Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 22

Vore kirkegårde
Når man sidder og sludrer med
grønlændere, yngre eller ældre, der i
en eller anden anledning har været
i Danmark, er det ganske naturligt,
at man gerne vil have at vide, hvad
der i det forjættede land har gjort
mest indtryk, så ens nationale for-
fængelighed og selvtilfredshed kan få
en lille behagelig indsprøjtning, idet
man jo da ville blive grueligt såret,
om der ikke i Danmark skulle være
et og andet, der gør et uforglemme-
ligt og imponerende indtryk på gæ-
sten udefra.
Det er der da heldigvis også Tivoli
kommer ind som en flot nummer 1:
spøgelsestog, champagnegalop og et
festfyrværkeri, der tåler sammenlig-
ning med det, Oles Varehus kan le-
vere.
En ung grønlænder havde følt sig
hensat i måben og forundring over
Tivoli, dog endnu mere over dette, at
forretningsfolk åbnede og lukkede dø-
ren for ham og tilmed sagde tak til
kunden, når han eller hun forlod for-
retningen. Vedkommende var ansat
i KGH.
Men der er dog også andet dernede,
som hensætter grønlandske besøgen-
de i forbavselse. Måske er det, fordi
man er præst, at det så ofte bliver
fremhævet, men det er i hvert fald
— med et af salig redaktør Felbos
yndlingsudtryk — „et betragteligt an-
tal" grønlændere, der over for mig har
fremhævet de danske kirkegårde som
noget af det, der umiddelbart impo-
nerer. Hvor er de dog pæne! Hvor
mange har ikke lagt mærke til, hvor-
ledes der nusles og pusles, skuffes og
rives, klippes og studses rundt om-
kring på gravstederne lørdag aften,
før solen ringes ned, og det ikke blot
af den i 2. lønklasse og med ret til
pension ansatte graver, men først og
fremmest af folk selv, af de „henso-
vedes" pårørende. Hvorfor gør man
så megen stads af en for længst af-
død, kan den snusfornuftige spørge.
Jeg tror at kunne sige, at for den al-
mindelige danske bevidsthed eksiste-
rer dette spørgsmål ikke. Det er gan-
ske simpelt en selvfølge, at på en kir-
kegård er der ordentligt og ryddeligt
og pænt, og har man ikke råd til at
betale en graver for at holde sin fa-
milies gravsted, ja, så gør man det
selvfølgelig selv. Og har man blom-
ster i sin have eller i sine stuer, er
de smukkeste ikke for smukke til en
kirkegårdsbuket. Uanset ens person-
lige forhold til kirke og kristendom
er det en i den danske befolkning
dybt forankret grundindstilling, at på
en kirkegård skal der være ryddeligt
og pænt, og der skal herske fred og
ro, således at det f. eks. er utænkeligt,
at kirkegårde, nye som ældre, bliver
brugt som legeplads for børn. Jeg
tror, at ovenstående i det store og he-
le dækker den almindelige danske
indstilling over for kirkegårde, og det
er som sagt ikke få grønlændere på
besøg i Danmark, der har bemærket
dette.
Omvendt må det desværre også ind-
rømmes, at kirkegårdene i Grønland
ofte er noget af det heroppe, som
fæstner sig i de udsendtes bevidst-
hed, men ikke for det godes skyld.
Sagt under ét kan vi vist ikke komme
udenom, at overordentlig mange af
vore kirkegårde i Grønland ikke ser
pæne ud. Jeg skal være den første
til at indrømme, at det vil være tå-
beligt uden videre at sammenligne
kirkegårdene i Grønland og i Dan-
mark. Det er helt anderledes van-
skeligt at få sat skik på en kirkegård
i Grønland: De fleste steder er der
langt mindre frodigt, og det kan være
svært at få lyng eller blomster til at
gro. Mange af kirkegårdene har måt-
tet anlægges i meget klippefyldt ter-
ræn, hvor det er en håbløs opgave at
få lagt gravene i en pæn orden. An-
dre steder er afvandings-(drænings-)-
forholdene den store anstødssten.
Mange steder i de nordlige områder
er indhegningerne så elendige, at
hundene ikke kan holdes borte fra
kirkegården. Sagt under ét: Det er
vanskeligt i Grønland at få en til-
fredsstillende smuk kirkegård ud af
det. Men omvendt: Ikke få steder kan
det sagtens lade sig gøre, om man blot
selv vil. Jeg har selv konstateret det
på mine rejser rundt i Grønland, hvor
jeg har set overordentlig smukke kir-
kegårde, som tåler sammenligning
med danske, selv om de måske nok —
af de klimatiske grunde, som vi jo
ikke kan ændre — virker „fattigere"
end de danske.
