Atuagagdliutit - 01.03.1962, Qupperneq 3

på timelønsarbejde
flere gifte kvinder, der søger arbejde,
og der er arbejde nok til dem. Og i
dag tager man mer hensyn til den
sarthed, man finder hos det andet
køn. Der er. brug for dygtige kvinder
overalt. Man efterlyser god kvindelig
arbejdskraft i fabrikker (reje- og fi-
leteringsfabrikker), butikker etc. —
Kvinder, der for 20—30 år siden var
i Danmark for at uddanne sig i hus-
gerning og gennem deres ophold fik
kendskab til det danske sprog og
miljø og i mellemtiden er gifte, får
nu deres store chance til at bruge de-
res fra dengang erhvervede kundska-
ber ved at blive ansat som tolke eller
medarbejdere på sygehuse eller an-
dre institutioner.
Kort sagt har nutidens gifte kvin-
der bedre vilkår, når det drejer sig
om arbejde udenfor hjemmet.
Men så er det, man spørger: Er det
nu rigtigt, at gifte kvinder søger ar-
bejde og er væk fra mand og børnene
en hel dag, og er det i det hele taget
nødvendigt for familien, at husmode-
ren tjener penge?
Det viser sig i mange tilfælde, at
det er nødvendigt for husmoderen at
række manden i huset en hjælpende
hånd ved selv at søge arbejde for på
den måde at stabilisere hjemmets
økonomi.
Der er mænd i huset, som er ramt
af sygdom eller er blevet invalide og
på den måde er ude af stand til at
give familien en økonomisk tryghed.
Der er arbejdsdygtige mænd i huset,
som ,på grund af flere økonomiske
pligter — afdrag af lån til hus, mo-
torbåd etc. — ikke kan klare udgif-
terne alene. Så er det, hustruen træ-
der til, men det sker først efter, at
kvinden og manden i huset er blevet
enige om, at det er den eneste udvej,
man har for at opnå den økonomiske
stabilitet.
Men er det nu så slemt med den
almene grønlandske families økonomi,
spørger man uvilkårligt sig selv. Gifte
kvinder, der er imod medsøstrenes ti-
melønsarbejde, skjuler ikke, at det i
mange tilfælde er trangen til at
hævde sig overfor en bedre stillet fa-
milie, som får husmoderen til at søge
arbejde. Og det kan ikke forsvares,
siger de, en mors fornemste pligt er at
blive hjemme og opdrage børn. Man
er tilbøjelig til at tro, at de mange
uartige og tyvagtige børn, man nu til
dags udsættes for, er en af konse-
kvenserne af problemet „gifte kvinder
på timelønsarbejde". Er der andre
konsekvenser? Jo, der er, siger de,
man kender mange hjem, der er for-
sømte, netop fordi husmoderen er på
arbejde dagen lang. Det er altså ikke
alene børn, man forsømmer, men og-
så hjemmet, der er rammen om fami-
liens lykke. Det værste er, fortsætter
de, at disse udenfor hjemmet arbej-
dende kvinder prøver på at undgå så-
danne konsekvenser ved at ansætte
ganske unge til huslig gerning uer-
farne piger som kivfakker. Det er me-
ningsløst at overlade et så stort an-
svar til et uskyldigt pigebarn, der må-
ske kan blive udsat for kritik for an-
svarsløshed, hvis et eller andet går
Den tyske dyre-psykolog, professor
dr. Gottfried Goetze ved universitetet
i Bonn har i et foredrag for nylig i
Rhinlandets og Vestfalens naturhisto-
riske forening offentliggjort resultatet
af en række undersøgelser, han og
en arbejdsgruppe af hans studenter
har foretaget af livet i bi-samfunde-
ne. De er af ganske opsigtsvækkende
karakter.
Det er formentlig almindelig kendt,
at når en bi kommer hjem til biku-
ben efter at have gjort et særlig godt
fund af honning eller blomsterstøv,
giver den meddelelse herom til sine
arbejdsfæller ved at bevæge sig på en
ganske bestemt måde. Man har kaldt
det for biernes „dans“. Undersøgel-
serne af livet i kuben har vist, at fun-
dene af „arbejdsmarkerne" ikke blot
er tilfældige. Medens arbejdsbierne
går i fast rute til og fra kendte ar-
bejdssteder, udsender kubens ledelse
(hvem den så er — det er ikke kon-
stateret endnu) spejdere til andre dele
af omegnen med det ganske bestemte
formål at finde nye arbejdspladser og
vende tilbage til kuben med underret-
ning herom.
