Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 6

GRØNLANDS RADIO: »vi
Grønlands Radios vinterprogram begynder den 1. oktober, og radioen
vil i vinter især lægge vægt på et orienterende og oplysende grøn-
landsk-sproget program afløst af underholdende udsendelser Vinfer-
repertoireplanen afslører en indgående orientering om bl. a. de unges
uddannelsesmuligheder og lovgivningen i Grønland
I Grønland kan man for alvor tale om de lange, mørke vinteraftener. Ikke
blot er de vitterlig længere og mørkere end vinteraftenerne i Danmark, men
man mangler og savner også mange af de kilder, der kan skabe lys i den mørke
tid. Med så megen mere spænding ser man frem til de lyspunkter, der er, og
det største lyspunkt er vel Grønlands Radio. Gennem æteren sendes meget af
det, der vil optage Grønlands befolkning i de kommende måneder, og vi vil
bede den fungerende radiofonichef, Peer Møller, fortælle lidt om, hvad radioen
har at byde på i den kommende tid.
— Vinterprogrammet begynder den
1. oktober, og i store træk ligger pla-
nerne vel færdige?
— Ja, vi har den sidste tid arbejdet
med vinterens program. Den reper-
toireplan, som Grønlands Radio nu
kan lægge på bordet for vinteren
1962—63, rummer måske ikke så man-
ge egentlige nyheder, men hvis man
tager den som en helhed, vil man kun-
ne se, at der er lagt vægt på det grøn-
landske stof. Ikke fordi man ikke før
har gjort det, men vi har i år en
række serier af orienterende karakter,
som kun forekommer på grønlandsk.
Det hedder jo immervæk Grønlands
Radio, og den lyttergruppe, der kom-
mer i første række, må være den
grønlandsk-sprogede.
Naturligvis har vi stadigvæk det
underholdende program, vi vil prøve
på at lave noget ud af lørdagsafte-
nerne og i øvrigt bringe musik og
anden underholdning, men den afde-
ling forligger der ikke nogen specifi-
ceret plan for.
Det, der volder det største arbejde,
er den linje, vi vil prøve at lægge
med oplysende stof af forskellig slags.
REPORTAGER FRA HELE
GRØNLAND
— Hvilke emner kan der nævnes?
— Naturligvis vil en lang række af
de emner, som vi har haft i sidste
sæson, komme igen i vinter. Der vil
stadigvæk være en „Udenrigspolitisk
Kronik“ både på grønlandsk og dansk
en gang om måneden, „Kirkeligt Ma-
gasin" vil også jævnligt blive bragt;
det grønlansdke indslag „Ved aften-
kaffen", som jeg har indtryk af er
meget populært, har vi samlet en del
stof til, og der kommer stadig nyt
stof, så denne udsendelse vil også
komme hver fredag vinteren igen-
nem; sportsudsendelserne vil man
naturligvis også kunne finde på pro-
grammet og reportagerne fra forskel-
lige egne af landet kan vi selvfølgelig
heller ikke undvære.
Reporterne har været på arbejde
her i sommerens og efterårets løb og
har samlet en lang række udsendelser
rundt omkring fra Grønland — også
fra østkysten i år, sådan at vi kan
gøre vort bedste for at dække hele
Grønland. Desværre mislykkedes en
tur til Scoresbysund. Der opstod en
tilsyneladende chance for, at vi kun-
ne få en reporter derover for første
gang. Den gik altså ikke, men der er
begrundet håb om, at vi kan få flyve-
mulighed til Scoresbysund på et eller
andet tidspunkt i den kommende sæ-
son.
STILLINGEN ER ÅBEN
Noget af det, vi i år vil prøve at
lægge vægt på, er bl. a. de unges ud-
dannelsesmuligheder. Vi vil stå i nøje
kontakt med det nydannede uddan-
nelsesråd, som holder os orienteret
om alt, hvad der foregår i Grønland
af kurser — også hvad der foregår
i Danmark, sådan at vi kan holde bå-
de de unge og forældrene orienterede
om, hvilke muligheder de unge har
for at blive uddannet.
