Atuagagdliutit - 24.08.1961, Qupperneq 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åruigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tit. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tit. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianeh db: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin IlingivåkéK. Nars suk:
Kæmner Resting-Jeppesen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Pastor Jokum Knudsen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwærter. Godhavn: Mester Emil Lin-
denhann. K'utdligssat: Egede Boassen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedes-
minde: Knud Abeisen, købmand Anders Hove, kæmnerassistent Hovmand. Jakobs-
havn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæm-
ner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J.
Wiirtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skole-
distriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik:
Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E.
Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øje pisiarineKarnerane: 60 øre
Ntlngme sinerissap kujatdliup naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Det ligger lidt tungt
niorKtitigssanik aiutsuineK
E. E. aningaussatigut ajornartorsiu-
teKarnermik navsuiauteKarsimavdlu-
ne handelip direktøria Hans C. Chri-
stiansen, landsrådimit Kimagusimat-
siariartoK akitsuinigssamik ilimasåru-
tai malungniuterérput. pisiagssat akit-
sortut ilait mauna taitsiåsavavut: tit
33,3 pct-imik, ivsingigagssat 16,6 pct-
imik, sérnartOK 50 pct-imik, salatolia
23 pct-imik, margarina 16,8 pct-imik,
KaKorsaut mångertOK 20 pct-imik il.
il inussutigssat, marramerngit savi-
merngitdlo tamardluinangajangmik
alcitsuivfigineKarput, månåkut akit-
sorneKaratdlartut agdlagtorneitarne-
rat nåpertordlugo 4 pct-mit 77 pct.
anguvdlugo akitsuissonardlune, naut-
sorssutigissariaKarunarpordlo nioncu-
tigssat tamarmik avguaicatigigsitdlugo
15 pct. anguvdlugo akitsuivfigineKar-
tut, imigagssat, tupat, avdlat akitsu-
tenartut, kisalo imuit vitaminit av-
dlatdlo niorKUtigssat Kavsikagtånguit
kisimik pinatik. akitsorneKartut ag-
dlagartåt misigssuatårdlugo påsinar-
Pok niorKUtigssat atorneKarnerussar-
tut angnertOKissumik akitsorneKarsi-
massut. unaivit 7,5 pct-inarmik akit-
sorneKarput Kiutitdlo 11 pct-mik, na-
luneKångilardlo unaivit pisiarineKar-
nerpånut ilåungitsut.
akitsuinerit erKartorneKarmata ilå-
ngutdlugo taineKåsaoK erninardluinaK
taimailiornigssamut direktør Hans C.
Christiansen pissutigssaKardluarsi-
massoK, tamatumungame pissutausi-
mangmata pissutsit handelip imånar-
ssuaK suniuteKarfigingisai. taimåika-
luartordle torKigsiatdlangnarpoK di-
rektørip landsrådime onautigingmago
handelip niuvertarfeKarfine tamane
misigssuisitsineKalersimassoK imåisi-
naungméme niuvertarfeKarfit ilåine
nalerKUtingitsunik akitsorsautausso-
KartoK misigssuinikut påsineKarumår-
tunik. taimåikaluartordle tupigusuti-
gingitsugagsséungilaK akitsuineK
landsrådime angnertumik navsuiaute-
KarfigineKarsimångitsoK.
tamåna angnertunerujugssuarmik
OKatdlisigssausimagaluarpoK paugssa-
nit pujukitsuningarnit, umiarssualivit
arnåinit politinitdlo, landsrådime
sangmineKardluaKissunit.
akitsuinerup kalåtdlit inoKatigit ta-
maisa entorpai, ilimanarsinausimaga-
luarpordlo piumassarineKåsassoK ka-
låtdlit tunissaisa akitsorneKarnigssåt.
åmåtaordle ' aperKutigerusungnara-
luarpoK akitsuinerit KanoK kingune-
Karumårnersut kalåtdlinut tjeneste-
mandinut danskisut akigssarsiaKångi-
kaluardlutik, aningaussarsiait Dan-
markime akit najorccutaralugit tapiv-
figineKartartunut. danskit tjeneste-
mandit ama tamatumane erKorneKar-
put kalåtdlinitdle tjenestemandinit 25
pct-imik angnerussumik akigssaute-
Karamik soruname taimatut angner-
tugingitsumik. akitsuinerup kingune-
rissugssauvå Kalåtdlit-nunåne akit
akigssarsianut nalendutdlugit naut-
sorssorneKarnerata Kagfangnigssåt,
tamatumunåkut tapivfigineKåsavdlu-
tik sulissartut kåtuvfiata isumaKati-
gissutå nåpertordlugo akigssarsianar-
tut, piniartutdle aulisartutdlo taimatut
kalåtdlit danskitdlo tjenestemandit
tapivfigineKartugssåungitdlat.
