Atuagagdliutit - 06.12.1962, Qupperneq 5

Fuld tilfredshed kan
man vel næppe vente
Man må dog efter min personlige opfattelse gøre sig klart, af de, som
har en højere uddannelse, også må have en højere løn, udtaler den nye
landshøvding N. O. Christensen.
Siden landshøvdingeembedet blev
oprettet, har Grønland nu for første
gang fået en landshøvding, som selv
har opholdt sig i landet forinden, og
som har en god erfaring med hensyn
til grønlandsarbejdet og udviklingen
heroppe. Det er den 45-årige N. O.
Christensen. Han har været tilknyttet
Grønland siden 1945, og kom første
gang hertil i foråret 1947, da han blev
konstitueret landsfoged i Nordgrøn-
land. Han blev kontorchef hos lands-
høvdingen, da stillingen blev oprettet
i 1950 og har været konstitueret lands-
bejde. Samarbejdet med landsrå-
det giver stor glæde og berigelse.
GRØNLANDSUDVALGETS OPGAVE
— Kritiken har været hård ved
Grønlandsudvalget, som De jo har
været sekretær for. Man har endog
talt om en syltekrukke.
— Det er beklageligt, at grønlands-
udvalgets arbejde tager lang tid. Det
skyldes, at meninger brydes i udvalget
om ofte endog meget komplicerede
spørgsmål, og at der har fundet en
vis gruppedannelse sted i den grøn-
landske fløj. Men det kan man ikke
bebrejde nogen, og det berettiger ikke
til, at kalde grønlandsudvalget en syl-
tekrukke. Ved en syltekrukke forstår
man, at udvalget får konkrete spørgs-
mål forelagt, men ikke gør noget ved
dem. Det er ikke tilfældet. Tég er til-
bøjelig til at tro, at man heroppe i
nogen grad har misforstået den op-
gave, der er tillagt Grønlandsudvalget.
Det er meningen, at udvalget, som er
et fortrinsvis politisk sammensat ud-
valg, skal søge at lægge retningslinjer
på lang sigt for den fremtidige grøn-
landspolitik og således rådgive rege-
ringen og folketinget — derimod ikke
at behandle Og løse konkrete proble-
mer.
— Hvem bliver den nye formand for
Grønlandsudvalget?
— Jeg er ikke i stand til hverken
med forlydender eller formodninger
som baggrund at sige noget om, hvem
den nye formand bliver. Der er næppe
tvivl om, at Victor Gram som for-
svarsminister vil blive nødt til at give
afkald på formandsskabet, men det
er endnu ikke blevet officielt bekræf-
tet.
INGEN KOMPENSATION TIL ALLE
— Hvordan ser De på lønspørgsmå-
let?
— Jeg vil være lykkelig, hvis løn-
spørgsmålet kan blive løst på en så-
dan måde, at det kan få en bred til-
slutning. Fuld tilfredshed i alle lejre
kan man vel næppe vente. Man må
dog efter min personlige opfattelse
gøre sig klart, at de, som har en høje-
re uddannelse, og som skal bære ud-
viklingen i landet, også må have en
højere løn, og at det ikke er ganske
givet, at alle andre grupper i landet
endnu kan få kompensation herfor.
Hvis man ikke i en overgangstid vil
akceptere det synspunkt, tror jeg, at
man hæmmer udviklingen. Det er min
personlige opfattelse, som De bad om.
— Mener De, at det bliver muligt
for de tillærte håndværkere at tage
svendeprøve?
— Jeg håber i høj grad, at det vil
lykkes. Fra grønlandsk side må man
være interesseret i, at det nuværende
kursus for tillærte håndværkere kom-
mer fuldt på højde med den tekniske
skole i Danmark, så svendebrevene
bliver værdsat på lige fod med dan-
ske svendebreve. Det er meget hel-
digt, at kurset kan foregå på grøn-
landsk. Det er jo ikke en betingelse
for at være en dygtig håndværker, at
man skal kunne perfekt dansk. Alle
er meget glade for fagskolen, og vi
stiller store forventninger til den.