Som et led i bestræbelserne for al
få fat i de unge mennesker, kommer
en ugentlig udsendelse, som vi kalder
„Stillingen er åben". Der er tale om
en rent grønlandsk-sproget udsendel-
se, og her vil unge grønlændere un-
der uddannelse — enten som politi-
betjente, damefrisører, fiskere, bog-
trykkere eller kæmnerassistenter,
tandteknikere, kort sagt alle mulige
Den fungerende radiofonichef Peer radiofonichefimut sivnersaussou Peer
Møller. Møller.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERIf
LIDO
transistorradio angatdlåtagaK FM-
lik transistorinik 9-nik pilersimavoK
malugssarissutsimigut nipigissutsi-
migutdlo pitsaunerpaussoK. atåssu-
serneKarsinauvoK telefonéricamut,
pladespillerimut båndoptagerimut-
dlo. kussanardluinartumik ilusiler-
dlugo sanauvoK Kajangnaitsorujug-
ssuvdlunilo. LIDO 3-nik Kalipaute-
Kartitdlugo pineKarsinauvoK: Ka-
ssertoK, augpalujårtoK Korsorpaluar-
tordlo. teleskopimik antenneKarpoK
ilumigutdlo ferritantenneKardlune.
akia 475,00 kr.
LIDO
transportabel transistorradio med
FM er forsynet med 9 transistorer
og ligger i topklassen hvad angår
følsomhed og gengivelse. Den kan
tilsluttes mikrotelefon, pladespiller
og båndoptager. Kabinettet er ele-
gant formgivet og meget robust.
LIDO fås i 3 farver: koksgrå, sienna-
rød og søgrøn. Forsynet med tele-
skopantenne og indbygget ferritan-
tenne. Kr. 475,00
DERBY
combiradio transistoriviussoK. lang-
bølget, mellembølget kortbølgetdlo
atortagkame saniatigut ama FM-
imut Kinerdlerfigssalik. DERBY ing-
mikut ineKartitdlugo Kamutip såku-
tenarfiata atånut inigssineKarsinau-
vok — tåssane radio nangminérdlu-
ne autoantennemut, Kamutip batte-
rianut højttalerianutdlo iluanltumut
atassutenarpoK. akia 600,00 kr.
ingmikut pua kr. 98,00
DERBY
en fuldtransistor combiradio, som
foruden lang-, mellem- og kortbølge
også har FM-område. DERBY kan
anbringes i specialholder under vog-
nens instrumentbræt — her er appa-
ratet automatisk tilsluttet autoan-
tenne, vognens batteri og den ind-
byggede højttaler. Kr. 600,00
Specialholder kr. 98,00
Leveres gennem Den kongelige grønlandske Handels butikker
handelfkdrdlugo pineKarsinauvoK
fag inden for samfundet — fortælle
om, hvordan de er kommet ind i den
uddannelse, de nu er i færd med, hvor
lang tid uddannelsen varer, hvilke
muligheder de har, når uddannelsen
er slut, om de efter evt. færdiguddan-
nelse i Danmark vil vende tilbage til
Velafbalanceret
VIRGINIA
R05E
aitsåt tåssa
pujortagagssaK
Virginia-f obak inerifdluarsimassoK
taimåiiordle orKamut xasilissor-
néngifsoK
En moden Virginia-tobak
men alligevel mild
EN HERLIG SHAGTOBAK
Grønland, eller hvordan det kommer
til at ligge i fremtiden for dem.
Det er en af hovedlinjerne i ra-
dioens vinter-repertoireplan at
orientere lytterne om, hvilke mu-
ligheder, der ligger i fremtiden,
men vi vil også gerne orientere
om lovgivningen.