tamåna piårnerpåmik avdlångorti-
neKartariaKarpoK. Kalåtdlit-nunåne
åma nigalik ajortoK Kångeriarfigssa-
KångitsoK pilersimavoK, akit Kagfag-
tarnerata kingunerisså, akit Kagfag-
tutdlo akigssarsiat malingnaussara-
luardlutik tamånale pitséngoriåumik
kinguneKåsanane. taimåisagpatdle ki-
kut tamarmik ilårKutariaKarput, tje-
nestemandit ilaKutaitdlo avdlanut na-
lerKiutdlugit kingussaunialeKingmata,
måssa téuko Kalåtdlit-nunåne ine-
riartornerme sujunigssamilo pingåru-
teKardluaraluardlutik.
aningaussanutdle tungassuinait er-
Karsautigingikaluardlugit åma nake-
riatdlangnartoKarpoK. månåkut sar-
Kumersimåput inoKatigingnut tunga-
ssunik misigssuinerme nalunaeruter-
pagssuit, tåukunanilo ersseraigsarne-
KarpoK kalåtdline inoKatigingne e-
Kungåssutaussut, umiarssualivit ar-
narpagssue, imigagssamik atuineK
Danmarkimingarnit mardloriéumik
angnerussoK mérarpagssuitdlo atåta-
Kångitsut angerdlarsimavfeKångitsut-
dlo pissuteKartut inoKatigingnut tu-
ngassut nåkanganerånik, nalunaeruti-
nilo taineKardlune ajornartorsiutit ta-
méko migdliartorumårtut inoKati-
gingnut tungassut pitsångorsaivfigine-
Kartitdlugit. månåkutdle akerdlianik
pissoKartugssångorpoK tåssa ajornar-
torsiutit erKartorneKartut agdliartor-
tugssauvdlutik inuniarnermut tunga-
ssut imåinåunginerujartusavdlutik a-
ningaussamérneK pissutigalugo.
taimaingmat erKarsautigssivdlunilo
nanertiatdlangnaKaoK Kalåtdlit-nu-
nåne akitsuineKarmat inuniarnerme
aningaussartutit Danmarkimingarnit
angnerulingåtsiaKalutik, taimalo akit-
suineK Kanordlunit pissariaKartigisi-
masagaluarune nalerKutingitdluinar-
poK Kalåtdlit-nunåne inoKatigingne
atugkat pitsångorsaivfiginiardlugit
norKåissutigissaussunut.
åmåtaordle apencutauvoK akitsui-
nerme KinigagssaKarsimagaluånginer-
sok, nalautsortumik akitsuineKarsi-
manersoK, niorKUtigssat encaeriatåg-
kat akitsorneKardlutik, åmale naut-
sorssorneKarsimanersoK akitsuineK
atorneKartugssanik 4 miil. kr-nik pig-
ssarsissutausånginersoK. Kinigagssa-
Karnigssamut tungatitdlugo landsråde
aperisimåsagaluarpoK, sule emarsau-
tigineKarnersoK handelip, itsaK Dan-
markime tamalånik niorKuteKarfigtut,
ingerdlåneKéinarnigsså, tamåkerdlu-
git tunineKarsinåungitsunik erniati-
gutdlo akitsorsautaoKissunik niorKu-
tigssanik uningassorpagssuaKardlune.
aperKutigineKarsinauvoK sumut ilua-
KUtåusanersoK handelip niorKutiging-
magit Kivdlertussat napisuitsut nau-
nere sauniluitdlo. KularnångilaK ilua-
KutåusagaluartoK misigssuivfigissu-
gåine handelip niorKutigssautaisa å-
ssigigsarneKarneratigut soKUtauvat-
dlångitsut pinagit, KanoK ilevKåga-
KartOKartigisinåusanersoK. erniatigut
pigssarsiarineKarsinaussut kisisalunit
erKarsautigisagéine ilevKårutigssat
angnertårujugssusåput, sårdlo handele
Danmarkime brugsforeningit niorKU-
tigssautigissartagait éssigingitsut 1200
sivnerdlugit niorKutigssauteKåsava?
