Atuagagdliutit - 27.09.1962, Blaðsíða 3

Chokerende at opdage..
(Fortsat fra forsiden),
skal blive dyrt på grund af den spred-
te beboelse langs den lange kyst-
strækning, og det koster da også tre
gange så meget pr. indbygger som i
Danmark.
20 MILL. KR. ET REALISTISK TAL
Hvis man spørger om, hvor meget
socialvæsenet på Grønland ville ko-
ste, hvis man anvendte lige så meget
pr. indbygger som i Danmark, bliver
svaret: Ca. 20 mili. kr. årligt. Dette
er faktisk et realistisk tal, selv om
man regner med, at leveomkostnin-
gerne er lavere i Grønland, fordi den
sociale nød er langt større i Grønland
end i Danmark, og fordi administra-
tionsomkostningerne vil blive langt
større pr. indbygger end i Danmark
på grund af den spredte beboelse i
Grønland.
GRØNLANDSKTALENDE
PERSONALE NØDVENDIGT
Dette med administrationen af det
grønlandske socialvæsen er for øvrigt
et problem for sig, som måske bliver
vanskeligere at løse end problemet
med pengene, for det kan vanskeligt
klares med udsendt arbejdskraft. Dels
fordi uddannet socialpersonale er en
mangelvare i Danmark i dag på grund
af den kraftige udbygning af det dan-
ske socialvæsen, der er sket i den
sidste halve snes år, og dels fordi en
betingelse for at være i stand til at
arbejde effektivt i marken med so-
ciale sager er, at man kan tale med
klienterne og endda tale meget ind-
gående med dem om personlige og
intime forhold. Og da så få grønlæn-
dere endnu forstår dansk, er det alt-
så nødvendigt med grønlandsktalende
personale.
Man kan med andre ord ikke gøre
sig håb om at få de forskellige reso-
cialiseringsopgaver sat effektivt i
gang i Grønland, før man har det
fornødne uddannede grønlandsktalen-
de personale.
SAMMENLIGNINGER MED
RANDERS OG ALASKA
— Hvor stort et personale skal der
til for at administrere et fuldt ud-
bygget grønlandsk socialvæsen?
— Det er også lidt vanskeligt at
svare præcist på; men jeg kan oplyse,
at der på socialkontoret i Randers,
som jeg er udlånt fra, er et personale
på 35. Dette kontor betjener en be-
folkning på ca. 42.000 indbyggere, alt
så ikke ret mange flere end indbyg-
gerantallet i Grønland.
Hertil kommer, hvad der findes af
uddannet personale ved Mødrehjæl-
pen, revalideringscentret og de øvrige
udgivelse
Det grønlandske Forlag har udar-
bejdet vinterudgivelsesplanen. Blandt
de bøger, som i øjeblikket er under
trykning, kan følgende nævnes:
David Howard: „Fodspor i sneen".
Knud Rasmussen: „Min rejsedagbog"
(genudgivelse).
Mads Lidegård: „Det nye samfund"
(radioforedrag).
Torry Gredsted: „Paw".
Frederik Nielsen: „K’ilak — nuna —
imaK" (digtsamling).
Albert Schweitzer: „Fra min barndom
og ungdom".
Poul Egede: „Efterretninger fra Grøn-
land".
Louis Bobé: „Hans Egede og Grøn-
land".
Herudover ligger forlaget inde med
ca. 15 manuskripter, som er klar til
udgivelse, ligesom en del oversættel-
ser er under udarbejdelse.
