Atuagagdliutit - 24.08.1961, Qupperneq 12

Læserbreve
__ 00 KLIP
Prisdifferentieringen igen
Tanken om prisdifferentieringen har
været genstand for diskussioner og
stor utilfredshed — og med rette. Der
har ligeledes været tale om et forslag
gående ud på større udhandlingspri-
ser på visse af varerne, således at
eventuelle underskud på denne måde
kunne dækkes. Den tanke er tiltalen-
de nok, men kan ikke realiseres alene
af den grund, at næsten alle varerne
i forvejen er meget dyre.
Hvordan kan det så være, at ind-
handlingspriserne kan fastsættes for-
skelligt, selv om priserne på alle bu-
tiksvarerne er ens? Indtil nu har in-
gen kunnet give en fyldestgørende
forklaring for denne nye prispolitik,
udover at nogle må lide for helhedens
skyld. Dette er netop grunden til, at
så mange har reageret negativt på den
nye ordning.
Er det ikke bedst og mere retfær-
digt, hvis udhandlingspriserne bliver
fastsat noget lavere for mindre udste-
ders vedkommende i forhold til pri-
serne i byerne, altså samtidig med
indførelse af den nye prisordning? —
Jeg tror ikke, at KGH kan gå med til
det, og tilbage bliver mange ubesva-
rede spørgsmål.
Når man lever med sine bysbørn,
kan man dagligt ikke undgå at lægge
mærke til, at der altid er stor forskel
på initiativet hos befolkningen. Dette
gælder også for udstedernes vedkom-
mende, hvor alle mennesker har følt
sig ansvarlige for produktionens sta-
bilitet.
I mange år har man talt om de sti-
gende driftsunderskud, der er forbun-
det med landets produktion. Men den-
ne faktor kan ikke skyldes grønlæn-
derne alene. Ganske vist findes der
grønlændere, der ikke har nogen som
helst tanke for landets hovederhverv
— særlig mange unge mennesker, men
der findes sandelig også mange grøn-
lændere, der fuldt ud er sig deres an-
svar bevidst — også på udstederne.
Vi er vidende om, at vareforsynin-
gen og transport af varerne til udste-
derne er forbundet med store udgif-
ter, og at dette er den mest indlysen-
de grund til de lave indhandlingspri-
ser. Jeg har derfor mange gange spe-
kuleret på, hvorvidt man kunne ned-
skære fragtomkostningerne ved at
transportere varerne til større og ud-
bygningsegnede udsteder med skibene
i stedet for at losse hele skibsladnin-
gerne til byerne til senere fordeling
til andre og mindre beboede steder.
Det synes klart, at togtefartøjernes
ustandselige rejser frem og tilbage
med de nuværende løn-ordninger til
sømændene er en stor belastning for
budgettet.
Jeg tror, at det er på sin plads at
foreslå, at tanken bliver taget op til
overvejelse både af landsrådet og
KNAPP’s hovedbestyrelse.
Eli Olsen.
JOH. P. ANDRESEN & CO.
Orgel, Harmoniums-
Fabrik
RINGKØBING
r

LETTE GLADE FØDDER
bruger RADOX fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
)/
RADOX
isigkat OKitsut uuanartut RADOX-ip
tarajuc isigkanut atugagssiat atortarpait!
imeK kissartoK - RADOX nakalataliruk
- isigkatitdlo imcrmut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangersumut maininer-
nutdlo iluåtdlangarame . .. inussac ilua-
rusungnermit tortalartuinauput lciting-
nigssardlo kajungernarsissardlune.
RADOX evkiluitsunik nuånår-
tunigdlo isigakalersitsissarpoK.