DET KOMMUNALE STYRE
— Har De et program?
— Som embedsmand kan man ikke
have noget program. Man må følge
det program, som politikerne har op-
stillet. Jeg vil føre det arbejde videre,
som mine forgængere slap og følge
det program, som ministeren, lands-
rådet og folketinget pålægger mig.
Udviklingen går hurtigt i disse år,
og alt er jo presserende heroppe. Sær-
lig påtrængende er vel nok boligpro-
blemerne. Det er vel et af de områ-
der, hvor man i særlig grad skal sæt-
te ind, og boligproblemet skal jo lø-
ses i forbindelse med industrialise-
ringen. Man må heller ikke glemme
uddannelsesspørgsmålet.
Personligt interesserer jeg mig
særligt for udbygningen af det
kommunale styre. Man må bistå
de kommunale myndigheder i hø-
jere grad til at forøge deres ansvar
for lokale problemer.
— Embedsmændene skifter tit i det
moderne Grønland.
— Det ville være godt, hvis vilkå-
rene var sådan, at embedsmændene
kunne blive noget længere heroppe.
Men på den anden side er det ikke
altid heldigt, at embedsmænd bliver
alt for længe i Grønland. Man kan
for eksempel tage sundhedsvæsenet.
Med den udvikling, der sker inden
for lægevidenskaben, ville lægerne
vel ikke altid have godt af at være
uden kontakt med det hjemlige i
mange år. Men jeg håber dog, at jeg
bliver en af dem, der bliver længe
heroppe.
Julut.
tamanit iluarineKarnigsså ilimanangilaK
imåitariaKarsorårale iliniagartunerussut åma angnerussumik
akigssarsiaKartarianartut, landshøvdingertaK N. O. Christensen
OKarpoK
N. O. Chrisiensen.
høvding i 1955—56. Siden har han væ-
ret konstitueret kontorchef i ministe-
riet for Grønland og de sidste to år
beklædt stillingen som sekretær i
grønlandsudvalget.
Der er i Grønland tilfredshed med,
at netop N. O. Christensen blev ud-
peget til landshøvdingeembedet — fo-
reløbig som konstitueret. N. O. Chri-
stensens interesse for Grønland og be-
folkningen er kendt heroppe.
— Da jeg kom ind i grønlandsarbej-
det, havde jeg ikke spor kendskab
hverken til Grønland eller befolknin-
gen, udtaler N. O. Christensen. Men
så blev jeg grebet af arbejdet. Grøn-
land blev min tilværelse, og jeg ad-
skiller mig i den retning ikke fra de
fleste mennesker, der har med Grøn-
land at gøre. Man føler glæden ved
arbejdet, og så kan man ikke undgå
at blive fuldt engageret og gå op i
arbejdet.
— Man taler ofte om, at embeds-
mændene i Grønland har en halvpo-
litisk magt.
— Det er vel ved at ophøre. Grøn-
lands politiske repræsentanter anlæg-
ger og fører nu selv den grønlandske
politik gennem landsrådet og ved re-
præsentationen i folketinget. Hertil
kommer, at grønlandsministeren er
grønlandspolitiker. Efter min mening
er det en rigtig udvikling. Kun lands-
høvdingen er lidt af en undtagelse,
fordi han er formand for landsrådet.
BEDSTE DEL AF LANDSHØV-
DINGENS ARBEJDE
— Er det ikke forkert? Burde lands-
rådet ikke selv vælge formand?
— Jo, jeg synes, vi bør stile efter,
at landsrådsformanden vælges af
landsrådet selv ligesom i andre demo-
kratiske forsamlinger. Der findes sik-
kert også i dag folk i landsrådet, som
er i stand til at varetage formands-
skabet med bistand af et godt sekre-
tariat. Om tiden er inde endnu er
dog måske et spørgsmål.
