Atuagagdliutit - 24.08.1961, Side 28

Grønlandske frivillige bliver
nu ligestillede i Grønnedal
Teoretisk er der intet i vejen for, at en grønlænder kan
avancere helt til admiral
Grønlandske frivillige, der melder
sig til tjeneste under Grønlands Kom-
mando, vil for fremtiden blive fuldt
ligestillet med danske værnepligtige.
Hidtil har det været således, at Grøn-
lands Kommando antog 4 unge grøn-
lændere pr. år i 6 måneder, men den-
ne ordning vil nu blive ændret, såle-
des at man ansætter ca. 15 om året og
øger tjenestetiden til 12 måneder.
Den hidtidige ordning har virket si-
den april 1954 og har fungeret ud-
mærket. Det har dog vist sig, at den
samlede tjenestetid er for kort til at
give den enkelte grønlænder en rime-
lig uddannelse, og desuden har det
været tvivlsomt, om de opnåede fær-
digheder og kundskaber senere har
kunnet anvendes ved mobilisering. —
Derfor har forsvarsministeriet efter
indstilling fra Grønlands Kommando
besluttet at indføre en nyordning, så-
dan at unge grønlændere får samme
tjenestetid som de udsendte værne-
pligtige, medens man dog fortsat bi-
beholder frivillighedsprincippet i
Grønland.
De unge grønlændere vil efter at
være mødt om efteråret få en indle-
dende grunduddannelse på ca. 2 må-
neder og vil derefter blive anvendt
på lige fod med deres værnepligtige
kammerater fra det øvrige Danmark.
Der vil så vidt muligt blive taget hen-
syn til den enkeltes særlige ønsker og
anlæg ved fordelingen til en række
uddannelsesspecialer: Matros: Sejlads
ved Grønlands Kommandos kuttere og
fartøjer. Signaltjeneste: Tjeneste ved
flåderadio Grønnedal og i Grønlands
Kommandos kuttere som telegrafister
og signalgaster. Artilleri: Tjeneste på
arsenal i Grønnedal som våbenmeka-
nikere og ved vagt- og honnørkom-
pagni. Maskintjeneste: Tjeneste som
maskinarbejder, motormekaniker,
chauffør, motorpasser, brandmand
m. v. Skibstømrer: Tjeneste i tømrer-
værksted på Grønnedal. Proviant:
Tjeneste i kabys, bageri eller butik i
Grønnedal. Intendantur: Tjeneste på
kontor ved maskinskrivning eller
regnskabsføring. Og Sanitet: Tjeneste
som sygepasser på infirmeriet i Grøn-
nedal.
Under tjenesten vil den pågældende
nyde de goder, der er fastsat for vær-
nepligtige både med hensyn til løn,
uniform og forplejning m. v.
Efter afslutningen af denne tjeneste
vil der være mulighed for de pågæl-
dende for at tegne kontrakt med for-
svaret som konstabel på samme vil-
kår som enhver anden dansk stats-
borger, d.v.s. enten korttids tjeneste
— altså fortsat tjeneste i Grønland —
eller langtids tjeneste med heraf føl-
gende gennemgang af søværnets kon-
stabelskole og mulighed for videre
avancement.
DEN HÅRDE KERNE
Gennemførelsen af den nye for-
svarsordning har medført en stigen-
de mekanisering og anskaffelse af
kostbart og kompliceret materiel in-
den for forsvaret, og denne udpræ-
gede tekniske karakter har nødven-
diggjort antagelse af et større antal
frivillige, der vil gennemføre en ud-
dannelse, som det normalt ikke er
muligt at give de almindelige værne-
pligtige.
Konstabler og overkonstabler udgør
sammen med korporaler, sergenter og
oversergenter til frivillig tjeneste den
faste kerne i forsvarets enheder. De
anvendes som stammandskab i over-
ensstemmelse med deres specialud-
dannelse, og hvor det tilstrækkelige
antal befalingsmænd er til stede, an-
bringes de på poster, der normalt be-
klædes af korporaler og sergenter. —
Konstablerne får en grundig militær
uddannelse, og gennem den daglige
tjeneste og øvelser opnår de rutine og
sikkerhed i deres tjeneste.
Under tjenesten vil konstablen
kunne opspare betydelige beløb i bo-
nus, som udbetales kontant ved tje-
nestens afslutning, og som vil være
et godt økonomisk grundlag, når han
vender tilbage til det civile liv.
MAN KAN BLIVE OFFICER
Efter 1 til 2 års tjeneste avancerer
konstablen normalt til overkonstabel.
