Atuagagdliutit - 17.01.1963, Side 15

Det første menneske til månen i år —
og det første menneske på månen 1968
Instrumentundersøgelser af måneoverfladen fra 1965. Russerne kommer først
til månen, siger amerikanerne
I raket-kapløbet mellem Øst og Vest
vil Sovjetunionen endnu i nogle år
bevare et vist forspring. Efter den
amerikanske prognose vil projektel
Ranger — raketen til månen — lykkes
i løbet af 1963, men allerede i løbet
af dette år eller begyndelsen af næste
vil Sovjet gennemføre den såkaldte
„bløde landing" på månen: landingen
af en raket på månens overflade med
videnskabeligt udstyr og måleinstru-
menter.
forudsigelser have fremkaldt hoved-
rysten og være blevet henregnet til
science fiction: fantasiskildringer. I
dag ved vi, at selvom de terminer, de
amerikanske videnskabsmænd arbej-
der med, ligger overraskende nær, er
der ingen grund til at tvivle om, at
de kan realiseres. Både i Øst og i Vesj;
stormer raket-tekniken frem med sta-
dig større hast. Det, der var utopi i
går, er allerede realitet i dag.
140 MILLIARDER KR. FOR MÅNE-
REJSEN
Det er enorme beløb, der af begge
de to stormagter, USA og Sovjet, sæt-
tes ind i den tekniske rumforskning.
Alene til forberedelsen af det ameri-
kanske månerejse-projekt „Apollo" er
der stillet 140 milliarder kroner til rå-
dighed, og 435.000 specialister er enga-
geret i dets gennemførelse.
I 1963 sker afslutningen på det ame-
rikanske Mercur-projekt med 18 om-
kredsninger af jorden. Der vil være
en enkelt astronaut ombord. Efter en
række forsøg med ubemandede flyv-
ninger omkring jorden skal der sen-
des et rumskib op med to astronauter.
De bringes ud i altet af en Titan-
raket med en skubkraft på 240 tons.
Selve kapslen vejer 3 tons. Så er man
nået til slutningen af 1964 og dermed
også afslutningen af Gemini, hvis
sluteffekt skal være et såkaldt ren-
dezvous i rummet. Der vil efter pla-
nen komme til at foregå et møde mel-
lem en bemandet og en ubemandet
kapsel, og disse to skal kobles sam-
men i flugten rundt om jorden.
Saturn C 1 hedder den bæreraket,
der med sin kraft på 720 tons skal
sætte den første Apollo-kapsel med
tre mand ombord i kredsløb omkring
jorden. Det sker i 1965, hvis alt går
efter beregningerne. Derpå følger en
måneomkredsning på to uger med til-
bagevenden til jorden. Og endelig
kommer selve landingen på månen,
hvorfra astronauterne så senere ven-
der tilbage. Denne landing skal ske
med en 43 tons tung kapsel, som brin-
ges til månen af en Saturn C raket,
der bliver nr. 5 i rækken, og som hal-
en fremdrivningskraft på 3940 tons.
DE RUSSISKE RAKETTER STÆRKERE
Om bærekraften i de russiske
rumraketter vides ikke meget, men
på den 13. internationale astro-
nautkongres i Varna i Bulgarien
for kort tid siden, oplyste den rus-
siske astronaut German Titov, at
Wostock II’s kraft var på 600 tons,
hvilket er 100 ton mere, end vest-
lige eksperter havde regnet med.
Drivværket bestod af seks forbund-
ne raketmotorer, der hver havde en
drivkraft på 100 tons. Til sammenlig-
ning er den stærkeste amerikanske
raket, Atlas, kun 200 tons, og først i
1964 bliver Wernher von Brauns Sa-
turn med en drivkraft på 720 tons
lige så stærke som de nuværende rus-
siske.
En sådan landing vil USA førs
kunne gennemføre nogle måneder se
nere, men dog formentlig også i løbe
af 1963. Raketter, der lander på må
nen med instrumenter og efter noget
tids ophold her returnerer til jordei
mfafi7nSr\rUrnen^erne’ ventes sat i far
1 ' en smerikanske automatisk'
s a ion Prospector, som ved egei
13 bevæge sig på månen
ovei ade, efterspore mineraler og fo
, eBerforskning efter bakterie:
a sa undersøge, om der er nogei
oim for liv på månen — og telegra
eie undersøgelsernes resultat tilbag'
1 jorden, eventuelt som television
vil blive sendt til månen i 1965.
første menneske på månen
er RUSSER
TTi?e air,erjkanske forskere mener, at
SA vil indhente Sovjet, hvad de
bløde landingers teknik angår, i 1966,
'd Pr°jektet Voyager efter planerne
skal gennemføres. Det tilsvarende
sovjetiske eksperiment med blød lan-
ding på månen med meget omfattende
instrumentarium vil antagelig først
kunne virkeliggøres i 1968.