Den nuværende arbejdsform er
tung. Transportmidler, meddelelses-
midler og kontakten med myndighe-
derne i Danmark er vanskelig. Det er
måske derfor mest praktisk og i
landsrådets egen interesse, at lands-
høvdingen en årrække endnu er for-
mand, men som sagt er jeg ikke mod-
stander af at flytte formandsskabet,
når tiden er inde.
Rent personlig vil jeg dog være
ked af det, hvis landshøvdingen må
give afkald på formandsskabet.
Det er den bedste og mest interes-
sante del af landshøvdingens ar-
landshøvdingeKarfik atulermatdle
aitsåt måna landshøvdingingortoKar-
poK tamåna sujorKutdlugo nunavti-
nisimassumik åmale nunavtine suli-
nermik månilo ineriartornermik på-
sisimassaKardluartumik. landshøv-
dingertåk tåssa N. O. Christensen 45-
nik ukiulik. tåuna nunavtinut atåssu-
teKarsimavoK 1945-p kingornagut, nu-
navtinutdlo pericårsimavdlune 1947-
me upernåkut, taimane Avangnåne
nålagkamut sivnissungorame. lands-
høvdingenarfik pilersineicarmat 1950-
ime tåssane kontorchefingorsimavoK
landshøvdingimutdlo taortausimav-
dlune 1955—56-ime. tamatuma ki-
ngorna nunavtinut ministereuarfing-
me kontor chef imut sivnissusimavoK
ukiutdlo kingugdlit mardluk grøn-
landsudvalgime agdlagtåsimavdlune.
nunavtine nåmagisimånneKarpoK N.
O. Christensen laodshøvdingimut
toricagaungmat — måna sivnissugat-
dlardlune. N. O. Christensenip munav-
tinik inuinigdlo soKutigingningnera
måne naluneKångilaK.
— Kalåtdlit-nunånut tungassumik
sulilerama Kalåtdlit-nunåt inuilo ili-
simassaKarfigisimångikaluarpåka, N.
O. Christensen OKarpoK. tauvale su-
liamit tiguartisimavunga. Kalåtdlit-
nunåt inunerilerparalusoK, tamatu-
munalo avdlåussuteKarunångilamga i-
nungnit Kalåtdlit-nunånut tungassu-
mik suliaKartunit. suliarme nuånara-
lugo misigisimanartarpoK tuniusi-
mavdluannigssaK autdlussinigssardlo
pmgitsonneKarsinaunane.
— OKaluserineKartarpoK Kalåtdlit-
nunane atorfigdlit angnerit politike-
ritungajak pissauneKartut.
— tamåna taimaitineKarumårsima-
vok. Kalåtdlit-nunånit politikikut siv-
nissussut måna politikikut ingerdlat-
sinialerput Kalåtdlit-nunånut tunga-
ssumik landsråde folketingimilo ilau-
ssortaKarneK avKutigalugit. åmale er-
KåingitsortariaKångilaK Kalåtdlit-nu-
nånut ministere politikeriungmat, Ka-
låtdlit-nunåne politikimut tungassu-
nik sangmissaKartoK. isumaga malig-
dlugo taimatut ineriartorneK pissusig-
ssamisortuvoK. landshøvdinge taimåg-
dlåt avdlaulårpoK, landsrådime suju-
ligtaissugame.
landshøvdingip suliata
pitsaunersså
— tamåna kukunerungila? lands-
råde sujuligtaissugssaminik nangmi-
neK KinerdlertariaKångila?