Staten (præstegældene) har forplig-
telsen, for så vidt angår de store op-
gaver: indhegning, dræning o. s. v., og
vi forsøger da også, med de bevillin-
ger, der hvert år stilles til disposi-
tion for sådanne formål, at udbedre
så mange kirkegårde som muligt. Men
der skal bruges mange penge, før må-
let er nået.
Endvidere vil jeg nævne de kirke-
gårdsforeninger, der på privat initia-
tiv — navnlig i de senere år — er
skudt op mange steder. Ikke mindst
unge mennesker gør her et udmær-
ket og fortjenstfuldt arbejde i ret-
ning af at få kirkegårdene i en smuk-
kere stand.
kalåtdlit inusungnerussut utorita-
ssåtdlunit sumigdlunit perKuteicar-
dlutik Danmarkimisimassut OKaloKa-
tigititdlugit soK-uname ilane ilisima-
rusugsinaussarparput „Danmarkime
alianaitsumititdlutik" suna tupingnar-
nerutitutut fkåt aperssuissup inuia-
Katigissutsiminut tungassumik tug-
dlusimårutigilårsinaussånik. ajusaga-
luarmåme tikeråK avatåningånérsoK
Danmarkime tupigissagssaKalårsimå-
sångikaluarpat.
Kujanardlume tupigissagssaKartar-
Pok! Tivoli agssakåssussamik ilauvfi-
usinaussumik kåvigtulik nr. 1-utine-
KarajugtarpoK erinarssortune nipiler-
ssortune sérsitsininilo Oles Varehusip
niorKutainut nagdlersusinaussut ilå-
ngutdlugit.
kalåtdlip inusugtup Danmarkimisi-
massup Tivoli tupigeicå. tåssangale
tupigineruvå niuvertarfingme sulissut
matunik angmåussivdlutigdlunit ma-
tussissussarnere pisiniartut aninerine
åmalo pisiniartitik Kutsavigissardlugit
pisiniarfik Kimalerångåssuk. tåuna
KGH-me sulivfiliuvoK.
avdlanigtaordle kalåtdlit Danmark-
ime tikerårtut tupigusutigssaicartitau-
ssarput. l'maKa palasiunera pivdlugo,
kalåtdlinitdle ikingitsunit sarKumiu-
neKartoK tusarajungnartarpoK Kav-
dlunåt iliveKarfé pinissusisigut tu-
pingnartorsiarigitik. Kavsitdlo malugi-
ssångilåt KanoK naussupiluiarneKar-
dlutigdlo manigsarneKardlutigdlo Ki-
ortarneKardlutigdlo iliveKarfit pfner-
sarneKartut arfiningornerup unuler-
neragut unukut sianertoKartinago. ta-
månalo iliveKarfilerissuinarmit a-
torfiligtut ivertitaussumit suliarine-
KarneK ajorpoK åmåtaordle inungnit
nangminernit toKussut ilagissainit. si-
anisusorissutdlo aperiumasinåuput
sok Kangale toKorérsut taima piorsåu-
neKartigissut. isumaKarpunga akisi-
nauvdlunga Kavdlunåp kialunit aper-
Kut taimåitoK ingmine aperKutigssau-
tingikå. pissusigssamisuginarpoK ili-
veKarfiup saligsimavdlunilo ordene-
Kardlunilo kussanartunigsså. nangmi-
nerdlo akigssaKångikåine iliveKarfile-
rissoK ilaKutarit iliveKarfiånik suliag-
ssisavdlugo, tauva nangmingneK (ila-
gissaussut) suliarissarpåt. nautsiving-
mingnilo naussuteKarångamik ini-
mingnilumt pinernerpåt pinerpatdlår-
sorineKarneK ajorput iliveKarfingmut
naussortaliutisavdlugit. inup ilaging-
nut kristumiussutsivdlo tungånut pi-
Jeg mener også, at det for de store
byers vedkommende vil være nødven-
digt at få ansat gravere. Men virke-
ligt pæne kirkegårde får vi ikke, før
hele befolkningens indstilling overfor
de dødes hvilested bliver en ganske
anden. Det må blive en selvfølge hos
den enkelte grønlandske familie, at
man konstant lægger et stykke arbej-
de på kirkegården, hvis man har på-
rørende begravet der. Gravstedet skal
vedligeholdes og stadigt tilses i den
del af året, hvor sne ikke forhindrer
dette. Man må sørge for at få sat et
gravkors op. Et „simpelt" kors af træ
kan være smukt, men det må natur-
ligvis med mellemrum males og
istandsættes. De fleste steder vil et
tæppe af lyng sagtens kunne vokse.