ORIENTERING OM
LOVGIVNINGEN
Landsrådet har i den samling, som
netop er overstået, gennemgået en
række love, det gælder kriminalloven
og navnlig forsorgslovgivningen. Her
kan radioen gøre noget for at oriente-
re befolkningen om, hvad lovgivnin-
gen går ud på og vel at mærke i et
sprog, som enhver kan forstå. Lov-
paragraffer er sjældent umiddelbart
forståelige, ofte må man have juri-
ster til at klarlægge problemerne. Vi
vil søge at belyse, hvilke konsekven-
ser de nye love kan få for den en-
kelte.
Det er således allerede på for-
hånd givet, at den grønlandske
forsorgslovgivning vil gribe dybt
ind i det grønlandske samfund,
selv om der tidligere har eksiste-
ret visse forsorgsregler at gå frem
efter. Det er den grønlandske for-
sorgslovgivnings fader, socialin-
spektør Kaj Pedersen, der i mon-
tager og i en række foredrag, som
oversættes til grønlandsk, vil kom-
me ind på de vigtigste punkter in-
den for forsorgslovgivningen.
KNUD RASMUSSENS HØJSKOLE UD
TIL ALLE
I denne forbindelse må vi ikke
glemme Knud Rasmussens Højskole
i Holsteinsborg, som radioen også har
et nært samarbejde med straks fra be-
gyndelsen. Vi har allerede fulgt et af
de første kurser, et kontaktkursus,
hvor man gennemgik det oplysnings-
arbejde, som finder sted her i Grøn-
land. Alle de emner, der blev gen-
nemgået på dette kursus, har vi lig-
gende, og i vinterens løb vil disse ud-
sendelser blive bragt, sådan at ikke
bare dem, der deltog i det pågælden-
de kursus, ca. 30 mennesker, men og-
så hele den øvrige befolkning, kan få
et indtryk af, hvad det egentlig er,
der foregår på Knud Rasmussens Høj-
skole.
BELYSNING AF UDVIKLINGS-
PROBLEMERNE
Derudover kommer naturligvis og-
så andre udsendelser af orienterende
art. Ganske vist spiller den rivende
udvikling, Grønland er inde i, en af-
gørende rolle for mange af de menne-
sker, der bor her, men man må gøre
sig klart, at det slet ikke er noget
specielt for Grønland. Der findes i dag
en mængde lande, som er inde i en
mindst lige så eksplosiv udvikling, og
vi vil prøve på at bringe nogle ud-
sendelser, som giver udviklingen i
fremmede lande — hvordan man der
griber tingene an — og med den ud-
vikling, der finder sted i Grønland,
som baggrund. Vi kan f. eks. sammen-
ligne udviklingen i en afrikansk stat
med udviklingen i Grønland,
Grønlands Radios diskotek rummer
ca. 10.000 plader, som er anbragt på
lange hylder fra gulv til loft. Fru
Lilli Hertling er ansat i diskoteket og
skal bl. a. sørge for, at der er orden
i pladerne. Pladerne står blandet
sammen på hylderne, men er forsynet
med et nummer, ved hjælp af hvilket
man gennem kartoteket holder styr på
samlingen.
Kalåtdlit-nunåta radiuata nutausivia-
ne OKalugtartup nutai 10.000 migssi-
Iiorpait ilissivingne Kilåmit natermut
iliorarsimavdlutik. Fru Lilli Hertling
nutausivingme atorfeuarpoK isumagi-
ssagssaisalo ilagalugo OKalugtartup
nutai iluamik inigssisimåsangmata.
OKalugtartup nutai ilissivingne akule-
rigdlutik iliorarsimåput normulersor-
simavdlutik, tåuna ikiortigalugo ag-
dlagsimavfisigut nanilertorneKarsi-
nauvdlutik.
OGSÅ ANDRE HAR
SPROGPROBLEMER
I den forbindelse kan man næppe
komme udenom et andet stort pro-
blem, som også findes andre steder,
nemlig dette, at landet har to sprog.