— soruna. isumauarpunga angu-
niartariaKarigput landsrådip sujulig-
taissuata landsrådimit nangminermit
KinerneKartarnigsså, rådine demokra-
tiussune avdlanisut. uvdlumikume å-
ma landsrådip iluane inoKarunarpoK
sujuligtaissusinaussunik agdlagtoxar-
fingmit ajungitsumik ikiorserneuar-
nikut. månåkut tamatumunga pivfig-
ssångorsimanersoK irnaKa aperuutau-
VOK.
månåkut landsrådime suleriauseK
OKimåipoK. angatdlatit, nalunaertautit
Danmarkimilo pissortanut atåssute-
KarneK ajornakusortuput. taimåitu-
mik imaica pissarinerusaoK landsråd-
imitdlo nangminermit ilalernarneru-
sagunardlune landshøvdinge ukiut
Kavsialuit sujuligtaissugatdlåsagpat,
sordlule OKarérsunga akerdliungila-
nga sujuligtaissussarnerup avdléngor-
tineicarnigssanut, pivfigssaK nagdliug-
pat.
uvangale nangminérdlunga aju-
ssårutigisavara landshøvdinge su-
juligtaissujungnåisagpat, tåssau-
vorme landshøvdingip suliåta pit-
saunersså soKutiginamerssålo.
landsrådimik suleKateKarneK nuå-
nårutigssamik angisumik tunisi-
ssarpoK inugtutdlo misigisimani-
kut pisungutaussardlune.
grønlandsudvalgip suliagsså
— grønlandsudvalge agdlagtuvfigi-
simassat issornartorsiorneKarsima-
KaoK. agdlåme sukujusivigtut ki-
nguartiterivfigtut taineicarsimavoK.
— ajoraluarpoK grønlandsudvalgip
sulinera sivisungmat, pissutauvordle
isumatigut akerdleringneK apemutit
ilåtigut ajornakusortorujugssuit piv-
dlugit, åma kalåtdlit ilaussortaussut
ilåtigut avigsimangmata isumaKati-
gtgkungnaerdlutik. tamånale pivdlu-
go kikutdlunit avorKårineKarsinåu-
ngitdlat tamånalo pissutigitiniagag-
ssaungilaK grønlandsudvalge kinguar-
titerivfingmik tåisavdlugo. taimatut
OKåsagåine imåisimåsagaluarpoK ud-
valge sarKumiussivfigineKarsimassoK
aperKutinik iluamérsunik, tåukule su-
niarsimanagit. taimåingilardle isuma-
KarKajåvunga grønlandsudvalgip su-
liagssmeKarsimanera måne påsiner-
dlungneKarsimassoK. isumagineKar-
Pok udvalge tåuna politikerinik ilau-
ssortaKarnerussoK ungatå issigalugo
najorKutagssiorniartugssaussoK suju-
nigssame Kalåtdlit-munåne politikikut
ingerdlatsinigssaK pivdlugo taimalo
sujunersuissusavdlune nålagkersui-
ssunut folketingimutdlo ajornartor-
siutitdle aulajangersimångmerussut
suliarissugssaunagit.
— grønlandsudvalgime kina suju-
ligtaissungusava?
— tusatsiagkat taimåisangatitsine-
fitdlunit tungavigalugit oxarsinåu-
ngivigpunga kina sujuligtaissungoru-
mårnersoK. KularissariaKarunångilar-
dle Victor Gram igdlersorneKarnig-
ssåkut ministeringorame avdlatut a-
jornartumik sujuligtaissujungnaerta-
riaKåsassoK, tamånale sule ugpernar-
sarneKångilaK OKartugssaussut tungfi-
nit.
ineriartornermut
kigailaKutigssaK
• — akigssautinut tungassut KanoK
isuma«arfigaigit?
— iluarisagaluaxåra akigssautinut
tungassut årKingneuarsinaugpata a-
merdlanerit isumaKatiginaussånik. ta-
manitdle. iluarineKarnigsså ilimagissa-
riaKarunångilaK. imåitariaKarsorårale
iliniagartunerussut, måne ineriartor-
nermik ingerdlåssiniartugssat åma
angnerussumik akigssarsiaKartaria-
Kartut, ilimanavigsungilardlo kikut
avdlat tamarmik taimatut pineKarnig-
ssåt. ukiut ikårsålerfiussut nalåne i-
sumaic tamåna akuerineKarsinåuså-
ngigpat ineriartornermut kigailaKU-
tåusasoråra. tåssa nangmineK isuma-
ga, apernutigissat.
