Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 5

nunavtme nåkutigdlissutigssaK
suniuteKardluartumik sanåusaoK
umiarssuaK helikoptereKartmeKåsaoK kilisautinik inorssarsi-
naujungnaersitdlugo. nålångisårtut akilisineKartarput 20.000
kroninit 250.000 kr. anguvdlugit
umiarssuit sisamat aulisartunik nå-
kutigdllssuti t ugtortautitdlo sanane-
ualerput. sujugdleK Århusime måna
sananeuartoK. singineKdsaoK novembe-
rime. tugdligsså Ålborgime umiar-
ssualiorfingmit singineKdsaoK aprili-
me, måna tåuna atortulersorneKaler-
dlune. pingajugssåt Ålborgime sana-
neKdsaoK sisamagssåtdlo Svendborgi-
me.
umiarssuit nutåt kingoråsavait Niels
Ebbesen, Holger Danske, Thetis åma
Heimdal.. kingugdlit tåuko pisoKau-
nermit atortugssaujungnailerérput,
taimaingmat aulisartunik nåkutigdli-
neK Kalåtdlit-nunanilo imat ugtortar-
neKarnerat pissusigssamigsut inger-
dlåneKarsinausimanatik.
umiarssuit ingmikut suliagssaKar-
tugssaungmata nunat avdlat sorssu-
tainit avdlaussumik sanåjuput. sujug-
dlermik ima sukatiginiartugssåuput
kilisautit sugaluartutdlunit angusi-
nauniåsavdlugit imånagdlo sangutiku-
minartigisåput Kalåtdlit-nunane Sa-
valingmiunilo umiarssualivigssivfiu-
ssartunut pulasinauniåsavdlutik. kili-
saut nutåliaussoK 16 knob anguvdlu-
git sukéssuseKarsinauvoK. taimaing-
mat kigsautiginaraluarpoK nåkutigdli-
ssutigssat 20—25 knobinik sukåssusi-
lerneKarnigssåt, taimåisagpatdle ator-
nerat nalei'Kutingivigsumik akitsor-
tugssauvoK amale kangerdliumanér-
Kanut pulassarnigssåt ajornakusuler-
sugssauvdlune.
umiarssuaK helikopterilik
taimaingmat umiarssuartåt årnig-
ssuneKarsimåput helikoptereKartug-
ssdngordlugit. helikoptere alapernaer-
ssutaussoK aulisartunik nålångisårtu-
nik sujumugaKarune Kulangiuårisi-
nauvoK umiarssup ndkutigdlissutip a-
ngunigssånut. kilisaut helikopterimit
åssilineKarpat umiarssuarmitdlo decco
atordlugo ugtortaissoKardlune tauva
kilisautip nunamut nalerKiutdlugo su-
missusivia pasineKarsinauvoK. tamdna
aulisartup nåldngisårtup sanerKusi-
ndungilå.
umiarssuartåt ilåt atauseK Kalåt-
dlit-nunåne inigssineKåsaoK, avdla
Savalingmiune pingajuatdlo Dan-
markip imartaine. sisamåt sitdlima-
tigineKåsaoK ardlåt iluarsåutariaKali-
sagpat atugagssångordlugo.
nåkutigdllssutit nutarterneKarnig-
ssåt pissariaKardluinalersimavoK pi-
ngårtumik Savalingmiune aulisartu-
nut kigdligerKussap avasigdlineKar-
neratigut 6 sømilinit 12 sømilinut. må-
nåkutdle tuluit kilisautait Savaling-
miut erKåine ingmikut pisinautitau-
put kigdligerKussap tåussuma iluane
aulisarsinaunigssamut. taimaingmat
nåkutigissagssaK angnertunerulersi-
mavoK, peKatigalugulo Kalåtdlit-nu-
nåta Savalingmiutdlo erKåine aulisar-
fik angnerulersimavdlune. taimaitdlu-
ne takuneKarsimavoK kilisaut Kalåt-
dlit-nunåta erKåne kigdligerKussap i-
luane nålångisårtoK catalinamit tauva
telegramikut nalunaerfigineKarsima-
vok nålångisårtoK unerdlugo. taimae-
riarmat erninaK akisimavoK: KujanaK
ilumordlutit inugsiarnersårfigigavti-
gut, maligtinardlugulo avalagtersi-
mavdlune.
