Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 20

Nogle norske betragtninger om,
hvad idrætten kan betyde for skolen
På årets nordiske ungdomslederkur-
sus i Vejle var skolen og idrætten et
af de emner, der flere gange kom på
tale, hvilket dels skyldtes, at Norge,
Sverige, Finland og Danmark alle
havde skolefolk blandt mødedeltager-
ne, og dels at man i alle de nordiske
lande er interesserede i at skolens læ-
rere tager sig af idrætsungdommen,
når skoletiden er forbi. Under en af
diskussionerne sagde en svensker, at
han godt forstod den lærer, som var
fri for at have med børnene at gøre,
når han kom hjem fra skolen, hvorpå
den kendte norske idrætsleder Carl E.
Wang, der selv er skolemand, sagde,
at læreren netop havde godt af at
komme på lige fod med de unge, efter
at han i 36 af ugens timer havde sid-
det ved katederet uden at blive mod-
sagt.
Carl E. Wang har om emnet skrevet
en kronik til det norske Morgenpo-
sten, hvor han uddyber tanker, som
vil have interesse for idrætsledere i
almindelighed og kombinationen lede-
re- lærere i særdeleshed og som må-
ske specielt vil have interesse i Grøn-
land, hvor man har på fornemmelsen,
at netop mange udsendte lærere, som
må formodes at have de bedste betin-
gelser for uden for skoletiden at virke
som ungdomsopdragere, svigter den
for os at se ganske naturlige side af
deres lærergerning på Grønland.
Vi tillader os at bringe nedenståen-
de norske beretning:
For tiden drøfter man den betyd-
ning, skolen og dens undervisning har
for idrætten og ungdommens fysiske
opdragelse. Det er utvivlsomt rigtigt,
som mange hævder, at hvis idrætten
får den plads, den har krav på blandt
skolefagene, er der gode muligheder
for at lægge et godt grundlag både for
fortsat idrætsaktivitet og for at vække
elevernes interesse for at tage vare
på deres kropslige udvikling.
Det er godt og rigtigt, at man er
klar over, hvor vigtigt det er for bør-
nene og ungdommen, at skolelivet gi-
ver anledning til idrætsudfoldelse,
men man hører mere sjældent om den
værdi, idrætten kan have for skolen.
Enhver lærer ved sandsynligvis af
egen erfaring, hvor vigtigt det er, at
bygge et rigt og varieret kontaktfor-
hold op mellem læreren og eleverne,
for jo mere man kan tage del i ung-
dommens interesser og beskæftigelser
udenfor selve skoletiden, jo større
chancer har man for at skabe et til-
lidsfuldt og naturligt forhold til ele-
verne. Så vil man muligvis opleve, at
det, man i dag kalder disciplinproble-
mer, ikke har så let ved at opstå.
DER ER STORE MULIGHEDER
En kendt svensk idrætsmand og læ-
rer har fornylig i et blad for ungdoms-
LÆG MÆRKE
TIL NAVNET-
HAMMRtHOR
HAMtøktHOft undertøj
niorKutigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia erKaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.
idræt beskæftiget sig med de mange
og store muligheder, idrætten giver
skolemanden for at opnå positiv kon-
takt med ungdommen.
Han tænker da ikke kun på den
umiddelbare og praktiske nytte, en
gymnastiklærer har af at holde øje
med, hvad eleverne foretager sig på
idrætsbanerne i deres fritid. Den
gymnastiklærer, som ikke med begær-
lighed griber muligheden for at slutte
op om en skoles eller en klasses del-
tagelse i skoleungdommens idrætsda-
ge, fodbold- eller håndboldturnerin-
ger, giver frivilligt afkald på et meget
effektivt opdragelsesmiddel. Læreren
har via idrætten muligheder for at
komme i kontakt med de unge uden
om skolen.
Hvis man træner med et skole- eller
ungdomshold, hjælper de unge idræts-
udøvere med råd og dåd. på forskellig
måde, omtaler deres idrætsbedrifter
med positiv velvilje og ikke sparer
hverken på ros eller opmuntring, vil
man komme til at betragte klassens
værste urostifter med andre øjne. Han
bliver faktisk ikke længere noget
„problembarn". Man har haft lejlig-
hed til at opleve ham fra en ny syns-
vinkel, man ser i almindelighed, at til-
pasningsvanskelighederne har flere si-
der, og frem for alt at der kan forelig-
ge særlige årsager til, at den „vanske-
lige" dreng opfører sig, som han gør.
