Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 102-at
sisamangorneK sivfimparip 27-af 1962
Nr. 20
Chokerende at opdage,
hvad man kan finde af
social nød i Grønland
Man kan ikke have folk til at sidde og sulte og fryse, hvad vitterligt
mange gor i Grønland i dag, udtaler socialinspektør Kaj Pedersen, og
jeg tror ikke nogen derhjemme vil finde det i sin orden, at gamle, syge
og invalide danske statsborgere skal mangle det fornødne fil livets
ophold
Socialforsorgen i Grønland er et
kapitel, man under opbygningen af
Grønland helt har glemt. I de sidste
år har man dog så småt fået øjnene
op for dette forhold, og i første om-
gang har man sendt socialinspektør
Kaj Pedersen fra Randers til Grøn-
land for at udarbejde forslag til nye
socialvedtægter for Grønland. Forsla-

— Det kunne jeg også lide at vide.
Det skal ingen hemmelighed være, at
jeg, da jeg i efteråret 1961 på grund-
lag af mine iagttagelser under rejser
langs vestkysten, skulle igang med at
udarbejde forslag til nye socialved-
tægter, havde mest lyst til at give op
på forhånd og rejse hjem igen. Der
var jo ingen penge til et socialvæsen
og intet personale til at administrere
det.
Jeg følte mig i lige så umulig en
situation, som en læge ville være,
hvis han efter krigen var blevet sendt
til Grønland for at skabe et effektivt
sundhedsvæsen uden at have det for-
nødne uddannede personale eller de
fornødne bevillinger til rådighed.
Når man ser, hvad der findes af so-
cial nød i Grønland, bliver man i før-
ste omgang chokeret. Man ville have
forsværget, at man i velfærdsstaten
Danmark, som Grønland er en lige-
berettiget del af, kunne finde så
elendige forhold.
I anden omgang bliver man depri-
meret ved tanken om alle de sociale
skader, der sker i den grønlandske
befolkning under industrialiseringen
og bydannelsen.
En realistisk bedømmelse må
føre til den opfattelse, at de sociale
forhold i Grønland i de kommende
år vil blive endnu værre, end de
er i dag.
UDGIFTSFORDELINGEN
—- Men De gjorde ikke alvor af tan-
ken om at give op på forhånd og
rejse hjem?
— Nej, man er jo tilbøjelig til at
håbe på, at noget vil vise sig, så der
alligevel kan komme noget fornuftigt
ud af sagen. I dette tilfælde satte jeg
min lid til de forhandlinger, som
skulle føres i „Grønlandsudvalget af
1960“, idet jeg havde bemærket, at der
i udvalgets kommissorium stod noget
om, at man skulle se på udgifts for-
delingen mellem landskassen og stats-
kassen. Jeg håbede, at man ved be-
handlingen af denne sag ville komme
til det resultat, at det er uholdbart,
at landskassen alene skal bære ud-
gifterne til socialvæsenet i Grønland.
Det er lige så uholdbart, som det
ville være at indtage det standpunkt,
at sundhedsvæsenet må det grøn-
landske samfund selv klare. Man har
indset, at opbygningen af et sund-
hedsvæsen i Grønland kræver pen-
ge og uddannet personale. Denne er-
kendelse mangler endnu for social-
væsenets vedkommende.
— Viste der sig så noget?
— Nej, desværre. Såvidt jeg har
forstået, er „Grønlandsudvalget af
1960“ ikke nået til det punkt i kom-
missoriet, der omfatter fordelingen af
udgifterne mellem landskassen og
statskassen. Det er vist løn- og pris-
problemerne, der har lagt beslag på
udvalgets tid i vinteren 1961—62.
— Hvad gjorde De så?
— Ja, så måtte jeg jo udarbejde
udkast til nye socialvedtægter, der
holdt sig inden for den snævre
ramme, som landskassens begræn-
sede midler sætter.
DE SOCIALE YDELSER I DAG
— Og hvor meget er det?
— I indeværende regnskabsår er
der regnet med en udgift på ca. 3
millioner kr. til sociale ydelser i Grøn-
land. De vedtægtsudkast, som lands-
rådet fik forelagt, må antages at med-
føre en forøgelse af udgifterne på ca.