akilisitsinerit
parnaerussineritdlo
nålångisårtoKartitdlugo ilerKussar-
poK kilisautip nålagå nåkutigdlissu-
mut ikineKartardlune, ilisimangnig-
tutdlo najutitdlugit kilisautip sumiv-
fia ugpernarsiniarneKartardlune. tau-
va kilisåumik ingiatdluissugssanik i-
kårtoKartarpoic kilisautdlo umiarssua-
livingmut ingerdlåneKartardlune. a-
merdlanertigut kilisaut tigussarine-
Kartoic autdlarsinaussarpoK akilisitsi-
ssoKarérångat, tamånale erKartussi-
ssutigut suliagssångortitaussarångat
angnertoKissunik akilisitsissoKartar-
pOK sordlo 20.000 kroninit 250.000 kr.
anguvdlugit. taimaingmat nålångisår-
dlune aulisarneK imåinåungilaK, pe-
Katigalugo åma pissat piniutitdlo ar-
såringnissutigineKartarmata. kilisau-
tip • franskit piata nålagå irlandimiu-
nit tigussarineKartOK Kåumatit arfi-
nigdlit parnaerussagsséngortineKarsi-
mayoK amale akilisitaorujugssuarsi-
mavdlune.
kilisautit nålångisårtut mianerssor-
KuneKartarput tamåna agdlagtaiving-
nut nalunaerssorneKartardlune. mia-
nerssorKussutit nalunaerutigineKar-
tarput Savalingmiunut, Kalåtdlit-nu-
nånut Kattegatimilo sorssuteKarfing-
nut, tugdlianigdlo kilisautip nålagå
nålångisårpat tigussarineKartardlune.
sordlo kilisautip Savalingmiut erKåne
erKåuneKartup „Red Crusaderip" nå-
lagå sujornagut mianerssorKuneKarsi-
mavoK.
kilisautinik ei'KåussissarneK
kommandørkaptajn Kai Bang OKa-
lugpalårpoK 1907-imit 1958-imut ka-
titdlugit 100 migss. erKåussineKartar-
simassoK. angnerpåmik pissoKarsima-
vok julip 20-åne 1920, taimane tyskit
kilisautåt KimåniaraluartoK 14-inik
igssuneKarsimangmat. kilisautit Kimå-
niartut sujugdlermik mianerssorKune-
Kartarput aKerdloKångitsunik erKai-
nut igitoKardlune. tamåna iluaKutåu-
ngigpat aKerdlulingnik igitoKartar-
poK mianerssutigineKartardlunilo ki-
lisautip nåkutigdlissumik apuinginig-
sså.
helikopterit nåkutigdlissutitane a-
torneKartugssat franskit sanårait tai-
guteKartut Alouette III. tåuko umiar-
ssuit ingerdlatånik gasoliamik inger-
dlateKåsåput. umiarssuit sikusiutig-
ssatut Kajangnaitdlisagéuput 70-inik
inoKåsavdlutik amale 50-inik ilausso-
Karsinåusavdlutik. umiarssuit tamar-
mik åtåsinaussugssauvåt sermerneK
200 tonsinik OKimaitsigissoK.
Det nye inspektionsskib til
Grønland bliver effektivt
Kombinationen skib med helikopter løser problemet med skibenes
hastighed ic Bøder fra 20.000 kr. til 250.000 kr. for ulovligt fiskeri
Fire nye inspektions- og opmå-
lingsskibe er ved at blive bygget. Det
første løb af stabelen i november og
er bygget på Århus Flydedok. Det
næste søsattes fra Ålborg skibsværft
i april og er ved at blive udstyret.
Næste år løber det tredie inspek-
tionsskib af stabelen i Ålborg, og det
sidste kommer fra Svendborg.
De nye skibe skal afløse „Niels
Ebbesen", „Holger Danske", „The-
tis" og „Heimdal", der alle prak-
tisk talt er slidt op. Inspektionen
kan derfor ikke blive effektiv nok,
og opmålingerne ved Grønland går
ikke så hurtigt, som man kunne
ønske.
