Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 14

siden, da det halvdårlige grønland-
ske selvbyggeri blev afløst af de
håndværksmæssigt udførte boligstøt-
tehuse. Også den gang fandt man, at
de nye huse var for store og for kost-
bare. Selv om mange stadig gerne så,
at husene kunne bygges noget billi-
gere, er der næppe mange, der i dag
finder, at de er for store og for fine.
Og det går da efterhånden nogenlun-
de med at få ydelserne betalt.
Man skal imidlertid være opmærk-
som på, at dette enfamiliehusbyggeri
er meget pladskrævende, og at man
langt de fleste steder i løbet af få år
vil have opbrugt de arealer, der er til
rådighed, hvis man udelukkende fort-
sætter med dette byggeri. Herefter
skal man alligevel til at bygge kon-
centreret og må så ydermere begynde
at sanere med risiko for, at kun få år
gamle huse atter må nedrives. Hertil
kommer, at enfamiliehusene slet ikke
er så billige, når man husker udgif-
ten til veje, elforsyning, vandkørsel,
renovation m.v.
LEJLIGHEDERNE ER IKKE FOR
FLOTTE
Lejlighederne i boligstøtte-etagehu-
sene gives helt bevidst en god og tids-
svarende standard både i konstruk-
tioner og i udstyr. Hvis man for at
spare f. eks. brugte mindre gode byg-
ningsmaterialer, brugte tyndere isole-
ring, stillede kakkelovne op, lod være
at indrette badeværelser o. s. v., ville
man hurtigt fortryde dette, for i lø-
bet af ganske få år ville lejlighederne
virke håbløst forældede. Vi er ofte i
andet byggeri, f. eks. kostafdelingerne
på skolerne, blevet kritiseret for, at
det var for flot, blot fordi det i stan-
dard lå foran, hvad man var vant til.
Men vi har heldigvis lige så ofte op-
levet, at folk efter nogen tids forløb
har indrømmet, at byggeriet alligevel
var rigtigt lagt an. Eftertiden har
sjældent kritiseret fortidens gode
byggeri; derimod har eftertiden ofte
nok j amret, når der har været bygget
for dårligt. Tænk blot på boligstøtte-
rækkehusene i Sukkertoppen, som
der med god grund er så megen util-
fredshed med, netop fordi de i sin tid
er bygget uden teknisk udstyr, og
hvor man allerede nu spekulerer på,
hvad der kan gøres for at moderni-
sere dem.
Kort sagt, det er nødvendigt at
koncentrere byggeriet, hvis byerne
skal være sunde og bekvemme at
bo i — herom har alle længe væ-
ret enige — men det er lige så
nødvendigt, at dette koncentrerede
byggeri gives en forsvarlig stan-
dard, hvor der navnlig er lagt
vægt på gode hygiejniske forhold.
Bliver byggeriet herved kostbare-
re, end befolkningen i dag kan
bære, må man gøre boligstøtte-
ordningen lempeligere, hvad man
i øvrigt på rette sted er særdeles
opmærksom på.
SKOLEN UDBYGGES
Skolekomplekset i Godthåb er lagt
an på en trinvis udbygning i takt med
det stigende elevantal. Skolebygnin-
gen består af 3 sammenbyggede blok-
ke, og i år opføres den 4. blok. I den-
ne indrettes skolekøkken, sløjdlokale
og 9 normalklasseværelser. På skole-
området færdiggøres i år drenge-
alumnatet for 112 elever. Pigealum-
natet med 54 pladser blev som be-
kendt taget i brug for et par år siden.
Seminariets gamle hovedbygning mo-
derniseres og får indlagt centralvar-
me, der tilsluttes varmecentralen, som
er fælles for hele skoleområdet.
FØRSTE FODBOLDBANE, DER
HOLDER DE INTERNATIONALE
MÅL
For kommunale midler anlægges et
egentligt idrætsanlæg på sletten ne-
den for vandsødæmningen. Idræts-
anlægget skal, når det er fuldt udbyg-
get, omfatte en fodboldbane, der hol-
der de internationale mål. Fodbold-
banen omgives af løbe- og springba-
ner, og der skal bygges klubhus med
omklædnings- og baderum. Idræts-
anlægget indpasses således i terræ-
net, at en nærliggende fjeldside på
naturlig måde kan udnyttes som til-
skuerplads. Foreløbigt anlægges kun
fodboldbane, som er den mest ar-
bejdskrævende. Det er herefter tan-
ken, at idrætsfolkene selv skal an-
lægge løbe- og springbaner og even-
tuelt også selv rejse klubhuset.
