Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 8

Jehovas Vidner -
bibelsk kristendom
Den 19. juli bragte kirkesiden den
første artikel i en serie om Jehovas
vidners lære under overskriften: „Je-
hovas vidner — bibelsk hedenskab".
Når man har læst artiklen er det med
undren man hæfter sig ved den be-
grundelse, der her gives for påstanden
om det bibelske hedenskab, nemlig
vidnernes brug af navnet Jehova. Det
må i så fald siges, at dette „heden-
skab" har en lang tradition bag sig
inden for den kristne kirkes rammer,
idet Guds navn i denne form her kan
spores så langt tilbage som til år 1270.
(I dette år udgav den spanske domi-
nikanermunk Raymundus Martini sin
bog „Pugeo Fidei", d.v.s. „Troens dag-
gert", i hvilken navnet forekommer).
Endvidere må man spørge sig selv
om det da også var hedenskab, når
Grundtvig anvendte navnet i enkelte
salmer, eller når det bruges i Otto
Fabricius’ grønlandske bibeloversæt-
telse?
Mens Jehovas vidner er bekendt
med de forhold, der førte til frem-
komsten af udtalen „Jehova" og er
enige med artiklens forfatter i hans
redegørelse herfor, vurderer de disse
kendsgerninger anderledes. Det afgø-
rende er ikke, om navnet udtales
nøjagtig, som det oprindelig blev det,
idet denne form er gået tabt, men
derimod at man stadig fastholder dets
karakter, så man straks ved, hvem der
menes, når det anvendes. Mens man-
ge regner „Jahweh" for den oprinde-
lige udtale af Guds navn, hersker der
dog stadig usikkerhed. Nogle anser
således „Jahwah" for mere nøjagtigt.
I betragtning af denne usikkerhed er
der god grund til at fastholde den
kendte og velklingende form, Jehova,
om hvilken det endvidere kan siges,
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
'/omT
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluinåssusia usseridsagit aitsat tdssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt
L—..—J