Biernes dans er med rette kaldt for
biernes sprog. Af dansens karakter og
trinenes art kan de øvrige bier nøj-
agtigt aflæse både retning og længde
til det nye arbejdssted. Danseevnen er
medfødt hos bierne som taleevnen hos
mennesket, men ligesom børn hos os
skal lære at forstå de voksnes tale,
skal de unge bier også lære at forstå
galt, påstår de hjemmevante hus-
modre.
Dog er alle enige om, at der, som
tiden går, vil blive brug for flere
kvindelige arbejdere, og gifte kvinder
vil altid være en efterspurgt arbejds-
kraft.
Men sådan som forholdene er i dag,
er spørgsmålet, om man ikke burde
tænke på snarest at oprette private
eller i første omgang kommunalstøt-
tede vuggestuer og børnehaver. Kun
derigennem kan man sikre tryghed i
familien. En gift kvinde, der gerne vil
medvirke til at stabilisere hjemmets
økonomi, kunne så passe sit arbejde
trygt, når hun ved, at børnene er i de
bedste hænder — så skulle der til den
tid ingen anledning være til at disku-
tere, hvorvidt gifte kvinder skal på
timelønsarbejde eller ikke.
de ældres dans, og ligesom hos men-
neskene findes der også forskellige
„sprog" hos bierne. De europæiske
„taler" — danser — på en anden måde
end de indiske, og ingen af disse to
dansesprog kan forstås af sydameri-
kanske bier.
Det ville næppe falde en menneske-
lig opdagelsesrejsende ind at holde
foredrag om sine fund i en tom sal.
Lige så lidt falder det en bi-spejder
ind. Hvis kuben er tom, når den ven-
der tilbage, sætter den sig til at ven-
te. Først når en tilstrækkelig stor for-
samling af dens arbejdsfæller er
mødt op, begynder den sin „tale".
Gennem årtusinder har bierne stået
som symbol på flid og arbejdsomhed.
„Flittig som en bi", siger en gammel
talemåde. Professor Goetze’s undersø-
gelser piller lidt af glorien bort. Bier-
ne er flittige, derom er ingen tvivl,
men der er grænser for fliden. Gan-
ske vist sover de overhovedet ikke i
4—8 uger, der er normal livslængde
sikunik misigssuissarnen
islandimiut tingmissartutileKatigit
„Iceland Air" handelilo nutåmik isu-
maKatigissuteKarsimåput tåunalo ma-
ligdlugo tingmissartoK imånut mitar-
tOK DC 4 aulajangersumik Narssar-
ssuarmitineKartugssångorpoK tésså-
ngånitdlo ukioK kaujatdlagdlugo si-
kunik misigssuisineKåsavdlune umiar-
ssuartigut angatdléneK ikiorserniar-
dlugo. ukioK kingugdleK tingmissar-
tut sikunik misigssuisitat katitdluti'k
400 timine tingmisimåput. ukiordle
måna tingmissartutigut misigssuisitsi-
neK agdlisineKåsaoK saniatigutdlo si-
kunik nalunaertarneK pitsångorsarne-
Kåsavdlune, sordlo døgnip ingerdlane-
rane mardloriardlune nalunaeruteaar-
kutterit 22-t umiarssuarmit
nunavtinukåuneKåsåput
Biernes dans er biernes sprog
Husmodre
Den 30. januar bragte Grønlands
Radio en udsendelse, der hed „For og
imod: Gifte kvinder på timelønsarbej-
de". Udsendelsen var formet som et
interviews med en række anonyme
kvinder, og bagefter gav den anled-
ning til en længere diskussion bl. a.
i lokalbladene. Udsendelsen har ikke
været bragt på dansk, og vi bringer
her hovedindholdet af de synspunkter,
der blev fremført.
Det er ikke noget fænomen, at gifte
kvinder søger arbejde udenfor hjem-
met. I tiden før, under og efter kri-
gen var gifte kvinder populær ar-
bejdskraft, når fragtskibene enten
skulle losses eller lastes. Altid var
kvinder sat i arbejde, om det så var
vandbæring til de danske hjem, eller
også blev de sat til at bære varer i
sække eller kasser, der gerne vejede
50 kg, på ryggen fra loss^prammene
og ind til pakhusene. Det var som re-
gel arbejde, der ikke var noget for
sarte mennesker. Lettere arbejde til
gifte kvinder var der også, f. eks. som
kivf ak i de danske hjem, som rengø-
ringskoner — men det var kun for de
få udvalgte. Størsteparten gik som
„daglejere".
