Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 13

110 boliger under
i Godthåb i år
Der bygges nu de samme etagehuse til de udsendte og for boligstøtten
Det diskuteres livligt, om det er for tidligt og for dyrt at opføre bolig-
sføtte-efagehuse. Imidlertid er det nødvendigt af arealmæssige og hy-
giejniske grunde at koncentrere byggeriet, og i så fald må lejlighederne
gives tidssvarende tekniske installationer
Der bygges sovi ingensinde i Godt-
håb i år. Anlægsvirksomheden, der i
de foregående år har ligget på 12—15
mili. kr. årligt, er med et spring ste-
get til ca. 30 mili. kr., og den vil efter
de foreliggende anlægsprogrammer
fortsat ligge på disse højder i årene
fremover.
BOLIGBYGGERIET
DOMINERENDE
Byggeriet i Godthåb i år omfatter
alle samfundets funktioner. Der etab-
leres havneanlæg, veje, vandlednin-
ger, kloakker, højspænding, radioan-
læg m.v. Der opføres industrianlæg,
butik, skole, kollegium, lærlingehjem,
hospital, kontorer, kloster, gæstehjem,
idrætsanlæg o. s. v.
Mest iøjnefaldende er vel arbejder-
ne i havnen, hvor det nye industrian-
læg er ved at rejse sig samt boligbyg-
geriet, der udelukkende er lagt an
som koncentreret byggeri.
Højt hævet med udsigt over havet
og havneri ligger den nye „Fiskerby",
hvor 24 rækkehuse er under opførelse.
På arealet er der endnu plads til ad-
skillige huse, udover de der bygges i
år. Det er meningen, at disse række-
huse skal bebos af fiskere, som flyt-
ter til Godthåb med deres familier
for at indhandle til og arbejde i indu-
strianlægget.
På sletten ved skibshavnsvejen op-
føres 4 etagehuse. Her ligger i for-
vejen 5 etagehuse, og til næste år er
det planen at opføre 5 til, så her er
virkelig ved at være tale om en
egentlig bymæssig bebyggelse.
Eet etagehus opføres til det udsend-
te personale. Det rummer i alt 36 bo-
opførelse
liger, hovedsageligt små lejligheder,
idet der i Godthåb er en udtalt man-
gel på boliger til enlige og til unge
ægtepar.
To af etagehusene opføres for bolig-
støtten, hver indeholdende 16 boliger.
Lejlighederne varierer i størrelse fra
bare 1 værelse til 2 værelser og 2
kamre. Husene tilsluttes hovedkloak-
ken, og lejlighederne får derfor in-
stalleret wc. Husene tilsluttes ligele-
des hovedvandledningen, så der hele
året kan være koldt og varmt vand i
hanerne. Kokkenerne har elkomfur.
Beboerne får adgang til et fælles va-
skeri med vaskemaskiner, tørrestue
og strygestue med maskinrulle. Cen-
tralvarme hentes fra den fjernvarme-
central, som allerede blev anlagt i
forbindelse med sidste års boligstøtte-
etagehuse. Varmecentralen er i øvrigt
bygget så stor, at den kan trække hele
bebyggelsen på sletten, d.v.s. i alt 15
etagehuse.
SAMME BOLIGER TIL
BEFOLKNINGEN OG TIL DE
UDSENDTE
Ved siden af boligstøtte-etagehuse-
ne opføres det såkaldte „Flyverbo",
der skal rumme boliger til personalet
ved den interne flyvning. Huset in-
deholder 8 familieboliger og 10 boli-
ger for enlige. Der er det bemærkel-
sesværdige ved dette byggeri, at lej-
lighederne i størrelse og i udstyr bli-
ver nøjagtig magen til boligstøttelej-
lighederne. Der er med andre ord
ikke forskel på de lejligheder, der
bygges til befolkningen, og de lejlig-
heder der opføres til det udsendte
personale. Man har i de senere år
nærmet disse to kategorier af boliger
til hinanden både i størrelse og i ud-
styr, men det er første gang, man
gør dem helt ens. Det er tanken at
følge denne linie for det kommende
byggeri i Godthåb, og herved skulle
skellet mellem boligerne for disse to
befolkningsgrupper være slettet.
Der er et andet vigtigt perspek-
tiv i denne boligpolitik. Efterhån-
den som grønlændernes uddannel-
se forbedres, og de som følge her-
af kan overtage de stillinger, der
i dag må varetages af danske, vil
de også samtidig kunne overtage
de boliger, der er bygget for de
udsendte.
ETAGEHUSENE EN
NØDVENDIGHED
Det har i den senere tid været al-
af chefingeniør
GUNNAR P. ROSENDAHL,
Grønlands tekniske Organisation
mindeligt diskuteret, om man med det
igangværende boligstøtte-etagehus-
byggeri var for tidlig på den. Man har
indvendt, at lejlighederne var så fine
og så dyre, at grønlænderne endnu
ikke havde råd til at betale dem, og
at man derfor endnu i nogle år burde
fortsætte med de almindelige type-
huse.
Det er nærliggende at erindre om
den helt tilsvarende bølge af diskus-
sioner, der opstod for blot 6—7 år
(Fortsættes næste side).