FJERNSKRIVERFORBINDELSEN TIL
KØBENHAVN I ÅR
Der blev sidste år givet en særlig
bevilling til i løbet af årene 1962—1966
at etablere fjernskriver og telefonfor-
bindelse mellem Godthåb og Danmark
og fjernskriverforbindelse mellem
Godthåb og Sdr. Strømfjord. Den
voksende trafikmængde gør det nød-
vendigt allerede til efteråret at sætte
Et mangeårigt ønske har i sommer
været lige ved at gå i vasken for be-
boerne i K’ornoK. I begyndelsen af
sommeren påbegyndtes arbejdet med
en vandledning, der skulle føre vand
fra en stor elv på Bjørneøen over til
stedet via de små øer og skær, der
ved ebbetid forbinder K’ornoK med
Bjørneøen. Vandledningen er i øvrigt
interessant ved at bestå af sorte pla-
sticrør, som det er tanken at grave fri
for sne om foråret, så solen kan tø
dem op, idet plasticrør har den store
fordel, at de kan blive liggende, som
de er, hele vinteren.
Det lykkedes imidlertid ikke at få
ledningen færdig. Hidtil er den kun
blevet ført over til stranden ved
K’ornoK, og en del af ledningen er
ført gennem udstedet. For nogle uger
siden måtte håndværkerne imidlertid
forlade stedet uden at kunne fuldføre
arbejdet, fordi man manglede de sid-
ste 100 meter plasticrør til tilslutnin-
gen mellem de to ledningsstykker. —
Man havde håbet på at få dette ar-
bejde udført i nær fremtid, men hå-
bet om snart endelig at have fået
klaret det vanskelige vandforsy-
ningsproblem, så man i hvert fald i
sommermånederne er nogenlunde sik-
ker på at have vand hele tiden, er
blegnet de sidste dage.
1
BRUD FÅ LEDNINGEN
For nogle dage siden sket der et
brud på en af samlingerne på den
godt 2 km lange vandledning på
Bjørneøen, så vandet stod 5—6 meter
i vejret som en springvandsfontæne.
Og netop for få dage siden er der
kommet så meget is, at havet om-
fjernskriverforbindelsen i drift ved
en foreløbig opstilling af en del af
apparaturet i de nuværende bygnin-
ger. Det færdige anlæg omfatter en
sendestation på Telegraføen, der lig-
ger i Kookøgruppen nær Radioøen,
hvor radiofonisenderen er opstillet.
Modtageranlæggene flyttes ud i Godt-
håbs bagland; og centralt i byen op-
føres en stor telestation, hvorfra sen-
der- og modtagerstationerne fjern-
styres.
kring K’ornoK til alle sider er dækket
af is. Det hindrer fiskerne i deres ar-
bejde, da risikoen for ødelæggelse af
fiskeredskaberne er større end mulig-
heden for fangst. For vandledningen
har den megen is været noget af en
katastrofe, idet isskruninger har væl-
tet de spinkle master, der fører vand-
ledningen over ebbevejen til udste-
det. Selv om skaden udbedres, må
man forudse, at det samme kan gen-
tage sig flere gange om året, og der
er næppe tvivl om, at selve systemet
er forkert.
Det eneste rigtige ville uden tvivl
være en solid stendæmning med gen-
nemstrømningsfag for strømmen,
eventuelt en bro af hensyn til både-
ne, men da denne vej kun kan be-
nyttes ved højvande, kan dette ikke
være afgørende nødvendigt. Teknisk
set er det let at lave en sådan dæm-
ning, da der som nævnt allerede fin-
des en ebbevej. Sagen må i første
række være et økonomisk spørgsmål.
Problemet kunne teoretisk — i og for
sig også i praksis — klares ved, at
nogle raske mænd hver dag gennem
et par somre bar sten ud på ebbe-
vejen, så ville dæmningen være der
som ved et trylleslag. Det vil nok væ-
re vanskeligt at skabe enighed om en
sådan aktion. Spørgsmålet er, om her
ikke er en mulighed for kommunal
indgriben. For et yderst beskedent
beløb kunne man her gøre en indsats
til virkelig gavn for stedet, forudsat
at man rådede over tilstrækkelig fri-
villig arbejdskraft.
