Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at sisamångorneK 6. december 1962 Nr, 25
Glædelig fremgang på ca. 800 tons
i rejefiskeriet ved Diskobugten
Efter handelschefernes opgørelse er der pr. 30. november i år ind-
handle! i alf 2886 fons rå rejer i Diskobugten, og der er udbetalt to og en
kvart mili. kroner til fiskerne.
Rejesæsonen i Diskobugten slutter formentlig om et par dage, og atter i ar
er der tale om rekordproduktion. Totalindhandlingen af rå rejer ved produk-
tionsstederne i Diskobugten er pr. 30. november oppe på 2886 tons, hvilket er
en fremgang på ca. 800 tons sammenlignet med sidste års rekordproduktion.
Det er ved rejefiskeriet, man dér tjener store penge. I løbet af seks måneder,
sæsonen varer er der til fiskerne udbetalt ca. 2.250,000 kr. Der skal også tjenes
en hel del, hvis fiskeriet skal kunne betale sig. I år deltog mange nye rejekut-
I disse dage er posthusene i Grøn-
tere, og de nye både har kostet over en
Den gode stigning i rejeproduktio-
nen i Diskobugten skyldes først og
fremmest, at der i år blev oprettet to
nye produktionssteder. Det er den
nye store fabrik i Jakobshavn, som
man tog i brug i slutningen af juni
og forsøgsfiskeriet ved Godhavn med
„Sværdfisken" som et flydende an-
Chefen for rejeproduktionen i Disko-
bugten E. Aabye Jensen.
Diskobugtime rejelerinerme pissortau-
ssok E. Aabye Jensen.
læg. Skibet blev i forsommeren om-
bygget med rejeproduktionen for øje.
De nye kuttere, der kom i sommer,
spiller også en stor rolle i produk-
tionsstigningen.
Der har således været tale om til-
fredsstillende sæson til trods for
manglende arbejdskraft og ustadigt
vejr midt i den bedste sæson. I be-
gyndelsen af august gjorde en stærk
modgående strøm sig gældende og ge-
nerede fiskeriet en hel del især ved
Jakobshavn-felterne. Det har knebet
med at udnytte Jakobshavn-fabrik-
kens kapacitet fuldtud på grund af
manglende tilførsler. Antallet af kut-
tere, der fisker ved Jakobshavn-fel-
terne, har varieret fra 2—8. De fleste
kuttere har været uvillige til at fiske
ved Jakobshavn. Fiskerne er endnu
ikke helt fortrolige med felterne dér,
Ikke-udsendte tjenestemænd
får nu lidt mindre fradrag
Finansministeriet har nu tiltrådt et
forslag fra Ministeriet for Grønland
om, at der på tillægsbevillingsloven
for finansåret 1962—63 bliver en re-
ducering i lønningerne for ikke-ud-
sendte tjenestemænd i Grønland på
20 pct. moj tidligere 25 pct.
tjenestemandit agger-
sitåungitsut akigssau-
tait tapivfigineKalårtut
tjenestemandit aggersitåungitsut a-
kigssautait mana tapivfig'irieKalårput,
ilångaivfigineKarnerat 25 pct.-iuga-
luartoK 20 pct.-ingordlune. tamåna
nunavtinut ministereicarfiup sujuner-
sutigisimavå, måna finansministere-
Karfingmit akuerineicartoK.
kvart million kroner i gennemsnit.
og de søger tilbage til felterne ved
Christianshåb, hvor de kan få større
udbytte.
3,8 MILL. ENHEDER I
CHRISTIANSHÅB
Ved hovedproduktionsstedet i Chri-
stianshåb er totalfremgangen i år fo-
reløbig på ca. 400 tons. Resultatet
sidste år var på 2028 tons. Indhand-
lingen i år pr. 30. november er på
2402 tons. Produktionen i Christians-
håb er i år omregnet til 80 grams en-
heder på 3.819,982. Sidste år blev der
produceret 2.708,454 enheder. Der er
til fiskerne udbetalt 1.869,065 kr. i den
nuværende sæson mod 1.571,148 kr. i
fjor. Den totale lønudbetaling til
grønlandske medarbejdere udgør
820.000 kr. i 1962 mod 585.000 kr. i 1961.