Forlagets bestyrelse har i et af si-
ne møder specielt drøftet spørgsmålet
om oversættelse af danske bøger som
specielt behandler Grønlands kultur,
og som må siges at have blivende
værdi. Bestyrelsen har som sin op-
fattelse udtrykt ønskeligheden af, at
den slags bøger udgives på grønlandsk
uanset de vil have et begrænset pub-
likum. Denne opgave ligger imidler-
tid over forlagets økonomiske for-
måen, hvorfor et større tilskud udefra
må være forudsætningen herfor. Eks-
empelvis kan nævnes, at forlaget er
i gang med at undersøge, hvorvidt
det vil kunne lade sig gøre at udgive
dr. Kaj Birket Smiths bog „Eskimo-
erne". Bogens forfatter er blevet un-
derrettet, og han er stærkt interesse-
sociale institutioner og kontorer. Da
disse også betjener landdistrikterne,
kan jeg ikke sige nøjagtigt, hvor man-
ge der skal til for at betjene en be-
folkning af Randers kommunes stør-
relse. Men det er jo klart, at der kræ-
ves mere personale til at betjene en
spredtboende befolkning som den
grønlandske end en koncentreret by-
befolkning.
I denne forbindelse bør man i øv-
rigt erindre om den oplysning, som
mr. Hawkins fra Alaska gav i Grøn-
lands Radio for nylig, da han fortalte,
at man til den eskimoiske og indian-
ske befolkning i Alaska, der tæller
ca. 42.000 mennesker, har udsendt ca.
80 socialfolk. Heraf arbejdede halv-
delen i forskellige sociale institutio-
ner, og den anden halvdel arbejdede
i marken. Hertil bør yderligere oply-
ses, at de amerikanske „social wor-
kers" gennemgående har en betyde-
ligt mere omfattende uddannelse end
danske socialrådgivere, idet de fleste
af dem har universitetsgrad.
UDDANNELSE AF SOCIAL-
RÅDGIVERE
— Hvilken uddannelse har en
dansk socialrådgiver?
— De er uddannet på Danmarks
sociale Højskole, en 3-årig uddannel-
se, og før en socialrådgiver kan ar-
bejde selvstændigt i marken, skal
vedkommende ud over den teoretiske
uddannelse have mindst et par års
praktisk uddannelse ved arbejde in-
den for sit specielle felt, børneværn,
mødrehjælp, eller hvad det nu kan
være.
— Kan grønlændere blive optaget
på Danmarks sociale Højskole?
— Det kan de. Men jeg vil tro, at
grønlændere vil få vanskeligt ved at
Ræveskind
I A/G nr. 18 af 30. august har hr.
A. Jens Rasmussen fremført en over-
ordentlig vildledende oplysning om de
priser, som Handelen opnår på grøn-
landske ræveskind ved de internatio-
nale auktioner i København. Det ville
sandelig give mange penge til produk-
tionsregnskabet og dermed til Den
grønlandske Konjunkturudlignings-
fond, hvis det var rigtigt, at pelskø-
berne ville betale 800 kr. for et hvid-
ræveskind. Desværre ligger sandhe-
den langt fra det tal, som hr. Ras-
mussen opgiver.
Alle grønlandske ræveskind, der
hjemsendes, bliver som bekendt solgt
på den årlige efterårsauktion i Kø-
ret i denne plan. I øjeblikket arbejdes
med at få den økonomiske side af
sagen belyst i enkeltheder. Forlaget
er endvidere fortsat stærkt interesse-
ret i at offentliggøre originale grøn-
landske manuskripter, men stiller na-
turligvis bestemte kvalitetskrav. Der
er da også modtaget et par manu-
skripter, som forhåbentlig vil blive
udgivet. For at stimulere interessen
for at indsende originale manuskrip-
ter har en konkurrence været nævnt
som en udvej.
FORBIGÅENDE NEDGANG
I SALGET
Sidste år udviste salget af bøgerne
en nedgang. Som allerede forudset
synes den salgsmæssigt set nedadgå-
ende tendens at have været af forbi-
gående karakter, idet salget i 1962 har
vist opadgående tendens. Salget svin-
ger fra år til år — bestemt af arten
af de udgivne bøger. I de år, hvor ud-
givelsen har omfattet bøger af mere
underholdende karakter, er salget
større, medens salget viser nedadgå-
ende tendens, når de faglige pjecer
optræder i større tal.