Hvem var så de gifte kvinder, der
på den måde supplerede manden i
hans bestræbelser for at holde øko-
nomien nogenlunde i stand? Det var
kvinder, der var gift med fiskere el-
ler fangere. Kvinder, der var gift
med Ibestillingsmænd, søgte sjældent
arbejde. Det hang vel sammen med,
at man dengang betragtede bestil-
lingsmændene som en slags „lærde"
folk, og bestillingsmands-fruerne
skulle jo gerne værne respekten om
manden ved at blive hjemme og passe
hus for ham.
I dag er forholdene helt anderledes.
Selv bestillingsmandsfruerne søger nu
arbejde udenfor hjemmet. Er det nu
fordi, at respekten for en „fastansat
i statens tjeneste" er blevet mindre,
eller er respekten for en fisker eller
fanger blevet større?
Een ting er givet, at der er flere og
Udvidet
isrekognoscering
Det islandske luftfartsselskab „Ice-
land Air" har sluttet en ny kontrakt
med KGH om fast udstationering af
en DC 4 .flyvemaskine på Narssar-
ssuaK, hvorfra maskinen skal udføre
isrekognoscering hele året til hjælp
for skibsfarten. Sidste år blev der af
isrekognosceringsmaskiner fløjet ca.
400 timer. I år vil denne tjeneste bli-
ve udvidet, samtidig med, at ismelde-
tjenesten til skibsfarten forbedres,
bl. a. gennem udsendelse af såvel et
til to døgns meldinger om isforholde-
ne, som mere langtsigtede, således at
skibsfarten i god tid kan disponere
efter isforholdene. Af hensyn til det
forøgede arbejde vil den 29-årige ma-
gister Hans Valeur nu blive knyttet
til isrekognosceringens hovedkvarter
i NarssarssuaK. Valeur har under det
geofysiske år deltaget i gletscher-un-
dersøgelser i Grønland. Man vil nu
med hans hjælp gennemføre en nær-
mere undersøgelse af de grønlandske
isfjelde.
aussamut Københavnimit umiar-
ssuaK erKumitsunik usiaKardlune nu-
navtinukartugssauvoK. umiarssuaK
tåuna handelimit atorneitartugssaK
norskiusaoK angisunik OKimaitsunig-
dlo usissarnigssamut nautsorssutdlu-
go suliausimassoK sordlo Kimugtuit-
sunik lokomotivinigdlo usissartugssa-
tut sanausimassoK. umiarssup tåussu-
ma kalåtdlit aulisariutigssait umiar-
ssuårKat nunavtinukautisavai. ukiune
kingugdlerne umiarssuårxat ardlaKa-
Kissut Kalåtdlit-nunånit piniarneKar-
tarsimåput Kalåtdlit-nunånukåussor-
niartarneratdlo ajornartorsiornartar-
simavoK. umiarssuit Kalåtdlit-nunå-
nukartartussut angatdlatinik taima a-
ngitigissunik usissartugssatut årxig-
ssutausimångitdlat taimalo lastimik
Kånitisinaussatik kisisa tigusinaussar-
dlugit. taimåitumik handelip ukioK
måna umiarssuaK norgimiut piat ing-
mikutdlo angisunik usissartugssatut
sanaussoK atugagssarsiarisimavå u-
miarssuårKat ukioK måna inertut u-
pernåmut nunavtinukåussortisinau-
jumavdlugit. umiarssuaK tåuna atu-
gagssarsiausimassoK 22-nigdlo usiv-
dlune aggersugssaK 20. juni autdlå-
saoK umiarssuårKatdlo aggiutagssame
saniatigut aulisarnermut atortugssar-
påluit åma usissugssauvai.
tarnikut, tåssa sikut Kanigturmtut pi-
narnaglt åmale ungasigsumltut nalu-
naerssorneKarsinaulerKUvdlugit tai-
maisivdlune umiarssuit angatdlatitdlo
avdlat sujorKUtsivdluartumik kaler-
rerérneKartarsinaorKUvdlugit. sikunik
alapernaerssuinerme suliagssat amer-
dlinigssåt pivdlugit magistere inusug-
toK 29-nik ukiulik Hans Valeur Nar-
ssarssuarme suleKatautineKalersug-
ssauvoK. inusugtoK tåuna ilisimatut
nunarssuarmit tamarmit pissut a-
tautsimordlutik ilisimassagssarsior-
mata ilausimavoK nunavta avangnåne
sermerssuarnik misigssuinerme. inu-
sugtup tåussuma suleKataunera ikior-
siutdlugo Kalåtdlit-nunåta iluliai mi-
sigssorneKarnerussugssåuput.