Antallet af beskæftigede er 266 i Chri-
stianshåb, heraf halvdelen tilrejsende.
390 TONS INDHANDLET I
JAKOBSHAVN
Som nævnt har rejefiskeriet ved
Jakobshavn været stærkt hæmmet af
vejret. Der blev dog indhandlet 390
tons. Ved sæsonens slutning blev der
fisket hovedsagelig på Godhavn-fel-
terne. Desuden er der tilført 30 tons
fra Christianshåb. Det er i år første
gang, at der er blevet indhandlet rejer
i Jakobshavn i større mængder. Sid-
ste år behandlede man i Jakobshavn
193 tons rejer, som næsten udeluk-
kende kom fra Christianshåb. I Ja-
kobshavn blev der i år udbetalt
301.000 kr. i lønninger mod 91.000 kr.
sidste år. Antallet af de beskæftigede
var på 198, og fabrikken har kørt med
næsten lokal arbejdskraft.
FORSØGSFISKERIET I GODHAVN
Det er også første gang i år, at der
Skoler, erhverv og boligbyggeriet i Grøn-
land vil næppe rammes af sparekniven,
mener grønlandsminister Mikael Garn,
ligesom han betoner, at Grønland ikke
kan kaldes et u-land i den gængse be-
tydning. Læs interview’et inde i bladet
med ministeren, hvor han redegør for
sine synspunkter.
atuarfit, inutigssarsiutit igdluliatdlo si-
pårniarnermit erKorneKåsasimångitsut
nunavtinut ministerip Gainip onautiga,
taivdlugulo nunarput kinguarsimassuvig-
tut OKautiginekarsinåungitsoK. atuaruk
normorume uvane ministerip aperssor-
neitardlunc isumaminik ersscrKigsainera.
har været indhandling af rejer ved
Godhavn og første gang der er pro-
duceret rejer iøvrigt. Her begyndte
sæsonen den 1. august og sluttede den
29. september, da fabriksskibet
„Sværdfisken" blev flyttet til Sukker-
toppen. Indhandlingen nåede op på
94,4 tons. Omregnet i 80 grams en-
heder udgjorde produktionen 260.191
poser frosne rejer. Til fiskerne blev
der udbetalt 79.316 kr., og de samlede
lønninger til de beskæftigede udover
udsendte funktionærer udgjorde 62,055
kr. Der har været en hel del begyn-
dervanskeligheder bl. a. på grund af
uøvet arbejdskraft. Det har også væ-
ret svært at skaffe tilstrækkelig lokal
arbej dskraft.
I Godhavn håber man på ca. fem
måneders sommersæson i 1963.
Hvis det lykkes at fremskaffe til-
strækkelig arbejdskraft regner
man med at kunne indhandle fire
tons rejer daglig i sommeren 1963.
Foruden disse tre produktionssteder
har man også i år fortsat produktio-
nen af frosne rejer på fryseriet i Ege-
desminde. Kutteren „Hendrik Lund"
har sommeren igennem daglig tran-
sporteret nedkølede rejer fra Chri-
stianshåb til Egedesminde. I år blev
der behandlet 428 tons rå rejer i Ege-
desminde mod 372 sidste år. Der blev
produceret 89 tons pillede rejer og 20
tons hele kogte og farvede rejer, der
eksporteres især til Frankrig. Sæso-
nen begyndte den 30. april og slut-
tede den 12. november. Antallet af de
beskæftigede var mellem 90 og 96.
Det drejer sig udelukkende otn lokal
arbejdskraft og der blev udbetalt
153.000 kr. i arbejdsløn.