Der stilles særlige krav til de nye
skibe, og derfor ligner de ikke noget
andet lands marine. Først og frem-
mest skal de kunne nå en sådan fart,
at de kan indhente enhver trawler, og
for det andet skal de være så man-
øvredygtige, at de kan gå ind i de
små naturlige havne i Grønland og på
teriangniap amia
A/G-me nr. 18 30. august sarKumer-
tume hr. A. Jens Rasmussenip Han-
delip Københavnime teriangniat amé
tuniniarångamigit akigssarsiarissarta-
gai erKungitdluinarKigsårtumik nav-
suiauteicarfigisimavai. niorKutigssior-
nerme nautsorssutinut taimailivdlu-
nilo akit avdlångorarneråne sitdlima-
teKarfiussoK aningaussånarujugssuar-
KajaKaut, ilumoraluarpat amersiniat
teriangniap ltaKortap amia atauseK
800 kronilerniarpåssuk. ajoraluartu-
migdle hr. Rasmussenip kisitsisinit
taissånit erKortoK avdlauvdluinarpoK.
teriangniat amé Kalåtdlit-nunane
pissut tamarmik ilisimaneKartutut
Københavnime ukiumortumik ukiåkut
tuniniainerme tuniniarneKartarput,
maskinamik ingmikut itumik merKue
kussagsardlugit suliarineKarérnermi-
kut.
taimatut suliarineKarérångata åmi-
nik ilisimassaKardluartut mardluk é-
mit åssigingissutsinut sisamanut ing-
mikortitertarpait, kingugdlermigdl o
tuniniainerme (28. november 1961)
måkuput:
klasse 1 ............... åmit 57
„ 2 ..................... 135
„ 3 ..................... 937
„ 4 ............... „ 698
amit tamåkerdlutik ......... 1.827
klasse 1-ime Kilertat pitsaunerssåt
åmit pingasuinaussut, atauseK 205
kronilerneKarput, klasse I-imile akiu-
ssut avguaKatigigsitdlugit atauseK 150
800 kronilerdlugo!
kroninaKarpoK. klasse 2-mitut 108 kr.,
klasse 3-me 68 kr., klasse 4-milo 35
kronlnauvoK. teriangniat KaKortat a-
misa atautsimut avguaKatigigsitdlugit
akiat 61 kroniuvoK.
kisitsisit tåuko hr. Rasmussenip o-
Kautiginiagainit avdlauneruvdluinar-
tumik OKalugtuarput. iluaKutåungi-
larme amiuteKaruvta 200-ngajangnik.
atautsimut avguaKatigigsitdlugit 100—
150 kronilingnik, tamåna peKatigalur
go åmit 1.600 migssinge ima ajortigig-
pata, pisiarineKarnermingne avaléu-
neKarnermingne, suliarineKarner-
mingne, ingmikortiterneKarnerming-
ne tuniniarneKarnermingnilo aningau-
ssartutit agdlåt akilersinaunagit.
ilångusinauvara tuniniainerme tå-
ssane Kernertat amé 4002 tunineKar-
simangmata, atautsimut avguaKati-
gigsitdlugo atauseK 30 kroninarnik a-
kilerneKarsimavdlune, åmalo tunini-
agkane Kilertat pitsaunerssåne ang-
nerpåmik 68 kronit anguneKarsimang-
mata.
soruname pitsaorKajaKaoK åmit tu-
nivdlugit aké KutdlarneKarsinaugalu-
arpata, kialunitdle kisitsisine taine-
Kartune takusinauvå, ukiune måku-
nane tuniniaineK KanoK pitsåungitsi-
gissartoK, tåssalo akinik Kutdlainig-
ssaK ajornardlune. tamatumunga pi-
ssutaussut ilagåt, teriangniat amé pisi-
ssartunit soKutigineKarujugssuénging-
mata, amalo tuniniagkanut ilaussar-
mata teriangniauteKarfingnit pissut,
Kalåtdlit-nunåta teriangniainit ang-
neruvdlutigdlo Kalipautimikut kussa-
narnerit.