MARGARINE

at den bibeholder de fire hebraiske
konsonanter, bortset fra det sidste
„h“, der på dansk er stumt, altså
JeHoVa(H).
At et navn kan undergå visse for-
andringer, når det overgår til et an-
det sprog, skulle vel for øvrigt være
velkendt. Man behøver blot at tænke
på det danske „Jakob", der på eng-
elsk bliver til „James" eller på „Karl",
der på grønlandsk bliver til „Kåle".
Det samme gælder Jesu navn; han
selv og hans første disciple har ikke
brugt den græske form, „Jesus", som
vi kender, men snarere udtalt det som
„Joshua", der er den aramæiske
form. På hebraisk lyder hans navn
„Joshua" eller „Jehoshua". (Interes-
sant nok rummer selve navnet Jesus
den himmelske Faders navn, idet det
betyder: „Jehova er frelsen"). Jeho-
vas vidner er således meget vel klar
over de usikkerhedsmomenter, der
knytter sig til udtalen af Guds navn,
og da de for længst har gjort op-
mærksom herpå i deres litteratur, er
det naturligvis en misforståelse at
tro, at det skulle være „meget pin-
ligt" for den, at den oprindelige ud-
tale af navnet næppe har været „Je-
hova".
Jehovas vidner betragter det som
en stor ære at bære dette navn og gør
det med glæde kendt for andre. Til
det knytter sig store gerninger i for-
tiden og løfter om endnu større i
fremtiden. Gennem deres forkyndelse
opmuntrer Jehovas vidner derfor de-
res medmennesker til at lære mere
om den almægtige Gud, Jehova, og
hans søn, Jesus Kristus, ved at stu-
dere Bibelen.
Venlig hilsen
Mogens Voss, missionær.
Lytternes hilsener
Hver onsdag og søndag bringes i ra-
dioen lytternes ønsker. Jeg synes,
denne betegnelse efterhånden er mis-
visende, idet det drejer sig om hilse-
ner. Jeg vil foreslå, at man ændrer
titlen på udsendelsen til „Lytternes
hilsener". Hvad mener radiofoniche-
fen om det? Nukåraic.
Ideen er såmænd meget god — men
var det ikke bedre at blive ved med
at kalde den „Ønskekoncerten", og så
opfordre lytterne til at indsende så
mange forskellige salme-, sang- og
musikønsker som muligt? Vi prøver
på, så godt vi kan her i Radiohuset,
at fjerne alle de mere eller mindre
private hilsener. Det er jo dog sal-
merne, sangene og musikken, der er
det vigtigste i den udsendelse — og
så de penge, der kommer ind med
hvert pladeønske.
Det er jo lytterne selv, der bestem-
mer, hvor god musik, der skal være i
ønskekoncerten, og hvor mange pen-
ge, der skal komme ind.
Radiofonichefen.
Tanker før næste landsrådsvalg
Kaj Narup efterlyser indlæg i for-
bindelse med nåeste landsrådsvalg. —
K.N. mener, den nuværende valglov
er sådan affattet, at ikke alle grene
af befolkningen kan få den indfly-
delse på landsrådets vedtagelser, den
har krav på, og K.N. mener endvide-
re, at det nuværende landsråd er in-
effektivt. Disse betragtninger må man
vel desværre give K.N. ret i.
Jeg sammenligner landsrådet med
de danske amtsråd, hvor ét medlem
ofte repræsenterer flere vælgere end
samtlige landsrådsmedlemmer her vel
vidende: at de tættere befolkede
landsdele i Danmark ikke kan sam-
menlignes med landsdelen Grønland.
Hvis det af K.N. stillede forslag
skulle nyde fremme, med 24 medlem-
mer, ville der til hvert medlem kun
være ca. 2.000 vælgere, ville det ikke
være lidt for flot?
Vi har jo alle let ved at kritisere,
men komme med virkelig brugbare
forslag er straks ulige vanskeligere,
og det er jeg selvfølgelig heller ikke
i stand til, men vil dog fremsætte
mine tanker om problemet.
Man kunne bibeholde det nuvæ-
rende antal medlemmer og holde
halvårlige møder i stedet for den nu-
værende ordning med et helårligt.
Man har indtryk af, at medlem-
merne får forelagt så stort et mate-
riale, at der ikke er tid til at gen-
nemgå det til bunds på den relativt
korte tid, der er afsat til denne vigti-
ge side af arbejdet.
Man bliver kort og godt mødetræt-
te, og det er ikke at genere nogen at
sige, at landsrådet er ikke så gammel
en institution, at alle medlemmerne
kan være drevne debattører. Det kræ-
ver lang tids øvelse, og deraf følger,
at en debat kan trække længere ud
end strengt nødvendigt.
Muligt kan valgloven ændres, så
den bedre varetager alles interesser
mere retfærdigt? Men hellere få og
dygtige folk end mange mindre dyg-
tige.
Landsrådsmedlemmerne må i god
tid have indsendte forslag tilstillet til
gennemlæsning og må i større ud-
strækning end hidtil holde offentlige
møder i deres respektive valgkredse
til drøftelse at forslagene.
Opstil de rigtige folk, da vil også
de privates interesser blive varetaget.
Flere meninger om emnet kan må-
ske medvirke til en ændring i lands-
rådsarbejdet, så det kan blive en in-
stitution, der kan skabe respekt om
sit arbejde.
Gøre alle tilfredse er uopnåeligt.
Harry Christensen, Godhavn.
Overmål for grønlandsk levestandard
Om KGH's møbeludstilling skriver iulianehåb lokalblad bl. a. følgende
at skaffe sådanne, når KGH ikke vil.
Desværre kan vi ikke gå til auktion
i København, men man må kunne få
nogle til at købe op derhjemme og
pakke og forsende herop, dette gælder
også brugte symaskiner o.m.a.
En enehersker?
Vi inden for de lokale arbejderor-
ganisationer har hele tiden været klar
over, at tanken om „Grønlandsudval-
get af 1960“ ville blive en realitet, og
at medlemmerne til udvalget derefter
ville blive udpeget og indkaldt til
møde. Derimod vidste vi ikke, hvor-
når vor repræsentant — som efter si-
gende skulle være Lars Svendsen —
skulle til Danmark for at repræsen-
tere vore interesser. Vi blev ikke op-
fordret til at kontakte vor kommende
ordfører, således at han kunne vide,
hvad vore ønsker og krav til udvalget
skulle gå ud på. Resultatet blev, at vor
repræsentant var ene om at udtale sig
og handle i alle spørgsmål, som ved-
rørte vor organisation. Jeg skal være
den sidste til at bedømme følgerne af
en sådan fremgangsmåde, men jeg vil
hermed tillade mig at opfordre samt-
lige lokalforeninger og deres besty-
relser til at åbne øjnene og lære de
faktiske forhold at kende.
Siden arbejdersammenslutningen
blev til, har flere lønoverenskomster
set dagens lys. Disse betyder altid en
kærkommen forbedring af lønforhol-
dene hos arbejderne, men for de fle-
ste byarbejdere er disse overenskom-
ster ikke altid tilfredsstillende. Det
sker næppe andre steder i verden, at
formanden alene skal forhandle for en
så stor organisation som arbejder-
sammenslutningen.
Den dag i dag får vi aldrig besked
fra hovedbestyrelsens side om, hvor-
når en forhandling skal finde sted. Vi
bliver ligeledes aldrig spurgt om vore
eventuelle meninger vedrørende kom-
mende overenskomster. Denne svag-
hed inden for vor organisation må en-
hver kunne se og tænke over.
Som sagt er jeg ikke den rette til at
fremkomme med bedømmelser. Det
må være de lokale organisationers op-
gave at skride til handling, inden de
selv bliver anset for medskyldige. Det-
te må være den rigtige vej, ad hvilken
vi bedst kan udtrykke vor vilje til at
arbejde i den rette ånd og ikke ved
hjælp af enehersker-mentaliteten.
Jonas Jeremiassen, Holsteinsborg.
Vi var ude og bese en virkelig stil-
fuld møbeludstilling, KGH forsøger
at sætte et overmål for grønlandsk
levestandard, men da dette gælder
undertøj, klæder, skotøj m. m., som
KGH tager herop for udhandling til
grønlændere, der i forvejen har ondt
ved at klare det daglige nødvendigste
med de nuværende indtjeningsmulig-
heder, er vi ikke forbavsede.
Vi så, at møbleringen af en 2-væ-
relsers lejlighed „kunne gøres" for
4—6.000 kr., alt efter hvor nøgen man
„ønskede" den, og da selve lejlighe-
den kommer til at koste ca. 300 kr.
om måneden, og man påtænker at
indføre loven om afbetaling heroppe,
bliver de faste udgifter de første år
ca. 500 kr. pr. måned til at bo i og
for, og man har endnu ikke skabt mu-
ligheder for at kunne indtjene en løn,
der kan bære dette.
Nu hører vi landsrådsreferaterne i
radioen, at den grønlandske levefod
skal kunstigt forhøjes. Er man da ikke
klare over, at en lille fod kræver små
sko, og små sko koster mindre.
Der trænges til møbler heroppe, og
der trænges til smagfuld møblering
for at gøre hjemmene hyggeligere,
men dette kan også gøres med møbler
der passer bedre til pengepungen, og
det bliver så en opgave for de private
Danmarkime måkarma
niorKutigineicarnerpaussoKJ
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn