Atuagagdliutit - 06.12.1962, Síða 11

Myten om russernes rakettekniks
ufejlbarlighed er med ét bristet
Ethvert kunstigt himmellegeme registreres i løbet af sekunder af et
radar- og lytfepostsystem fra Thule til Tyrkiet.
Ingen satelit kan opsendes, uden at
amerikanerne ved det. — Ethvert nyt
kunstigt himmellegeme registreres i
løbet af sekunder af radar- og lytte-
postsystemet fra Thule til Tyrkiet!
— Så snart der er startet en raket
eller satelit i Sovjet Unionen, giver vi
oplysninger om det, og hvis der er en
forsager, så skal verden naturligvis
vide det, erklærede Ruslands første-
mand på raket- og rumforskningens
område, dr. Leonid Sedow, i et inter-
view i Japan.
De amerikanske rumfartsmyndig-
heder under ledelse af James Webb
havde imidlertid oplysninger, der sag-
de noget helt andet, og den russiske
pi-ofessors udtalelser gav anledning
til, at hele verden får at vide, at den
russiske rumfartsvidenskab ikke er så
ufejlbarlig, som man måske hidtil
havde ment.
ETHVERT NYT HIMMELLEGEME
REGISTRERES
— 1 ngen kan i dag starte en satelit,
uden vi ved det. Vi er sikker på, at vi
har fundet hidtil alle objekter, som er
skudt ud i verdensrummet fra russisk
side, forsikrer en talsmand for satelit-
overvågningscentralen i USA.
Hvor forbavsende præcis denne
overvågen er, siger følgende lille hæn-
delse: Man havde opdaget et frem-
medlegeme, som kredsede om jorden
i 650 km højde, og alt var i oprør. Lidt
senere viste det sig imidlertid, at det
blot var et fire meter langt stykke
tråd på 1,5 mm’s tykkelse fra en tid-
ligere amerikansk satelit.
Og sådan er det fremdeles. Intet
ukendt objekt kan undgå at blive op-
daget. Der findes nemlig et udstrakt
radarnet med alle dertil indrettede
søgemekanismer lige fra Alaska og
Thule i nord til Tyrkiet i syd.
FEM MISLYKKEDE RUSSISKE
RAKETFORSØG
Det var på baggrund af denne kæde
af oplysningsmaskiner, at James Webb
for nylig kunne afsløre, at der var
foretaget tre russiske raketforsøg mod
Venus og to forsøg med at sende rum-
sonder til Mars, men at de alle var
mislykkedes.
Det amerikanske radarnet er glo-
balt opbygget, og under navnet „Elec-
tronic Intelligens" (elektronisk efter-
retningstjeneste) skal det medvirke til,
at der ikke bliver tale om et nyt Pearl
Harbour. Men samtidig er det det
bedste værktøj for de amerikanske
satelit-spej dere.
RADARNET FRA NORDKAP
TIL TYRKIET
Foruden Nato-radarkæden, der går
fra Nordkap til Tyrkiet, er der tale
om tre andre på det nordamerikanske
kontinent, som bliver forlænget dels
ud i Atlanterhavet dels ud i Stille-
havet ved hjælp af krigsskibe, og om
den fremskudte storradarkæde til ad-
varsel mod raketangreb med stationer
i Thule på Grønland, Clear i Atlaska
og Fylingsdales Moor i England. Der-
udover findes der mange radar- og
radiolyttestationer overalt i verden,
bl. a. i Guam og Singapore, i forbin-
delse med de amerikanske sø-, luft-
og landtropper. Sluttelig består Elec-
tronic Intelligens af en såkaldt satelit-
indfanger med vifteformede afskær-
mede radiobølger, som overvåger 200
flyvelegemer på en gang.
RADIOSAMTALER PÅ RUSSISKE
RAKETSTARTPLADSER
Forposten i dette verdensomspæn-
dende elektron-spionsystem, som også
omfatter radioteleskoper i mange ob-
servatorier, er en radar- og radiolyt-
testation i det nordlige Tyrkiet nær
ved byen Samsun ved Sortehavet. Dis-
se apparater er så følsomme, at radio-
samtalerne på de russiske raketstart-
pladser kan indfanges uden besvær.
Da U-2 officeren Powers i sin tid
blev skudt ned, hørte lytteposten den
russer, som ophidset meldte: Han
kommer ned! Og på de matgrønne ra-
darskærme har amerikanske teknike-
re allerede fra midten af 50-’erne
fulgt de russiske mellemdistance-ra-
keters afskydning.
I dag er radarteknikerne i Tyrkiet
trænet til at indfange enhver opad-
gående bæreraket i samme sekund,
som den afskydes og kommer op over
horisonten. Sekunder senere ligger de
første rapporter om den formodede
kurs og hastighed i Colorado hos de
amerikanske luftforsvarsmyndighe-
der.
Ligesom enhver interkontinental ra-
ket indfanges også ethvert rumskud,
der skal befordre en satelit eller en
rumsonde ud i verdensrummet, af i
det mindste et af de vestlige radar-
og lyttesystemer. Et eneste kæmpera-
darapparat er nok til at give oplys-
ninger om kursen, hastigheden og end-
og om legemets vægt — og dermed
den formentlige fremdrivningskraft i
raketen.
ELEKTRONHJERNEMASKINER I
ARBEJDE
Satelit-indfangeren af radiobølger
tjener særlig til sted-bestemmelse af
kunstige himmellegemer. Vifteforme-
de radiobølger opfanger ethvert flyve-
objekt. De tilbagestrålede bølger bli-
ver indfanget af fire modtagerstatio-
ner, hvor en elektronhjerne på bag-
grund af forskellige indfaldsvinkler
og -tider beregner flyvebanedata.
Elektronhjernen sammenligner de
frembragte måleværdier med de angi-
velser, der findes om alle rumfartøjer,
ANGLI ilugdleK pifsaussox
hvadenten det er satelitter eller ud-
brændte bæreraketter, og resultatet
er derpå: Ethvert nyankommet legeme
i altet bliver straks registreret.
LIGE SÅ MANGE RUSSISKE FOR-
SAGERE SOM AMERIKANSKE
Denne opfanger var det åbenbar
også, der gav amerikanerne oplysning
og vished om, at der den 25. august
og den 1. september i år var foretaget
russiske Venus-skud, som imidlertid
mislykkedes. I den forbindelse ville
russerne hverken bekræfte eller de-
mentere de amerikanske afsløringer.
En talsmand i Moskva sagde:
— Vi har ikke noget at sige til ame-
rikanernes påstand. Og vi kan ikke
forstå, hvorfor nogen er interesseret
i at vide det.
Med hensyn til de russiske rum-
fartsresultater var det „fuldkomment
uden betydning om der havde været
sovjetiske fejlskud eller ej“.
I USA kommenterede New York
Times: „Hvis Amerika ville offent-
liggøre alle russiske forsagere, ville
det vise sig, at USSR procentvis har
lige så mange, som De forenede
Stater".
Hvad andre
skriver om
GRØNLAND
I forbindelse med løndiskussio-
nen skriver „Jyllandsposten“ bl. a.:
Radiotelegrafistforeningen fik slut-
tet en lønoverenskomst med Grøn-
landsministeriet for telegrafister i
Grønland. Det blev en tarif efter
dansk mønster og med danske løn-
satser.
Vi akcepterer, at disse lønsatser må
gælde for telegrafister, som udsendes
fra Danmark, sagde Grønlandsmini-
steriet. Men vi gør opmærksom på, at
telegrafister født i Grønland, selv om
de er uddannet i Danmark, ikke kan
ansættes efter den. Vi kan ikke sende
grønlandske telegrafister op til dansk
løn.
Vi kan ikke skelne mellem vore
medlemmers fødested, svarede tele-
grafistforeningen. En uddannet radio-
telegrafist er fuldgyldigt medlem i vor
forening, og vi tillader ikke, at noget
medlem tager ansættelse under den
overenskomstmæssige løn.
Resultatet: Tre grønlandske telegra-
fister, som var uddannet i Danmark
og var medlemmer af radiotelegrafist-
foreningen, kunne ikke få ansættelse
i Grønland. Grønlandsministeriet
sendte „danske" telegrafister op i ste-
det — til den overenskomstmæssige
løn naturligvis.
De tre grønlandske telegrafister er
ikke ringere end andre telegrafister,
så de har fået uddannelse i Danmark.
Og hvor har de så fået beskæftigelse?
Under Forsvarsministeriet ..
Grønlandsministeriet kunne ikke
ansætte dem, for Grønlandsministe-
riet ville ikke akceptere dansk løn —
altså lige løn — til grønlændere. Men
den samme stat, hvorunder Grøn-
landsministeriet hører, kunne bruge
de tre telegrafister i Danmark.
Efter at have behandlet endnu
en række problemer slutter artik-
len:
I Grønlandsministeriet presses der
på af organisationerne for at få gen-
nemført overenskomster, der giver
ligeløn — fordi organisationerne ikke
kan skelne mellem deres medlemmers
hudfarve. En anerkendt uddannelse
giver lige medlemsstatus, og derfor
kan der ikke indføres særlige løn-
satser for enkelte grupper.
Og i Grønlandsministeriet siger
man: I kan godt få danske overens-
komster, men så ansætter vi ikke
grønlændere, som er uddannet i Dan-
mark.
Og samtidig lider Grønland under
manglen på kvalificeret grønlandsk
arbejdskraft.
De sociale forhold
„Ekstrabladet" skriver:
Folketingsmand Holger Vivike, So-
cialistisk Folkeparti, har til Folketin-
get indleveret et lovforslag, hvorefter
staten skal refundere den grønlandske
landskasse 80 pct. af dens udgifter til
sociale formål.
Folketingsmand Holger Vivike, der
er medlem af Grønlandsudvalget af
1960, siger i bemærkningerne til sit
lovforslag bl. a.: Den sociale nød
blandt uarbejdsdygtige eller arbejds-
løse grønlændere er rystende, og den
grønlandske landskasse og de kommu-
nale kasser, hvis midler bevilges af
landskassen, har ikke muligheder for
at yde en human forsorg. De får ikke
som kommunerne i selve Danmark
refusion af staten for udgifter til disse
formål, ligesom folkepensionistordnin-
gen ikke gælder for Grønland.
den rigtige lastvogn til de
krævende grønlandske forhold
BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere
fra 1/2 ton til cirka 8 tons nyttelast; der er et væld
af modeller at vælge imellem - med kort eller lang
akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt
eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller fuldt
frembygget førerparti - og vi kan tilbyde alle arter
af specialkarosserier på disse chassiser, der er be-
rømt for deres fremragende kvalitet, gode drifts-
økonomi og - ikke mindst - fornuftige priser.
Vi er meget gerne til tjeneste
med tilbud og beder Dem blot
skrive til os, hvorefter vi med
glæde sender Dem brochurer
og alle yderligere oplysninger.
I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været
de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,
end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.
BULOW
BEDFORD
Kalåfdlit-nunine avKusinerne
pitsaussugajungitsune lastbile
agssartutigssax piukunavigsoK
tuluit lastbililiait BEDFORDit ukior-
pagssuarne Danmarkime tunineicar-
nerpausimåput, taimaingmat tuping-
narane Kalåtdlit-nunånisaoK tuni-
neKartariartuinarmata.
BEDFORD atordlugo agssartorsinau-
vatit Va tonsimit 8 tons migssiliortut
tikitdlugit OKimåissusigdlit. lastbilit
åssiglngitsut piniarneKarsinaussut
amerdlasorujugssuput — akselisa
ingmingnut ungasissusé naitsut ta-
kisutdlunit, benzinatortunik moto-
rigdlit imalunit dieselmotorigdlit,
avKutdlugtume (mancKissume) ki-
gaitsuararssuarmik ingerdlatausi-
nångordlugit sanåt, ingerdlatitsissu-
mut bilip sujorpiåne kinguarsimår-
nerulårtumilunit initagdlit. bilit mo-
torisa, ingerdlatitsissuata inåta lasti-
salo „Kagdliutait" ingmikut sanåt
KanoK itutdlunit piniarneKarsinåu-
put. bilit motoré, geare, akselé, ag-
ssakåssue il. il. pitsåussutsimikut,
atorneKarnermingne aningaussaiau-
tåunginermikut mingnerungitsumig-
dlo akikissutsimikut tusåmassåuput.
pisiniarumaguvit uvavtinut agdlåi-
narit, tauva pisiarineKarsfnaussut
sunersut åssinge, KanoK itunerinik
nalunaerssorsimavfé akisalo agdlag-
torsimavfé nagsiutisavavut. agdlag-
figissagssaK:
F. BULOW & CO.
F. BULOW & CO.
BRYGGERVANGEN 7 . KØBENHAVN 0. . TELEFON 29 11 33.
BRYGGERVANGEN 7,
KØBENHAVN 0. + tlf. 29 11 33.
11