Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 29

— Pingo-å, iningne unmganiarit. ukulo pi-
ngasuarnat intivdluarKuniåkit, suaortåinardlutit
talingnigdlo aulaterivdlutitl
— Næh, Pingo, du bliver, hvor du er. Til et
farvel til de tre glade gutter behøver du kun at
bruge munden, og den ene arm.
— månileravtalo ujarnat kusugaussarssuit a-
tåne erxigsivdluta OKalugtuaKåtåunigssarput pi-
ssagssarilerparput!
— tåssame, Pingop ilaKutai onalugtuagssarta-
lerujugssuput, Klump!.
— Og det var os, der ventede fred og ro og
eventyr, da vi kom ind i denne drypstenshule.
— Jamen, Pingos familie var da også et even-
tyr, Klump.
— ImaKa sule takussagssaKarsimagaluarpugut
måne. sunauna ivssuma igfiortup majuartarfit
Kane KeKartup suliarileKå?
— Nå, det var da ellers det sidste, jeg havde
ventet at se her. Hvad i alverden er det dog,
den bager står på stigen og laver?
— uma imup Kalipernera aulatigaK åssigingå-
ramiuk, aunalo angut KeKarpoK misarpalugtit-
sigivdlunilo!
— ila, Klumpiå, taimåisinåungilaK, spandime
imeKarpoK pujutivtlnilo Kajussanardlune!
— Det ligner flødesum, det, han står og kla-
sker ud.
— Næh, det kan det ikke være, Klump, for
der er vand i spanden og mel i sækken.
— umå, igfiorputit, sunauna sanarssuåleKaiuk?
— ujarKap kusugaussap suvdlua agdlilerpara,
atortoråkalo KissumineK, gipse imerdlo. kåginik
mamartuliortartugssaugunaraluarpunga!
— Hej, du bager, hvad er det for noget fint, du
laver?
— Jeg udvider drypstenshulen, det gøres med
lidt pinde, gips og vand. Jeg er éllers konditor!
— nutånik iliniagagssaKartuåinarpugut, Pelle!
— tåssame, angerdlariaruvit anånat taimåitunik
sanåuniariuk, alersinik ilaortuilerångavit igsiavi-
gissarumårpat!
— Vi lærer stadig noget nyt, Pelle.
— Ja, når du engang kommer hjem, kan du lave
sådan en hule til din mor, og så kan hun sidde
der og stoppe strømper.
— suvdluliame pujortipugut, Pelle, pitsaujat- 'f' — umå, aKUgtumuna nalunginerå kukut inger-
dlaKaordle silåinarigsumut perKigdlune! ’ dlai’Kileravta?
— tåssame avdlånilårneK nuånersuåinartar- — tåssame nalungilå, åmame-una uvdlune ar-
poK, Klump! dlalinguane aliånaersårdlune umiartortariaKaler-
fyr sok!
— Vi er røget ud af drypstenshulen, Pelle, det _iu>
er helt rart at komme ud i fri luft igen. — Nåh, har styrmanden lagt mærke til, *at vi
— Ja, forandring fryder stadig, Klump. atter sejler på en flod?
— Joh, det har han, han trænger også til lidt
roligt sejlads et par dage.
— hurrå, Pingo, åma KordlortukorKingnialeKau-
gut, KanoK igaiuk ikingutinguåK?
iluarivekåra, aitsåme Kanga pissarnika aliånaer-
figilerpåka!
— Hurra, Pingo, vi møder et nyt vandfald. Hvad
siger du til det. min ven?
— Jeg siger, fred og ro, det får jeg nok først på
mine gamle dage.
— KordlortorsiorneK ilikalertuvisaKårput, Pel-
le, nåkasivutdle, avKutigilerångavkime meriå-
ngorujugtuartarama!
— tåssame, åmalume tamatigut Kardlikasitit
masagtivigtardlugit!
— Vi er snart eksperter i at gå igennem
vandfald, Pelle, men mavepine, det får jeg hver
gang.
— Ja, og våde bukser, det får du også hver
gang.
— Pelle autdlartipara Skæg aisitdlugo, kalerri-
sårissarnerdlo ilikalisavat, tamaviat!
— KordlortOK-åsft anigordluåsavara, Klump, ila,
maskina ikulungårame!
— Jeg har sendt Pelle ind efter Skæg, og du
kender efterhånden parolen, fuld fart på!
— Jeg skal nok klare det vandfald, Klump, hør,
hvor motoren drøner. *
— Skægiå, anissariaKarputit, uvernaraluaruvit
kågkaluaruvitdlunit, Hanorme pissonaleraluartit-
dlugo anlngisåinarputit!
— Næh, Skæg, du skal ud, du kan hverken
være søvnig eller sulten, du er aldrig ude på
dækket, når der sker de store ting.
L
GALLE &
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — encaimajugdlo!
pugssiåraK uvånga pissu-
sangmat Galle dejessen
Josef lyder mundskænkens og
bagerens drømme. II.
1. Mosebog kap. iO, 8—15
atåtaunerpånik okalugtaat — Patriarkernes historie
Josefip singnagfunik navsuiainera. II.
(Moseslp agdl. su], kap. 40, 9—15)
„klngumut imitalisavat imertarfia tuniutardlugo. plvdluar-
Kileruvitdlo pulornanga encaimassaringa, Faraomut ajunglt-
sumik erKartortardlunga, Imaxa igdlumit matumånga ani-
sisinaujumårånga"!
„Så skal du atter række ham bægeret, som da du før var
hans mundskænk. Men lov mig ét: Vil du ikke nok tænke
på mig, når det går dig godt. Vis mig den venlighed at om-
tale mig overfor Farao, så jeg kan komme ud af dette hus!"
„sumik pissdssuteKarnanga måne parnaerussivingmipunga
atugardliordlungalo, nunamit hebriarlt nunånit tigdligau-
ssutut autdlarussauslmavdlunga perkuteKdngltdluinartumik
månitdlunga."
„Jeg sidder her ganske uskyldigt og har haft en sørgelig
skæbne; for jeg er rent ud sagt blevet stjålet fra Hebræ-
ernes land, og jeg har ikke gjort det mindste slemt, som
kunne begrunde, at jeg skal sidde her."
singnagtume navsuiarneKarnera imitsissup tusaramiuk nuå-
nångålerpoK kinå plvdluarpalugtångordlune, parnaeru-
ssauvfine sordlume puiorå, sapipalugtumik issikunigdlune
JosefilUnit KUtsavigivdluarnidsavdlugo sårdlo puiungajag-
d lugo.
Da mundskænken hørte, at drømmen skulle udlægges på
denne måde, blev han sdre glad. Hans ansigt strålede om
kap med den sol, han ikke kunne se i sin celle, han ran-
kede sig og tog så meget forskud på lykken, at han ikke
engang fik sagt Josef en ordentlig tak.
31