Ideen er til fri afbenyttelse.
-mose.
EMIL NIELSEN
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELEGRAMADR. „RADIOEMIL"
HOVEDFORHANDLING
KOMPONENTER
„ØSTFOLD"
Transistorradio
Kun en gros
ARISTONA
PHILIGRAM
PHILISHAVE
E. N. SKIBSRADIO
PROTON
Båndoptagere
Kun en gros
Hundested Motor
10—300 HK
Fortrinlig egnet
til
fiskeribrug
aulisartut pujortuléråinut
atugagssarKigdluartoK
Kraftig — Driftsikker — Økonomisk
såkortoK — aserujaitsoic — uliatungingajagtoK
Hundested Motorfabrik
Hundested
Telegramadresse: Propelmotor
Vandledningen til K’ornoK
alligevel ikke færdig i år
Isskruninger truer allerede med af ødelægge den del, der er færdig
igdlo erKardleringnut atautsinut nautsorssussaK
igdlo tåuna boligstøttilerdlugo pine-
KarsinaussoK encardleringnutdlo ataut-
sinut nautsorssussaussoK atuaguner-
ssauvoK. mardlungnik Kulerilerdlugo
sanåjuvoK. atdlermiput: ine iggavigdlo
nerissarfiujutigissoK. KalianipoK sinig-
tarfik.
sujunersutigårput ine nalaussårfing-
mik, igsiavigssuarnik mardlungnik,
nerrivérKamik, atuagausivingmik lgka-
mut nivingagkamik agdlagfigtalingmik,
igsiavingmik ornavavfilingmik kisalo
nerrivérKamik merssugausivingmik i-
malunit agssakåssulingmik peKusersor-
neKarKuvdlugo.
sinigtarfingme angajorKåt sinigfé ui-
gulerigsitdlugit inigssineKarsinåuput,
tauva igkame igdlua’tungånltume mér-
Kap sinigfia imalunit sinigfé mardluk
inigssaKartineKarsinåusåput. tåssane si-
nigfit Kulerit atorneKarsinåungitdlat
igkat uvingangmata.
minernutdlo torKorsivigssaK pissaria-
KartineKåsångingmat.
ine erKardleringnut tamanut enrigsi-
simårfigssatut nautsorssussaussoK angi-
sumik Kaj angnaitsumigdlo nerriveKar-
poK, KaerKussaKartitdlugulo nerinerme
atorneKarsinauvdlune. uvdluinarne
nerrivik katerssuvfigssatut erKarsauti-
gineKarpoK, igsiavé ornavavfigtagdlit
kivfiagåuput nerriviuvdlo portussusia-
nut nalerKutdlutik. Kaumavdluartiniar-
dlugo KutdleK Kulåne nivingarneKarsi-
mavoK. inérKat ardlåne inip igsiavisa
åssingat inigssineKarsimavoK, taimåitu-
mik atorfigssaKartineKåsagpat inimut
nungneKarsinauvoK.
igalåp kigdlingane teKerKume inigssi-
neKarsimavoK igsiavik ukamartoK Ker-
nertumik KalipagaK akisaussanigdlo ig-
siautalik. tåuna Kasuerserfigisavdlugo
iluardluinarpoK, sordlo atuarussårdlune
agssagssorussårdlunilunit. igkame inig-
ssineKarsimavoK KutdleK tåssane igsia-
titdlune KåumarKutigssatut erKarsauti-
gineKardlune. igkame Kutdliup nivingå-
viane nivingåputaoK atuagausivérKat
mardluk, tåukunane atuagkat avisitdlo
imalunit radio angivatdlångitsoK inig-
ssineKarsinåuput.
atuagausiviup atånipoK sikåvik suar-
ssungnut torKorsivigssaK, sordlo nuer-
ssagkanut, tupanut, natdlukåtanut av-
dlarpagssuarnutdlo.
naterssuaK mumingneKarsinaussoK
sisalimit sanåjuvoK, ningusujuvdlune,
påriuminardlune akikitsuvdlunilo.
