Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakiion:
journalisf Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement ............. kr. 25,00 ' Nungme sinerissap
Løssalgspris .............. kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk...... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ...... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Socialnøden i Grønland
Færingernes grønlandsfiskeri
gav et godt udbytte i år
J. F. I dette nummer af A/G skri-
ver socialinspektør Kaj Pedersen om
de dårlige sociale forhold i Grønland.
Han er chokeret og siger om sine ind-
tryk: —■ Når man ser, hvad der fin-
des af social nød i Grønland, bliver
man i første omgang chokeret. Man
ville have forsværget, at man i vel-
færdsstaten Danmark, som Grønland
er en ligeberettiget del af, kunne fin-
de så elendige forhold.
Forfatteren J. Bech Nygaard har
også beskæftiget sig med de sociale
forhold i Grønland. Også han fast-
slår, at tilstandene i Grønland på
dette område er under al kritik. So-
cialinspektør Kaj Pedersen og Bech
Nygaard er af den opfattelse, at de
sociale forhold i Grønland vil blive
endnu værre i de kommende år, end
de er i dag.
Det er ikke nogen hemmelighed, at
socialforsorgen i Grønland har væ-
ret forsømt. Siden nyordningens start
har man i første omgang taget sig af
de sundhedsmæssige og erhvervsmæs-
sige problemer. Først nu begynder
man for alvor at tænke på uddannel-
sen. Der er stadig meget i Grønland,
som burde være bedre, men man kan
dog ikke få al ting på én gang. Gan-
ske vist kan man ikke forlange, at et
land som Grønland, der i den grad er
forsømt, i løbet af ti år skal kunne
komme på højde med det højt udvik-
lede Danmark, men det skulle nok
kunne være mere balance i forhol-
dene.
Et moderne samfund har mange og
ofte indviklede funktioner. Disse gri-
ber ind i hinanden og danner en hel-
hed. Hvis det skal lykkes at gøre det
grønlandske samfund til et moderne
samfund, må man også i høj grad
tænke på socialforsorgen. Det kan
ikke nytte noget, at vi i Grønland får
et veludbygget sundhedsvæsen, hvis
dem ikke sker en tilsvarende udvik-
ling på det sociale område. For otte
år siden fik man mulighed for effek-
tivt at bekæmpe Grønlands svøbe
tuberkulosen, men den gode lægelige
behandling er siden gang på gang
strandet på den mangelfulde social-
forsorg. De hjemvendte patienter fik
sociale ydelser, der lå i underkanten
af, hvad man som grønlænder kunne
klare dagen og vejen for. Mange af
disse patienter måtte søge arbejde alt
for tidligt. Resultatet kendte vi kun
alt for godt: Tilbagefald og et langt
sanatorieophold. Dette er kedeligt bå-
de for lægen og patienten selv, og vi
har mange eksempler på, hvad gen-
tagne tilbagefald kan føre til.
På længere sigt åbner den mang-
lende socialforsorg ikke alt for lyse
perspektiver. Nu er industrialiserin-
gen begyndt. Folk vil strømme fra
små afsidesliggende pladser til pro-
duktionsstederne. Men ikke alle tåler
at blive omplantet fra et lille sted til
byen. Forandringen kan blive for
brat. Allerede i dag kender vi eks-
empler på folk, der er blevet en social
byrde i de bysamfund, de er flyttet
til. Det drejer sig hovedsageligt om
ældre mennesker, som ganske vist
endnu er arbejdsdygtige, men som
ikke har forudsætninger for at indfri
kravene i et moderne industrialiseret
samfund. Man må forudse, at netop
den del af befolkningen vil danne et
proletariat i byerne. De vil komme til
at føre en ynkelig tilværelse, med
mindre man i tide sørger for betryg-
gende sociale foranstaltninger.
De nuværende sociale ydelser i
Grønland er meget små i forhold til,
hvad velfærdsstaten Danmark bruger
til sociale foranstaltninger. Ifølge sta-
tistikken ofres der 137 kr. pr. indbyg-
ger i Danmark til sociale formål, for-
uden hvad der bruges til folkepension
og invalidepension. Som grønlænder
er man forbavset over, at socialvæse-
net i Danmark koster tre gange så
meget som lægevæsenet. Hvor meget
skulle der så ikke bruges i Grønland?
— kommer man uvilkårligt til at
spørge.
Socialnøden i Grønland er ganske
indlysende i dag, og den er ikke ny.