Det er vi også tilbøjelige til at anse
for kun at være et specielt problem
i Grønland, men der er adskillige
dobbeltsprogede lande, og vi vil prøve
at lave nogle udsendelser om sprog-
problemerne i disse lande, hvad
sprogproblemer betyder, og hvad de
koster. Nævnes kan Belgien, hvor
man taler både flamsk og fransk, og
Finland, hvor man taler finsk og
svensk.
Samtidig vil vi bringe nogle ud-
sendelser fra Nordkalotten — de
nordlige områder af Norge, Sveri-
ge og Finland — som er et nyt
land i en rivende udvikling, og
som har mange lighedspunkter
med udviklingen i Grønland.
Endelig vil vi naturligvis fortsætte
_,r.
amerdlasårssuå- ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/S
//Uf Ø'fL Yr \ St. Kongensgade 40
V V COPENHAGEN REG°* ' ■' : ' •' ■: V. V.\ ' v l#-v ' ' . ■ København K.
(9éét
til herrer og damer — elegant
og slidstærkt — skoen De straks
er dus med.
angutinut arnanutdlo — iluserig-
sut xajangnaitsutdlo — kamigpait
iluarilmgifsorsmåungisatit.
Knagende stærk med god plads til
tæerne — den helt rigtige børnesko.
Kajangnaitsorujugssuit inussanut inig-
ssaxardluartut — aitsåt tåssa mérxanut
kamigpait.
kan i vinter præsentere —«
O
c>

*
den udsendelsesrække, der hedder
„Kloden rundt".
NYT INDEN FOR
SUNDHEDSVÆSENET
Grønlands Radio vil også i vinte-
rens løb i samarbejde med sundheds-
væsenet og landslægeembedet i Godt-
håb lave en række udsendelser, der
skal fortælle noget om, hvad der fo-
regår inden for det grønlandske
sundhedsvæsen og om udviklingen
inden for lægevidenskaben som hel-
hed. Der ligger en række udsendelser
klar, samtaler med de læger og spe-
cialister, der i sommerens løb har be-
søgt Grønland.
Endvidere vil vi i en 4—5 ud-
sendelser besøge landshospitalet i
Godthåb og fortælle noget om det-
te hospital, hvordan det arbejder
og i øvrigt prøve at give en række
stemningsbilleder fra landshospi-
talet, hvor så mange grønlændere
desværre kommer og ofte må være
i lang tid. Vi vil gerne give hele
befolkningen et indtryk af, hvor-
dan der er, hvor disse patienter-
opholder sig.
KONTAKT MED
LOKALBLADENE
Vi er fra radioens side også inter-
esseret i at opretholde kontakten med
lokalbladene. Vi vil også i vinter
bringe udsendelser på grønlandsk og
på dansk med titlen „Lokalbladene
skriver". Med hensyn til den ugentlige
programdiktat til hjælp for lokalbla-
dene, vil der i vinter ske det nye, at
vi deler programdiktaten i en grøn-
landsk og en dansk afdeling. Den
grønlandske afdeling kommer hver
mandag fra kl. 23 til 23,35 og genta-
stiansen er ved at tilrettelægge en
udsendelse. Så godt som alt optages
på bånd, og det kræver bagefter en
redigering. Nogle passager klippes
helt ud, mens der byttes om på an-
dre, så udsendelsen kan få et let gli-
dende forløb uden pauser eller over-
flødige ting.
programsekretær UvdloriånguaK Kri-
stiansen autdlakåtitagssamik piarér-
saussoir. sutdlunit tamardluinanga-
jangmik båndimut imiuncKartarput,
tamatumalo kingorna iluarsåuneKar-
tardlutik. kivdluineKartarpoK, ilåti-
gutdlo pårdlaussuinenartardlune, aut-
dlakåtitan unigtaKåtårnane pissaria-
Kardluångitsunigdlo ilaitarane aut-
dlakåtincKarsinaorKuvdlugo.
musikken!
Det er DEM, der skaber feststemning, hvis
De kan gi’ et nummer på harmonikaen!
Lær det NU! Det er legende let, og VI har
harmonikaer i alle størrelser, alle prislag.