Hvis han er egnet, kan han avancere
til korporal eller sergent og senere til
oversergent. Konstabler kan forrette
tjeneste i 2 år, overkonstabler i højst
9 år, korporaler, sergenter og over-
sergenter indtil udgangen af det år,
hvori de fylder 32 år. Egnede frivil-
lige kan efter ansøgning optages på
forsvarets skoler med henblik på ud-
dannelse til fast befalingsmand.
Kaffemik
—
Udstedet Ikerasak i Umanak-fjor-
den fik sit indbyggerantal forøget med
to i juni i år, da stud. mag. Bent Jen-
sen fra København og hans kone, Ka-
ren, kom tøffende ind gennem fjorden
i en lille rødmalet motorbåd.
Bent Jensen er eskimologi-stude-
rende og har været i Ikerasak to gan-
ge før. I år har han for første gang
sin kone med. Hun er 25 år, datter af
læge Preben Schlanbusch i Søborg og
uddannet som fysioterapeut. I Ikera-
sak har det unge par købt en jord-
hytte, der er 3 gange 7 meter, og her
skal de bo sommeren igennem. Be-
folkningen på stedet har taget pænt
imod den unge danske kvinde, som nu
skal prøve at være husmor i jord-
hytte.
— Jeg har overvintret heroppe en
gang, fortæller Bent Jensen „Politi-
DET GIVER EN FORMUE
Foruden de faste dagpenge får en
konstabel udbetalt en bonus, der ef-
ter 3 års tjeneste andrager ikke ube-
tydelige beløb. Der findes en række
forskellige kontraktformer, men det
kan nævnes, at man f. eks. ved en
længere kontrakt, der indebærer i alt
10 års tjeenste, vil have opsparet
36.024 kroner plus renter og ved en
5 års kontrakt 12.432 kroner. I øvrigt
kan man henvende sig til Grønlands
Kommando for nærmere oplysninger
eller til Forsvarets Oplysningskontor,
Store Kongensgade 45, København K.
De, der har været frivillige under
Grønlands Kommando, vil ikke sene-
re under ophold i Danmark risikere
at blive indkaldt til tvungen værne-
pligtstjeneste. Samtidig med ordnin-
gens gennemførelse vil de frivillige
grønlænderes retsstilling blive ændret,
sådan at de ligesom andet personel
inden for forsvaret underkastes den
militære straffelovs og retsplejelovs
bestemmelser i stedet for som hidtil
de bestemmelser, der gælder i hjem-
meværnsloven. Den hidtidige særstil-
ling, de grønlandske frivillige har
indtaget i Grønnedal, har i visse til-
fælde givet anledning til en ikke sær-
lig ønskværdig forskelsbehandling
over for de værnepligtige udsendte.
i Ikerasak
_______________________
ken“s udsendte medarbejder, Victor
Andersen. Jeg kom til Ikerasak med
nogle få kroner på lommen og måtte
straks i gang med at skaffe føden.
Bent Jensen viste sig som en habil
sælfanger. Han fik 21 sæler i net den-
ne vinter: — Man går ud på isen, til
man nærmer sig et isfjeld, fortæller
han. Ved isfjeldet er der gerne brud
i isoverfladen, fordi isen skurer imod
fjeldet. Her søger sælerne hen for at
få luft. I en vis afstand fra fjeldet
hugger man tre huller i isen og der-
igennem syr man et sælgarn. Dagen
efter går man ud og røgter garnet.
Det er et stort arbejde at slå hul i
isen, og det kan være svært at se, om
der er fangst. Derfor bruger man et
lommespejl, som man holder ned un-
der isoverfladen. Er der fangst, gør
man hullet i isen større og bjærger
sælen.
Bent Jensens første sæl blev fejret
med kaffemik, som dog var lidt mis-
lykket i starten. Han havde brygget
ren kaffe til hele udstedet, men stem-
ningen var trykket, indtil en af gæ-
sterne lige ud sagde: — Din kaffe er
ikke god! Det viste sig, at man sav-
nede tilsætningen, og der kom to pak-
ker tilsætning i.
Når Bent Jensen er hjemme i Kø-
benhavn, følger han som eneste eski-
mologi-studerende professor Erik
Holtveds forelæsninger på Frue Plads.
Forelæsningerne skal være offentlige.