At der skal gøres mere inden for so-
cialforsorgen i Grønland, skal ikke
forstås på den måde, at man nu er
kommet så langt frem med opbygnin-
gen af Grønland, at det bliver nød-
vendigt at ty til socialforsorgen, for-
di befolkningen ikke tåler at blive
omplantet til et moderne samfund.
I dag findes der folk i Grønland,
der virkelig trænger til socialhjælp,
mere end den nuværende ordning kan
overkomme. De er kommet i social
nød, uden selv at kunne gøre for det.
Fiskeriaktieselskabet Nordafar Fi-
skefiletfabrik i Færingehavn har
frem til slutningen af juli præsteret
at producere lige ved 850 tons lyn-
frosne torskefileter samt 200 tons fi-
skemel, og hermed har man allerede
nu opnået en samlet produktion, der
overgår hele forrige sæson. Der har
været tre afskibninger af frosne fi-
leter til De forenede Stater direkte
fra Færingehavn.
Råprodukterne til filetfabrikken le-
veres af 50 færøske motorbåde med
en samlet besætning på et par hun-
drede mand, der har været beskæfti-
get ved kystfiskeriet siden slutningen
af maj — resultatet kan med rette
betegnes som imponerende.
Færingers kystfiskeri også fra an-
dre vestgrønlandske baser, Borgs-
havn, Ravns Storø og Narssarssuan,
har ligeledes været tilfredsstillende.
Her drives der saltfiskeri af det koo-
perative færøske fiskeriforetagende
„Samvinnufelag Fiskimanna". Fang-
sterne bringes af transportskibe til
havne på Færøerne eller direkte til
Middelhavslandene, fortrinsvis Ita-
lien, der stadig er den største aftager
af færøsk saltfisk.
Der foreligger en statistik over
Færøernes fiskeproduktion i første
halvår 1962. Den er udarbejdet af fi-
skesalgscentralen Føraya Fiskasøla,
der tegner sig for omkring 90 procent
af Færøernes samlede eksport af fi-
skeprodukter.
EN SNES NYE STÅLKUTTERE
Det fremgår af opgørelsen, at der
i tidsrummet januar—juni incl. blev
eksporteret sammenlagt 2125 tons
saltfisk fra Færøerne, fortrinsvis til
Italien, og dette kvantum har ind-
bragt 3.101.000 kr. Eksporten i den
tilsvarende periode i fjor var 1688
tons til et beløb af 2.816.000 kr.
Alene i juni måned i år eksportere-
des 1156 tons saltfisk, der indbragte
1.748.000 kr.
Hvad angår klipfiskeeksporten i
årets første seks måneder, da androg
denne 3.984 tons til et samlet beløb
af 13.383.000 kr. mod 2260 tons for
8.744.000 kr. i samme periode 1961.
Der er altså her tale om en meget
væsentlig fremgang. Denne må dog
retfærdigvis til en vis grad tilskrives
de kendsgerninger, at den færøske
fiskerflåde siden i fjor har haft en til-
gang på yderligere en halv snes store,
moderne stålkuttere, hvorved produk-
tionskapaciteten følgelig er steget.
Det færøske fiskeri i den resteren-
de del af året vil for de nærmest
kommende måneders vedkommende
være baseret på dels det store fjern-
fiskeri ved Grønland og New Found-
land, dels det netop indledte sildefi-
skeri i hjemlige farvande, som man
knytter store forhåbninger til. De
færøske eksportører har allerede slut-
tet Torhåndsaftaler om eksport af be-
tydelige kvanta saltsild af den kom-
mende produktion. Der er investeret
store beløb i sildeflådens udrustning,
ganske som tilfældet er ved udrust-
ningen af skibene til fjernfiskeriet.
savalingmiut nunavtine
aussaK aulisardluartut
sujorna Nordafarime niorKusiat julip nålernerane KångerneKa-
rersut
inugtut atugkatigut ajorssarneic
J. F. A/G normorume uvane social-
inspektør Kaj Pedersen agdlagpoK nu-
navtine inugtut atugkatigut pissutsit
iluångitsut erKartordlugit. takussane
Kuarsårutigisimavai OKardlune: Ka-
låtdlit-nunane inugtut atugkatigut a-
jorssarneK KanoK agtigissoK takuler-
dlugo KuarsårnarpoK. isumaKarnångi-
kaluarpoK Danmarkip, inoKatigigtut
atugkatigut årKigssussivfigineKardlu-
arsimassup ilagissåne Kalåtdlit-nuna-
ne pissutsit taima ajortigisinaussut.