Skriv efter vort store, gratis katalog!
MUSIKHUSET

qUA6*
Frederlksborggade 7
København K.
ges tirsdag morgen fra 8,20 til 9, og
den danske afdeling kommer onsdag
aften og gentages torsdag morgen på
tilsvarende tidspunkter.
SPROGUNDERVISNING
— Grønlands Radio har jo også
sprogundervisning.
—- Hvad sprogundervisningen an-
går, vil vi fra november gennemføre
en undervisning i dansk for begyn-
dere og dansk for fortsættere samt
kursus i grønlandsk for begyndere og
fortsættere. Endvidere vil vi prøve at
gennemføre et engelskkursus for be-
gyndere og fortsættere, men om det
kan gennemføres, ligger endnu ikke
fast.
SELV HITLER TALER
GRØNLANDSK
— Byder vinterplanen på større se-
rie-udsendelser?
— Vi kan i vinter præsentere fem
store hørebilleder om den anden ver-
denskrig. De bygger på en række ud-
sendelser, der er tilrettelagt af Ivan
Salto fra Danmarks Radio. Hele hans
materiale, som fortrinsvis er hentet
fra BBC’s arkiver med taler af Hitler,
Gobbels og Goring og i øvrigt deres
udtalelser under Nurnberg-processen,
er med i denne udsendelse, men det
sammenkædende stof er på grøn-
landsk, og de enkelte taler er i øvrigt
oversat til grønlandsk — og selv Hit-
ler taler grønlandsk.
Det er et forsøg på at gøre noget
tungt, men også — i Grønland i hvert
fald — ret ukendt stof levende på
grønlandsk. Udsendelserne kommer i
øvrigt også på dansk.
GRØNLANDS EROBRING
Vi har også seks store montager, der
skildrer Grønlands erobring — ud-
sendelser, som Per Bryld i grønlands-
ministeriet har udarbejdet til Dan-
marks Radio i sin tid. De har ikke
før været bragt på grønlandsk, men
bringes altså til vinter. De handler
om landsdelens opdagelse og udforsk-
ning helt fra Erik den Rødes tid og
frem til Mylius Erichsen, fortalt af
beretningens hovedpersoner. Man har
med andre ord hentet materialer fra
dagbøger, dokumenter o. lign.
Derudover kommer også andre
hørebilleder, bl. a. et hørebillede,
som Franz Berliner har lavet ma-
nuskriptet til, og som nu er i færd
med at blive oversat til grøn-
landsk, et hørebillede om slæde-
hunden.
AKTUELLE HØREBILLEDER OG
CAUSERIER
Der vil vinteren igennem også
komme hørebilleder med aktuel bag-
grund. Som noget nyt vil vi bringe
en række causerende udsendelser,
som journalist Hans Janussen vil lave
til radioen. Han har kaldt dem „Tan-
ker om tingene", og vil tage en række
begivenheder i Grønland, eller begi-
venheder, der får indvirkning på
grønlandske forhold, op til behand-
ling. Det har ikke noget med uden-
rigs- eller indenrigspolitik at gøre,
men er blot et forsøg på at placere
en eller anden begivenhed i den ret-
te sammenhæng.
MUSIKORIENTERING
Musikprogrammerne kommer ind
under det underholdende, men her
vil vi foruden de gængse program-
mer bringe en musikorientering på
grønlandsk. Jørgen Hertling, nu grøn-
landsministeriet, har tidligere i Grøn-
lands Radio lavet en sådan serie, hvor
man begynder helt fra begyndelsen
med den ganske elementære musik-
orientering, og han vil nu udbygge
denne serie. Vi mener, det er af vær-
di, at den musik der spilles, også
ledsages af en eller anden form for
forklaring. Måske har vi hidtil for-
sømt i tilstrækkelig grad at forklare
den klassiske musik, men det vil vi
prøve at gøre i den kommende sæ-
son.