Diskobugtime rejenik nioricutig-
ssiorneK Kagfariardluarsimangmat
angnermik pissutauvoK nutånik mar-
dlungnik niorKutigssiorfeKalersimang-
mat. tåssa Ilulissane fabrikertårssuaK
atulersoic junip nålernerane K’eKer-
tarssuarmilo misilivdlune rejerniar-
neK umiarssuaK „Sværdfisken" Keri-
titsivigtut atordlugo. umiarssuaK tåu-
na upernalernerane sanarKingneKarsi-
mavoK rejenik niorKutigssiornerme a-
tugagssångordlugo. umiarssuårKat nu-
tåt aussaK måna tikiutut åma rejenik
nioi-Kutigssiornerup Kagfariarneranut
pissutauvdluarsimåput.
sarfaK såkortoK akornutaussoK
sulissugssailineKarsimagaluartoK re-
jetdlo nalerKuterugtorneråne sila u-
nerisimassångikaluartoK taiméitoK
aussaK måna rejerniarneK nåmagi-
nartutut OKautigissariaKarsimavoK.
augustip autdlarnerane sarfaK såkor-
toK pissutauvdlune rejerniarneK akor-
nusersorneKangåtsiarsimavoK pingår-
tumik Ilulissat erKåine rejeKarfingne.
åmåtaordle Ilulissane fabrikip tamå-
kissumik iluaKutiginiarneKarnigsså a-
jornakusorsimavoK rejenik nåmagtu-
nik tikiussuissoKarsinausimånging-
mat. Ilulissat erKåine rejeKarfingne
kilisagtut rejerniutit amerdlåssusé ni-
kerartuarsimåput mardlungnit arfi-
neK pingasut anguinartarsimavdlugit.
rejerniutit amerdlanerit Ilulissat er-
Kåine kilisagkumarpiarsimångitdlat.
tamåne rejeKarfit sule iluamik ilikar-
neKarsimångitdlat rejerniatdlo K’asi-
giånguit erKåinut utertarsimavdlutik
tåssane pigssarsinerusinaugamik.
land fyldt til lotterne med julepakker.
portat 3,8 miil. K’asigiånguane
angnerussumik niorKutigssiorfingme
K’asigiånguane ukioK måna niorKU-
tigssiorneK tamåkerdXune 400 tons
migss. sujuariarsimavoK. sujorna tu-
n issat tamdkerdlutik 2088 tonsiuput,
ukioK månale novemberip 30-at tikit-
dlugo tunissat 2402 tonsiusimavdlutik.
K’asigiånguane tunissat niornutig-
ssiarineKarmata 80 gramikutårdlugit
Kivdlertussat portatdlo 3.819.982 pig-
ssarsiarineKarsimåput. sujorna nior-
KutigssiarineKarsimdput 2.708,454. u-
kioK måna aulisartut aningaussarsiait
1.869.065 kr-uput, sujornale 1.551.148
kr-uvdlutik. ukioic måna kaldtdlit fa-
brikime sulissut akigssarsiait tamå-
kerdlutik 820.000 kr-uput sujornale
585.000 kr-usimavdlutik. K’asigiå-
nguane fabrikime sulissut tamatumu-
ndkut 266-usimåput, tåuko agfait a-
vatåningånérsut.
Ilulissane tunissat 390 tonsiussut
taineKarérsutut Ilulissane rejerniar-
neK silamit akornusersorneKarsima-
KaoK. taimåitordle tunineKarsimåput
rejet 390 tons. rejerniarfiup nålerne-
rane pingårtumik K’eKertarssup er-
Kåne kilisagtOKartarsimavoK. tåuko
saniatigut K’asigiånguanit tikiuneKar-
simåput 30 tons. ukioK måna sujug-
dlermérdlune Ilulissane amerdlanår-
dlugit rejenik tunississoKarpoK. su-
jorna Ilulissane rejet 193 tons sulia-
rineKarsimåput, tåukule tamåkinga-
jagdlutik K’asigiånguanit aggiuneKar-
simavdlutik. ukioK måna Ilulissane
akigssarsiarineKarsimåput 301.000 kr.,
uvdiune måkunane Kalåtdlif-nunåne
agdlagkerissarfit jutdlimut pårtugka-
nik ulivkåvigput.
sujornale 91.000 kr. sulissut 198-iusi-
måput, tåuko tamangajangmik iluliar-
miusimavdlutik.
