Atuagagdliutit - 01.03.1962, Side 14

Færøernes hurtige udvikling
til moderne fiskernation
De begyndte også med småbåde og har gennemløbet hele udviklingen
til store, moderne skibe
Færøernes fiskerflåde er i dag på ca.
28.000 bruttotons mod 23.000 brutto-
tons i fjor. Forrige år blev der anskaf-
fet 17 nye fartøjer, og 14 ældre skibe
blev kasseret eller solgt til udlandet.
Ca. 39 pct. af skibene er bygget siden
1955, 11 pct. fra 1950—54, 34 pct. fra
1900—1949 og 16 pct. fra før 1900.
Rundt regnet er nu en trediedel af fi-
skerflåden mindre end fem år gam-
mel. De fleste nybygninger er lang-
lineskibe, der laster 140—215 tons.
Færingerne har nået meget, men
vejen har været lang og trang. Gen-
nem flere generationer er der begået
fejlinvesteringer. Som bekendt er det
dyrt at være fattig. Det har færinger-
ne måttet sande flere gange. En lille
nation som den færøske har igennem
tiderne haft besvær med at skaffe en
stor kapital til anskaffelse af store
fartøjer. Derfor måtte de gang på
gang købe ældre, udrangerede og bil-
lige fartøjer, særlig fra England, som
de senere reparerede og modernisere-
de. Nu er det gået op for dem, at re-
parations- og vedligeholdelsesudgif-
terne til ældre skibe er så store, at
det i længden bedst kan betale sig at
købe helt nye fartøjer. Det er cand
polit. Johan K. Joensen fra Føroya
Reirdarafelag, Færøernes rederifor-
ening, der understreger dette, og han
siger videre, at investeringerne i de
nye langlineskibe, der efterhånden do-
minerer den færøske fiskerflåde, må-
ske også viser sig at være en fejlinve-
stering. Fiskeriet er som bekendt en
slags lotterispil, hvor vilkårene hurtigt
kan skifte.
DET BEGYNDTE I 1870
Indtil ca. 1870 benyttede færingerne
kun små og åbne både til at fiske med.
Så købte de brugte kuttere fra Eng-
land og indledte deres egentlige hav-
fiskeri. De fiskede hovedsagelig med
håndliner, samme fiskemetode, de an-
vendte om bord på de små både, inden
de vovede sig længere ud på det åbne
hav. I 1870 havde Færøerne 16 større
kuttere, der tilsammen var på 587
bruttotons, i 1880 havde de 26 større
både, tilsammen på 1209 bruttotons,
i 1890 25 skibe på 1290 bruttotons og i
1900 91 skibe på 6941 bruttotons. Un-
der de to verdenskrige forliste mange
af deres fiskeskibe. I 1915 var der f.
eks. på Færøerne 146 fiskeskibe. I 1919
var tallet reduceret til 124. I anden
verdenskrig forliste halvdelen af en
halv snes trawlere og mange kuttere.
Til og med begyndelsen af århun-
dredskiftet byggede man overvejende
små både. I årene mellem 1910 og 1920
blev der bygget både på 6—8 tons, og i
kriseårene i 30’eme var det småt med
bådebyggeri. Da der skete en bedring
i de økonomiske forhold sidst i 30’erne,
begyndte man i Klaksvig at bygge
større dæksbåde.
I 1954 købte færingerne op mod 40
gamle trawlere, de fleste fra England.
De viste sig at være uøkonomiske. De
var for dyre i drift og blev solgt til
udlandet igen. Sidste år var der kun
een tilbage, og den havde gennemgået
en omfattende modernisering. Efter
verdenskrigen blev mange kuttere li-
geledes moderniseret. De fik større
motorer og linespil og blev benyttet
til langlinefiskeri. I Danmark købte de
færøske fiskere 30—40 snurrevådskut-
tere, og de fleste af dem blev i årenes
løb omdannet til langlinefiskeri. I 1951
var der en økonomisk krise på øerne,
og den bremsede udviklingen indenfor
fiskerflåden. I 1956—57 fik færingerne
de første langlineskibe af stål fra Nor-
ge. Sådanne skibe viste sig hurtigt at
være rentable, da de så at sige kan
fiske i al slags vejr og har en stor
aktionsradius. Sidste år var ca. 15 så-
danne skibe kontraheret eller under
bygning, heraf eet i Thorshavn.