— isumanarpit sulissartut suline-
rinarmikut iliniarsimassut svende-
prøveKarsmaulerumårtut?
— tamåna neriutigeicåra iluagtiku-
mårtoK. kalåtdlit tungånit soKutigi-
ssariaKanpoK månåkut ikursuseKartit-
sineK sulissartunik Danmarkime tek-
niske skolene atuartarnermi't nåka-
nganerungitdluinartumik ingerdlåne-
KarumårtoK, misiligtinermik agdla-
gartat ugpemarsautit Danmarkime
misiligtinerme ugpernarsautitordlui-
naK pingårtineKarsinaorKuvdlugit. a-
jungeKaoK måna kursuseKartitsineK
kalåtdlisut ingerdlåneKarsinaungmat.
sulissartutume pikorigsusagåine aper-
KutautineKångilaK danskit OKausinik
pisinauvdluinarnigssaK. kursuseKar-
titsineK tamanit nuånårutigineKaKaoK
isumavdluarfigeKårputdlo.
kommunaline ingerdlatsineK
— ingerdlatsinigssat pivdlugo pi-
lerssåruteicarpit?
— nålagauvfingme atorfiligtut, i-
ngerdlatsinigssan pivdlugo pilersså-
ruteuarneK ajornaKaoK. ingerdlatsi-
nigssaK pivdlugo pilerssårut politike-
rit pilersitåt maleruartariaKarpoK. su-
UaK kingorågkama k imatåt nangi-
niarpara ingerdlatsinigssamigdlo pi-
lerssårut ministerip, landsrådip folke-
tingivdlo uvavnut sarKumiussåt ma-
leruarniardlugo.
ukiune måkunane ineriartorneK su-
kaKaoK, sutdlo tamarmik måne nuki-
ngiutariaKardluinalersimåput. ingmi-
kutdle sagdliutitagssaugunarput ig-
dloKarnikut ajornartorsiutit, tåssau-
gunardlutik ingmikut suliniarfigissa-
riaKalersimassut, igdlOKarnermilo a-
j ornartorsiutit isumangnaerneKartug-
ssåuput sulivfigssualiortiternermut
tungatitdlugo. åmåtaordle iliniarti-
taunermut tungassut puigortariaKå-
ngitdlat.
nangminérdlunga ingmikut so-
Kutigissaråra kommunine nålag-
kersuinerup piorsaivfigineKamig-
sså. kommunine pissortat ikior-
sertariaKarput ajornartorsiutit
kommunøKarfingnut tungassut
kommunalinit nangminernit ang-
nerussumik akissugssauvfigineKar-
nigssanut.
— atorfigdlit angnerit Kalåtdlit-nu-
nåne nutåme nikikulaKaut.
— ajungisagaluaKaoK imåisinau-
ssugpat atorfigdlit angnerit sivisune-
russumik måmtardlutik igdlua’tungå-
tigutdle pitsaussuinaunaviångilaK a-
torfigdlit angnerit sivisuvatdlåmik
Kalåtdlit-nunånitåsagpata. åssersuti-
tut taineKarsinauvoK perKingnigssa-
mut tungassunik sulissut. nakorsat
tungaisigut ilisimatusarneK taima i-
neriartortigingmat, nakorsanut ilua-
KutaussuinaunaviångilaK ukiorpag-
ssuit avalangnane måmtuamigssaK.
neriugpungale uvanga sivisumik må-
nitugssat ilagisagånga.
Jålut
H SKYTTEGADE 7- KØBENHAVN N • LUNA2500 v
.......... FOR«^oo^
f
elbktroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
moderne
møbler
pekutit i t ■ r ‘
nutaliat V
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
(Ri
ASBJØRN-MØBLER A/S
SKINDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV. TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KG L. GRØNLANDSKE HANDELIMUT NIOR K UTEKARTARTOK
5