Færøerne. En moderne trawler kan
skyde en fart på 16 knob, og det ville
derfor være ønskeligt, at inspektions-
skibene blev bygget til at kunne gå
20—25 knob. Så ville det imidlertid
blive urimeligt dyre i drift og sam-
tidig så lange, at de ville få vanske-
ligheder ved at sejle ind i alle bug-
ter og vige, man helst skulle anløbe
af hensyn til stationstjenesten.
KOMBINERE SKIB MED
HELIKOPTER
Opgaven løses derfor ved, at man
kombinerer skib med helikopter. Der-
ved giver man de mennesker, der le-
der inspektionen, en stor aktionsra-
dius. Finder en helikopter på patrul-
jetjeneste en fisker, der har trawlet
ude, hvor han ikke har noget at gøre,
kan helikopteren holde sig svævende
over ham, indtil inspektionsskibet
når frem. Når trawleren fotograferes
fra luften samtidig med, at Decca-
skærmén fotograferes på inspektions-
skibet, har man et vist bevismate-
riale, som afslører trawlerens posi-
tion i forhold til land. Det kan en fi-
sker på gale veje ikke løbe fra, oply-
ser kommandørkaptajn Kai Bang til
„Dansk Arbejde".
Det ene af de nye skibe statio-
neres ved Grønland, det andet ved
Færøerne og det tredie i de hjem-
lige farvande. Det sidste skib hol-
des som reserve, så det kan ind-
sættes, når et af de andre sendes
til reparation.
Moderniseringen af inspektionsflå-
den er yderst påkrævet, navnlig ef-
ter at Færøerne har udvidet fiskeri-
grænsen fra seks til tolv sømil. Fore-
løbig må britiske trawlere dog visse
steder gå ind til seks-milegrænsen på
grund af hævdvunden praksis. Det
område, der skal kontrolleres, er med
andre ord blevet større. Samtidig er
fiskeriet i både de færøske og grøn-
landske farvande tiltaget betydeligt i
de senere år. Det er f. eks. sket, at en
trawler er blevet observeret lige inden
for det forbudte område ved Grøn-
land af en catalina-maskine, og at
man har telegraferet til ham, at han
var på gale veje. Han signaliserede
straks tilbage: „Tak for Deres loyale
venlighed", vendte om og forlod 'om-
rådet.
BØDER OG FÆNGSELSSTRAFFE
Den nuværende fremgangsmåde er,
at vi tager skipperen om bord på in-
spektionsskibet og kontrollerer posi-
tionen i vidners nærværelse. Så bli-
ver der sat et trawlerhold om bord
for at følge med trawleren til færøsk
havn. I reglen får skibet lov til at
sejle igen mod kaution, men så følger
en retssag, hvor der — alt efter hvor
alvorlig forseelsen er — kan falde
store bøder. Man har eksempler på
bøder fra 20.000 til 250.000 kr. Ulov-
ligt fiskeri er med andre ord en al-
vorlig sag. Man konfiskerer samtidig
fangst og redskaber. Alle nationer ser
alvorligt på spørgsmålet. Det er sket,
at en fransk kaptajn, hvis trawler var
opbragt af den irske marine, fik seks
måneders fængsel foruden en stor
bøde.
De trawlere, der er på kanten af det
lovlige, får en advarsel, der indføres
i journalen. Advarslerne rapporteres
til alle stationer i Færøernes, Grøn-
lands og Kattegats marinedistrikter,
og næste gang en skibsfører er på
ulovligt fiskeri, arresteres han. F. eks.
havde Ted Wood fra „Red Crusader"
tidligere fået en advarsel.
BESKYDNING AF TRAWLERE
Hører det til sjældenhederne, at
man skyder på fremmede trawlere?
Det kan man ikke sige, fortæller
Kai Bang. I årene 1907—58 er der
skudt ca. 100 gange. Et af de alvor-
ligste tilfælde indtraf den 20. juli
1920, da en tysk trawler forsøgte at
stikke af. Der blev affyret 14 skarpe
skud mod den fra det danske inspek-
tionsskib „Beskytteren". Der bliver
altid først advaret ved signaler. Der-
efter affyres advarselsskud, og så
først tager man fat med skarpe skud.
Det er nødvendigt at bruge kanoner-
ne, for i blot nogenlunde søgang kan
man ikke entre skibet ved at løbe op
på siden af det, og lægger man sig på
tværs foran, løber man en stor risiko
for at blive vædret. Og sikken en
skandale det ville være, hvis et dansk
orlogsskib blev sejlet i sænk af en
trawler.