Hvad musikken i øvrigt angår, så
kommer der naturligvis en lang ræk-
ke musikudsendelser. Morgen-, mid-
dag- og aftenkoncerterne fortsætter,
og ind imellem det orienterende stof
vil der naturligvis komme musik.
POPULÆRE OPERETTE- OG
OPERAOPFØRELSER
Som noget nyt vil den ugentlige
koncert søndag eftermiddag én gang
om måneden komme til at bestå en-
ten af en operette eller en opera, for-
synet med en ledsagende tekst både
på grønlandsk og dansk, og så får
man i øvrigt verdens fineste og bedste
kunstnere til at optræde — takket
være long-playing-pladerne.
Af de operetter og operaer, vi
skal komme til at høre er Lehårs
„Smilets Land", Bizets „Carmen".
Johann Strauss’ „Flagermusen",
Puccinis „Bohéme", Karl Zellers
„Fuglekræmmeren", Offenbachs
„Hoffmanns Eventyr" og Smetanas
„Den solgte Brud".
De øvrige eftermiddagskoncerter
vil bestå af lettere underhold-
ningsmusik med så stor variation
som muligt.
GRØNLANDSKE HØRESPIL
Med hensyn til de litterære udsen-
delser, så ligger der to grønlandske
hørespil, som endnu ikke har været
opført. De er begge skrevet af Gerth
Heilmann og vil i vinterens løb blive
indstuderet og udsendt. Vi regner
Forstander for Grønlænderhjemmet p.i
Stillingen som forstander for Grønlænderhjemmet i København, der
har plads til 25—30 beboere, vil snarest mulig og senest 1. november 1962
være at besætte midlertidigt for en periode indtil 1. september 1963.
Stillingen aflønnes efter lønnings- og pensionslovens 21. lønningsklas-
se og vil ved eventuel endelig ledighed, formentlig pr. 1. september 1963,
blive opslået.
Til stillingen er knyttet en tjenestebolig, ligesom der udover lønnen
ydes et bestillingstillæg på 900 kr. årlig plus dyrtidstillæg.
Ansøgere må være gift, idet det er en forudsætning, at forstanderens
hustru, mod et honorar på 2.520 kr. årlig plus dyrtidstillæg, for tiden
128 %, med bistand af 1 kokkepige og 3 stuepiger kan påtage sig at lede
hjemmets husførelse.
Ansøgere må have erfaring i arbejdet med unge mennesker samt kend-
skab til administration.
Ansøgere med kendskab til Grønland og grønlandske forhold vil blive
foretrukket, ligesom det må være en forudsætning, at ansøgere har et
indgående kendskab til danske samfundsforhold.
Ansøgningsfristen udløber 30. september 1962.
Skriftlige ansøgninger sendes til Ministeriet for Grønland, Hausergade
3, København K.
Vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik...
•Ribetia
lUNOHiOSOIMKUM
"•‘TUUIICT C-VIT*«*«
'••»mil II fgignggil »gnu
VITAMIN C
Programsekretær Hans Hansen er
ved at indtale en udsendelse. — Bag
ruden i baggrunden følger studietek-
nikeren, hvad der foregår i studiet,
samtidig med at han kontrollerer
båndoptageren.
programsekretær Hans Hansen aut-
dlakåtitagssamik imiussilersoK. tu-
nuane igalåp iluane studieteknikerip
studierne pissut maligtarivai, imiussi-
ssut påritigalugo.
med, at der bliver tale om i alt 4—5
grønlandske hørespil, ligesom vi mu-
ligvis vil genudsende et par af dem,
der tidligere har været bragt.
Med hensyn til de danske hørespil
ligger det desværre lidt tungere, idet
der er overenskomstvanskeligheder
med de internationale forfatterorga-
nisationer. Det er et spørgsmål om
kontrakter med oversættere af uden-
landske hørespil, og før det ligger helt
klart, kan vi ikke afgive løfter om en
særlig stor mængde hørespil på
dansk i Grønlands Radio. Til gengæld
bliver der en lang række oplæsnin-
ger. Vi har hele tre danske radioro-
maner. Ove Sprogøe vil læse Hans
Scherfigs „Den forsvundne fuldmæg-
tig", og efter den kommer den island-
ske saga „Gretters Saga", som læses
af Jørn Jeppesen, og så Frantz G.