\'U miil. kr. i alt, og dette mente
landsrådet også, at landskassen kan
præstere, men heller ikke mere.
— Hvor mange penge skal der efter
Deres skøn til for at skabe et effek-
tivt socialevæsen i Grønland?
— Det er vanskeligt at svare præ-
cist på. Men det kan oplyses, at sund-
hedsvæsenet i Grønland efterhånden
aulisarfigssat
nutåt sisamat
landsrådip atautsiminerane uv-
dlorme kingugdlerme mardlung-
nik pingårtunik OKauserissauar-
toKarpoK. sujunersutigineKarpoK
niuvertoruseKarfit pingasut angi-
sut, Kangåmiut, K’euertarssuat-
siait Arsugdlo angnertumik au-
lisarfigssatut piorsaivfigineKåsa-
ssut. åmåtaoK sujunersutigine-
KarpoK Agdluitsup kangerdlua-
ne nutåmik igdlOKarfiliortoKå-
sassoK.
oKauserissap åipåne taineKar-
poK boligstøttemit atugagsså-
ngortitaussartut amerdlineKar-
nigssåt. nunarput pivdlugo a-
tautsimititarssuit pilerssårutåt
nåpertordlugo ukiut Kulit inger-
dlaneråne sananeKartugssausi-
måput ilaKutaringnut igdlugssat
3300, uvdlumikutdle tåuna ma-
ligdlugo igdlut 800 amigautigine-
Kardlutik.
åipågumut igdluliagssat 224-
uput, tåukule landsrådip ikigpat-
dlårsorai Kinutigalugulo igdlut
teknikip tungatigut nåmagsine-
Karsinaussut tamarmik sanane-
Kartalernigssåt.
er kommet op på en årlig udgift på
ca. 22 miil. kr., uden at man kan sige,
at det grønlandske sundhedsvæsen er
blevet fuldt udbygget.
Og når forholdet er det, at i
Danmark koster socialvæsenet tre
gange så meget som sundhedsvæ-
senet, så får man måske en ide om,
hvad et tidssvarende socialvæsen
på Grønland vil koste.
Nu må det naturligvis indrømmes,
at det grønlandske sundhedsvæsen
(Fortsættes side 3).
inugtut atugkatigut ajorssarneK
måne takulerdlugo anilårnarpoK
s-..,
Socialinspektør Kaj Pedersen
gene er nu udarbejdede, og kan De
fortælle lidt om, hvad de går ud på,
socialinspektør Kaj Pedersen?
— Det kan jeg godt, men det er et
spørgsmål, om det har nogen større
interesse i dag, eftersom det har lan-
ge udsigter med ikraftsættelsen af dis-
se vedtægter.
—- Hvordan skal det forstås?
— Det skal forstås på den måde, at
vedtægtsudkastene skal sendes ud til
kæmnerne med en forespørgsel, om
det vil være muligt med det forhån-
denværende administrationsapparat
at administrere de nye vedtægter. Og
kæmnernes svar behøver man ikke at
være i tvivl om. Kæmnerkontorerne
er i forvejen overbebyrdede med ar-
bejde.
— Er de nye vedtægter da vanske-
lige at administrere?
—• Nej. Jeg har ved udformningen
af vedtægterne i høj grad taget hen-
syn til den begrænsede kapacitet i den
grønlandske lokaladministration, og
vedtægterne er langt simplere og let-
tere at administrere end de tilsvaren-
de danske.
Hertil kommer, at de kun omfatter
et begrænset område af den lovgiv-
ning, som man administrerer på
socialkontorerne i Danmark. Men det
kan naturligvis ikke nægtes, at de
nye socialvedtægter vil medføre no-
get mere administrativt arbejde end
de gældende forsorgsvedtægter.
CHOKERENDE FORHOLD
— Hvorfor har man så ladet udar-
bejde nye vedtægter, når man ikke er
i stand til at administrere dem?