atuagkiortOK J. Bech Nygaard åma
erKartuivoK nunavtine inugtut atug-
katigut pissutsinik. téussuma åma er-
ssernigsarpå nunavtine tamatumuna
atugkat issornauteKardluinartut. so-
cialinspektør Kaj Pedersen atuagkior-
tordlo Bech Nygaard isumaKarput nu-
navtine inugtut atugkatigut pissutsit
ukiune aggersune månékornit ajorne-
rulerumårtut.
issertuneKåsångilaK nunavtine inug-
tut atugkatigut pissutsit sumiginarne-
Karsimangmata. nutåmik årKigssuine-
rup autdlartineranit perKingnigssamut
inutigssarsiornermutdlo tungassut
sagdliutineKarsimåput. måna aitsåt i-
liniartitaunermut tungassut pimorut-
dlugit erKarsautigineKalerput. nunav-
tine sule ardlaKaKaut pitsaunerussa-
riaKaraluartut, piumassarineKarsinåu-
ngilardle sut tamarmik atautsikut pi-
neKarnigssåt. piumassarineKarsinåu-
ngikaluarpoK nunarput taima sumigi-
nagausimatigissoK ukiut Kulit inger-
dlanerinane Danmarkimut sujuarsi-
maKissumut nagdlersutungorsinåusa-
ssok, taimåikaluartordle kigsautigi-
narsinauvoK OKimaeKatigigsårikåner-
nerussumik piorsainigssaK.
inoKatigingne moderniussune pi-
ssutsit åssigingitsorpagssuput, ilait pi-
ssarioKissut. tamåko tamarmik ing-
mingnut nuiutututdlusoK iput pissut-
sinik atautsimut erssersitsissardlutik.
nunavtine inoKatigit moderniussu-
ngortineKåsagpata åma pissariaitar-
dluinarpoK inugtut atugkatigut isu-
magineKarnermut tungassut eritar-
sautigisavdlugit. iluaKutaunaviångilaK
nunavtine nakorsaKarnermut tunga-
ssut pitsångorsaivfigineKardluinåsag-
pata nalinganik åma inugtut atugkat
tungaisigut sujuariartorneKångigpat.
ukiut arfineK pingasut Kångiutut nu-
navta perdlugssua tuberkulose suku-
missumik nungusarneKarsinångorsi-
mavoK, nakorsatdle påssussinerat pit-
saussoK ikardlituartarsimavoK inug-
tut atugkatigut isumagineKarnerup a-
migauteKarnera pissutigalugo. nåpar-
simassut angerdlartut ikiorserneKar-
tarsimåput napaniutigisavdlugit, ka-
låtdlit nåmagigtardlutik inunerat er-
Karsautigisagaluaråinilunit, nåmarita-
låginavigsunik. peridgsarsimassut ta-
måko amerdlaKissut piårpatdlåmik
sulilertariaKarsimåput. tamatuma ki-
ngunera nalungitdluaicårput, tåssa na-
ngitarmata sivisumik sanatoriame u-
ningarKigtariaKalerdlutik. tamåna nu-
åningeKaoK nakorsamut nåparsima-
ssumutdlo nangminermut, nalungilar-
putdlo nangitaKåtårneK KanoK kingu-
neKarsinaussartoK.
ungatå encarsautigalugo ama inug-
tut atugkatigut isumagineKancalårneK
nikatdlornartoKarpoK. måna autdlar-
nerpoK maskinat atordlugit sulivfig-
ssualiortiterneK. inuit nunaKarfinguå-
nit avingarusimassunit ornigutugsså-
ngorput niorKutigssiorfiussunut. nug-
tutdle tamåkerdlutik pissutsine nutå-
ne napaniarsinaussångitdlat, avdlå-
ngorneK angnertuvatdlårtarmat. uv-
dlumikut takusinaulerérpavut nugtut
ilait igdloKarfingne najuligkamingne
nanertutingortarmata ikiortariaKaler-
dlutik. pingårtumik inusugungnaersut
taimåitarput, sule sulisinaugaluardlu-
tik, inoKatigingne moderniussune ma-
skinat atordlugit niorKutigssiorfiussu-
ne napaniarsinåungitsut. ilimagissari-
aKarpoK inuit ilait tamåko nagdling-
nartungorumårtut, inugtut atugkati-
gut iluamérsumik piorsaineKångigpat.
nunavtine inugtut isumagineKarner-
mut atortut angnikeKaut, Danmarki-
me tamåkununga atortitanut sanig-
A/G-me atuartut ardlauartut u-
’kiune kingugdlerne sarKumiutarsi-
mavåt ilångutarissartagkamikut,
kalåtdlisut agdlausen artornarpat-
dlårtOK uanordlo iliuseKartOKarta-
riaKartOK agdlautsip avdlångorti-
neKarnigsså pivdlugo. ukiut mar-
dluk uångiutut agdlautsimut tu-
ngassut pivdlugit suleKatigilerput
oKautsivtinut kulturivtinutdlo pro-
fessore E. Holtved åma lektor Aa.