Bengtssons „Røde Orm" læst af Ed-
vin Tiemroth.
FOR PIGER OG DRENGE
— Har pigerne og drengene også
noget at glæde sig til til vinter?
— Om programmet kan der endnu
ikke siges ret meget. Vi vil bl. a. for-
søge at gennemføre en hørespil-serie,
men det bliver næppe aktuelt før ef-
ter nytår. Men der sker det nye, at
pige- og drenge-udsendelsen på dansk
bliver flyttet fra lørdag eftermiddag
til tirsdag eftermiddag fra kl. 16,30 til
17,30, og det grønlandske program for
piger og drenge kommer til at ligge
hver torsdag fra kl. 16,30 til 17,30.
Endvidere fortsætter børneudsendel-
serne søndag aften fra 18,20 til 18,40
på grønlandsk og fra 18,40 til 19,00 på
dansk.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Vask hvad De vil...
... Ferm skal der til!
FERM type M har kar og overplade af rust-
frit stål, termometer, relæ for motor og var-
melegeme og indstilling for varme eller va-
ske, vaske/varme samtidigt samt ‘/a varme. —
Kapacitet 3 kg.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestol-
systemet, der giver en skånsom og effektiv
vask. Man kan også vaske uld tøj, strygefri
stoffer og terylene i en FERM vaskemaskine.
De kan tro, den er FERM!
Type M, kr. 975,00. Ekstra for el.opv. kr. 170,00.
FERM Type M errorsivigtaKarpoK sisangmigdlo méngertorniuitsumik
KagdliuteKardlune, kiåssutsimut ugtutenardlune, motorimut autdlartitsi-
ssuteKardlune unigtitsissuteKardlunilo, kiagsautitaKardlune, kissarnermut
errorsinermutdlunit iluarsIssutigssaKardlune, kiagsaivdlune errorsivdlu-
nilo atautsikut åma agfarmik kissarnilinigssamut. — imarisinaussai 3 kg.
errorsissutit FERM tamarmik uteKåtårtumik errortanut tagiussiveKar-
put Kajagssuartumik ajungivigsumigdlo errorsissunik. ama errorneKarsi-
nåuput merKuluagdlit, ånoråmernit manigsartariaKångitsut terylenetdlo
FERMip maskinåne errorsissume.

ø:
aitsåme FERM eKingnaitsoK!
Type M, kr. 975,00. elektr. kiagsagangpat ingmikut akiliutigssaK kr. 170,00.
Type HVA er med el.
vridemaskine, el. op-
varmning og indbygget
automatik.
Kapaiitet 3 kg.
Pris kr. 1580,00.
Type HVA elektr. siv-
guissuteKarpoK, elektr.
kiagsagauvdlune ilumi-
gutdlo nangminerssor-
tumik atortoKardlune.
imarisinaussai 3 kg.
akia kr. 1580,00.
Type B 3.
Kapacitet 1,5 Kg. Kan
leveres såvel med gas
som med el.
opvarmning.
Pris fra kr. 725,00.
Type b 3. imarisinaussai
1,5 kg. pineKarsinauvoK
Gas-imik imalunit
elektr.
kiagsagauvdlune.
akia kr. 725,00-mit.
CENTRI-FERM Type D.
Gør Deres tøj strygetørt
på kort tid.
Kapacitet 3 kg.
Pris kr. 695,00.
CENTRI-FERM Type D.
errortat sivikitsuinaK a-
tordlugo manigsariåi-
nångortitarpai.
imarisinaussai 3 kg.
akia kr. 695,00.
BROCHURER SENDES GERNE
akit agdlagartåt nagsiukusoKårput!
Aktieselskabet FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
6
7