niorKUtigssat ingmikukajåK inerussut
privatimik niuvertunut amerdlisar-
niarneKartunut isumagissagssångorti-
neKarsinåuput. pilersuinermik hande-
lip ingerdlatsinerane sujunertarine-
KarsimångisåinarpoK Kalåtdlit-nunå-
ne nerissagssanik mamartungersut
sagdliuneKarnigssåt, ilångutdlugo tai-
neKåsaoK handelip måna sulissutigi-
lersimagå niorKutigssautime åssigig-
sarneKarnigssåt soKutauvatdlångitsut
pivatdlårnagit, taimåikaluartordle
iluaKUtausimåsagaluarpoK landsrådi-
me aperKutigineKarsimassugpat erni-
naK tamatumunåkut avdlångortitsini-
kut KanoK ilevKagåKartoKartigisi-
nausimagaluartOK. KularissariaKångi-
laK tamatumunåkut sujunigssame
ilevKågagssat angnertorujugssusassut.
mfinékorpiardle pissutsit encarsauti-
galugit KanoK iliuseKartoKarsinauner-
dlune?
direktør Hans C. Christiansen lands-
rådime tamatuminga aperineKarsimå-
ngilaK, taimåitumigdlo akissuteKar-
nigssamut pissugssauvfeKarsimanane.
E. E. Landsrådet er i år noget for-
sinket i forhold til sidste år ved sam-
me tid. Man er ikke nået så langt i
behandlingen af de enkelte sager som
man normalt skulle på de 14 dage, der
snart er gået, siden landsrådsmødet
åbnedes. Det hænger sammen med
flere forsinkende faktorer. Dels kom
nogle landsrådsmedlemmer på grund
af dårligt vejr for sent til åbningsmø-
det, dels fremførte direktør Hans C.
Christiansen så mange alvorlige og
vigtige problemer, at debatten trak
længere ud end ventet, man fik mini-
sterbesøg og en vigtig forhandling
med ministeren, og endelig har man
måttet arbejde med dagsordensforslag
og forespørgsler, som beløb sig til
omkring 200 punkter. Dertil kommer,
at landsrådsmedlemmerne i år har om
muligt endnu mere skriftligt materia-
le, de skal gennemgå, end tidligere.
Der er masser af rapporter og be-
tænkninger, og der er vigtige lovfor-
slag, som skal gennemgås. Alene den
komplicerede og teknisk set meget
indviklede ulykkesforsikringslov kan
godt stemme en mand til alvor, og
forslaget om indførelse af den danske
lærlingelov i Grønland har rejst en
række problemer, som man i lærlin-
geudvalget døjer slemt med. I forbin-
delse med denne lov rejser sig spørgs-
målet, om den er hensigtsmæssig for
det grønlandske
samfund i den
form, den har i
øjeblikket, for
selv om den på en
række punkter er
tilpasset de grøn-
landske forhold,
bygger den fort-
sat på den tradi-
tionelle danske
håndværkerop-
fattelse. Man har
i det sidste par år
fra sagkyndig side
i Danmark kraf-
tigt angrebet den
danske lærlinge-
lov for ikke at
tage skyldigt hen-
syn til den udvik-
ling, dansk håndværk og industri er
inde i, og det skønt loven er ret ny,
fra 1956. Vi ved i dag, at man i dansk
håndværk og industri er inde i en
omstillingsproces, og arbejdsmarke-
dets eksperter har regnet ud, at om
blot ti år vil 50 procent af det, der
fremstiles i Danmark, blive fremstil-
let efter metoder, som man overhove-
det ikke har noget kendskab til i dag.
Så stor en omstilling vil udviklingen
kræve. Når man kan forudsige det,
er det, fordi man har det amerikanske
samfund som sammenligningsgrund-
lag. Den udvikling, vi står overfor,
har man tildels allerede gennemgået
i USA. Spørgsmålet er så, om lærlin-
geloven tager skyldigt hensyn til ud-
viklingen, om den ikke bygger for
E. E. Direktør Hans C. Christiansen
var dårligt nok kommet ud af lands-
rådssalen forleden, før de første kon-
sekvenser af hans alvorlige økonomi-
ske betragtninger blev mærkbare. —
Den husmoder, der kommer i butik-
ken, vil opdage — vi nævner i flæng:
The 33,3 pct. dyrere, havregryn 16,6
pct., eddike 50 pct., salatolie 23 pct.,
margarine 16,8 pct., håndsæbe 20 pct.
o. s.v. Vi kunne nævne næsten alle va-
rer indenfor levnedsmiddelgruppen og
isenkramvarer. Prisforhøjelserne va-
rierer fra 4 pct. op til 77,7 pct. på den
foreløbige liste, vi er i besiddelse af.