---——- -----------------— —)
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
oxalugtarfut angatdlétagkaf
alornikut — OKalugtartuvdlo
nQtai 10
85,00 kr. + nagsiånerata akla Uångutdlu-
go tigunerane aklligagssångordlugit
nagsliineKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
----------— ---------------———.
følge undervisningen, hvis de ikke
har mindst realeksamen som forud-
gående uddannelse. Flere af eleverne
på højskolen har studentereksamen.
— Hvornår får man så et — som
De kalder det — tidssvarende social-
væsen i Grønland?
BØRN VOKSER OP UNDER
UFORSVARLIGE FORHOLD
— Det vil jo nok vare nogle år. De
praktiske vanskeligheder er enorme.
Men naturligvis kan de overvindes.
Når man kan opbygge et effektivt
sundhedsvæsen i Grønland ved at be-
vilge de fornødne midler og udsende
det fornødne uddannede personale,
kan det selvfølgelig også lade sig
gøre for socialvæsenets vedkommen-
de, for sundhedsvæsenets personale,
læger og sygeplejersker, er mindst
lige så stor en mangelvare i Danmark
som uddannet socialpersonale.
Jeg tror imidlertid ikke, at det vil
vare så længe, før man i hvert fald
får bevilget de fornødne penge til
mere rimelige og forsvarlige ydelser
til de forskellige kategorier af nødli-
dende i Grønland. For jeg nærer til-
lid til, at det ret snart vil gå op for
de bevilgende myndigheder, at man
ikke i velfærdsstaten Danmark, som
Grønland jo er en ligeberettiget del
af, kan have folk til at sidde og sulte
og fryse, hvad vitterligt mange gør
i dag, for ikke at tale om de mange
børn, der vokser op under forhold,
der er helt uforsvarlige. Jeg tror ikke,
at der er nogen derhjemme i Danmark
der vil finde det i sin orden, at gamle,
syge og invalide danske statsborgere
skal mangle det fornødne til livets
ophold, fordi de tilfældigvis er bo-
siddende i den del af Danmark, der
hedder Grønland!
til 800 kr.!
benhavn, efter at skindene er blevet
behandlet i en særlig maskine, der får
hårlaget til at fremtræde tæt og fyl-
digt.
Efter denne behandling sorterer to
skindeksperter skindene op i 4 sorte-
ringer, hvoraf der på sidste auktion
(den 28. november 1961) var:
I klasse 1 57 skind,
„ „ 2 135 „
„ „ 3 937 „
„ „ 4 698 „
I alt 1.827 skind
Det allerbedste bundt i klasse 1 in-
deholdende kun 3 skind opnåede en
pris på 205 kr. pr. stk., men gennem-
snitsprisen for hele klasse 1 var kun
150 kr. For klasse 2 var den 108 kr.,
for klasse 3 var den 68 kr., og i klas-
se 4 var den kun 35 kr. Den gennem-
snitlige pris for samtlige hvide ræve
udgjorde 61 kr.
Disse tal fortæller noget helt andet,
end det, hr. Rasmussen forsøger at
give det udseende af. Det betyder jo
ikke noget, at vi har knap 200 skind,
som kan give omkring 100—150 kr. i
gennemsnit, når der samtidig er ca.
1.600 skind, der er så dårlige, at de
ikke engang kan dække indhandlings-
prisen plus omkostningerne ved
hjemtagning, behandling, sortering og
auktionering.
Jeg kunne tilføje, at der på samme
auktion blev solgt 4.002 blåræve, som
i gennemsnit kun blev betalt med 30
kr. pr. stk., og hvoraf det fineste
bundt i hele kollektionen kun opnåe-
de en pris på 68 kr.
Det ville selvfølgelig være en god
ting, såfremt indhandlingsprisen kun-
ne forhøjes på ræveskind, men en-
hver kan se af de ovennævnte tal, at
markedet i disse år er så dårligt for
grønlandske ræveskind, at en prisfor-
højelse ikke er mulig. Årsagen ligger
dels i, at ræveskind ikke er særlig ef-
terspurgt af forbrugerne, dels at der
er en hel del farmræve på markedet,
som er langt større og mere rene i
farverne end de grønlandske.
