Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 5

Cecll er altid
ensartet rullet..!
Cecil’it åssigiårdluartu-
mik imussaussarputl
— derfor er der
bedre træk 1 Cecll
— taimåitumik Cecil’it
mitdluarumlnartCssar-
put.. .1
- og si kan
man smage den
gode tobak i Cecill
asulo tåssa Cecll'it tu-
pasungnerrårlg-
dlutik
så er der tid til en CeciL!
Planerne om et rigtigt
seminarium i Godthåb
Den hidtidige grønlandske læreruddannelse savner tilgang af elever og
er ikke mere tidssvarende. Lærere, uddannet i Grønland, skal fremtidig
være lige så kvalificerede som lærere fra andre danske seminarier.
Medens realskolen i Godthåb har haft støt stigende tilgang, har seminariet
måttet notere en tilbagegang af næsten katastrofal art. Det er således en kends-
gerning, at der i 1962 slet ikke meldte sig elever til seminariets første klasse.
Dette har naturligvis skabt problemer, som man har måttet tage op til over-
vejelse, fordi den grønlandske skole fortsat skal bruge lærere.
Spørgsmålet er helt konkret: Hvordan vil man løse problemerne med lærer-
behovet, og hvilken fremtid vil seminariet i Godthåb få?
I Ministeriet for Grønland har man
naturligvis arbejdet med problemer-
ne, som sorterer under kontorchef Kaj
Budde Lund.
Kontorchefen har med velvilje lo-
vet at give en række oplysninger om
situationen, der især har stor interesse
i Grønland.
— Det er vel naturligt kort at be-
røre det grønlandske seminariums hi-
storie, som kan føres tilbage til ca.
1845, indleder kontorchefen. Der blev
dengang oprettet to uddannelsessteder
for vordende kateketer og undervise-
re, nemlig et seminarium i Godthåb
og et i Jakobshavn. Sidstnævnte måt-
te dog nedlægges i 1875 på grund af
svigtende elevtilgang.
Seminariet i Godthåb, som oprinde-
lig dimitterede hvert tredie år og se-
nere hvert andet år, bestod i sin op-
rindelige form som uddannelsessted
°i prædikanter og undervisere indtil
1956. I perioden fra 1845 til 1956 di-
mitteredes 411 kateketer og lærere, 70
af disse, som i dag er mellem 30 og 65
ar’ ,virker endnu inden for Grønlands
skole og kirke.
UDDANNELSEN SIDEN 1956
, De sagde 1956, hvordan så med
uddannelsen på seminariet efter dette
tidspunkt?
Grundlaget for den siden 1956
lae^Hlemfurte laerei'uddannelse i Grøn-
. , er baseret på en ministeriel be-
endtgørelse af 12. januar 1957. Den
ai' saSt ud på, at realeksamen
skal danne grundlaget for lærerud-
dannelsen, og at seminarieuddannel-
sen skal sigte på at uddanne lærere
i en grønlandske børneskole med
mu lghed for en sideløbende under-
Husk klipningen af
hundenes hjørnetænder
Landshøvdingen meddeler:
Giønlands landsråd har på sin or-
dinære samling i 1962 drøftet en ræk-
ke spørgsmål vedrørende eventuelle
hundehold. landsrådsvedtægten om
Det blev vedtaget, at man i stedet
°r at ændre vedtægten blot henleder
kommunalbestyrelsernes opmærksom-
, ba de af landsrådet drøftede for-
0 samt anmoder om, at der sker
en lokal offentliggørelse.
*det 1 Øvrigt henviser til refe-
, ® . a^ lundsrådsforhandlingerne,
a jeg specielt henlede kommunal-
I ^.s^)elsens opmærksomhed på, at
'Pningen af hundenes hjørnetænder
ør søges gennemført, allerede inden
undene er 6 måneder gamle, og at
man således normalt ikke bør vente,
mdtil hundene er 8—9 måneder.
Endvidere bemærkes, at det i lands-
radsvcdtægten er foreskrevet, at kom-
munalbestyrelsen mindst en gang år-
iøt skal påse, at den anordnede klip-
ning af hundenes hjørnetænder har
fundet sted. Landsrådet tilsluttede sig,
at denne kontrol med, at hunde over
den fastsatte aldersgrænse ikke har
udvoksede hjørnetænder, normalt bør
gennemføres hyppigere.
Endelig henleder jeg kommunalbe-
styrelsens opmærksomhed på lands-
rådets vedtagelse om, at der ikke bør
ydes erstatning til ejerne af nedslåede
hunde, der har deltaget i overfald,
Jhedmindre hundenes hjørnetænder
har været klippede. Dette skal imid-
lertid kun gælde, dersom hundene er
gamle nok til, at hjørnetænderne bur-
de have været klippede, og dersom
rdan med rimelighed kan pålægge eje-
ren ansvaret for den manglende klip-
ning af hjørnetænderne.
visning, der forbereder til gerningen
som kateket.