Og så vil man opdage, hvor meget
naturligere det er at komme ham i
møde med en sætning som: „Du, Hans,
det var en flot aflevering, du gav
Niels!" end at tænke: „Æv, der har vi
den bølle igen".
Forskellen i lærerens indstilling
overfor eleven resulterer umiddelbart
i en langt mere positiv atmosfære, og
hvorledes vil „problemeleven" reage-
re? Ja, jeg gad se den dreng, som
fortsætter med at lave ballade i en
klasse, efter at læreren er gået ned
fra sin piedestal og f. eks. har hjulpet
ham med at sætte nummer på ryggen
eller et plaster over en skramme, som
den unge idrætsudøver har pådraget
sig under konkurrencen.
KLASSENS MESTER BLEV KÅRET
Jeg hørte en gang en lille historie
om en ung lærer, der skulle vikariere
i en såkaldt „umulig" drengeklasse.
utoricarmit nåku-
tigdlissoKarpa ?
una ilångussaK Ausiait avisiånit
tigussauvoK:
uvagut angajorKåvut soruname Kav-
sinik ukioKartut KaKugulo Kavsinik
ukioKalisassut nalussångilavut. uvagu-
me utorKarnik sule umassunik anga-
jorKåicartugut utoncåussusé — ukiut
angusimassait — ilåne unigdluta tu-
pigusutigissarpavut. utoncait igdluåne
Kavsinik utorKaxarpoK utonraving-
nik taissariaKalersimassunik. uva-
ngauna ilåne tupigissariga utorKait
susupagissaussutut inere, tassanime
ukiunik taissarialingnik angussaKara-
luarångata sumik KinarpatdlagtOKar-
neK ajormat. nalunångilaK utorKait
igdluat månimiuinåungitsunit najor-
neKartoK najorneKartåsavdlunilo. u-
torKaitdlo tåssanitut Kavsinik ukio-
Karnere KaKugulo ukiunik sunik a-
ngussissugssaunere agdlagautinit pi-
ssortaussut arajutsisimassugssåungi-
såinit takuneKarsinåusåput. taimåitu-
mik utorKait nåkutigdlissoKarpata
sordlo ajornåsångikaluartoK ukiunik
amerdlaKissunik angussinigssåne na-
lunaerutigineKatsiartarnigssåt sordlo
igdloKarfiup avisianut imalunit radiu-
mut utorKaitdlume inunere OKalug-
tuagssartaKångitsusanatik.
naungme tamåko isumavdlutivut u-
torKarnik sianigingnigtussut? påpia-
råme takunigssåt ajornakusorpat sor-
me utoncait aperssutsiardlugit tusar-
dliuneKatsiarneK ajorpat? — måsså-
kut OKautsit tusåmassavut imåiput:
sunaluningoK tamarme sianigineKar-
poK. sumut tungatineKartamerput, i-
maKåsit akiliutigssanut, imalunit piv-
dlingårsimanernut. taimåitoKarångå-
me tusagagssiarilertorneKardlutigdlo
tamanut atuagagssiarilertorneKartar-
mata.
neriugpunga matuma kingorna u-
torKartavut atandneKarneruvdlutig-
dlo sflsupagineKånginerulisassut nå-
kutigingnigtussunit. „anånalik"
Topsøe-Jensen & Schrøder
Civilingeniører & entreprenører
Flllppave] 1 København V.
Nu skal der købes
julegaver til mor og
far og hele familien,
så sparegrisen får
et veltilrettelagt
slag. Det bliver nu
spændende at se
hvor mange penge,
der er sparet sam-
men i årets løb.
måna atåtamut anå-
namutdlo ilaKuta-
nufdlume tamanut
jutdlimut tunfssutig-
ssat pisiarineKartug-
ssångorput tai-
maingmatdlo ani-
ngaussanut nåkåtit-
sivik aserortariaKa-
lerdlune. pfsanga-
naKaoK takusavdlu-
go ukiup ingerdla-
nerane sipågkat
KanoK amerdlatigi-
simanersut.
a propos navngivning
Nu er det vel ikke så sjældent, at en
skoleklasse vil forsøge at lave lidt
sjov, når der kommer en ung vikar,
der ikke rigtig kender „spillets reg-
ler", og det er endda såre naturligt.