København, den 17. septemeber 1962
Hans C. Christiansen.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaeKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
crKaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit
Bogen om eskimoerne
nu på grønlandsk
Det grønlandske Forlag har i øjeblikket otte nye bøger under trykning.
Desuden ligger forlaget inde med 15 manuskripter, som er klar til
PLANLÆGNINGEN AF
OPBYGNINGSARBEJDET
— Hvad kan årsagen være til, at
opbygningen af socialvæsenet i Grøn-
land er blevet forsømt i forhold til de
øvrige opbygningsopgaver?
— Jeg ved det ikke. Måske fordi
opbygningsarbejdet i Grønland har
været forceret i årene siden 1950, at
man simpelthen ikke har orket også
at tage denne opgave op. Og så måske,
fordi man fra visse sider har den fejl-
agtige opfattelse, at den sociale nød
på Grønland vil blive afhjulpet, efter-
hånden som erhvervslivet bliver byg-
get op.
Man har vist ikke været klar over,
at den industrialisering og bydannel-
se, som opbygningen af erhvervslivet
medfører, forvolder sociale skader i
et omfang, som man ikke tidligere
har kendt i Grønland, og at denne op-
bygning af erhvervslivet derfor netop
nødvendiggør opbygning af et effek-
tivt socialvæsen til at opfange og re-
parere på disse sociale skader.
— De mener altså, at der er noget
galt med planlægningen af opbyg-
ningsarbejdet i Grønland?
— Ja, og det er der vist andre end
mig, der mener. Nedsættelsen af
„Grønlandsudvalget af 1960“ må vel
ses som et udtryk herfor.
EN FORSØMT OPGAVE
— Kan De ganske kort sige, hvad
De finder galt i planlægningen?
— Det er et svært spørgsmål. Men
lad mig svare på den måde, at jeg
tror, at vi kan lære noget af ameri-
kanerne i Alaska. De har ikke inter-
esseret sig meget for erhvervslivet hos
den eskimoiske og indianske befolk-
ning. Derimod har de sat ind med en
effektiv opbygning af undervisning,
sundhedsvæsen og socialvæsen. Det
er jo for så vidt i god overensstem-
melse med amerikansk tankegang, at
erhvervslivet skal man overlade til-
det private initiativ.
Men der er jo det rigtige i sigtet,
at det nytter ikke at opbygge et ef-
fektivt erhvervsliv, hvis befolkningen
ikke er moden til at drage fordel af
det, i den forstand at den ikke har
den nødvendige uddannelse og den
nødvendige sociale baggrund til at
arbejde i dette moderne erhvervsliv
uden at lide skade på legeme og —
navnlig på sjæl. Det er først nu — 12
år efter opbygningens begyndelse —
at man er nået til den erkendelse i
det grønlandske opbygningsarbejde,
at man har forsømt uddannelsen af
befolkningen. Måtte man nu også nå
til den erkendelse, at man har for-
sømt socialvæsenet — og så gøre en
effektiv indsat for at genoprette det
forsømte!
Alle nr. fra 35-45....kr. 39-
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
r
i
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle maritime formål
nakuaK
isumangnaitsoK
liliatungitsoK
ikussukuminartOK
sivisdmik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
tartunigdlo sarpilik.
pineKarsinauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel, ingnåtdlagissamik autdlartartOK ulug-
— akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarsinaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
samme smagfulde
indre!
kussanavingmlk. pOrtugaK nutåmik
— iluamtoK Kangatut tta mamaic!
ilingnut Klmasårtlgit —
atago misillguk „Succes"
angisdK tungujortumik pfllik, tu-
ngusungnitdluångitsOK .... 2,70 kr.
mikissoK tungujortumik pulik, tu-
ngusungnitdluångitsoK .. 1,35 kr.
mikissoK augpalugtumik pulik, I-
mulik ............... 1,35 kr.
„Succes'1 nutfiK kS tunlssutigflk, a-
ngisåt, mikissut agsut tugdlfltlkit.
3