Bekendtgørelsen giver udtryk for,
at hovedformålet med seminarieud-
dannelsen er at fæstne de kundska-
ber, som eleverne har fået i realsko-
len og opøve i den praktiske udnyt-
telse af disse kundskaber til en ger-
ning i skolen og i det kulturelle ar-
bejde.
— Hvor lang tid tager denne ud-
dannelse?
— Den er 3-årig, sådan at de første
to år efter realeksamen tilbringes ved
seminariet i Godthåb, hvorefter ele-
ven har et års praktikanttjeneste i
Danmark ved en eller flere landsby-
ordnede skoler samt et højskoleop-
hold.
Eleverne, der desuden har uddannet
sig til kateketgerningen, har endvide-
re mulighed for under opholdet i Dan-
mark at deltage i menighedsarbejde
under vejledning af en præst.
DÆKKER IKKE BEHOVET
— Hvor længe har denne ordning
været gældende?
— Den trådte i kraft i begyndelsen
af skoleåret 1956—57, og indtil som-
meren 1962 er ialt 18 elever blevet
dimitteret.
— Er det ikke meget få?
— Tallet udgør 31 procent af grøn-
landske realskoleelever, det må derfor
snarere siges at være et stort tal, når
det sættes i forhold til antallet af
realdimittender, men det er klart, at
disse 18 slet ikke dækker behovet.
— Hvad er der blevet af dem?
— Ni af dem virker i Grønland, tre
er blevet optaget på danske semina-
rier, to gennemgår det særlig tilrette-
lagte studium i teologi på Københavns
universitet, en studerer musik og tre
virker som vikarer ved skolevæsenet
i Danmark.
SVIGTENDE SØGNING
— Hvor mange går på seminariet
i dag?
— I 1962 var 66 seminarielever på
praktikanttjeneste i Danmark, 4 ele-
ver går i seminariets 2. klasse i Godt-
håb, og seminariets 1. klasse har som
bekendt ingen elever.
— Ved man noget om årsagen til, at
søgningen til seminariet svigter?
— Det er vel nok først og frem-
mest, fordi der er opstået så mange
utraditionelle uddannelsesmulig-
heder, som er mere tillokkende for
de unge, men årsagen må vel også
søges i, at den hidtidige grønland-
ske læreruddannelse kun har ført
til stillinger i 11. lønningsklasse
uden mulighed for yderligere op-
rykning og uden chancer for avan-
cement.
Endelig kan man have indset, at det
vil komme til at knibe for de uddan-
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
nede fra Godthåb med at honorere de
stigende krav, som børneskolen i
Grønland stiller. Sagen er jo, at de
unge fra seminariet i Godthåb er rin-
gere udrustet end de unge, der har
fået deres uddannelse på seminarier
i Danmark. Eftersom børneskolen i
Grønland støt nærmer sig det dan-
ske niveau, hvad pensum angår, vil
kravene naturligvis også stige til læ-
rerne.
— Hvor mange lærere er der i
Grønland i dag?
— For tiden 144 med dansk semi-
narieuddannelse og 3 cand. mag.’er. I
løbet af de kommende år vil behovet
for lærere med seminarieuddannelse
vokse med ca. 20 om året. Så længe
man ikke har tilstrækkelig mange ud-
dannede grønlandske lærere, må dette
behov dækkes med udsendte lærere.
Siden 1950 er der uddannet 20 grøn-
lændere på danske seminarier; af dis-
se er de 10 ansat i det grønlandske
skolevæsen. I dag er ialt 10 elever fra
Grønland under uddannelse på danske
seminarier.
FREMTIDSPLANERNE
— Hvad vil man gøre ved semina-
riet i Godthåb?
— Vi arbejder for tiden med et for-
slag til lov om en ny læreruddannelse
i Grønland. Lovforslaget er baseret på
enstemmige henstillinger fra skoledi-
rektionen i Grønland, rektor for se-
minariet og realskolen i Godthåb og
fra Uddannelsesrådet for Grønland.
Disse henstillinger gik ud på, at
man burde lægge vægt på at få gen-
nemført en sådan ordning, at lærer-
uddannelsen i Godthåb kommer på
højde med læreruddannelsen ved
andre danske seminarier.
Ønsket herom motiveredes med fol-
det første den grønlandske skoles
krav om bedre uddannede lærere, der-
næst det forhold, at man ønsker, at
lærere uddannet i Grønland skal kun-
ne sidestilles lønmæssigt og avance-
mentsmæssigt med deres kolleger fra
andre seminarier, og endelig lægger
man for at fremme samhørighedsfø-
ALT 1 JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
leisen mellem Grønland og Danmark
afgørende vægt på, at lærere uddan-
net i Grønland skal kunne få ansæt-
telse også i den danske folkeskole.