Derimod indrømmer amerikaner-
ne, at Sovjets forspring i rakettek-
nik ^r sa stort, at der ikke er no-
gen tvivl om, at det første men-
neske, der sætter sin fod på må-
nen, bliver en russer. Efter de
amerikanske vurderinger vil Sov-
jet allerede i løbet af 1963 sende
sin førsete astronaut rundt om må-
nen, og ligeledes i 1963, venter
amerikanerne, vil Sovjet kunne la-
de satelitter^ med en flere mands
besætning gå ud i verdensrummet
og blandt andet kredse om månen,
inden de vender tilbage til jorden.
Det tilsvarende amerikanske rum-
rejse-projekt hedder Apollo, men det
kan efter planerne først realiseres i
l9(i5. Den første amerikaner vil lande
På månen 3—4 år senere end den før-
ste russer, som antagelig vil kunne
Gennemføre den første rejse månen
tur-retur i året 1968, medens ameri-
kanerne ikke venter at kunne lande
Mennesker på månen før i 1971—1972.
For ganske få år siden ville disse
4350 kr. uddelt til
trængende børn
Bestyrelsen for Ivigtutarbejdernes
Julefond har holdt møde for at fore-
tage den årlige uddeling ved juletid
at renterne af fondens kapital. Besty-
l'elsen for „Sygeplejerske frk. Karen
Bodes legat" holdt samtidig møde.
Der var i år i de to legater godt 3000
kr. til rådighed, hvilket beløb sammen
•Pod et tilskud fra Ønskekoncerten på
1350 kr. blev uddelt til ca. 80 trængen-
de børn under 16 år, der var indstillet
tra hele Grønland.
To nye elementskoler
Angmagssalik har fået en ny skole,
som nu er taget i brug. Det drejer sig
0tn en af de såkaldte elementskoler.
Bygningen tager sig særdeles nydelig
ud, og det udsendte inventar er meget
srnukt. Alt lover godt for den næste
olementskole, som efter planerne skal
stå færdig i Angmagssalik by inden
adgangen af dette år.
Skolen i Angmagssalik råder nu
0ver 5 store klasseværelser og 2 små.
For at kunne udnytte de nye lokaler
effektivt har det været nødvendigt
aied en ændring i skemaet. Hensigten
Var at få så mange børn som muligt
Bl at møde fra morgenstunden.
Også i Kungmiut har man fået en
Py skole, som sikkert vil betyde en
orbedring uden lige i sammenligning
aied stedets tidligere famøse skole!
En grafisk fremstilling
af førende amerikan-
ske rumforskeres og
rakeffeknikeres op-
fattelse af det tem-
po, med hvilket men-
nesker i de kommen-
de 10 år vil erobre
verdensrummet.
amerikamiut nunar-
ssup avatånik misig-
ssuissut raketifdlo tu-
ngaisigut teknikerif
pikoringnerif ericar-
sautaif ukiuf Kulit
ingerdlaneråne nu-
narssup avatånik mi-
sigssuinikut anguju-
mågåinik titartagkå-
kut takuttneKarfut.
II
1
i
i;:
i::
Prospector
Voyager
Stirveyor
Apollo
Ranger
Mennesket
paa maanen
KØREPLAN
i *
UNIVERSET
Mcrcur
Kommunikations
satellit
Nlmfous
Apoilo
Verdensrums
laboratorium]
Samos II
Astronautisk
Observatorium
Mariner
Mennesket i
Sputnik I og II
Mtnneket i
tunik L »I, III
Bemandet rumraket
Mennesket »
Lunik tV, V, VI
Korabl IV og V
Korabt 11
Apparater til
den bløde lan-
ding paa Vem*
Og Mars
Lunik-Korabi
I, IL III
JP^Satolliten
Treltl
Korabl Hl i
Stationær rumstation
gjikjjr | Lunik-Korabl
■QBfcr I IV, V, V!
1964 19É.5- ><?*><> 1967 »96«. 196* 1970 1971 1972
1*62. 1*63
AMERIKANSK
RUSSISK
Hans Jørgen Lembourn:
HOLD FASTERE OM MIG
Schønberg 190 s.
Mens de fleste bøger, der har be-
sættelsen som baggrund, har udvalgt
en enkelt periode i denne, har Lem-
bourn sat som mål gennem en roman-
række at nå besættelsestiden igen-
nem.
„Hold fastere om mig" er en fort-
sættelse af „Ved daggry", og i dette
andet bind, som udmærket kan stå
alene, følger vi en gruppe indtil 1944.
Romanen er komponeret, således, at
der dels fortælles fortløbende om den-
ne gruppe, dels indsættes næsten no-
vellistisk kapitler, der giver baggrund,
indkig fra andre vinkler.
Nogle af disse er direkte historiske
afsnit genfortalt af Lembourn, og i
det hele taget er der lagt vægt på, at
være ganske realistisk. Begivenheder-
ne i bogen har alle fundet sted, eller
de har nøjagtige paralleller.
Desværre giver det bogen et vist
besættelses-stereotypt præg. Man ken-
der efterhånden genren så godt, at
man mere læser bogen som en genop-
levelse, end som noget nyt.
Klassisk er også kombinationen
mellem modstandskamp og kærlighed.