Men først og fremmest må der holdes
rent på og omkring gravstedet. Og her
må den enkelte være den ansvarlige.
Alt affald må selvfølgelig fjernes fra
kirkegården. Og skulle man være så
uheldig at komme til at fjerne lidt af
det affald, der ligger og flyder om-
kring nabogravstedet, vil skaden ikke
være så stor. Og det burde være
fuldstændig uhørt, at børn leger på
en kirkegård, eller at man bruger en
kirkegårds umiddelbare omgivelser
til en affaldsplads, der flyder med
konservesdåser, alkeskrog og askedyn-
ger. Eller at man — som jeg har set
det — tøjrer sit hundespand inde på
en kirkegård, når man om vinteren er
på slædebesøg i byen, og det kniber
at finde et sted til sine hunde. Flere
steder har jeg set, at man bruger kir-
kegårdshegnet som tørrestativ for sit
vasketøj. Hvordan kan man få sig selv
til det? Og noget, som det nok vil
blive meget svært at få folk vænnet
af med: hvorfor sjosker man uden vi-
dere tværs over gravene i stedet for
at gå imellem dem? Hvorfor gør man
så ofte en del af kirkegården til en
hel spadseresti, bare fordi det er 50
eller 100 meter længere at gå uden om
kirkegården? Er der ikke noget, der
hedder gravfred?
Til menigheden i Grønland vil jeg
sige under ét: Værn om jeres kirke-
gårde! Lad være at spørge: Hvorfor
dog? Kirkegårdene er de dødes have.
Deres minde bør vi ære ved at gøre
det lidt pænt på deres sidste hvile-
sted. Selvfølgelig må vi have pæne
kirkegårde også i Grønland, og vi kan
sagtens få det, men kun hvis I selv
vil være med og selv vil gøre et styk-
ke arbejde for det. ser.
ssusianik pissuteKångitsumik inuiait
danskit periausiåne ikusimavigpoK i-
liveKarfiup saligsimassuvdlunilo pi-
nersunigsså, erKigsinartunigssålo ili-
veKarfigtåjugunik iliveKarfitoKaugu-
nigdlunit mérKanut pinguarfigalugit
atorneKarnaviaratik. isumaKarpunga
Kulåne OKautigissatigut inuiait danskit
iliveKarfingnut pissusiat angnertune-
russutigut erKorneKartoK. sordlulo o-
KautigineKarérsoK tamåna kalåtdlit i-
kigtungitsut Danmarkime tikerårtut
tupigusutigssarsiarissarsimavåt.
akerdlianigdle ajoraluartumik åmå-
taoK Kalåtdlit-nunane iliveKarfit Kav-
sitigut tamånisorpatdlårtarput sordlo
tagpavångånit t.ikitut malugissaråt.
iliveKarfiup takujuminåssusia pinago
akerdlianigdle. atautsimut oKautiga-
lugit avdlatut OKameK ajornarpoK
Kalåtdlit-nunane iliveKarfivut amer-
dlavatdlårtut kussanångitsussut. uva-
ngale sujugdliuvdlunga imåineråsava-
ra Kalåtdlit-nunane Danmarkimilo i-
liveKarfit naligigsiniåsagaluaréine si-
anitdliornerussoK. Kalåtdlit-nunane i-
liveKarfit pitsausårniarnigssait av-
dlardluinarnik ajornaKuteKarput: a-
merdlanerssait naggordloKaut, ajorna-
pajårsinauvdlune paornaKutit nau-
ssutdlunit nautiniarnigssait, iliveKar-
fit ilait Kaersussorujugssuarmitarput
ilerrit kussanartumik tugdlerigsår-
dlugit iliorarnigssait ajornartardlutik,
avdlanilo masangnerat kugssiorne-
Karsinauvdluångineratdlo ajornartor-
siuterujugssusinauvdlune. Avangnåne
Kavsitigut ungalue ima pitsåungitsigi-
ssarput Kingmit iliveKarfingmit pér-
simatikuminåitardlutik. atautsimut o-
Kautigalugo: Kalåtdlit-nunane ajor-
naitsungilaK iliveKarfik nåmaginartu-
mik plnersutiniåsavdlugo. akerdlia-
nigdle: ardlalingnile taimailisitsisso-
KarsinaugaluarpoK piumåinaråine.