K’eKertarssuarme misilineK
tamatumunåkut åma sujugdlermér-
dlune K’eKertarssuarme rejenik tuni-
ssissoKarpoK, sujugdlermérdlunilo å-
ma niorKutigssiortoKardlune. K’eKer-
tarssuarme rejerniarneK autdlarner-
poK augustip 1-iåne taimaitineKar-
dlunilo septemberip 29-åne, „Sværd-
fisken" Manitsumut nungneKarmat.
tunineKarput 94,4 tons, tåuko 80
gramikutårdlugit niorKutigssiarineKa-
ramik portat, 260.191 pigssarsiarine-
Kardlutik. aulisartut katitdlutik
79.316 kr-sisimåput, kalåtdlitdlo suli-
ssut 62.055 kr-nik akigssarsisimavdlu-
tik. autdlarKåumut Kavsinik ajorna-
kusortorsiuteKarsimavoK ilåtigut ama
sulissut sungiussisimånginerat pissuti-
galugo, åma KeKertarssuarmiunik nå-
magtunik sulissugssarsiniarneK ajor-
nakusorsimangmat.
åipågumut K’eKertarssuarme ne-
riutigineKarpoK Kåumatit tatdlimat
rejenik niorKutigssiorsinaunigssaK.
sulissugssanik nåmagtunik pigssar-
sissoKarsinåusagpat ilimagineicar-
poK 1963-ime aussåkut uvdlormut
rejet 4 tons nioi’KutigssiarineKar-
tarumårtut.
niorKutigssiorfit tåuko pingasut sa-
niatigut åma Ausiangne Kerititsiving-
me rejenik KerititagssiorneK nangi-
neKarsimavoK. umiarssuåraK „Henrik
Lund" rejenik nigdlatårtitanik uvdlut
tamaisa K’asigiånguanit Ausiangnut
agssartuisimavoK. ukioK måna Au-
siangne suliarineKarsimåput rejet Ka-
lipaiarneKångitsut 428 tons, sujorna
suliarineKartut 372 tonsiuvdlutik. tåu-
ko suliarineKarmata rejet Kalipaiag-
kat 89 tons pigssarsiarineKarsimåput
rejetdlo ilivitsutitdlugit utat Kalipau-
serdlugit Kerititat 20 tons, pingårtu-
mik Frankrigimut niorKutigineKartar-
tut. sulineK autdlarnersimavoK apri-
lip 30-åne taimaitineKarsimavdlunilo
novemberip 12-iåne. sulissut 90 åma
96 amerdlåssuseKarsimåput, ausiang-
miuinavit atautsimutdlo akigssarsia-
risimavdlugit 153.000 kr.
Diskobugtime rejerniarneK måna
sujuariarneKartoK 800 tons migss.
Diskobugtime rejerniarneK taimaitineKåsagunarpox uvdlut mardlugsuit nå-
ngiugpata, ukioK månalo kingumut rejenik niorKutigssiornikut angussauarto-
KarsimavoK sujornagut nagdlerneKångitsumik. novemberip 30-at tikitdlugo
Diskobugtime rejerniarfingne tamane rejet tunissat suliarineKdngitsut 2886
tonsiusimåput, tåssa sujorna tunissanut nalerKiutdlugo 800 tons migss. sujua-
riameKardlune.
rejerniat aningaussarsiordluarmata nalunenångilaK, ukioK månalo Kåumåti-
ne arfinilingne rejerniarfiup nalåne rejerniat katitdlutik aningaussarsisimåput
2.250.000 kr. erKåine. åmame akigssarsingåtsiartOKartariaKarpoK rejerniarneK
ingminut akilersinåusagpat. ukioK måna rejerniutit nutåt ardlanaKissut pena-
tausimåput, umiarssuårKatdlo nutåt atauseK kr. milliunit kvarte sivnerdlugit
akenarsimåput.