De helikoptere, man vil anvende på
de nye marineskibe, er de franske
Alouette III. De er gasturbinedrevne
og kan derfor anvende gasolie, som
også er skibenes brændstof. Skibene
er isforstærkede med kraftige vand-
tætte inddelinger og får plads til et
mandskab på 70 plus 50 passagerer.
Hvert af skibene kan bære en overis-
ning på indtil 200 tons.
Retskrivnings-
muligheder undersøges
i øjeblikket
Adskillige læsere af A/G har gen-
nem indlæg i de senere år fremhævet,
at den grønlandske retskrivning er
for svær, og at der burde gøres noget
for at ændre retskrivningen radikalt.
For et par år siden indledtes et sam-
arbejde med professor i det grønland-
ske sprog og kultur E. Holtved og lek-
tor Aa. Bugge angående retskriv-
ningsspørgsmålet.
Professor Holtved har nu udfærdi-
get en foreløbig redegørelse for op-
rindelsen til Kleinschmidts indleden-
de overvejelser angående den grøn-
landske retskrivning. Hertil har pro-
fessor Holtved skrevet et særligt ka-
pitel, der indeholder en opstilling med
tekstprøver af nogle af de forskellige
muligheder for en ændring af den
grønlandske retskrivning på mere
eller mindre radikalt grundlag.
Lektor Bugge har koncentreret sig
om gennemgang af artikler i de grøn-
landske tidsskrifter, hvor den grøn-
landske retskrivning er blevet disku-
teret livligt gennem årene. Der er ud-
arbejdet litteraturliste over dette
emne.
Professor Iioltveds og lektor Bugges
ovenfor omtalte materiale er ved ud-
færdigelsen af denne beretning end-
nu ikke blevet mangfoldiggjort, og
kun nogle af medlemmerne af ret-
skrivningsudvalget er blevet oriente-
ret ved uformelle samtaler. Såvel
professor Holtved som lektor Bugge
fremhæver, at kun indledende arbej-
de hidtil er blevet udført. Hele
spørgsmålet vil i den kommende tid
blive gjort til genstand for drøftelse
såvel inden for retskrivningsudvalget
som inden for andre interesserede
kredse. Herudover må det anses for
at være meget værdifuldt, at så vid
en kreds som muligt bliver delagtig-
gjort i de forskellige retskrivnings-
muligheder. Dette kan gøres mest ef-
fektivt ved, at man udgiver en lille
tryksag, der skulle have til særlig op-
gave på tryk at fremlægge tekster
med forskellige retskrivningsmulig-
heder, således at øjnene kunne væn-
ne sig til de muligheder, man ville
finde frem til. Endvidere ville det
sikkert have sin værdi, at man ved
nogle få kyndige lærere kunne fore-
tage nogle indledende forundersøgel-
ser i børne- og ungdomsskolerne
vedrørende, hvilke af de forskellige
muligheder for retskrivning der evt.
måtte blive de bedste og lettest til-
gængelige såvel for begyndere som
for viderekomne.
Det må understreges, at det forelø-
big kun drejer sig om forundersøgel-
se, og at hele spørgsmålet kræver lang
tids grundige overvejelser og under-
søgelser.
tmiaiat mlnutlmut lcalagtartut
lgflat
ivlt Kernertut
navgutérKat
KapUsslårKat
mana sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 — København Valby
Trawlspillet
med brudsikre ståltromler
Vore spil har best&et sin prøve
gennem årtier 1 mange hundrede
anlæg med de bedste resultater.
Køb det originale
A.J.S. TRAWLSPIL
kilisautinut amorutit
naplssugssåungltsunik
kåvigtugdlit
uvagut amfirutautlvut uklorpå-
lugssuarne tamalårpagssuartlgut a-
torneKardlutik misiligameKarsi-
måput ajungltdlulnartumlk taku-
titaKarstmavdlutlk.
A.J.S.-ip kilisautinut amorutai
plslarinlarslgik
ANDR. JENSEN & SØNNER . Specialfabrik for trawl- og vådspil
Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil"
5