Kalåtdlit-nunane inuit ilarpagssue uvdlumikut pissonarneratut
kågtitdlugitdlo KiatineKarsinåungitdlat, isumaKangilangalo
Danmarkime namagineKarsinaugaluartOK danskit inugtaussut
utorKait, nåparsimassut iloniaitdlo napaniarnigssamingnut ami-
gauteitardluinåsagpata, socialinspektør Kaj Pedersen OKarpoK
ikiuissarneK (socialforsorgen) Ka-
låtdlit-nunåne tåssauvoK piorsaerug-
tulernerme puigorneKardluinarsima-
ssok. ukiunile kingugdlerne pissuseK
tamåna uissuneKariartulålersimavoK,
'amatumanilo periusigssatut sujug-
dlertut socialinspektør Kaj Pedersen
Randersimit Kalåtdlit-nunåliartine-
KarsimavoK Kalåtdlit-nunane ikiui-
ssarnikut ilericorerKussagssanik suju-
nersusiorKuvdlugo. sujunersusiat må-
na suliarineKarsimalerput, tåukulo
Kanos itunersut oicalugtuarilårsinau-
vigit, socialinspektør Kaj Pedersen?
— taimailiordluarsinauvunga; aper-
Kutauvordle uvdlumikut angnertune-
russumik soKutigineKarsinaunersut,
tåssa sule ungaseKingmat ilerKorer-
Kussagssat tåuko atortulerfigssåt.
— tamåna KanoK påsissariaKarpa?
— ima påsissariaicarpoK, ilerKorer-
Kussagssat migssingersutait kæmneri-
nut nagsiuneKåsavdlutik apereutigi-
neKardlune måssåkut ingerdlatsiner-
me atortussut atortoralugit ilerKorer-
Kussat nutåt ingerdlåneKarsinauner-
sut. kæmneretdlo akissutigssåt nalor-
nissorutigissariaKångilaK. kæmnerit
agdlagfé sivnilingnik suliagssaKarér-
put.
— ilerKorerKussat sulissutigineKar-
nigssåt ajornakusorame?
— någga, ilerKorerKussat sanane-
Karneråne igdloKarfingne atausiåkåne
nålagkersuissoKarnikut sulivfit pisi-
naunerat puigorsimångilara, ilerKO-
rerKussatdlo danskit ilerKorerKussåi-
nit taimatut itunit ajornåineralångu-
put. tåssungalo ilångutdlugo Dan-
markime socialkontorine inatsisit ma-
ligtarineKartut ilåinångue imarait. mi-
serratigssåungilardle ilerKorerKussat
nutåt tåuko måssåkut ikiuissarnikut
Fire nye centre
for fiskeriet
Landsrådet vedtog to vigtige
resolutioner på samlingens sidste
dag. Det blev foreslået, at tre
store udsteder i Midt- og Syd-
grønland, nemlig Kangåmiut, Fi-
skenæsset og Arsuk udbygges
som fiskeindustricentre. Man
kom også med et forslag om an-
læggelse af en helt ny by i den
fiskerige AgdluitsoK-fjord.
Den anden resolution gik ud
på en forhøjelse af boligstøtte-
midlerne. Ifølge Grønlandskom-
missionens program skulle der
opføres 3300 familiehuse i løbet
af 10 år, men i dag mangler man
800 boliger i forhold til den op-
rindelige plan. Det blev frem-
hævet, at befolkningsvæksten
gik meget hurtigere, end Grøn-
landskommissionen regnede med.
Behovet i dag var 400 nye huse
om året.
Til næste år opføres 224 fami-
liehuse. Det var for lidt, mente
landsrådet og anmodede om op-
førelse af alle de huse, man tek-
nisk set kunne overkomme.
maligtarineKartunit angnertunerussu-
mik suliagssaKartitsisangmata.
pissutsit Kuarsårnartut
— sorme nutånik ilerKorerKussa-
liorKussisimåpat suliarisinaunagitdlo?