Jysk grønlænderforening
Der er startet en grønlandsk hjemstavnsforening for Jylland,
og den har allerede vist sig levedygtig
Det var et trøstesløst syn, der viste
sig, da vandmasserne langsomt trak
sig tilbage fra Hamburg-forstaden
Wilhelmsburg etter oversvømmelser-
ne for nylig. Stormfloden var kom-
met med en sådan kratf, af bilerne
blev skyllet rundt i gaderne, og man-
ge af dem havnede i haver og gårde.
Hamburgip avafåtungåne Wilhelms-
burgime ivsåinaK ulerssuarnerata' ki-
ngorna imaK tigssoriartulermat taku-
ssagssat nuåmkaluaKauf. anorerssuar-
dlune ulerssuarnerane imaK sukasupi-
lugssuvdlune — maligssuartut itdlu-
ne — tåkungmat bilit avKusinernit a-
våmut igineKarput amerdlaKissutdlo
nautsivingnut igdlufdlo akornånuf
piorardlutik.
Vi har modtaget:
Jeg vil gennem A/G lade mine
landsmænd vide, at vi har startet en
hjemstavnsforening i Århus. Grøn-
lændere og Grønlands-danskere i
Jylland bliver flere og flere, og vi øn-
sker, at de skal have muligheder for
at mødes engang imellem til fælles
underholdning eller samles for at
træffe fælles bekendte.
Vi begyndte i det små. Vi var gan-
ske få, da vi samledes første gang d.
7. november sidste år. Da vi mødtes
igen den 5. december, var vi 30 men-
nesker. Den dag besluttede vi at dan-
ne en bestyrelse, og valgt blev: Tøm-
rer Johan Klemensen, Åvej 1, Ris-
skov, som formand, sygeplejeelev
Ellen Mathiassen, Kommunehospita-
let, Århus, som næstformand, og fru
Helene Skov, Abildgade 18, st., Århus,
som kasserer.
Den 30. december holdt vi en me-
get vellykket juletræsfest. Heri del-
tog bl. a. grønlandske elever fra for-
skellige højskoler, der ligger i nær-
heden af Århus. Særlig børnene var
glade for festen, og der deltog i alt 90
personer.
Da medlemmernes antal stadig
voksede — besluttede vi at danne en
større bestyrelse. Den 10. februar blev
den nye bestyrelse valgt. Formand
blev tømrer Johan Klemensen, Åvej
1, Risskov, næstformand: sygepleje-
elev Ellen Mathiassen, Kommunehos-
pitalet, Århus, kasserer og sekretær:
overfenrik Eigil K. Olesen, Skovvej
73, Århus, og som bestyrelsesmed-
lemmer: fru Marianne Andersen,
Åbrovej 5, Risskov, og fru Inge Han-
sen, Gertrud Raskvej 10, Århus. Som
revisorer valgtes: fru Hedvig Ander-
sen, Ærøgade 3, Århus, og lærer Knud
Heilmann, Klostervej 74, Ry. Efter
valget var der bal til midnat.
Foreningens mål er at samle grøn-
lændere og danskere, og det er vort
håb, at folk, der kommer til Jylland
fra Grønland, også må finde vej til
os. For øjeblikket samles vi i Ung-
domsgården, Skovvangsvej 129, År-
hus. Yderligere oplysninger kan fås
hos undertegnede.
Tømrer Johan Klemensen,
Åvej 1, Risskov.
for en arbejdsbi, men de arbejder
ikke hele tiden. Ligesom mennesket
har delt sin dag op i 8 timers søvn,
8 timers hvile og 8 timers arbejde, har
bierne også foretaget en tredeling af
deres tilværelse. Den ene trediedel ar-
bejder de, den anden trediedel hviler
de, og den sidste trediedel spadserer
de rundt — ikke blot for „at nyde na-
turen", men så vidt det kan ses for at
undersøge og overveje, hvilke arbej-
der der i øjeblikket trænger sig på
og derfor skal gøres.
Men en hvilken som helst bi gør
ikke et hvilket som helst stykke ar-
bejde. Også på dette område kan der
drages paralleller med det menneske-
lige samfund. Hver bi har sit ganske
bestemte arbejdsfelt, og kun på dette
felt gør den en indsats, når det er
nødvendigt. På andre områder nøjes
den med at se til, medens andre bier
gør arbejdet. Arbejdsdelingen er altså
også kendt i biernes verden.
ESPRIT
De VALDEMAR
BRILLANTINE
- holder håret
hele dagen
pitsaunerpdgi-
nait pigavut
ukiorpagssuame tugttissaK
pigsigartoK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIR8CH8PRUN6
& SØNNER
kongelig hofleverandør
3