Kalåtdlit-nunane angalanivne malu-
gisimavara iliveKarfingnik pinersoru-
jugssuarnik takusimagama Kavdlunåt
iliveKarfinut nagdlersuneKarsinau-
ngajagtunik nauk l'maKa silåinaup pu-
erKornerunera avdlångortisinåungi-
sarput pivdlugo — danskit iliveKarfi-
nit pitsunerorpalugkaluartumik.
nålagauvfik (palaseKarfit) pissug-
ssåuput suliagssartainut angnertune-
russunut ungalulersornerinut kugssi-
ornerinut il. il. nangminerdlume OKå-
tårtarparput aningaussat ukiut tamai-
sa tamåkununga atugagssångortitau-
ssartut atordlugit iliveKarfit sapingi-
samik amerdlanerussut pitsångorsar-
.niartarsimavdlugit. angussagssardle a-
ngutinago aningaussarpagssuit atorta-
riaKarput.
åmåtaoK taissariaKarpåka iliveKar-
filerissut peKatigit nangminérdlui-
nardlutik — pingårtumik ukiune ki-
ngugdlerne — sarKumerarsimassut pi-
ngårtumik inusugtut tamatumuna pit-
sangmik kuj åssutigissariaKartumigdlo
sulisimåput iliveKarfit kussanarneru-
nigssåta tungånut.
isumaKarpungåtaoK igdloKarfit ang-
nerit tungaisigut atorfigalugo ilive-
Karfilerissunik ivertitsinigssaK pissa-
riaKarumårtoK. iliveKarfitdle kussa-
nartut pigilernaviångilagut inuit ta-
marmik toKussut Kasuersårfisa tungå-
nut pissusiat avdlångortinago. kalåt-
dline ilaKutarikutåne pissusigssatut i-
ssigissariaKalisaoK iliveKarfit tungå-
nut tåssaujuartumik suliagssångua-
KarsorineK ilaKutanik tåssane ilissau-
ssoKarsimagåine. iliveK aserfatdlag-
tailineKasaoK, takuniatdlagtårneKar-
tariaKardlunilo aputeKånginerata na-
låne. såningassulerneKarnigsså isuma-
gissariaKarpoK. Kissungmit såninga-
ssok kussanarsagarssungikaluaK ku-
ssanartarpoK ilanile iluarsartariaKa-
lerdlunilo KalipagtariaKartarsinauvoK.
amerdlanerne paornaKutit nausinau-
gunarput. pingårnerpauvordle ilerrup
erKåta saligdluarsimassunigsså. tama-
tumungalo ilagissaKartoK pissugssau-
vok. erKagagssat tamarmik soK-uname
iliveKarfingmit pérneKartariaKarput.
sordlo agdlautigissame kingugdler-
me taineKarérsoK Jehovap nalunaiai-
ssuisa påsingningnerat imåipok Kri-
stusip „najunera" autdlartisimassoK
takugssaunane 1914-me. Jehovap na-
lunaiaissue isumaKarput Jisusip tikiu-
nera (najunera) takugssåungikaluar-
dlune taimåitoK takugssaussunik na-
lunaerxutaKartoK tikiusimaneranut
(najutilersimaneranut)
Mat. 24 atuariåsagit nangminerdlo
aulajangerdlugo kapitale tåuna okau-
seKénginersoK pissugssanik takug-
ssaussunik åssiglngitsunik tikiuter-
Kingnigssap erssitsup sujornagut pi-
ssugssanik. Jehovavdle nalunaiaissui-
sa „najuneK" „tikiunermUt" taorsiut-
dlugo atoramiko isumaKarput nalu-
naerKutit taineKartut tamaisa nalu-
naerKutarisinausoralugit Kristusip ti-
kiunigssånut pinagit, najuneranutdle
(1914-ip kingornagut).