TRAWLERNE URENTABLE
Efter den anden verdenskrig er-
hvervede færingerne nye, oliefyrede
trawlere, og efter 1955 fik de yder-
ligere store og meget moderne traw-
lere. I de senere år har det imidlertid
vist sig, at trawlerne dårligt nok kan
forrente sig — ikke alene for færin-
gerne, men også for andre nationer.
Færingerne forsøger at beholde deres
trawlere — eller holde dem i gang
uden alt for store tab — ved at lade
dem fiske næsten uden afbrydelse. I
andre lande, f. eks. i Vesttyskland, har
man oplagt mange trawlere. Selv ved
juletid sidste år fiskede flere færøske
trawlere i de grønlandske farvande.
Langlineskibe fisker om vinteren i de
færøske farvande og om sommeren
ved Grønland og New Foundland.
Færingerne har gennem tiderne haft
et godt udbytte af deres Grønlands-
fiskeri. I de senere år producerede de
hvert år ca. 75—80 pct. af deres salt-
fisk heroppe. Så tidligt som 1906 var
der forsøgsfiskeri af færøske fiskere
ved Grønland, men forsøget gav intet
udbytte. I 1925 kom tre færøske skibe
til Grønland og fik tilsammen 325 tons
fisk.
TILTAGENDE FANGSTER
VED GRØNLAND
Fangsten af råfisk gennem tiderne
ser således ud på de forskellige fiske-
pladser: I 1911: 13.171 tons ved Fær-
øerne og 9647 tons ved Island. I 1925:
6610 tons ved Færøerne, 28.922 tons
ved Island og 352 tons ved Grønland.
I 1938: 2968 tons ved Færøerne, 22.655
tons ved Island og 25.303 tons ved
Grønland. I 1958: 15.768 tons ved
Færøerne, 21.691 tons ved Island og
43.571 tons ved Grønland. (I 1952 var
fangsterne ved Grønland på 43.109
tons). Det skal bemærkes at andre
nationers særlig englændernes inten-
sive trawlfiskeri ved de færøske far-
vande var skyld i, at fangsterne i de
hjemlige farvande blev mindre og
mindre gennem tiderne. I 1934 begynd-
te færingerne at fiske ved Barentsha-
vet. Her var fangsterne det første år
på 849 tons, i 1956 var de på 22.939
tons, men i 1958 nede på 4073 tons.
Nordsø-fiskeriet har ikke haft særlig
betydning for færingerne. I 1932 var
For frimærkesamlere
Vor store, rigt illustrerede salgsliste
over ubrugte eller stemplede danske og
grønlandske frimærker tilsendes gra-
tis på forlangende.
NB: Grønlandske frimærker købes.
frimærkenik katerssissarfunuf
danskit kalåtdlitdlo frimærkinik ator-
nenångitsunik naidssusigkanikdlo ag-
dlagtuivfiuterput åssiliartaratsårtok
piumassunut akekångitsumik nagsiune-
KarsinauvoK.
NB: kalåtdlit frimærké pisiarerusugpa-
vut.
A/S DANSTAMP, Sølvgade 30,
København K
N0RDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perjxumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput. imap itissusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
mamartortorumaguvit. . .
sukulåt amitsukujoK mamartOK RjGI OKå-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
dåK kinialårtumik nougatertalik!
spis
noget
lækkert
'C M
is*
•8 S-g
■g-S 6
<U C Ti
■S'SS’
ju;
<D
r- 'O
Ss-S
■o-o S
oi I 2 —
go«
c m! <D D)
w O 73 S
1 urs
0) Ph
~ tj)
o o
G c
al-gi
X m .2 .a
RIGI —sukulåt Galle & Jessen’imit
pissåvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut méricanutdlo
mamarssautigssaK!