Derfor må professor og student, skønt
de bor dør om dør i Søborg, hver dag
begge to cykle ind til byen og hjem
igen.
tag
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisfnaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra
— tåssa avånga pissat
a/s GALLE & JESSEN
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelenes bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminui igdler-
sorniarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK onaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
i—
Demosthenesip angalanera tupingnartoK
agdl. Loke
_____________________________________________________________________________-J
(nangitaK)
— KularutigssåungilaK „ Avangnå"-
nik OKarame Grundtvigip Kalåtdlit-
nunåt isumagigå, „Loke“-lo avdlau-
naviångilaK uvangåusaoK, „Thor“i-
migdlo pissai tåssåusåput Meteoremik
atuartartut tåuko kamagtut.
tåssa ima påsissariaicåsaoK: Kalåt-
d lit-nunåt kivf åungissuseitarf iusaoK
uvavnut, piumassavnik agdlagsinåu-
savdlunga, atuartivtinutdlo atarici-
nartunut, agdlagkåka nåmagtumik
agssuarissarsinåusavdlugit.
so, tåssa taimasaoK!
encarsautivtigutdlo Grundtvigito-
KaK Kutsaviginiartigo klinge Sålumu-
tut silatussusenangårdlune imågdlåt
påsitingmatigut-åsit.
tauvalo imaKa kivfåungissuseKar-
nera tamåna ingerdlaterKinarsinaugi-
ga.
— MåliåraK inuvigsiordlugo nuå-
nersumik nagdliutorsioréramik Ezeki-
åkormiut tamarmik Inåput. Kutdler-
ssuaK KavsuneKarpoK Kamingajagdlu-
go, taimalo unuaK nåvdlugo tungu-
jortumik Kaumanilingmik ikumaru-
ssårpoK. Kåumatip Kaumarnga igalå-
tigut ilungmut naussut pilutaisa akor-
nisigut tavdligsimavoK narKup sagdli-
ligaine KingorneKardlune. Kåumativ-
dlo tavdligsimassåne tåssanipoK De-
mosthenes isigkane alugtorussårdlugit
teriangniat ilorrisimårångamik pi-
ssarneråtut. Demosthenes sinigsinåu-
ngivigpoK Ezekiap OKalualåve erKar-
sautiginermit: ilaKutarit nanukut si-
korssuit peKatigalugit tåkutartut, Kåi-
namik paortarnerit il. il. (oKalungusi-
åve tåuko asasséka atuartuse tusar-
Ka j aKause agssuardlersimångikalua-
ruvse. mana ilångutlsångilavut, nor-
mumilo tugdlerme Demosthenesip
K’eicertarssuatsiait Kimåsavai imaKa
Kimavigdlugit--------).
kapitale 13
Demosthenes jutdlikiine K’eKertar-
ssuatsiainipoK, ukiutorKavdle uvdlui-
sa kingugdlit ilåne Ezekiamut OKari-
artorpoK autdlartariaKalemerardlune.
K’eKertarssuatsiarmiut uvdloK tåu-
na tamarmik aliasugput.
Ezekiap ningåvata, Kundelåp, De-
mosthenes nunavingmut ikårupå.
(K’eKertarssuatsiait KeKertamikame.)
sivisumik KeKardlune Demosthenes-
ip nunaKarfik issigå, tåssanime igdlut
inuilo tamaisa ilisarissarilersimaga-
migit. atuartut angnerit ilait nukag-
piancat mardluk KåKanut aKigssiliat
takuvai. arnat imiliamit imertarput
BeniårKap Kåine piarérsarpå, pisini-
arfigdlo aulisartunik pisinianik uliv-
kårpoK. silagigdluinarporme, silavdlo
KanoK issusigssånik sujuligtuissartut
Ezekiap, Amosip Joelivdlo anérasår-
tarfingmingne anérsuardlutik (suku-
luginarmik Kisitdlagtårdlutik) taimai-
ginåsanerarpåt. igdluarnamit ujarau-
ssumit igfiorfigtut atorneKartumit pu-
joK KemarigssuaK KiimukåvoK, pavu-
ngangåtsiarssuardlo pigångame pujoK
siaruartaraoK nuiartarssuartut iliv-
dlune. sordlume imaKa Mekias igfior-
toK atomimik Kårtartuliamik oKåtåri-
nakasitdlaraissoK.
„inuneK inuvdluarKUSsineruvoK,"
Demosthenes ingminut OKarfigaoK er-
dloKlmersututdlo misigalune. sumig-
dle isumajungnaersariardlune tama-
viat avangnamut autdlarpoK.
soKUtaorpiångitsut sunguit tamaisa
atuartunut Kasusautigiumanagit tai-
ginarniarpara K’eKertarssuatsiainit
Nungmut avKutå Demosthenesip uv-
dlune pingasune atorå.
unugdlune Kåumat nuerugtortoK ig-
dloKarfit angnerssåne avKUserngit
KUtdlé erssinakaseKai. erininarseriå-
ngitsordlo igdloKarfik tamåt issigiler-
på.