FOD-BADESALT
Masser af
Man bør næsten have ondt af med-
lemmerne af Grønlandsudvalget af
1960. tiet er efterhånden ikke småting
dette udvalg skal beskæftige sig med
og tage stilling til i de kommende
møder til efteråret. Foruden det store
spørgsmål om den økonomiske struk-
tur i Grønland, herunder løn-, pris-
og skattespørgsmål, Den kongelige
grønlandske Handels forhold, blandt
andet forholdet til frie erhververe og
private næringsdrivende, spørgsmål
vedrørende Nord- og Østgrønland,
grønlandsministeriets forhold til fag-
ministerierne m. v. og mange andre
ting skal Udvalget også tage stilling
til en række sager, som i den kom-
mende tid behandles på landsrådsmø-
det i Godthåb, hvortil kommer de sa-
ger, som allerede ved sidste lands-
rådsmøde blev henvist til Grønlands-
udvalget. Det er endnu uafklaret,
hvilke ting der fra indeværende
landsrådssamling henvises til Grøn-
landsudvalget, men følgende ting er
fra sidste år henvist til behandling
der: Drøftelse af spørgsmålet om ind-
Biskoppens besøg
Overalt i Grønland hører man, hvor
glad befolkningen var for biskoppens
1 besøg i sommer. Det er jo ikke hver
sommer, man i Grønland får besøg af
en biskop. At besøget har været en
stor oplevelse især for folk fra små
isolerede steder, fremgår af følgende
læserbrev:
Det blæste noget, da biskoppen kom
her til Lichtenau den 2. august, men
der hvilede en særegen stemning af
forventningens glæde. Biskoppen blev
ved ankomsten hilst med geværsalut,
og vi fik besked på, at der var kirke-
gang klokken elleve. Det gamle kirke-
rum var nymalet i anledning af besø-
get, og alt var tilrettelagt for at give
det sjældne besøg den rette højtids-
stemning. Det var en stor oplevelse at
se en biskop i ornat. Det var første
gang, de få beboere her på stedet så
en biskop i fuldt ornat. Men det var
en endnu større oplevelse at høre bi-
skoppen prædike. Vi var meget, me-
get glade for biskoppens ord, som blev
oversat af pastor Jens Chemnitz.
Vi er også taknemmelige over den
venlighed, som biskoppen og hans føl-
ge viste både gamle og unge her på
stedet. Et ansigt med smil, der vækker
tillid. Det er noget, vi heroppe værd-
sætter højt, ikke mindst hos de besø-
gende.
I dagens festligheder deltog tre mo-
torbåde udefra, og vi vil sige tak til
dem, fordi de var med til at gøre da-
gen endnu mere uforglemmelig. Vi
har hørt, at præstegældet her snart
skal nedlægges, og vi er derfor glade
for, at biskoppens besøg kastede sær-
lig glans over stedets historie som et
gammelt præstegæld.
Fanger Isak Lange.
problemer
førelse af radiolicens i Grønland,
spørgsmålet om 10 års reglen for
danskuddannede grønlændere, drøf-
telse af forslag fra foreningen Neriut
om statens (socialministeriets) over-
tagelse af forsorgen for hjemvendte
tuberkulosepatienter med nedsat er-
hvervsevne, drøftelse vedrørende an-
sættelse af en vicebiskop, spørgsmålet
I en kommentar til alkoholrappor-
ten, der blev offentliggjort i AjG’s
sidste nummer, skriver „Kristeligt
Dagblad" i en leder bl. a.: Det er en
overraskende beretning, der i dag of-
fentliggøres i Vestgrønland. Udvalget
for Samfundsforskning i Grønland har
på opfordring af myndighederne un-
dersøgt alkoholforbruget og dets virk-
ninger og når til resultater, som bør
kaldes glædelige, men som samtidig
på afgørende punkter strider mod tid-
ligere undersøgelser bl. a. de af
Grønlands landslæge for få måneder
siden, Preben Smith, offentliggjorte
og chokerende rapporter. Der skøn-
nes ikke at være noget alkoholpro-
blem i Grønland, siger udvalget. Det
fastslår, at der er misbrug, at dette
misbrug rammer enkelte personer, en-
kelte familier og enkelte steder i
Grønland, men at det ikke for det
grønlandske samfund som helhed har
nogen sundhedsmæssig social eller
økonomisk virkning. Når spiritusfor-
bruget i Grønland gennem flere år for
offentligheden, de ansvarlige politike-
re og embedsmændene har stået som
et af Grønlands alvorligste sociale
problemer, skyldes det efter udvalgets
mening ikke faktiske forhold, men
generelle og principielle synspunkter
anvendt over for enkelttilfælde af
spiritusmisbrug. Betænkningen inde-
holder en lang række statistiske op-
lysninger, men forsømmer i nogen
grad at bringe disse i forhold til hin-
anden. Konklusionerne synes også i
nogle tilfælde at fremkomme uden
tydelig forbindelse med undersøgel-
sesresultater. Når det for eksempel et
sted hedder, at spiritus ikke er årsag
til kønssygdomme, men nok har no-
gen forbindelse med voldsforbrydelser
og ulykker, må udtrykket siges at
være vagt sammenholdt med en an-
den af betænkningens oplysninger,
nemlig at af 100 voldssager har de 92
forbindelse med spirituspåvirkning. —
Udvalget gør gældende, fortsætter
bladet, at alkoholforbruget i Grønland
nok er ca. 50 procent over forbruget
i det øvrige Danmark regnet pr. ind-
bygger over 14 år, men at det svarer
til Englands forbrug og ligger under
forbruget i en række sydeuropæiske
lande. Det kan naturligvis ikke bestri-
des, men tilføjes må, at spiritusny-
delse bør bedømmes ikke kun efter
statistisk forbrug, men også efter le-
om AJG’s redaktions fremtidige red-
aktør, forslag om større økonomisk
selvstændighed for kommunerne i
Grønland, drøftelse af erhvervsforhol-
dene i Umanak distrikt og norddi-
strikternes erhvervsforhold i det hele
taget, forslag om oprettelse af revali-
deringsinstitut i Julianehåb og forslag
om at bestillingsmænd, som efter tje-
neste i 30 år er gået over til tjeneste-
mandsgruppen, ikke tvinges til at
blive i tjenesten, indtil de er fyldt
67 år.