agdlagkame matuma sujuliane ta-
kutineKarpoK najunermik takugssåu-
ngitsumik ajoKersut testamentitåp (ti-
kiuterKingnigssaK pivdlugo) OKauseri-
ssainut akerdliuvdluinartoK. måna
tåuna issigiungnaeratdlardlarput, i-
méisorilåratdlardlutigulo nalunaerKu-
tit taigorneKartut erKornersut ugper-
narsésavdlugo najunerup takugssau-
ngitsup ilumut pisimanera.
atuagkane påsiumassanik påsiniaiv-
fiusinaussune Jehovap nalunaiaissuisa
atortagåine ima OKauseKarpoK: „na-
lunaerKut ugpernarsautauvoic Såta-
nip nålagåussusiata Kristusivdlo nå-
lagåussusiata akornåne ikåriarneK
autdlarnersimassoK, tamånalo pivoK
Såtanip tåussumalo årKigssuinerata
pimérutdluinarneKarnigssåta sujorna-
gut.....tåssa Harmageddonime sor-
ssungnikut naggatårutauvdluinartug-
ssåkut. pisimassunit tåukunånga atau-
seK ardlagdlitdlunit atautsikut piga-
luarpata ugpernarsaut nåmångilaK;
pisimassut tåuko tamarmik pisima-
ssugssåuput kinguåringne atautsine
sujuligtiltigineKarnermikutdlo tugdle-
rissusertik nåpertordlugo. nalunaer-
Kut akulerigsoK aulajangersimassoK
nåmagserKuvdlugo. nalunaerKut tåssa
pisimassut mingnerpåmik 39-t“. (ti—
tarneKarnerat agdlauseringnigtumit
pivoK).
erKorpoK bibile nalunaerKutinik o-
Kalungmat. sumilunitdle taineKångi-
laK mingnerpåmik 39-usassut. tamåna
Som nævnt i sidste artikel er JV af
den opfattelse, at Kristi „nærværel-
se" begyndte usynligt i 1914. JV me-
ner, at mens Jesu komme (= nærvæ-
relse) således er usynligt, er der til
gengæld et synligt tegn på, at han er
kommet (= blevet nærværende).
Prøv at læse Matth. 24, og afgør
selv, om ikke dette kapitel taler om
forskellige synlige begivenheder forud
for den synlige genkomst. JV siger
imidlertid „nærværelse" i stedet for
„komme", og således mener de, at de
kan få alle de tegn, der nævnes, til at
være tegn på, ikke at Kristus skal
komme, men at han er nærværende
(siden 1914).
Det blev påvist i sidste artikel, at
selve læren om den usynlige nærvæ-
relse er en lære, der står i klar mod-
strid med NT’s udsagn. Nu vil vi se
bort fra det. Vi vil for et øjeblik fo-
Kanordlo ilivdlune igitagssat iliverme
sanianitumltut ilånguneKarsimåsaga-
luarpata aj okutaoruj ugssuarnaviångi-
laK. soK-unalume pissusigssåungitdlu-
inarpoK mérKat iliveKarfingme pingu-
arnigssåt, amalo iliveKarfiup Kanig-
toralånguanut erKainigssaK Kivdlertu-
ssakunik saunikunik arssakunigdlo. i-
malunit — sordlo takussaKarérsunga
Kingmiminik iliveKarfiup. iluanut pi-
tugsissoKåsanane ukiukut Kimugser-
dlune igdloKarfiliarsimagåine Kingmi-
ne sumivfigssaerutisimagåine. Kavsine
takusimavara iliveKarfiup ungalue
errortanut initsivigtut atorneKarsima-
ssut. KanoK ilivdlutik taimailiorsinåu-
pat? inungnutdlo ilerKoriungnaertiku-
minåisaKissoK unauvortaoK: sok iler-
rit akimut tutdlardlugit ingerdlassar-
pat akornisigornatik? sok iliveKarfiup
ilå avKusinertut atortariaKåsava ili-
veKarfiup meterinik 50-nik lOO-nig-
dlunit ungarKiinigsså ungasiglnardlu-
go? ilerrup erKigsisimatineKarnigsså-
nik oKauseKånginame?