„ila tupin’“ nivdliumlnarpoK.
sunale perpiarnerå påsivdluångila-
ra.
unuaK tåuna Demosthenesip igdlo-
Karfigssup avKusernine angalaorneK
sujugdleK autdlarnerpå. igdlunik tai-
ma amerdlatigissunik atautsimortunik
sujornagut takusimångisåinarpoK, av-
Kusinermigdlo umiarssualivingmit ig-
dloKarfiup tungånortut takitigissumik
åma sujornagut takusimanane. ala-
pernaiseKalune GTO-p sulivfeKarfia
sanioncupå bilit usissautit tungujortut
sangujoråKissumik inigssisimavdlutik
singutut. ingerdlandtsiardlune unig-
POK katerssortarfigtåK Kimerdlorniar-
dlugo. kussanåssusia tupingnaKaoK.
kapitale 14
tåssane KeKardlune alutorssalerug-
tordlune tununguaminit nipimik tuså-
ssaKalerame tupaKalune tunungmut
Kiviarniariardlune — apuverKigsår-
dlugo Nungme anguteralagssuaK Hon-
est John. Demosthenesip erninaK på-
sivå Kimåniarsinaunane. taimåitumik
unerKigsåginarpoK endgsisimarpa-
lungniavigdlunilo OKardlune:
„toKiiniangussaKinanga. aungmik
kuississarnerit uvanga akerdleråka."
ernmardle malungnarsivoK ersine-
rigalua pissutigssaKångitsoK, tåssame
anguteralak angutitsialaungmat su-
mik ajortumik erKarsauteKångitsoK.
„KanoK ateKarpit?" aperivoK.
„Demosthenes," Demosthenes aki-
VOK.
Honest John ungåinaK uinguatsiar-
torujugssuvoK OKångilertordlunilo a-
peralune:
„téunauvit tigdlingniaK Kimånikor-
dlo Demosthenes?"
Demosthenes tupagtorujugssuvoK.
—- Narssame tigdlingniartoKarsimane-
ra tamatumalo kingorna Demosthe-
nesip måtussivingmit Kimåsimanera
Nungme tusarneKarikatagsimåput!
erKarsautaile Honest Johnip erKori-
arsimagamigit OKarpoK:
„ånilångåsångilatit. uvanga kisima
tamåna ilisimavara. — imåikame-å,
Kimåniariartutit pisimassut ivdlitaoK
Kanos issikoKarnerit ilångutdlugo
Narssame politip Nungme politime-
sterimut agdlagkatigut nalunaerutigai
Ki'nuvigalugulo parnaerussaK Kimåni-
koK nuna tamåkerdlugo ujarneKarti-
lerKUvdlugo. agdlagkatdle — sir John
taima OKardlunilo KungujugpoK) —
tingmissartukut nagsiuneKarput ting-
missartumit nåkartineKåsavdlutik,
nalautsortumigdlo agdlagkerissartup
pinane, uvangale nuliarpålungmalo
Pok agdlagkat puat nanenrårparput.
imailo ivavut."
„KanoK-å?“ Demosthenes tupigut-
sangårdlune aperivoK, „påpiarartor-
tarpit?"
„soruname," John akivoK, „påpia-
rartortaKaugut! — nalungivigpara
nagguveKativut Kujatånitut suvdluå-
ngitsunik tamatortussut, månile
Nungme inuit tamarmik påpiaranik
inussuteKarfigissåne åma uvagut sa-
vat inussutigssarsiumut taimåitumut
ilaorKuniartariaKalersimavugut."
„tupigusugpunga!" taimåitumik tu-
sagaKångisåinarsimagame Demosthe-
nes OKarpoK.
„isumaKatdlariaunagdle," angutera-
lak nangigpoK, „ajorissaKarata påpia-
rat tamaisa nerissarivut. pitsaunersi-
ortarpavume mamarunarnerinait pi-
ssaravtigik. — soruname iluarissavut
åssiglneK ajorput, nuliama piumane-
russarpait arnanut atuagagssiat åssi-
liartagdlit Østerbrome pikorfigssuar-
ne ingassavigtartut. uvanga nangmi-
neK — (taima OKåsaguma ingminut si-
anisutut nautsorssutisaunga — nuli-
avnut arnat amerdlanerit åssigalugit
sianipalugsinaussartunut nalenuut-
dlunga) — tåssa uvanga nangmineK
piumanerussarpåka pissortanut ag-
dlagkat pissortanitdlo agdlagkat."
„tåssa uvanga pivdlunga agdlagkat
ivatit?" Demosthenes aperinasuarpoK.
„so, kisiåne soruname atuardluar-
KigsårKårpåka. — påsissåkalo nåper-
tordlugit erKilngitsumik erKartussi-
ssoKarsimavoK." „åma uvanga taima
påsissaKarpunga," Demosthenes OKar-
poK. nipangersimalåriardlunilo na-
ngigpoK. (nangitagssau)
28