Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 25

°e kan se
„POPULÆR" KASETTE
(kr. 155,00 — stereo kr. 170,00)
Leveres i såvel mono- som ste-
reoversion og i farverne sort-grå
og grå-grøn. — Toga veksel-
strømsmotor 220 v. Ronette
pick-up. „Populær" kan også le-
veres som chassis til indbygning,
(kr. 145,00 — stereo kr. 155,00).
„Populær Teak" kasette
(kr. 205,00 — stereo kr. 220,00)
„Populær" kasette åssigingitsii-
ngordlugo pineKarsinauvoK a-
tautsimik-mardlungnigdlunit ni-
på avdlångortauserdlugo akeKar-
dlune 158,00 — 170,00 kr. Kali-
pauserneKarsinauvordlo Kerner-
toK/KassertoK ååmalo KassertOK-
KorsugpalugtoK. 220 v. veksel-
strømmotor Toga. Ronette pick-
up. OKalugtartoK pineKarsinau-
voK åma portaKartinago nangmi-
neK puliuinagagssångordlugo.
Nordisk Polyphon
Aktieselskab f |
Emdrupvej 115 - København NV
-----^ 111 1 ---------- 1 1 ■ 11 .....
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssianutigssat
KagssutaussårKat korérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
dette kunne være gået til. Her var
løsningen.
Aldrig har jeg set et sådant orgie
af kraftudfoldelse, aldrig noget op-
gør, der i den grad havde uvejrets
hensynsløshed over sig. Åh, hvilken
vildskab, hvilken primitiv ødslen
med kræfter i anledning af en baga-
tel!
En halv snes gange i træk rykkede
de tilbage og genoptog deres despera-
te angreb; sandelig, her vankede
brådne pander! Det var ikke konsti-
tutioner, som fik hovedpine af en
knyttet næve i synet. Det var kæm-
per, der drak hinanden skaller, som
gav ekko i fjeldene.
FORSONLIGHEDEN LIGGER I DEN
STÆRKES BLOD
Efter den første halve snes omgan-
ge gjorde de kæmpende et lille op-
hold ligesom for at undersøge, om
dog ikke et eneste af de mange slag
havde gjort indtryk på modstanderen.
De stillede sig op, front mod front og
mønstrede hinanden i et eneste langt
flammende blik. Hovederne med de
blæsende muler og hornenes truende
spidser var bøjet fremefter, fældede
til stød; men ellers var der ikke en
muskel, der rørte sig i de store krop-
pe. De stod som plantede ned i leret
og bedækkede hinanden med en stæ-
dig indædt foragt, indtil pausen var
forbi, og et nyt angreb begyndte. At-
ter forsøgte de at kløve panderne, og
slag i slag hørte man dette forfærde-
lige drøn af horn, der smældede imod
horn, indtil endelig den ene af dem
umiddelbart før sammenstødet gan-
ske roligt drejede til siden og undveg.
Her var ikke tale om flugt eller for-
følgelse. Den overvundne blev stående
med luvet hoved og antagelig en regn
af gnister for øjnene, medens sejrher-
ren ganske roligt gav sig til at nappe
af nogle pilebuske, som de tilfældigt
var standset ved. Der syntes absolut
ikke at være noget nag tilbage, og et
øjeblik efter gik de som før fredeligt
ved siden af hinandens side.
Sande kæmper plejer sjældent
at være smålige, forsonligheden
ligger som bekendt i den stærkes
blod; dette lille formiddagsopgør
syntes derfor kun at have skærpet
deres appetit."
Der vanker brådne pander,
når moskusokserne kæmper
Det er i år 50 år siden, Knud Rasmussens første Thule-ekspedition fandt sted
oE kam følE
Leciton er god
ved Deres hud
nangmineK takusinauvat —
agtordlugulo malugisinauvat
KaKorsaut Leciton amingnut
Kanon pitsautigissoK!
nangminérdlutit takusinauvdlugulo malugisinauvat Ka-
Korsaut kussanarsinartoK Leciton atorfarugko amit
KanoK piiséngortigisassoK. Lecifon-KaKorsautip Kå-
pernerata nerumigfungup fipigeKissuvdio amit
narKa tikivigdlugo saligtasavå, tamafumungalo
peKatigititdlugo amerigsautip Lecithinip
åmit nutåmik inussutigssaKalersitåsav-
dlugol
Da Knud Rasmussen i 1910 i sam-
arbejde med Peter Freuchen oprette-
de den arktiske station Thule, var det
med to formål, dels at den som han-
delsstation skulle virke som et bin-
deled mellem civilisationen og polar-
eskimoerne og i det hele taget hjælpe
dem i deres bestræbelser for at skabe
menneskeværdige kår i deres barske
land, og dels at den som et hoved-
kvarter skulle tjene som basis for
videnskabelige ekspeditioner, de så-
kaldte Thule-ekspeditioner.
Det er i år 50 år siden, at den
første af disse fandt sted, og gen-
nem denne konstateredes ikke-ek-
sistensen af den formodede Peary-
kanal og kortlagdes forbindelses-
landet mellem Grønland og Peary
Land. Denne opdagelse var dog
gjort forinden, men uden at Knud
Rasmussen var bekendt dermed.