Hvor meget det vil give i gennemsnit
er vanskeligt at sige, men generelt
kan man nok regne med en stigning
på omkring 15 pct. på alle varer, mi-
nus spiritus, tobak og andre afgifts-
varer, tørmælk, vitaminpiller og nogle
få andre varegrupper. Tilmed får man
ved gennemgang af listen en fornem-
melse af, at de varer, der sælges flest
af, rammes uforholdsmæssigt hårdt.
Når der kun er en stigning på 7,4 pct.
på fløjtekedler og kun 11 pct. på neg-
lesakse, så siger det ikke så meget om
den generelle tendens i prisforhøjel-
serne eller noget om, hvor hårdt det
rammer familiens økonomi. Fløjteked-
ler spiser man som bekendt ikke så
mange af om året.
Når dette er sagt, må det tilføjes,
at direktør Hans C. Christiansen har
været i sin gode ret til at gennemføre
forhøjelserne øjeblikkeligt. De var
dikteret af forhold, som KGH ikke
har nogen afgørende indflydelse på.
Og når direktøren i sin tale i lands-
rådet samtidig fortalte, at man havde
iværksat en undersøgelse af samtlige
KGH-steders økonomi, så følte man
sig lidt 'beroliget. Der kunne jo være
unødvendige fordyrende momenter
hist og her, men dem finder man vel
meget på laugstraditioner, og for
Grønlands vedkommende rejser sig
spørgsmålet, om det vil være forsvar-
ligt at indføre en lærlingeordning, der
bygger på forhold, som allerede i dag
må anses for at være forældede i
Danmark, og som måske ikke tager
skyldigt hensyn til den forestående
grønlandske samfundsudvikling. Det
er drøje problemer, landsrådsmedlem-
merne her skal tage stilling til, og det
er så alvorlige ting, at man ikke kan
gøre dem til hastesager.
Det mest iøjnefaldende forsinkende
led i arbejdsgangen i landsrådet er
dog hverken de mange lovforslag eller
de lange debatter om krudt og fyr-
værkeri, eller hvad man nu ellers fin-
der på at diskutere, men det nuvæ-
rende tolkesystem. Landsrådsfor-
handlingerne kommer i mange år
fremover til at foregå på to sprog, og
mand og mand imellem er man i år
begyndt at diskutere, om tiden ikke
er inde til gennemførelse af den så-
kaldte simultantolkning, således som
man gør det ved mange internationale
kongresser og i De forenede Nationer.
Det foregår på den måde, at tolken
sidder i en glasboks og oversætter en
tale samtidig med, at den holdes. —
Teknisk kan systemet forholdsvis let
indføres i landsrådet, men spørgsmålet
er, om tolkene vil kunne klare opga-
ven. Landsrådets daglige tolk, Jens
Poulsen, der nu har bestået den me-
get vanskelige translatøreksamen i
Danmark, har erklæret, at han vil
være i stand til det, men systemet
kræver mindst to tolke ad gangen, og
spørgsmålet er så, om man kan finde
en tolk til, der også kan trænes op til
dette system. Hvis tanken realiseres,
vil det betyde, at taletiden i landsrå-
det skæres ned til det halve af, hvad
den er i dag. Det er altså en forenk-
ling af landsrådets arbejdsgang, som
det nok er værd ikke alene at over-
veje, men også at søge realiseret.
nu frem til gennem undersøgelsen. —
Alligevel undrer man sig over, at der
ikke blev fremsat ret mange kom-
mentarer i landsrådet til prisstig-
ningerne.
Der havde nemlig været meget at
snakke om, meget mere end der er at
sige om røgsvagt krudt, havnepiger og
politibetjente, hvilken mine de så end
bærer til skue.
Prisforhøjelserne rammer jo hele
det grønlandske samfund, og det mest
nærliggende svar på det, der skulle
ske, måtte være et krav om forhøjel-
se af indhandlingspriserne i Grønland.
Endvidere kunne der være anledning
til at spørge, hvorledes man egentlig
vil kompensere prisforhøjelserne
overfor de i forvejen ikke særligt vel-
stillede ikke-udsendte tjenestemænd,
hvis lønninger reguleres efter det dan-
ske pristal. Det er også tilfældet med
de udsendte tjenestemænd, men da de
får 25 pct. mere i løn end deres grøn-
landske kolleger, rammes de knap så
hårdt. En konsekvens af prisforhøjel-
serne bliver naturligvis, at det sær-
lige grønlandske pristal stiger, hvilket
igen udløser portioner til lønmodtage-
re under GAS-overenskomsten. De får
altså, hvad de nu engang kan tilkom-
me af lønninger og brød, men det gør
fangere og fiskere og udsendte og
ikke-udsendte tjenestemænd ikke.