Da den unge pædagog i dette tilfælde
kom ind i skolestuen, fandt han alle
drengene stående på hænder op ad
væggene. Vikaren lod sig imidlertid
ikke slå ud af, at der var vendt op og
ned på eleverne. Han tog sit ur frem,
og medens „idrætsklassen“s medlem-
mer begyndte at have svært ved at
holde balancen, gav han sig til at tæl-
le sekunder. Han havde en eller anden
kritisk bemærkning til dem, der gik i
gulvet med brask og bram, og han op-
muntrede dem, der kunne stå længst.
Da den sidste af drengene måtte gå
ned, var klassens mester altså kåret,
hvorpå det ikke var vanskeligt for vi-
karen at komme i gang med under-
visningen. Ja, den unge lærer havde
efter sit vikariat vanskeligt ved at
forstå, at disse „atleter" gik for at væ-
re „skolens skræk".
BELØNNING NOK
Jeg har mange gange spurgt idræts-
ledere, hvorfor de anvender så megen
tid og så mange kræfter på at hjælpe
idrætsungdommen, og hvilke motiver
de har for dette arbejde, og svaret er
som oftest: „Jeg sætter pris på at have
kontakt med ungdommen, og denne
kontakt er løn nok i sig selv". Det
samme svar gælder sikkert også for
de mange, mange lærere, som har
skaffet sig en sund og positiv kontakt
til de unge ved hjælp af idrætten. De
har nemlig opdaget, at hvis man først
har skabt en god kontakt med de
unge, så har man samtidig fået midler
i hænde til at påvirke ungdommen i
den rigtige retning.
Derfor er det af så fundamental be-
tydning, at skolen og læreren ser med
velvilje på børnenes og de unges
idrætsudøvelse. Carl E. Wang.
kapisilingniarneK ukioK måna pig-
ssarsivfiuvdluarpoK. kapisilingnik
angnerussumik niorKUtigssiorfiussune
niuvertoruseKarfingne Kangåmiune
K’eKertarssuatsiånilo novemberip
KiterKunera tikitdlugo tunineicarsimå-
put kapisigdlit 74 åma 30 tons. sujor-
na Kangåmiune tunineKarsimdput 48
tons taimaingmat ukioK måna tuni-
ssat 26 tonsinik sujuariarsimavdlutik.
ukioK måna K’eKertarssuatsiåne su-
jugdlermérdlune angnertumik kapisi-
lingnik tunissinenarpoK. åmåtaordle
sinerissame nunanarfingne avdlane
misiligutaussumik kapisilingniarne-
KarpoK, handelivdlo direktøriata o-
Kausia nåpertordlugo ilimagineKarpoK
ukioK måna kapisilingnik tunissat 200
tons angujumårait.
ukiune kingugdlerpåne kapisiling-
niarneK sujuariarsimaKaoK. sujornå-
ginaK aitsåt kapisigdlit tunissauler-
put misiligutaussumik, kapisilingniar-
nerdlo neriugdluarfigineKarpoK
Jeg har med største interesse læst
provst Svend Erik Rasmussens indlæg
i Atuagagdliutit/Grønlandspostens nr.
24, side 20 angående dette emne. Jeg
ved positivt, at enkelte præster tid-
ligere har protesteret over navne, som
forældre ønskede deres børn døbt
med, f. eks. „Nukagpiarapiluk" (Den
lille uartige dreng), og jeg ved, at en
enkelt præst, måske på tværs af sin
kompetance, har forlangt, at ingen
børn måtte døbes med mere end eet
fornavn og eet mellemnavn (Umanak
1936).
Imidlertid forekommer provstens
indlæg mig fuldt berettiget på bag-
grund af det væld af udefinerlige
navngivelser, som vi indenfor KGH
til stadighed belemres af i forbindelse
med den gældende registrering af løst-
ansat arbejdskraft. Disse problemer
er ikke mindst ved de byer, hvor stør-
re industrivirksomheder beskæftiger i
hundredvis af arbejdere og arbejder-
sker, og hvor man har fundet det på-
krævet at foretage en nummereret re-
gistrering for overhovedet at kunne
finde ud af, hvorvidt en person er af
mands- eller kvindekøn. Hvordan ho-
vedrevisoreme i København bærer
sig ad med at skelne disse kategorier
fra hinanden, ved jeg ikke, men jeg
gætter på, at det er en uløselig op-
gave.