Efagehuse på Store slette i Godthåb. Bygningerne yderst til venstre er bolig-
støtteetagehuse, der blev rejst i 1961. I forbindelse med disse bygninger op-
førtes en fælles varmecentral, der skal trække i alt 15 etagehuse. De 3 bygnin-
ger i baggrunden er under opførelse i 1962. Den ene bygning er det såkaldte
Flyverbo, de 2 andre er boligstøtteefagehuse. Bygningen yderst til højre skal
opføres næste år sammen med fire andre etagehuse. Bebyggelsen er projek-
teret for GTO af arkitekterne Møller-Jensen og Thyge Arnfred.
titartarnerit ersserxigsut sinerdlugit xiortåkil tauvalo titarnerit kigtorartitårtuf tamaisa
sinårdlugif, påpiaraf Kiortagkafif iliorékit saneråine kisitsisitait naligigsårdlugit. tauva
inigissap årxigssunexarnigsså pivdlugo afuagaussat sujugdlit pigilisavafit.
Nungme narssarssuarme etagehusit. igdlorssuit såmerdlit tåssa boligstøttemit
1961-ime sanatitat. téuko sananexarnerånui atafitdlugo kiagsautexarfik efage-
husenik 15-inik kiagsaussugssax sananexarsimavox. igdlorssuit pingasut tunor-
dlit 1962-ime sananexalerpuf. ilåt atausex tåssa tingmissartortartut igdluånik
tainexartartox, ilait mardluk boligstøttemit sanåuput. sanaox talerperdlerpiarm-
tox aipågo etagehuset sisamat pexatigalugif sananexåsaox. sanåt tifartaissar-
tunit Møller-Jensenimit Thyge Arnfredimitdlo GTO-muf sulissutiginexarsima-
vox.
Klip langs de fuldf optrukne streger, fold derefter langs alle punkterede streger og
læg arkene ind i hinanden, så sidernes tal passer. Nu har De det første hefte om
boligindretning.
som spisebord, når familien har gæ-
ster. I det daglige er bordet tænkt som
stuens midtpunkt omgivet af behage-
lige, polstrede armstole, svarende til
bordets højde og med en hyggelig hæn-
gelampe, der er placeret, så den giver
et godt lys over hele bordet. I øvrigt er
der i et af kamrene placeret en stol af
samme type som opholdsstuens, så den
kan tages herind, når der er brug for
en ekstra siddeplads.
I hjørnet ved vinduet er anbragt en
sortmalet gyngestol med hynder. Den
er meget behagelig at sidde og slappe
af i, hvadenten man læser en god bog
eller hygger sig med et håndarbejde.
På væggen er anbragt en lampe, som
kaster lyset rigtigt ned over stolen. På
samme væg hænger et par reoler, hvor
man kan anbringe bøger og blade, og
her er også plads til en radio i almin-
delig størrelse. Under reolen er anbragt
et skab med plads til småting, som f.
eks. strikketøj, tobak, spillekort o. a.
Gulvtæppet er et vendetæppe af si-
sal, der både er stærkt, praktisk og
billigt.
I forældrenes soveværelse står sen-
gene frit ud fra væggen, adskilt ved en
kommode, der også anvendes til nat-
bord. Over hver seng er anbragt en
sengelampe, og desuden er der et par
stole til at anbringe tøjet på. Som sen-
getæpper er anvendt plaider.
I begge kamrene er der anvendt sen-
getype med bagklædning. De kan både
benyttes enkeltvis og som etagesenge.
Bagklædningen luner og skåner væg-
gen, og desuden bevirker den, at sen-
gen også kan benyttes som sofa.
I børneværelset er sengene opstillet
som etagesenge. Foran vinduet er der
placeret et langt bord med siddeplads
for to, og her er en dejlig plads til lek-
tielæsning og hobby-arbejde. Bordpla-
den er belagt med en hånd plasticpla-
de i en lys farve, afstemt efter gardi-
ner og sengetæpper. På væggen er an-
bragt en opslagstavle til anbringelse af
udklip o. a., så man undgår beskadi-
gelse af væggen.
I det andet kammer er anbragt en
enkeltseng. Bordet kan her benyttes
enten som arbejdsbord foran vinduet
eller som sofabord i forbindelse med
sengen. Desuden er der anbragt en stol
af samme type som dem, der er anbragt
i opholdsstuen.
Overalt i lejligheden er ophængt
bomuldsgardiner, dels ternede, svaren-
de til sengetæpper og hynder, dels
ensfarvede. De kan trækkes helt for
vinduet og er nemme at vaske.
I hele lejligheden er anvendt farver
og stoffer, der indbyrdes klæder hinan-
den, og møblerne er anvendelige over-
alt i lejligheden, såfremt det bliver ak-
tuelt at ommøblere stuerne.
Atuagagdliutit normuine sisamane inigissap
årKigssuneKarnigsså pivdlugo åmalo igdlup
peKutigssainik pisinigssaK pivdlugo nalu-
naerssuivfigisavavtigit.
taimaisiusaugut Kupernerit toruortagssiat
niortartagagssatit, pertitertagagssatit tor-
Kortagagssatitdlo ikiortigalugit, tauva nag-
gatågut atuagaussåruat sisamat igdlumik
år-KigssussinigssaK pivdlugo ilitsersuissigi-
sinaussatit pigilisavatit.
erngerdlugo Kiortarniaruk. talmåinglgpat
puiortdKinavat.
Vi vil i 4 numre af Grønlandsposten orien-
tere Dem om bolig indretning og indkøb af
hjemmets udstyr.
Det gøres ved hjælp af gemmesider, som
De hver gang klipper ud, folder og gem-
mer, for til sidst at være i besiddelse af
4 små hefter, der kan vejlede Dem i bolig-
problemer.
Klip ud med det samme, ellers går det
måske i glemmebogen.
8