Dette forhold bør laves om hurtigst
muligt. Den onde cirkel er sat i gang
i Grønland, og det må være således,
at alle er med i cirklen. Ellers får vi
et proletariat bl. a. af tjenestemands-
familier, skønt det er fra dem en ikke
uvæsentlig del af fremtidens velud-
viklede Grønland skal udgå.
Man forstemmes også af en anden
grund end den rent økonomiske. I
øjeblikket vrimler det som bekendt
med humanistiske rapporter, og de
fastslår alle, at de skævheder, der fin-
des i det grønlandske samfund, hav-
nepiger i stort tal, alkoholforbrug
dobbelt så stort som i Danmark, børn
i massevis uden fædre og hjem o.s.v.,
er affødt af det socialt set lave stade,
det grønlandske samfund stadig be-
finder sig på, og rapporterne tilføjer,
at vanskelighederne vil mindskes i
takt med samfundets udvikling til et
højere socialt niveau. Følgelig må det
omvendte også være tilfældet: Skæv-
hederne må blive større i samme takt,
som de sociale forhold forringes.
Det er en yderst alvorlig, forstem-
mende og tankevækkende begivenhed
denne generelle prisforhøjelse, der
sandsynligvis bringer leveomkostnin-
gerne i Grønland over dansk niveau,
og hvor nødvendig den end er, stem-
mer den lidet overens med de bestræ-
belser, der gøres for at skabe et i alle
henseender sundt samfund i Grøn-
land.
Spørgsmålet er i øvrigt, om der
fandtes et alternativ til prisforhøjel-
sen, om de priser, der nu er sat på
varerne, er valgt i flæng eller efter
en bestemt plan, og om forhøjelsen
ikke vil give mere end de fire millio-
ner, man skal bruge. Med hensyn til
alternativet kunne landsrådet med
berettigelse spørge, om det fortsat er
meningen, KGH skal drives som en
blandet dansk landhandel blev det i
gamle dage med kæmpemæssige og
rentefordyrende varelagre, der aldrig
omsættes 100 pct. Man kunne spørge,
om det har nogen som helst relevans,
at KGH fører kinesiske bambusskud
og sumpskildpadder i sine butikker.
Det var nok værd at undersøge, hvor
meget en standardisering af KGH’s
varelager ville betyde i besparelser.
Alene rentegevinsten må jo være en-
orm, og hvorfor skal KGH føre et la-
ger betydeligt mere omfattende end
de ca. 1200 vareenheder, man i Dan-
mark må nøjes med at vælge imel-
lem, når man er medlem af en brugs-
forening? Specialiteterne kan KGH jo
overlade til de private handlende,
man nu så gerne ser overalt i Grøn-
land. Det kan ikke og har aldrig væ-
ret KGH’s opgave at føre forsynings-
politik for gourmet’er i Grønland. —
Forsyningspligten er i den forbindelse
ingen forklaring. Det bør retfærdigvis
tilføjes, at KGH er i gang med en om-
lægning af sin forsyningspolitik med
henblik på en standardisering, men
det havde været gavnligt i landsrådet
at få oplyst, hvor meget der straks
kunne spares gennem en hurtigere
omlægning. På længere sigt er der
ingen tvivl om, at der ville blive tale
om enorme summer, men hvad kunne
der reddes i den øjeblikkelige situa-
tion? Så meget, at denne ændrede po-
litik var en alternativ løsning på pro-
blemerne?
Direktør Hans C. Christiansen blev
ikke spurgt i landsrådet — han har
derfor ingen pligt til at svare.
------------------—-------------
En trøst midt i
smuldbunkerne
Ved Danmarks tekniske Høj-
skole er der udført forsøg med
såvel grønlandske som uden-
landske husholdningskul hjem-
taget fra Grønland for bedøm-
melse af fyringsegenskaberne.
Forsøgene gav det resultat, at
de grønlandske kul, der blev
gjort våde svarende til grøn-
landske forhold, har en nytte-
værdi på 93,5 pct i forhold til
de udenlandske eller sagt på an-
den vis, at man gennemsnitligt
kan regne med at få lige megen
varme af 1.000 kg grønlandske
som af 935 kg udenlandske kul
af den til Grønland sædvanlig-
vis importerede kvalitet.
tuberkulose akiomiardlugo suliniartut tapersersukit
-fr ft ft RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Den onde cirkel i Grønland
13