Til belysning af ovenstående vil jeg
gerne have lov til at nævne et pige-
navn, som ellers alment intelligente
og ansete forældre har givet deres
lille pige med for livstid, nemlig
„Jutho Kulhavn ..“ (efternavn ..).
Dette højst besynderlige navn skal
denne stakkels pige slæbe rundt med
hele sit liv, fordi hun tilfældigvis, un-
der forældrenes forflyttelse, er født
ombord på m/s „Julius Thomsen", po-
Nungme aulisagkanut fabrikertår-
ssuaK 1963-ime aussåkut atulisagpat.
aulisartoK atausen
29.000 kr-sissoK
kapisigdlit 74 tons Kangåmiune
tuninøKartut aulisartunit 230.000
kr-sissutigineKarput. tunissaKarne-
rit pingasut ima aningaussarsisi-
måput: 29.000, 26.500 ama 17.000
kr, tåssa Kåumatit mardluk kapisi-
leKarnerata nalåne. kapisilingniar-
nerdle åma akisoKaoK. kapisiling-
niardluartut Kagssutalsa 20 inora-
jungilait, Kagssutitdlo nutåt akiso-
Kaut.
sujorna november Kåumat Kangå-
miune kapisileKartitdluarsimavåt, u-
kioK månale Kåumåme tåssane sila
pissutigalugo pisagsimavoK taimaing-
mat neriutigineKartutut angnertutigi-
ssumi'k pissaKartoKarsimanane.
pulært og i telegramsprog kaldet
„Jutho", medens skibet tilfældigvis lå
og lastede kul ved K’utdligssat. Det
er en, efter min mening, himmelrå-
bende uretfærdighed mod det pågæl-
dende barn, at den ansvarlige kirke-
tjener ikke i sådan et tilfælde er skre-
det ind med alle midler.
En kuriositet på navngivningens
område er dette imidlertid, og så ab-
solut en understregning af provstens
kampagne imod sådanne meningsløs-
heder.
Jens Friis.
Fin sæson for
skællaks
Man håber på en totalindhandling
på 200 tons i år.
Skællaksfiskeriet gav i år et godt
udbytte. På de to store produktions-
steder for skællaks, udstederne Ka-
ngåmiut og Fiskenæsset er der indtil
i midten af november indhandlet hen-
holdsvis 74 og 30 tons. Sidste år blev
der i Kangåmiut indhandlet 48 tons,
så der er tale om en fremgang på 26
tons. I Fiskenæsset er det første gang
i år, at der blev indhandlet skællaks
i større mængder. Der er desuden
forsøgsfiskeri igang andre steder
langs kysten, og efter handelsdirek-
tørens udtalelse venter man i år, at
indhandlingen når op 200 tons.
Laksefiskeriet har taget et stærkt
opsving i de seneste år. Det er ikke
mere end nogle år tilbage, at ind-
handlingen af skællaks begyndte på
forsøgsbasis, og man venter sig en
hel del af laksefiskeriet, når den store
fiskefabrik i Godthåb tages i brug i
sommeren 1963.
En enkelt fisker tjente 29.000 kr.
De 74 tons, der blev indhandlet
i Kangåmiut gav 230.000 kr. til fi-
skerne. De tre mest driftige lakse-
fiskere har fået udbetalt henholds-
vis 29.000, 26,500 og 17.000 kr. i lø-
bet af en to måneders sæson. Men
laksefiskeriet er også dyrt. De gode
fiskere har sjældent under 20 garn,
og et nyt garn koster mange penge.
Sidste år var laksefiskeriet i Ka-
ngåmiut udmærket i november må-
ned, men i år blev fiskeriet i denne
måned generet af dårligt vejr, så ud-
byttet ikke blev så stort, som man
håbede.
Navnlig navne — ukupungoK
Fru Charlotte Mikiassen, Godthåb,
fylder 50 år i dag den 6. december.
fru Charlotte Mikiassen, Nuk, uv-
dlume decemberip 6-iåne 50-inik
ukioKalerdlune inuvigsiorpoK.
Fru Louise Petersen, Frederikshåb,
fylder 50 år den 6. december.
fru Louise Petersen, Påmiut, uvdlu-
me ama 50-inik ukiOKalerpoK.
ukioK måna kapisileicardluartoK
neriutigineKartoK kapisigdlit tunissat tamatumunåkut sineri-
ssame tamarme 200 tons angusinaujumårait
20