NYE OPTAGELSESBESTEMMELSER
— Skal seminariet i Godthåb føre
til samme uddannelse som andre se-
minarier, må vel også optagelsesbe-
stemmelserne ændres?
— Ja, det bliver nødvendigt, og ef-
ter det udarbejdede forslag vil der
som noget nyt blive indført præpa-
randundervisning. Herved tilsigtes at
give mulighed for, at eleverne kan få
sådanne kundskaber og forudsætnin-
ger, at de kan bestå en ret krævende
optagelsesprøve til seminariet. Man
undgår herved i seminariet, at under-
visningen hæmmes, fordi en del ele-
ver ikke har den fornødne elementæ-
re foruddannelse.
Som noget nyt foreslås også indført
liniedeling i seminariet, sådan at der
tilvejebringes mulighed for — inden
for en begrænset faggruppe — at bi-
bringe eleverne større kundskaber og
en dyberegående forståelse af fagene,
hvilket især vil være påkrævet i sko-
lernes eksamensafdelinger.
4-ÅRIGT SEMINARIUM
Seminarieundervisningen foreslåes
i forslaget som en 4-årig undervis-
ning, dog således at undervisningens
tredie år henlægges til Danmark, hvor
der på et eller flere af statssemina-
rierne tilrettelægges en undervisning
især i faget dansk, som er tilpasset
for eleverne.
Det må anses for overordentlig
værdifuldt, at eleverne på denne
måde får mulighed for at aktivi-
sere deres kundskaber i dansk, og
at de desuden får lejlighed til at
deltage i det kulturelle liv og op-
leve danske livforhold og dansk
natur.
— Hvad sker så nu i denne betyd-
ningsfulde sag?
— Efter drøftelser med skoledirek-
tionen og i Uddannelsesrådet har man
overladt til det permanente kontakt-
udvalg med undervisningsministeriet
vedrørende den grønlandske skole at
udforme et lovforslag efter de nævnte
retningslinier.
Udvalget, for hvilket jeg er for-
mand, omfatter desuden skolekonsu-
lent Chr. Stærmose og kontorchef H.
Kjems fra undervisningsministeriet.
Udvalget har suppleret sig med skole-
direktør Chr. Berthelsen, inspektør
Holger M. Nielsen fra Statskonsulen-
tens kontor i undervisningsministe-
riet og seminarierektor Knud Binzer
samt pastor Mads Lidegaard, som un-
der forhandlingerne varetager de kir-
kelige interesser. Vi har indtil nu
holdt en række møder med primære
drøftelser.
Lovens indhold skal derefter sup-
pleres med bekendtgørelser, som nøje-
re angiver, hvad undervisningen skal
omfatte, timeplaner i overensstem-
melse med pensumkrav o.s.v. Med
disse problemer arbejder en arbejds-
gruppe bestående af skoledirektør
Chr. Berthelsen, skolekonsulent Chr.
Stærmose, inspektør Holger M. Niel-
sen, rektor Knud Binzer og pastor
Mads Lidegaard.
I Ministeriet håber vi desuden at
kunne få udarbejdet et udkast til en
ny lov om det grønlandske skolevæ-
sen, sådan at såvel udkastet om lærer-
uddannelsen som udkastet om skole-
væsenet kan forelægges landsrådet i
1963.
— Vi har slet ikke talt om den øko-
nomiske side af sagen?
— Nej, lad det vente lidt endnu, for
det er så vanskeligt at sige noget med
sikkerhed på nuværende tidspunkt.
sic.
aperKullgiuéinékll
tit pitsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
OKalugtartup nufai
Harmonikaer
suputaussat
Guitarer
guitarit
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordrer ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik erninavik
nagsiuneKésåput.
Forlang gratis katalog
katalog akeKéngitsoK
piniarniaruk.
En lille pause før arbejdet går videre.... en hygge-
lig sludder.... ild på cigaretten — selvfølgelig en
Cecll: den er altid perfekt rullet af fyldige, mæt-
tende blended-tobakker. Det er derfor, den lange
Cecll bliver mere og mere populær, og alle vegne
hører man: .... så er der tid til en Cecill
Kasuersåtsiardlune . . . sangmeruj ordlune . . . ctga-
rite ikitdlugo . .. s6runame Cecil: imuvdluagauvok
tupatarlgsQvdlune. taimaingmanuna Cecil tangnek
iluarinekaleralugtuinartOK. tamanllo tusarssaussar-
pok: .... CecilitorfigssaK nagdliupoK.
5