liter fersk vand, til det er
mørt, ca. IV2 time.
Ærterne sættes over at koge i en
tykbundet gryde i udblødningsvandet.
Kog ved svag varme og under låg, så
ærterne ikke brænder på. Ærterne
skal koge i ca. 2 timer, så de let mo-
ses ud. Når de er møre, piskes de
godt igennem, man kan evt. gnide
dem igennem en sigte, så ærterne bli-
ver helt jævne. Derefter blandes ær-
terne med lammekødsuppen; snittede
løg, kartofler og gulerødder kommes
i og koges møre, ca. 15 minutter. —
Bruger De gulerødder fra dåse, kom-
mes de først i lige før serveringen.
Ærterne smages om nødvendigt til
med lidt salt, det varme lammekød
skæres i skiver og serveres til ærter-
ne sammen med rugbrød og sennep.
Mange holder meget af en lille smule
eddike i gule ærter, så vi foreslår, at
De sætter lidt eddike på bordet. På
denne måde får De en dejlig ret for
ca. 8,00 kr. til 6 personer, og hvis mål-
rit imalunit paornat asietdlunit simer-
siat ilaliutdlugit. tåssåuput nagdliu-
torsiutitut nerissagssat, taimaingmat-
dlo ama akiata maligpai: ilaliussag-
ssat ilångutdlugit 18 kr. migss. ake-
Karput.
irlandimiutut Kajussanik miser-
Kianik akuvdlugit nerissagssiat
tåssunga atorneKåsåput taleK ima-
lunit KugtoraK, atusavatdlo neKe
IV2 kg sisamanik teKenculingor-
dlugo avgordlugo. hvidkål sulia-
rineKésaoK ivssujånigdlo avgor-
neKardlune. hvidkålimut nutåmut
taorsiutdlugo KivdlertussaK angi-
sok hvidkål atorneKarsinauvoK, tai-
måisagpat neKe KalatitariaKåsaoK
30 minutit migssåne kålip Kajuanut.
savårKap neKå hvidkålilo Kalerigsår-
dlugit igamut ikineKåsåput; nékalag-
terneKåsåput alugssaut atauseK tarat-
sunik Kasilitsutdlo ilivitsut 4 imalunit
Kasilitsut aserortigkat alugssautip
KerKanut åmalo laurbærblade atau-
seK. 1 deciliter imeK KalagtoK imalu-
nit suppe kuineKåsaoK, iga matune-
Kardlune KalatineKalisaoK såkukitsu-
mik kissarnilerdlugo akunerme ataut-
sime. nerissagssiaK igamititdlugo ig-
fiamik igdlulerdlugo savssåuneKåsaoK.
rullepølse
rullepølse uvdlup-Kencasiutausi-
nauvdlunilo igfiamut Kagdlersutausi-
nauvoK. tamatumunga savårKap
„akuamerna“ atorneKåsaoK. akuami-
neK tåssauvoK savårKap umassuvdlu-
nit avdlap nåvat. åmåtaoK atorneKå-
séput orssut kilitat såtut tatdlimat ne-
Kilo taima agtigissoK, åmåtaoK såtunik
kilitaK, alugssaut atauseK taratsut,
alugssautip kuartianut Kasilitsut,
alugssautip kuartianut salpetere uva-
nitsordlo avgugaK atauseK.
rullepølse iluserigdluartoK sananiar-
tidet sluttes af med et æble, kan man
næsten ikke ønske sig noget bedre.
LAMMEKØDSUPPE
De kan også servere en lamme-
kødsuppe. Hertil bruges ligeledes
forkød, bov eller brystkød. 1 kg kød
sættes over at koge i PI2—2 liter
vand med 2 teske salt og et løg. Sup-
pen skal koge ved svag varme og un-
der låg i ca. 2 timer, til kødet er mørt.
De sidste 15 minutter koges Pi kg
skrællede kartofler skåret i tykke ski-
ver med. (I stedet for kartofler kan
man komme 3h dl risgryn på suppen,
de skal koge med i en time). Når kø-
det er mørt, tages det op og skæres
Spin på grønlandsk;
i skiver, som serveres til suppen. —
Suppen smages til med salt og lidt pe-
ber, og den pyntes med en Vs dåse
grønne ærter. Hvis De hører til dem,
der dyrker persille, pynter det væl-
digt med lidt hakket persille drysset
over hver portion. Denne middagsret
kommer til at koste ca. 7,00 kr., og sd
er den lækker, især hvis De serverer
franskbrødsskiver eller små hjemme-
bagte rundstykker til.