RIGI-stangen er
fra Galle & Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer’!
uv.JJS.fSf A/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartok
Nybygning nr. 4, „Kurberg", fær- umiarssualiorfiup sanåvisa sisamåt
digbygget i 1950 „Kurberg” 1950-ime inerfoK
I en by, hvor der kommer så mange
sømænd og fiskere, der enten skal
hjem til bygderne eller skal vente
på hyre, når de kommer fra de små
steder, er et stort sømandshjem
påkrævet. Her er sømandshjemmet i
Thorshavn, et af de største og mest
moderne i Norden.
deres udbytte her på tre tons og i 1958
27 tons. I 1956 udvidede færingerne
deres fiskepladser til farvandene om-
kring New Foundland. Her var fang-
sterne det første år på 101 tons, i 1957
steg udbyttet til 2956 tons, og i 1958 til
3939 tons. I oversigten er alle fiske-
arter medregnet, undtagen sild.
Sildefiskeriet startede i 1950—51 i
farvandene nord for Færøerne. Ca. 100
kuttere deltager i sildefiskeriet hvert
år fra juli måned til november, og ca.
10—20 pct. af den samlede fiskefangst
er sild — saltsild og agnsild. Den år-
lige omsætning af sild ligger på 15—25
mili. kr.
VINTERFISKERIET VED FÆRØERNE
Det nye indenfor færingernes fiske-
ri er vinterfiskeriet i de hjemlige far-
vande. Særlig langlineskibene, der for
det meste fisker ved Grønland om
sommeren, er i de senere år begyndt
at fiske „isfisk“ ved Færøerne i vin-
terhalvårets 5—6 måneder. Fangsterne
i vinterhalvåret, både fra Færøerne og
Grønland, bliver iset og solgt til gode
priser, fortrinsvis i England.
Den voksende fiskerflåde og voksen-
de velstand på øerne er blevet efter-
igdloKarfingme umiarfortunit aulisar-
tunitdlo nunaKarfinguamingnut a-
ngerdlarniartunik nunaKarffnguanif-
dlunif angafdlafigssarsiortunit taima
tikikulårneKarfigissume umiartorfut a-
ngisumik angerdlarsimavfeKarfaria-
Karput. auna Thorshavnime umiarfor-
iui angerdlarsimavfiat nunane avang-
nardlerne igdlui angnerpåt nutåliau-
nerpåidlo ilåf.
fulgt af en eksplosiv trafik i „hoved-
staden”, Thorshavn, hvor de fleste
skibe lægger til. Mange russiske fi-
skere fisker ved Færøerne fra august
til februar, og for at skaffe ferskvand
til skibene har russerne flere „vand-
skibe”, der i ca, seks måneder er på
rutefart mellem fiskeskibene og
Thorshavn for at hente ferskvand.
Selv om det regner så godt som hver
dag på Færøerne, kan det knibe med
at skaffe ferskvand en gang imellem.
Vandet må til tider rationeres — selv
på hoteller. Til trods herfor fortsætter
russerne med at hente vand. De har
bl. a. været skyld i, at trafikken på
Thorshavn er steget med ca. 70 pct. i
de sidste ti år. 334 udenlandske fragt-
skibe med tilsammen 165.128 netto-
registertons anløb Thorshavn i 1960.
Derudover anløb 77 skonnerter på i alt
3993 nettoregistertons havnen, og 442
fremmede fiskeskibe med tilsammen
49.849 nettoregistertons. 56.754 tons
varer og gods blev indført over hav-
nen fra udlandet i 1960 — heri ikke
medregnet fisk, landet i Thorshavn.
Der blev udført 7962 tons varer over
havnen.
Janus.
Nybygning nr. 5, „Bugvin", fær- umiarssualiorfiup sanåvisa fatdli-
digbyggef i 1957. måf „Bugvin" 1957-ime inerfoK.
GRENAAMOTOREN
2-takts semi-diesel med vendbare skrue-
blade og elektrisk start
2-takts semi-diesel sarpå ulortineKarsinau-
ssut elektricitetimigdlo autdlartautilik.
Grenaa Motorfabrik
Grenaa
25—330 HK-lik pineKar-
sinauvoK 1-, 2- åma 3-
nik cylinderilik titartar-
nera piniarniaruk.
Leveres fra 25 til 330
HK i 1-, 2- og 3-cyl. ud-
førelse
Forlang prospekt
14