Året før denne første Thule-ekspe-
dition havde kaptajn Einar Mikkel-
sen på sin Alabamaekspedition for at
finde den omkomne leder af Dan-
marksekspeditionen Mylius-Erichsens
videnskabelige efterladenskaber fore-
taget en rejse fra Shannonøen til Dan-
marksfjorden, hvor han ved Mylius-
Erichsens tidligere sommerlejr fandt
en beretning, i hvilken det meddeltes,
at Pearykanalen ikke eksisterede.
FØRSTEOPDAGEREN TILKOM
OGSÅ ÆREN
Da Einar Mikkelsen først vendte
hjem fra sit ufrivillige fangenskab i
den grønlandske isørken hen på som-
meren 1912, var Knud Rasmussen
endnu ikke blevet bekendt med My-
lius-Erichsens opdagelse. Denne hav-
de Mylius-Erichsen og hans rejsefæl-
le, premierløjtnant Høeg Hagen, på
grund af den fremskredne årstid kun
været i stand til at dokumentere rent
skitsemæssigt, men efter at den før-
ste Thuleekspedition gennem kort-
lægningen af forbindelseslandet mel-
lem Grønland og Peary Land havde
fået lejlighed til at levere det ende-
lige bevis for Mylius-Erichsens opda-
gelse, var ingen gladere ved at over-
lade førsteopdagerens ære til de gam-
le kammerater, som på Danmarkseks-
peditionen havde måttet betale der-
for med deres liv, end Knud Rasmus-
sen og Freuchen.
Knud Rasmussens ekspedition, der
startede fra Thule den 14. april 1912,
og foruden ham selv bestod af Peter
Freuchen og polareskimoerne Uvdlo-
riaK og InukitsoK, gik tværs over ind-
landsisen til bunden af Danmarks-
fjorden, gennem Independencefjorden
og op forbi Kap Glacier, hvor for-
skellige dalstrøg undersøgtes, og der
fandtes rigeligt med vildt.
Det havde været meningen at dra-
ge gennem den formodede Pearyka-
nal til nordvestkysten, men da det
viste sig, at kanalen ikke eksisterede,
blev det nødvendigt også at foretage
hjemrejsen til Thule over indlands-
isen.
KNUD RASMUSSENS BERETNING
Om sine oplevelser på rejsen, der
gennemførtes med utrolig energi,
har Knud Rasmussen i sin i 1915
udkomne „Min rejsedagbog" givet
en stilfærdig og nøgtern beretning,
der for den 7.—8. maj fortæller:
„Det er nat og solskin, klart i luften
mens snestormen, vor uadskillelige
ledsager på bræen, vokser i styrke.
Desværre begynder disse storme også
at genere vore øjne, der i forvejen er
medtagne af alt det lys, der døgnet
igennem blænder os på vor vej. Hvor-
hen blikket vender sig, ligger den
hvide flade og fortærer vore øjne, og
sådan har det været, siden vi første
dag tabte land af syne. Blikket svøm-
mer ud over vidderne og kan aldrig
fæstne sig ved noget afgrænset, hvor
det ligesom kan standse.
Alt glider ud i uendeligheden, og
idet øjnene løber i vand i blæsten,
fryser vipperne sammen, så man ikke
kan åbne dem uden først at tø dem
op med valen hånd, og da river man
ofte mange af de små vipper ud, som
ellers er øjets fornemste beskyttere.
Det var meget svært at få fart i
hundene igen i dag efter hvilet. De
havde øjensynlig indstillet sig på nat-
tero og lod sig kun ufrivilligt føre
videre. Vi måtte derfor skiftes til at
køre for, og det hele gik, som det
bedst kunne, da jeg pludselig hører
et råb bag mig:
„Nunap akisungnerssua: landenes
farveekko mod sneen!"
Og med sin pisk smældende over
de forbløffede hunde suser UvdloriaK
forbi os i en galopade, som vi næsten
var afvænt med at se.“
UvdloriaK har opdaget land, og
ekspeditionen er nået frem til øst-
kysten, hvor man konstaterer, at
Peary Land er landfast med Grønland
ikke som antaget af den amerikan-
ske polarrejsende skilt fra det ved en
kanal.
TVEKAMP MELLEM TO
MOSKUSOKSER
Knud Rasmussen fortæller også om
opholdet i Nordøstgrønland og giver
bl. a. denne beskrivelse af en tve-
kamp mellem to moskusokser:
„Så snart signalet til kamp var gi-
vet, rykkede begge tyre hurtigt bag-
læns et halvt hundrede skridt, og da
de så havde fået den passende afstand
imellem sig, galoperede de som på et
givet signal løs på hinanden. Det var
som to fjelde, der tørnede sammen,
når de i rasende fart mødtes og lod
deres vældige pandeskjold tage stø-
det. Ingen af dem skælvede i knæene.
Tværtimod hævede de sig langsomt
op hoved mod hoved, under frugtes-
løse forsøg på at komme til at stange
hinanden.
Nu fik jeg forklaringen på et tyre-
skelet, vi fandt for et par dage siden.
Det havde en kløvet pande, og ingen
af os havde kunnet forstå, hvorledes
HOULBERG’S PØLSER
HOULBERG pølsit nerissagssarKigsuput
27