angajorKåt sinigtarfiåne sinigfit ig-
kamut talisinagit avalagsårtineKarsimå-
put amussarissamik akuneKuserdlugit,
tåuna nerrivérKanut taortigititdlugo a-
torneKartugssatut erKarsautigineKar-
poK. sinigfit tamarmik Kulåine Kutdle-
KarpoK, kisalo mardlungnik igsiaveKar-
poK atissat ilitsivigisinaussåinik. sinig-
fit ulé merKulualiuput.
inérKane tamane sinigfit igartarfig-
tagdlit atorneaKrput. tåuko atausmau-
titdlugit Kulerigsitdlugitdlunit atorne-
Karsinåuput. igartarfeicarnerånut pi-
ssutauvoK OKorsautaungmata, amalume
igsiaviginenarsinaorKuvdlugit.
mérKat inåne sinigfit Kulerigsitdlugit
inigssineKarsimåput. igalåp kigdlingane
takisumik nerriveicarpoK mardlungnit
igsiavigineKarsinaussutut, tåuna ilinia-
gagssanik atuarfigisavdlugo imalunit
soKutigissanik sangmissaKarfigisavdlu-
go nalerKutdluinarpoK. nerrivik plastik-
imik mångertumik Kaumassumik Kali-
pausigkamik KagdlerneKarsimavoK, Ka-
lipautålo sågunut sinigfitdlo ulinut na-
lerKutusaoK. igkame agdlagarsissarfe-
KarpoK avisinit åssigissåinitdlunit Kiug-
kanik ikussivigineitarsinaussumik, tåssa
igkat aserorneKarKunagit tåuna ikune-
KarsimavoK.
inérKap åipåne sinigfik atausinaK i-
poK. nerrivik igalåp kigdlingane suliv-
figalugo atorneKarsinauvoK, imalunit
sinigfiup kigdlingane inigssineKarsi-
nauvdlune. tåssanisaoK igsiaveKarpoK
atautsimik inime igsiavit åssingånik.
lejlighedime tamarme ånorågssanik
sågOKartiterpoK, ilait igalaussartut si-
nigfit ulinut' akisaussanutdlo nalerKU-
tut, ilaitdlo agdlaKångitsut. igalåt ta-
måkivigdlugit sågusinauvait errorumi-
nartuvdlutigdlo.
ånorågssat atorneKartut Kalipautinut
nalerKututineKarput, peKutitdlo inine
sunilunit atorneKarsinauvdlutik pissa-
riaKåsagpat peicutit avdlatut inigsserar-
neirarnigssåt.
2 værelser, 2 kamre
Planen viser en lejlighedstype bestå-
ende af: Opholdsstue, soveværelse til
forældrene, 2 kamre, hvoraf det ene er
beregnet til et par børn i skolealderen
og det andet til et voksent familiemed-
lem.
Der er indrettet spisekøkken, bade-
værelse med håndvask og bruse samt
et rummeligt garderobe- og opbeva-
ringsrum, der skulle overflødiggøre
ekstra klædeskabe.
I vindfanget er der arrangeret plads
til overtøjet, hvilket er en stor beha-
gelighed, især på regnvejrsdage, hvor
man undgår at få det våde tøj ind i
selve lejligheden.
Som ovenfor nævnt er køkkenet op-
delt i en spiseafdeling samt en afdeling
til tilberedning af maden og opvask
m. m. Spiseafdelingen er møbleret med
fast bænk og spisebord, der er anbragt
hyggeligt foran vinduet. Bordet er be-
klædt med en linoleumsplade, der er
let at renholde. Over bordet er anbragt
en hængelampe, der kaster et behage-
ligt lys ned over dette. Stolene er lette
træstole, der er malede, og som er bil-
lige at anskaffe. De samme stole er i
øvrigt anvendt både i forældrenes so-
veværelse og i barneværelset, så de ved
lejligheder, hvor der er mange gæster,
kan benyttes i opholdsstuen og falde
pænt ind i helheden.
Køkkenet er godt udstyret med rige-
lig skabsplads, så alt porcelæn kan an-
bringes hensigtsmæssigt, nemlig i nær-
heden af spisepladsen. Dette sparer
husmoderen for mange unødige skridt.
Samtidig medfører det, at man kan
undgå opbevaringsmøbel til porcelæn
i opholdsstuen.
Opholdsstuen, der jo er samlingsste-
det for hele familien, er møbleret med
et stort, solidt bord, der kan benyttes
2
7