Bugge. professor Holtved måna
Kleinschmidtip kalåtdlisut agdlag-
tausiulerame tungaviginiarsima-
ssainik navsuiausiorsimavoK, ta-
matumungalo tungatitdlugo Holt-
ved ingmikut agdlaganarsimavdlu-
ne, kalåtdlisut agdlagtautsip KanoK
ilivdlune avdlångortineKarslnaune-
ranik åssigingitsunik åsserstisior-
dlune.
lektor Buggep sangmissarinerusima-
vai kalåtdllt atuagagssiåine ukiut i-
ngerdlaneråne kalåtdlit agdlagtausiat
pivdlugo agdlauserissaussarsimassut,
agdlauserissatdlo tamåko tamaisa na-
lunaerssusiorsimavai.
professor Holtvedip lektor Buggev-
dlo suliait sujuline taineKartut nalu-
dliukåine. nålagauvfingme pissutsinik
nautsorssugkat maligdlugit Danmark-
ime inugtut isumagineKarnermut uki-
umut, inup atautsip 137 kr. akiliutigi-
ssarpåi, åle inuit tamarmik nålagauv-
fingmit soraernerussutisiaKarnerat i-
loKiagsiutitdlo ilångunagit. kalåliuv-
dlune uivssuminarpoK tusalerdlugo
Danmarkime inugtut isumagineKar-
nermut atorneKartartut nakorsaKar-
nermut atorneKartartut pingasoriauti-
gigait. Kanormitauva nunavtine ator-
tineKartugssat angnertutigisagalua-
Kaut? — apererKajånarpoic.
nunavtine inugtut atugkatigut ajor-
ssarneK uvdlumikut malungnardlui-
narpoK, tamånalo nutåjungilaK. nu-
navtine inugtut atugkatigut isumagi-
neKarneK autdluneKarnerussariaKar-
mat tamåna ima påsissariaKångilaK,
piorsaineK ima angnertutigilermat tå-
ssa pissariaKalersimassoK inugtut a-
tugkatigut nålagauvfingmit isumagi-
neKåsavdlune, inoKatigigtut moderni-
ussutut inuneK, inuit artormåssuk. ta-
måna kukuneruvdluinarpoK.
uvdlumikut nunavtine inoKarpoK i-
nugtut atugkamikut ikiorserneKar-
tariaKartunik, månåkut ikiuissarne-
rup pisinaussånit angnerussumik, tåu-
kume inugtut atugkamikut ajorssau-
teKalersiméput pissussutigingisaming-
nik.
naerutip matuma agdlangneKarnera-
ne sule naKitångordlugit sarKumiune-
Karsimångitdlat, udvalgivdlo ilaussor-
taisa iléinait OKaloKatigigtarnertigut
taimågdlåt tusardlerneKarsimavdlutik.
angutit tåuko mardluk ersserKigsar-
dlugo oKautigåt tamatumane sulineK
aitsåt autdlartilåginartoK, sujunigssa-
milo perKigsårussamik OKaloKatigi-
ssutigineKartartugssaujumårdlune,
retskrivningsudvalginmåungitsoK, ta-
matumanile soKutigingnigtut peKatau-
tiniarneKåsavdlutik. soKutigingnigtut
peKatautineicarnigssåt ajornångineru-
ssumik pisinåusagaluarpoK ingmikut
naKitångortineKarsinauneranik åsser-
sGsiat takutitagssiarineicarpata. tama-
tumanisaoK mérKat atuarfine inusug-
tutdlo iliniarfine iliniartitsissut såg-
figineKartariaKåséput, påsiniaivfiga-
lugit nangmingneK påsisimassatik nå-
pertordlugit agdlagtauseK sordleK ili-
karuminarnerssausorineråt.
ersserKigsardlugo OKautigineKarta-
riaKarpoK tamatumane sulineK misig-
ssuinerinaugatdlarmat, aperKutdlo ta-
måna perKigsårutdlugo sivisumik mi-
sigssuivfigineKarKårtariaKarumår-
dlune.