Kalåtdlit-nunane ilagit atautsimut
OKarfigiumavåka? iliveKarfise sernigi-
sigik. apereKinase sok? iliveKarfit tå-
ssa toKussut nautsivé. erKaineKarnerat
atarKissariaKarparput Kasuerserfiat
pinersutiniardlugo. soK-uname uvagu-
taoK Kalåtdlit-nunane pinersunik ili-
veKarfeKartariaKarpugut, taimåisi-
nauvugutdlo ilivse nangmineK peKa-
tau-jumaguvse tamånalo suliaKarfigiu-
Jehovap nalunaiaissuisa nangming-
nérdlutik navssårsiomerinaråt matu-
minga pissuteKarunartoK maungna-
mut agdlagsimavfit 39 nanerérsimaga-
mikik Kanordlunit ilivdlutik anguni-
agkanut atorniarsinaussatik. — éipag-
ssånigdlo nalunaerKutip nalunaerssu-
tå aulaj angersunik tugdlerissusilik i-
kussorneKarsinaungilaK. testamentitå-
me agdlagsimavfit tamatumunga tu-
ngassut assigingitsut åssigigdluinå-
ngingmata. sordlo imåitoK: Mat. 24,
Måk. 13, Luk. 21, ingmingnut sanig-
dliukåine åssiglssut angigaluaKaoK, i-
vangkilistitdle ardlåt ardlågut OKauti-
gissaKarnerussardlunilunit OKautigi-
ssakinerusinaussarpoK. — tugdlerlssu-
siåtaoK åssiglngissuteKartarpoK ivang-
kiliup silarssuarmut tamarmut OKa-
lutigineKarnigssånik verse åssigingit-
sumik tugdlerlssusilerdlugo Mékorsi-
me Matiusimilo inigssineKarsimavoK
(Måk. 13, 10. Mat. 24, 14). sulilo ta-
malårnerulisaoK Juånasimut sarKU-
mersitane OKauserissat nalunaerKutip
tugdlerigsagauneranut ilångussordlu-
git OKåtåsagåine nåmagtiniardlugit.
sordlo: Luk. 21 sarK. 6-mut nalerKiu-
guk.
taimåikaluaK Jehovap nalunaiaissu-
isa tugdlerigsårineK taimåitoK sana-
neKarsinausoråt, a j ornartorsiutigi-
ngårnagule takuneKarsinaugunarpoK
tåssane Jehovap nalunaiaissuisa nang-
minerssordlutik takordlugåt tugdle-
rigsårinerånut bibilimingarnit tunga-
viunerusimassoK. sordlo Luk. 21, 11
erKartorneKarput nunap sajugtarnere
kångnerssuardlo toKorarnerdlo ataut-
simut, Jehovavdle nalunaiaissuisa
tugdlerigsitsiviliåne nunap sajungne-
ra nr. 4-uvok, kångnerssuaK nr. 3-uv-
dlune, toKorarnerdlo nr. 30-uvdlune.
tugdlerisitsiniusiåtdle bibilimik er-
Kuinginarane, åmåtaoK silamiut OKa-
lugtuarissauneråne 1914 kingornagut
pisimassunut nalencukuminaeKaoK.
taimaitdlutik folkeforbundip 1920-me
pilernera pisimassutut nr. 12-tut issi-
gåt, Jehovavdle nalunaiaissuisa 1918-
me Amerikame pineKarnerat (sujug-
dliugaluaK) nr. 37-ngortisimavdlugo.
erKuméKaoK pisimassut ilait sarKU-
mersitane kap. 16-me pisimassugssa-
tut kingugdlertut taineKartut (tak.
sarK. 15, 1) Jehovap nalunaiaissuisa
tugdlerigsitsiniusiåne inigssineKarsi-
mångingmata. J. L.
restille os, at de kunne have ret i, at
„nærværelsen" er usynlig, og så se,
om der er noget hold i den opstilling
af tegn, der skal bevise, at den usyn-
lige nærværelse virkelig har fundet
sted.
En af de håndbøger, som JV benyt-
ter, siger således: „Tegnet udgør be-
vis for, at overgangsperioden mellem
Satans herredømme og Kristi herre-
dømme er begyndt, og det går forud
for den fuldstændige tilintetgørelse af
Satan og hele hans organisation.... i
Hermageddonslaget, der er den abso-
lutte ende. At én eller flere af disse
begivenheder indtræffer samtidig, er
ikke tilstrækkeligt bevis; alle disse
begivenheder må ske inden for ét
slægtled og i den rækkefølge, de er
forudsagt, for at udgøre det bestemte
sammensatte tegn. Tegnet spænder
(Fortsættes næste side).
iliveKarfivut
maguvsiuk aitsat.
Gutimik nalussuseK bibilimik fungavilik 5:
uvdlut kingugdlit nalunaeKutait
BIBELSK HEDENSKAB 5:
De sidste tiders tegn
24