Her følger vi især Kristian Sejr og
Marianne, som begge kendes fra „Ved
daggry". Hun er blevet gift med Kri-
stians broder men ægteskabet er ikke
lykkeligt, og da en kæmpesabotage
nødvendiggør, at Kristian en tid må
bo alene med hende, finder de atter
sammen. Bogen slutter noget melo-
dramatisk, idet hun lover Kristian sin
kærlighed, dog først efter at hun har
født sin mand, hans broder, et barn
hun skylder ham efter en abort for-
årsaget af sabotagen. I andre afsnit
er forholdet mellem dem dog skildret
nært og smukt.
For den generation, der vokser op
uden at huske perioden, vil Lem-
bourns bøger sikkert være en af de
bedste skildringer af denne, men om
det i det lange løb vil blive bogen om
besættelsestiden er dog tvivlsomt.
B. C.
Gunnar Sønsteby:
.. RAPPORT FRA „NR. 24”
Haase 240 s.
Litteraturen om frihedskampen er
kommet i to bølger. Den første bølge
væltede frem lige efter besættelsens
ophør og ebbede så ud før 1950. Den
anden bølgede startede i slutningen af
1950-erne, og den er endnu ikke ebbet
ud. Der er fra flere sider stadig inter-
esse for bøger fra denne periode,
skønt man skujle synes markedet
mættet. I Norge er det ligeså, og rap-
porten fra „nr. 24“ er en typisk bog
fra den anden bølge.
Sønsteby var med i frihedskampen
fra den første dag, eller helt nøjagtigt
fra den tredie. Den 9. og 10. april var
han lammet af forskrækkelsen, så
vågnede han og mange andre op, og
de holdt ud til maj 1945, de, der var
så heldige, at slippe levende gennem
kampen. Sønsteby lægger ikke skjul
på heldets betydning.
Han var med i alle typer af friheds-
kamp fra illegal presse til storsabo-
tage. Fem år er lang tid, 240 sider me-
get, men spændingen bevares for Ge-
stapos og frihedskæmpernes dygtighed
og effektivitet vokser ganske paral-
lelt. Bogen kan mangle lidt af den
friskhed, der prægede de første mod-
standbiografier, men mønstret og vil-
jen i kampen træder til gengæld kla-
rere frem.
Bogen kaldes på omslaget også
„Norges frihedskamp", men det er for
meget. Det er kun en af de mange bø-
ger, der tilsammen giver historien om
denne krig.
B. C.
Harald Schjelderup:
DET SKJULTE MENNESKE
Schønberg 240 sider.
„Det skjulte menneske" har under-
titlen: Ukendte og ubevidste kræfter
i sjælelivet.
Det er en strengt faglig og saglig
psykologisk bog om psykologernes vi-
den om sjælelivets inderste og skjulte
kræfter.
Psykologerne har ikke arbejdet me-
get med disse ting, idet det ikke er
ganske behageligt, fordi den viden og
de regler, hele vor opfattelse af men-
nesket hviler på, vakler når man be-
giver sig ind på disse områder: hyp-
nose, personlighedsspaltning, automa-
tisk skrift, tungetale m. m. spiritisme,
tankeoverføring m. m.
Bogen falder i to afsnit. Først gen-
nemgås sjælelivets ubevidste kræfter,
der i dag anerkendes af alle fagfolk,
selv om man holder sig tilbage for dy-
bere forskning på disse områder. Der-
efter behandles det ukendte menneske
i sidste afsnit, især i en diskussion om
spiritismens forhold. På dette område
findes der uhyggelig lidt videnskabelig
forsvarlig litteratur, og hele bogen er
en opfordring til fagpsykologerne til
at indrrage parapsykologien i arbejds-
området.
Bogen er saglig og ærligt vurderen-
de. Den er ikke ganske let tilgængelig,
men spændende og tankevækkende
læsning.
Man forlader bogen betydelig oplyst
om disse områder af psykologien, men
stadig i største tvivl om, hvad men-
nesket rummer allerdybest.
B. C.
Fotograferer hjertet indefra
Svenske lægevidenskabsmænd har
konstrueret et apparat, hvormed men-
neskets hjerte kan betragtes og foto-
graferes indefra. En gennemsigtig
gummiballon, der er fastgjort til et
fint metalrør, føres ind i det højre
hjertekammer, efter at lægerne har
gennemskåret halsvenen. Her bliver
ballonen fyldt med en vandklar salt-
opløsning. På den måde fortrænges
det uigennemsigtige blod fra kamme-
ret og udsynet er frit for den indbyg-
gede optik. Medfødte hjertefjel og f.
eks. defekter i skillevæggen lader sig
herved diagnosticere mere tilforlade-
ligt end hidtil.
KR. 495,00.
FORLANG BROCHURE OVER
DENNE PRAGTFULDE
TRANSISTORRADIO
HOS RADIOHANDLEREN
Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K.
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
M%
•asm
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteicar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piåmerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsfnauvutit.
Kongens Nytorv 13 - København K
15