— uvangåtaoK tamåna ilisimarusu-
sagaluarpara. issertuneKésångilaK u-
pernåkut 1961-ime sinerissame anga-
lanivne påsiniarsimassåka tungaviga-
lugit ilerKorerKussanik nutånik sana-
nialerama autdlartinangalunit anger-
dléinarusugsimagaluarama. ikiuissar-
nerme aningaussagssaKéngilaK suli-
ssugssaKångivigdlunilo. imame ajor-
nartorsiortigalunga misigisimavunga.
sordlo sorssungnerup kingorna nakor-
saK Kalåtdlit-nunåliartineKarsimåsa-
galuarpat pitsavigssuarmik peruing-
nigssap tungatigut sulivfeKarfilior-
Kuvdlugo, nåmagtunik iliniarsimassu-
nik sulissugssaKartinago imalunit pi-
ssariaKartunik atugagssainik aningau-
ssagssaKartinago.
inugtut atiføkatigut ajorssautetcar-
ne% Kalåtdlit-nunane takornårdlugo
amilåmernarpoK. Danmarkip isuma-
gingnigdluarfiup ildne, Kalåtdlit-nu-
nåne, taima pissutsinik ajortigissunilc
nåpitaKarnigssaK KularineKardluinar-
simdsagaluarpoK.
åipåtigut åma nikatdlornartoKarpoK
eruarsautigigdine inugtut atugw)car-
nerme ajoicusinerit kalåtdline piler-
sut, sulivjigssualiornikut igdloxarfi-
ngortitsiartornikutdlo.
ene ortumik påsingningneic ima
kinguneKartariaKarpoK, Kalåtdlit-
nunane inugtut atugkatigut pissut-
sit ukiune aggersune uvdlumernit
ajornerulerumårtut.
aningaussartutit avguatårnerat
— taimaitinarniarneritdle anger-
dlarniarneritdlo aulajangiutlnarsimå-
ngilat?
— åp, neriutaugajugtårporme ar-
dlåinik sarKumersoKarumårtoK, ilua-
Kutausinaussumik kinguneuarsinau-
ssumik tamatumane grønlandsud-
valgip suliagssarissai isumavdlusiusi-
mavåka, takusimagavkume udvalgip
isumaliutigssissutåne agdlagsimassoK,
landskassip statskassivdlo aningau-
ssaiautigissartagaisa avguåuneKartar-
nerat misigssorneKåsassoK. neriugsi-
mavunga, suliagssap tåussuma sulia-
rineKarnerane påsineKarumårtoK, pit-
séungitsoK, landskassip kisime Kalåt-
dlit-nunåne inugtut atugaKarnerme i-
kiutaussartut akilertåsagpagit.
imame tamåna tungavigssaKdngitsi-
gaoK sordlo aulajangisagaluardine
perKingnigssamut tungassut kalåtdlit
inoKatigit nangmingnérdlutik isuma-
ginidsagait påsineKarsimavoK Kalåt-
dlit-nundne perKingnigssap tungatigut
piorsainerup aningaussat sulissugssat-
dlo iliniarsimassut pissariaKarai. tai-
matutdle påsingnigsimaneK inugtut a-
tugkatigut ikiuissarnerme sule ami-
gautauvoK.
— periarfiusinaussuningme sai’KU-
mersoKarpa?
— någga, ajoraluartumik. påsissåka
nåpertordlugit grønlandsudvalgip
landskassip statskassivdlo aningau-
ssaiautigissartagaisa avguåuneKartar-
nerat sulissutiginera sule tikingilå. a-
ningaussarsiat akiussutdlo sulissuti-
gineKarnerata, 1961/62 ukiunerane ud-
valgip pivfigsså, tamåkersimånguatsi-
aramiko.
— tauvame KanoK iliorpit?
— tauva ikiuissarnerme ilerno-
rerKussagssat sujunersusiornerat
suliarissariaKarpara landskassip
angnertungeKissumik atugag ssa-
Kartitsinera nåpertordlugo.
ikiuimkut atortitat uvdlumikut
— ukiume nautsorssuivfingme ma-
tumane Kalåtdlit-nunane ikiuissar-
nermut aningaussaiautigssat 3 milliu-
nit kroninut migssiliuneKarput. iler-
KorerKussagssat migssiliusiorneKarne-
rat landsrådimut sarKumiuneKartoK
aningaussaiautitigut 1 lU mili. kroni-
nik agdlissutåusangatinarpoK, taimai-
(Kup. 4-me nangisaox).