agdlauseK nutartigaunialersoK
aulisartitseKatigit Nordafar Færi-
ngehavnime aulisagkanik nerpiliorfiat
julip nåneranut 850 tonsinik nerping-
nik KerititaliorsimavoK 200 tonsinigdlo
k ajussaussiorsimavdlune, taimailiv-
dlunilo sujorna aulisarneK tamåker-
dlugo suliarineKartut Kångerérsimav-
dlugit. pingasoriardlune Færinge-
havnimit Amerikamut nerpingnik ne-
rititanik avalåussineKartarsimavoK.
nerpiliorfiup suliagssai savalingmi-
ormiut aulisariutåinit 50-init katitdlu-
git 200 erKåne inoKartunit majip nå-
lerneranit tikiussorneKarsimåput a-
ngussatdlo erKortumik amerdlagi-
ssagssåuput.
savalingmiormiut sinerissame auli-
sarfine avdlanitaoK Borgshavnime,
Takissup Kenertarssuane Narssarssu-
armilo aulisarneK taimatut nåmagi-
nardluarsimavoK. tåukunane tarajor-
terivdlune aulisarneKarpoK savaling-
miune aulisartitseKatigit peKatigit
„Samvinnufelag Fiskimanna"-mik a-
tenartut ingerdlatånik. pissat umiar-
ssuarnit agssartutinit Savalingmiune
umiarssualivingnut imalunit imap a-
kugdlerssup nunatainut, pingårtumik
Italiamut savalingmiut tarajortigåinik
sule pisinerpaussartumut ingerdlåne-
Kartarput.
1962-ip agfåne sujugdlerme Sava-
lingmiormiut aulisagkatigut niorKu-
tigssiornerat nautsorssusiorfigineKar-
simavoK. tamåna aulisagkat tuniniar-
neKartarfiatå centralianit Føraya Fi-
skasølamit, Savalingmiormiut aulisag-
kanik autdlakåtitsineråne 90 procenti-
mik tunississartumit suliarineKarsi-
mavoK.
umiarssuaiKat nutåt 20
nautsorssuinerme ersserpoK, janua-
rimit juni ilångutdlugo Savalingmiu-
nit katitdlugit 2125 tons tarajortigkat-
autdlakåtineKarsimassut, pingårtumik
Italiamut, tåukulo aningaussarsissu-
tausimåput 3.101.000 kronenik. taima-
tut sivisutigissumik aulisarnei’me su-
jorna pigssarsiarineKarsimåput 1688
tonsit 2.816.000 kronesissutausimav-
dlutik.
ukioK-måna juninarme tarajortig-
kat 1156 tons autdlartineKarsimåput
1.748.000 kronesissutausimavdlutik.
ukiup Kåumatåine sujugdlerne ar-
finilingne sårugdlingnik tarajortigka-
nik panertulineK pigssarsivfiusimavoK
3.984 tonsinik katitdlugit 13.383.000
kronesissutausimavdlune 1961-ime
taimatut sivisutigissume 2260 tonsit
8.744.000 kronenik naleKartut pigssar-
siarineKarsimavdlutik, tåssa sujuari-
arneKangåtsiarsimaKissoK OKautigissa-
riaKarpoK. pissusiussutdle nåpertuiv-
dluarneK pivdlugo OKautigissariaKar-
put tåssa sujornanit savalingmiormiut
aulisariutåit umiarssuårKanik angisu-
nik nutålianik sisangmik sanånit ku-
linik ilasimangmata, taimailivdlune
niorKutigssiornerup agdlissutigissånik.
ukiup Kåumataine kingugdlerne Ka-
ningnerpåne savalingmiormiut auli-
sarnerat Kalåtdlit-nunåne New
Foundlandimilo, kisalo Savalingmiut
erKåne angmagssagssuarniarnerme i-
luanårfigssatut ilimasugfigineKardlu-
artume piumårpoK. savalingmiune au-
lisagkanik autdlakåtitsissartut ang-
magssagssuarnik niorKutigssiornerme
pigssarsiagssaujumårtut ilarpagssui-
nik autdlakåtitsisavdlutik isumaKati-
glssuteKarfigingnerérsimåput, ang-
magssagssuarniat pisatsersorneråne a-
ningaussarpagssuit atorneKarsimåput
sordlutaoK ungasigsumut umiarssuit
aulisariartitat pineicartartut.
For kvalitetens skyld
C-vitaminrige ærter
— KivdlertQssat tamarmik
értantk C-vltamlneKardluar-
tunlk nunlangniuta aKer-
dlortlgaussunlk ImaKarput
tuberkulose akiorniardlugo suliniarfut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11