LAMMESTEG
Inden vi går videre, skal vi have
en opskrift på lammesteg. Bagkødet
eller ryggen er bedst til stegning, og
der skal bruges U/2—2 kg kød. Der er
mange, som kan lide smagen af hvid-
løg, så De skulle prøve at gnide lam-
mestegen med hvidløg. Inden steg-
ningen gnides kødet med salt og lidt
peber, det lægges i bradepanden til
ovnen, helst på en rist med den lede-
ste side opad. Ovnen skal være jævnt
varm, ca. 180 grader (omtrent så varm
som når man bager sandkage). Brade-
panden sættes nederst i ovnen, og der
kommes ca. V2 liter væske, gerne
suppe, ved stegen. Stegen steger nu
mør på 2—3 timer, naturligvis afhæn-
gig af, hvor tyk den er. De fleste fo-
retrækker jo, at stegen skal have
sprød skorpe, så derfor må skyen
hældes fra ca. Vs time før stegen er
færdig, og der gives kraftig varne,
ca. 225 grader. Ovnen må stå en lille
smule åben, så dampen kan slippe ud.
På denne måde bliver kødet mest
saftigt.
neK ajornakusorpoK, nikatdlortaiser-
dlunilo ajornångilaK. akuamineK ner-
riviussamut ilineKåsaOK nåvisa ilua-
tungåt atdlingordlugo. tåssunga av-
guatårdlugit iliorarneKåsåput orssut,
neKit akutigssatdlo akuleruterérsima-
ssut såtukutårdlugit, imaisivdlugitdle
akuamernup sinå 1 cm migssiliordlu-
go tikinago. måna akuamineK imune-
KåsaoK rullepølse tamatigut ivssoKati-
gigsitdlugo. tauvalo rullepølse sane-
råtigut isuisigutdlo merssorneKésaoK.
ajornånginerussumik merssorsinauvat
uvane takusinauvat savårKat nenaisa KanoK
atordluarneKarsinautiginerat:
1. Kungasimernga: supaliaralugo kårilerdlu-
gulo akårdlugo tamalåliaralugo. 2. talé: su-
paliaralugit tarajortilårdlugit, aserorterdlu-
git avdlatutdlo akårdlugit. 3. kotelet-iliara-
lugo siatdlugulunit. 4. tartue: siatdlugit,
puatdlo rullepølsiliornerme atorsinauvoK. 5.
KugtoraK: siatdlugo, tarajordlugo pujdrdlu-
gulunit. 6. sakiamernge: aserorterdlugit, i-
gavdlugit kaj or tinar dlugitdlunit. 7. kanåve:
tarajorterdlugit.
Lammesteg serveres med sovs lavet
af skyen, grønne bønner, kartofler, og
evt. syltede solbær eller sortebær og
asier. Det er festmad, og prisen er jo
også derefter: med diverse tilbehør ca.
18 kr.
IRSK STUVNING
Til irsk stuvning kan bruges bov
eller kølle, og De skal bruge Pli kg
kød, som skæres i firkanter. Et hvid-
kålshoved gøres i stand og snittes
temmelig groft. I stedet for frisk
hvidkål kan bruges en stor dåse hvid-
kål, i så fald må kødet koge ca. 30
minutter i noget af væden fra kålen.
Lammekød og hvidkål lægges lagvis
i en gryde; der drysses med 1 spiseske
salt og 4 stk. hel peber eller 1h teske
sort peber samt 1 laurbærblad. 1 deci-
liter kogende vand eller suppe skæn-
kes ved, der lægges låg på gryden,
som sættes over at koge ved ganske
svag varme i 1 time. Retten kan ser-
veres i gryden, og der gives rugbrød
til.
RULLEPØLSE
En rullepølse kan bruges både som
middagsret og som pålæg til smørre-
brød. Og hertil bruges „slaget" på
lammet. Slaget er dyrets bugvæg. —
Desuden skal der bruges 5 tynde ski-
ver spæk og lige så meget kød, også
skåret i tynde skiver, 1 teske salt, lU
teske peber, teske saltpeter og 1
hakket løg.
Det kan være lidt af en kunst at
lave en velformet rullepølse, men med
lidt tålmodighed kan det lade sig gø-
re. Slaget lægges fladt ud på bordet
med den side nedad, der har vendt
ind mod dyret. Herpå fordeles spæk,
kød og krydderierne, der i forvejen
må blandes sammen, i et jævnt lag,
men således at ca. 1 cm af slaget er
frit langs kanterne. Nu rulles slaget
sammen, så rullepølsen bliver lige tyk
over det hele. Rullepølsen skal der-
efter syes sammen langs siden og for
enderne. Det klarer De nemmest ved
at sætte nogle gafler godt fast i kan-
terne af slaget, og så syr De med en
god, stor stoppenål og tykt bomulds-
garn på samme måde, som når De
kaster over sømmene i en kjole. Af
hygiejniske grunde må stoppenål og
bomuldsgarn først skoldes med ko-
gende vand. Til slut skal rullepølsen
snøres med tyndt skoldet sejlgarn, og
ajagssautit mardluk akuamernup él-
nånut ikutdluardlugit. tauva kitdlai-
gut angisoK agdlunaussårKamik silig-
tumik ujalulik atordlugo kjolemik
merssortarnigtut merssusavat. per-
Kingnigssamut tungassut pissutigalu-
git kitdlaigut agdlunaussårardlo imer-
mik kissåndgsumik kuigatdlarsinau-
vatit. naggatågut rullepølse nimertor-
neKåsaoK agdlunaussårKamik amitsu-
mik kissårKigsumik kuissamik ajor-
nångineruvoK KerKanit autdlartikåine.
rullepølse uvdlune ardlalingne ne-
Kitut tarajulågkatut tarajortersimav-
dlune uningatineKåsaoK tauvalo såku-
kitsumik kissåssusilerdlugo aKilitser-
dlugo uneKåsavdlune akunerit 2 mig-
ssåne. kissartitdlugo neriniarugko ma-
(Kiip. 16-me nangisdoK).
Her kan De se, hvorledes De får den bed-
ste udnyttelse af kødet på lammet. 1. Hal-
sen: Suppe, frikassé, i karrysauce, kød i
kål. 2. Boven: Suppe, sprængt fars, sam-
menkogte retter. 3. Karbonadestykket: Ko-
telet, steg. 4. Nyres tykket: Lille steg, slaget
bruges til rullepølse. 5. Kollen: Steg, saltes,
ryges. 6. Brystet: Farseret, kogt, grilleret.
7. Skanken: Saltes.
det gøres nemmest ved at begynde på
midten.
Rullepølsen skal saltes nogle dage
ligesom sprængt kød og koges deref-
ter mør ved svag varme i ca. 2 timer.
Vil De spise den varm, smager den
dejligt sammen med f. eks. stuvet spi-
nat. Og hvis De vil bruge den som
pålæg, må den varme rullepølse efter
kogningen lægges i pres f. eks. mel-
lem to spækkebrædter med en ren-
vasket og skoldet sten på et par kilo
over.
INDMADEN
De må heller ikke glemme indma-
den fra lammet, for der findes de fle-
ste af de uundværlige næringsstoffer:
jern, samt A- og B-vitaminer. Vi skal
blot foreslå f. eks. stegt lever med
sprøde løg, stegte hjerter med æbler
og svesker eller en lækker grofthak-
ket leverpostej.
GULLASCH
Leveren er også velegnet til gul-
lasch. Den kan laves på følgende må-
de: *V4 kg lever skæres i små ternin-
ger, 1 dl mel blandes med 2 teske salt
og 'L teske peber. 2 løg skæres i ski-
ver og brunes i fedtstof, leverternin-
gerne vendes i melet og brunes. 3—4
gulerødder skæres i terninger og svit-
ses lidt i fedtstoffet. Alle ingredien-
serne kommes i en tykbundet gryde,
en evt. rest af mel drysses i og blan-
des godt, inden der skænkes ca. 3/t li-
ter suppe eller vand ved. Låg lægges
på, og gryden koger ved svag varme
i ca. 30 minutter. Gullasch’en kan evt.
smages til med lidt tomatpuré, og den
serveres med kartoffelmos eller løse
ris.
PRISERNE
Men hvad er nu priserne på lamme-
kødet? Vi har fået oplyst, at ufrosset
lammekød koster 3,50 kr. pr. kg. Fros-
set forkød koster 4,60 kr. og frosset
bagkød 6,60 kr. pr. kg. En hel frosset
lammekrop koster 5,50 kr. pr. kg,
lammehjerter 5,00 kr., og lever koster
8,00 kr. pr. kg.
Nu ønsker vi Dem god fornøjelse
i Deres køkken, der kan laves mange
velsmagende og sunde retter af et
lam, dette har blot været nogle få
eksempler.
Nu begynder sæsonen for lammekød,
og der kan laves mange lækre retter
Det kan betale sig at gøre brug af bestillingssedlerne
11