vevilkår i øvrigt. Udvalget påpeger
selv, at spiritus sammen med andet
luksusforbrug herunder specielt tobak
betyder meget i en grønlandsk fami-
lies økonomi. Danskerne i Grønland er
naturligvis også med i beretningen. —
Udvalget mener, at deres spiritusfor-
brug ligger over grønlændernes, men
sæsonarbejderne og håndværkerne,
der rejser til Grønland, er dog efter
udvalgets mening uberettiget blevet
miskendt. Grunden hertil skulle være
den samme, som gør sig gældende ved
vurderingen af alkoholsituationen som
helhed. Efter udvalgets skøn — egent-
lige undersøgelser har man ikke kun-
net gennemføre — har kun ca. 10 pro-
cent af de danske arbejdere et ual-
mindeligt stort spiritusforbrug. Det er
en tilfældighed, slutter „Kristeligt
Dagblad", at det netop i går, dagen
før beretningens offentliggørelse,
meddeltes, at GTO har måttet hjem-
sende arbejdere på grund af drikfæl-
dighed. Det er kun godt, at det er sket,
men man har sine tvivl angående det
øvrige Danmarks bestræbelser på at
højne grønlændernes kultur og herun-
der deres spirituskultur, når den slags
folk overhovedet nogen sinde har fået
lov til at sætte deres ben i Grønland,
slutter „Kristeligt Dagblad".
Kritikerne
I forbindelse med kritisering af
børnesanatoriet (ikke børnehjem, det
er nemlig endnu ikke omdannet til
børnehjem, officielt) i Grønlandspo-
sten nr. 14 af 29. juni 1961, side 11,
tillader jeg mig at citere nogle føl-
gende udtalelser i Kristeligt Dagblad:
„Der findes mange mennesker, der
føler sig aldrig tilfredse. De ser på
alt og alle med et kritisk syn og går
til alt med en negativ indstilling. De
kan finde fejl overalt. Og så går de
i gang med at rive ned, hvor de kan
finde lejlighed til det. Alt det, de an-
dre har lavet, er noget elendigt noget,
som det ikke er værd at støtte. Hver
gang, der drøftes en plan, finder de
det negative frem ved den. Og de har
en mærkelig evne til altid at finde
frem til de andres fejl, og de skåner
ingen.
Det er ingen sag at rive ned. Det
hører der hverken dygtighed eller flid
til. Det er let at finde fejl, hvis man
er ude efter det, for der er fejl hos
alt og alle. Men hvor gør de meget
fortræd, disse mennesker, hvor de
har deres gang. De kritiserer, de
snakker sort, de gør livet surt for
dem, der har arbejdstøjet på og søger
at bygge op efter evne. Det kunne
ikke falde disse kritikere ind selv at
trække i arbejdstøjet, men de holder
af at stå ved siden af og kritisere de
andres arbejde".
Jeg er meget ked af den kritisering
af en mand, som ingen kendskab har
til forholdene, foruden ti minutters
besøg på sanatoriet. Arbejdet på sa-
natoriet har brug for enhver støtte,
men ikke en tom kritisering.
K. Poulsen, Jakobshavn.
ALPHA-DIESEL A-S
Frederikshavn — Telefon (084)2 10 00
Kritik af alkoholrapporten
ElædDBm
over
kiksit aKitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK g
duuk.it klinglkulnlk pllersuissoi
Leverandør til det ikgl. dan&ke hof
BRYDESEN
Jernstærk sort og
brun box herre-
sko m. skindfoer
og Arniy såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 39-
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
12